{"id":46249,"date":"2013-03-21T22:06:55","date_gmt":"2013-03-21T21:06:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=46249"},"modified":"2013-03-21T22:32:48","modified_gmt":"2013-03-21T21:32:48","slug":"skraeppebladene-i-glorup-slotspark-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=46249","title":{"rendered":"Skr\u00e6ppebladene i Glorup Slotspark 2."},"content":{"rendered":"

\"HPIM7646\"<\/a><\/p>\n

Glorup Slot p\u00e5 Fyn med skr\u00e6pper i forgrunden 2003<\/p>\n

Glorup Haves oprindelige og lidt beskedne anl\u00e6g var af lav moseagtig karakter, som gav frodig grobund de meget store skr\u00e6ppeblade, der skulle have givet H.C. Andersen inspiration til eventyret “Den lykkelige familie”. Skr\u00e6ppeplanterne kan stadigv\u00e6k ses ved nogle af de kampestensdiger der omgiver Glorup Slotspark. Se mere om Glorup\u00a0her!<\/a><\/p>\n

Eventyret “Den lykkelige familie” af Hans Christian Andersen<\/strong><\/p>\n

Alt var skr\u00e6pper, og derinde boede de to sidste, inderlig gamle snegle.\u00a0De vidste ikke selv hvor gamle de var, men de kunne godt huske, at de havde v\u00e6ret mange flere, at de var af en familie fra fremmede lande og at for dem og deres var hele skoven plantet.<\/p>\n

De havde aldrig v\u00e6ret udenfor, men de vidste at der var endnu noget til i verden, som hed herreg\u00e5rden, og deroppe blev man kogt, og s\u00e5 blev man sort og s\u00e5 blev man lagt p\u00e5 s\u00f8lvfad, men hvad videre der skete, vidste man ikke. Hvorledes det i \u00f8vrigt var at blive kogt og at ligge p\u00e5 s\u00f8lvfad, kunne de ikke t\u00e6nke sig, men dejligt skulle det v\u00e6re og s\u00e6rdeles fornemt. Hverken oldenborren, skrubtudsen eller regnormen, som de spurgte ad, kunne give besked, ingen af dem havde v\u00e6ret kogt eller ligget p\u00e5 s\u00f8lvfad.
\nDe gamle hvide snegle var de fornemste i verden, vidste de, skoven var til for deres skyld, og herreg\u00e5rden var til for at de kunne blive kogt og lagt p\u00e5 s\u00f8lvfad.
\nDe levede nu meget ensomt og lykkeligt, og da de selv ikke havde b\u00f8rn, s\u00e5 havde de taget en lille almindelig snegl til sig, som de opdrog som deres egen, men den lille ville ikke vokse, for han var almindelig; men de gamle, is\u00e6r mutter, sneglemutter, syntes hun kunne dog bem\u00e6rke, hvor han tog til, og hun bad fatter, dersom han ikke kunne se det, han da ville f\u00f8le p\u00e5 det lille sneglehus, og s\u00e5 f\u00f8lte han og fandt at mutter havde ret.
\nEn dag var det st\u00e6rk regn. \u201cH\u00f8r hvor det tromme-romme-rommer p\u00e5 skr\u00e6pperne\u201d, sagde sneglefader. \u201cDer kommer ogs\u00e5 dr\u00e5ber!\u201d sagde sneglemor. \u201cDet l\u00f8ber jo lige ned af stilken! Du skal se her bliver v\u00e5dt! Jeg er glad ved, vi har vort gode hus og den lille ogs\u00e5 har sit! Der er rigtignok gjort mere for os end for alle andre skabninger; man kan da se, at vi er herskabet i verden!
\nVi har hus fra f\u00f8dselen og skr\u00e6ppeskoven er s\u00e5et for vor skyld \u2013! jeg gad vidst, hvor langt den str\u00e6kker sig, og hvad der er udenfor!\u201d \u201cDer er ikke noget udenfor!\u201d sagde sneglefader. \u201cBedre end hos os kan der ingen steder v\u00e6re, og jeg har ikke noget at \u00f8nske!\u201d \u201cJo,\u201d sagde mor, \u201cjeg gad nok komme p\u00e5 herreg\u00e5rden, blive kogt og lagt p\u00e5 s\u00f8lvfad, det er alle vore forf\u00e6dre blevet, og du kan tro, der er noget aparte ved det!\u201d
\n\u201cHerreg\u00e5rden er muligvis faldet sammen!\u201d sagde sneglefar, \u201celler skr\u00e6ppeskoven er vokset hen over den, s\u00e5 at menneskene ikke kan komme ud. Det har da heller ingen hast, men du iler altid s\u00e5 forf\u00e6rdelig og det begynder den lille ogs\u00e5 med; har han nu ikke i tre dage kr\u00f8bet op ad den stilk, jeg f\u00e5r ondt i hovedet n\u00e5r jeg ser op p\u00e5 ham!\u201d
\n\u201cDu m\u00e5 ikke sk\u00e6nde\u201d, sagde sneglemor, \u201chan kryber s\u00e5 sindig, vi f\u00e5r nok forn\u00f8jelse af ham og andet har vi gamle jo ikke at leve for! Men har du t\u00e6nkt p\u00e5 det: hvor f\u00e5r vi en kone til ham. Tror du ikke der langvejs inde i skr\u00e6ppeskoven skulle v\u00e6re nogen af vor art?\u201d
\n\u201cSorte snegle tror jeg nu nok, der er\u201d, sagde den gamle, \u201csorte snegle uden hus, men det er s\u00e5 simpelt og de har indbildninger, men vi kan give det i kommission til myrerne, de l\u00f8ber frem og tilbage, som om de havde noget at bestille, de ved vist en kone til vor lille snegl!\u201d
\n\u201cJeg ved rigtignok den allerdejligste!\u201d sagde en af myrerne, \u201cmen jeg er bange det g\u00e5r ikke, for hun er dronning!\u201d
\n\u201cDet g\u00f8r ikke noget!\u201d sagde de gamle. \u201cHar hun hus?\u201d
\n\u201cHun har slot!\u201d sagde myren, \u201cdet dejligste myreslot med syv hundrede gange\u201d.
\n\u201cTak!\u201d sagde sneglemor, \u201cvor s\u00f8n skal ikke i en myretue! ved I ikke bedre, s\u00e5 giver vi det i kommission til de hvide myg, de flyver vidt omkring i regn og i solskin, de kender skr\u00e6ppeskoven forinden og foruden.\u201d. Forts\u00e6ttes her!<\/a><\/p>\n

Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a00<\/a>\u00a0\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Glorup Slot p\u00e5 Fyn med skr\u00e6pper i forgrunden 2003 Glorup Haves oprindelige og lidt beskedne anl\u00e6g var af lav moseagtig karakter, som gav frodig grobund de meget store skr\u00e6ppeblade, der skulle have givet H.C. Andersen inspiration til eventyret “Den lykkelige familie”. Skr\u00e6ppeplanterne kan stadigv\u00e6k ses ved nogle af de kampestensdiger der omgiver Glorup Slotspark. Se … L\u00e6s mere Skr\u00e6ppebladene i Glorup Slotspark 2.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-46249","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46249","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46249"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46249\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46366,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46249\/revisions\/46366"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}