{"id":45305,"date":"2013-03-08T16:45:29","date_gmt":"2013-03-08T15:45:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=45305"},"modified":"2013-03-08T16:45:29","modified_gmt":"2013-03-08T15:45:29","slug":"henrik-strube-h-c-andersen-og-kina","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=45305","title":{"rendered":"Henrik Strube: H.C. Andersen og Kina"},"content":{"rendered":"

\"nattergalen-illustr3\"<\/a><\/p>\n

\n

Nattergalen illustration af Vilhelm Pedersen 1820-1859<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen og Kina<\/strong><\/p>\n

Af Henrik Strube<\/p>\n

Selv om H.C. Andersen aldrig havde v\u00e6ret i Kina, var han fascineret af det han havde h\u00f8rt om kinesisk kultur. Blandt andet ved at gennemg\u00e5 digterens dagb\u00f8ger, har jeg fundet frem til, hvad det var der inspirerede Andersen.<\/p>\n

I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser, og alle de, han har om sig, er kinesere. Det er nu mange \u00e5r siden, men just derfor er det v\u00e6rd at h\u00f8re historien, f\u00f8r man glemmer den! Kejserens slot var det pr\u00e6gtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcel\u00e6n, s\u00e5 kostbart, men s\u00e5 sk\u00f8rt, s\u00e5 vanskeligt at r\u00f8re ved, at man m\u00e5tte ordentligt tage sig i agt\u201c.<\/p>\n

S\u00e5dan indleder H.C. Andersen sit eventyr \u201eNattergalen<\/a>\u201d. Den f\u00f8rste inspiration til eventyret fik Andersen fra et bes\u00f8g i Tivoli p\u00e5 \u00e5bningsdagen. H.C. Andersen skriver i sin dagbog: \u201dEr i Tivoli ved \u00e5bningen den 15.august 1843 – inspireres til eventyret \u2019Nattergalen\u2019 af havens kineserier\u201d.<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt havde Tivoli en basarbygning i kinesisk stil, og foran basaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghj\u00f8rner var kopieret fra. Der var ogs\u00e5 kinesiske parasoller og en karrusel med kinesiske elementer i form af drager p\u00e5 taget. Med til eventyrinspirationen h\u00f8rer ogs\u00e5, at H.C. Andersen var st\u00e6rkt betaget af en 22-\u00e5rig svensk sopran, Jenny Lind, med tilnavnet \u201eDen svenske nattergal\u201d.<\/p>\n

Hun kom i begyndelsen af september 1843 til K\u00f8benhavn for at give en r\u00e6kke koncerter. Jenny Lind<\/a> dukkede op i Andersens liv p\u00e5 et tidspunkt, hvor han beh\u00f8vede ny inspiration, og hvor skuffelsen over manglende anerkendelse i Danmark var ved at f\u00e5 tag i ham.<\/p>\n

Af noterne i Andersens dagbog fremg\u00e5r det, at hans betagelse af Jenny Lind bliver mere og mere gl\u00f8dende, og han opdagede, at han elskede hende ud over alle gr\u00e6nser. Men forelskelsen i Jenny Lind var som Andersens andre forelskelser ikke geng\u00e6ldt, og gav ham m\u00e5ske netop derfor inspiration til en hektisk produktion af eventyr p\u00e5 et h\u00f8jt plan.<\/p>\n

I oktober havde Andersen taget afsked med Jenny Lind, som var rejst videre p\u00e5 sin turn\u00e9, og den 11. oktober var Andersen if\u00f8lge sin dagbog igen i Tivoli. Inspireret af kineserierne og den h\u00e5bl\u00f8se forelskelse i den svenske sangfugl gik han om aftenen hjem og begyndte p\u00e5 eventyret, som han f\u00f8rst gav arbejdstitlen \u201eDet kinesiske eventyr\u201d. Andersen skrev eventyret p\u00e5 to dage, og det fik den endelige titel \u201eNattergalen\u201c.<\/p>\n

Digteren elskede nattergalens sang, og han opfattede den lille uanselige fugl med den sk\u00f8nne stemme og den indre kraft som et billede af ham selv og hans medf\u00f8dte gyldne talenter. Andersen spejlede sig i eventyret som nattergalen, hvis sang hans eget land ikke anerkendte som noget s\u00e6rligt i mods\u00e6tning til udlandets henrykkelse. I savnet af Jenny Lind overf\u00f8rte Andersen sin selvopfattelse til hende, s\u00e5 hun blev den egentlige nattergal i eventyret. For H.C. Andersen var Kina eventyrets land.<\/p>\n

Allerede som barn blev han fascineret af Kina. Han skriver i sin bog Mit livs eventyr<\/a>: \u201eJeg havde h\u00f8rt af en gammel Kone, som skyllede T\u00f8j i Aaen, at Keiserriget China laae lige her under Odense Aa, og nu ansaae jeg det for slet ikke umuligt, at en maaneklar Aften, som jeg der sad, kunde en chinesisk Prinds grave sig igjennem Jorden op til os, h\u00f8re mig synge og saa tage mig ned til sit Kongerige, og gj\u00f8re mig rig og fornem, men saa igjen lade mig faae Lov til at bes\u00f8ge Odense, hvor jeg vilde boe og bygge et Slot\u201c.<\/p>\n

Men det var ikke kun vaskekonens fort\u00e6lling om Kina, der havde inspireret H.C. Andersen. Da han den 6. september 1819 som ganske ung kom til K\u00f8benhavn med postvognen fra Odense, havde handlen med Kina, den s\u00e5kaldte \u201ekinafart\u201d og \u201ekinamode\u201d, v\u00e6ret p\u00e5 sit h\u00f8jeste siden sidste halvdel af 1700-tallet.
\nDe danske \u201esuperkargoer\u201d (k\u00f8bm\u00e6nd) havde bragt et v\u00e6ld af kinesiske varer hjem fra Kina. K\u00f8berne var adelen og det bedre borgerskab, og hos dette aristokrati, som Andersen ofte bes\u00f8gte, var der mange steder indrettet et kinesisk v\u00e6relse med s\u00e5kaldte \u201ekineserier-efterligninger, s\u00e5som malerier, interi\u00f8rer, kunstgenstande, m\u00f8bler, tekstiler og keramik.<\/p>\n

N\u00e5r H.C. Andersen kom p\u00e5 bes\u00f8g, sad man ofte i de kinesisk indrettede v\u00e6relser, hvor der tit var kinesiske porcel\u00e6nsnikkedukker p\u00e5 konsollen. Det var fra bes\u00f8g i disse v\u00e6relser, at Andersen fandt inspiration til et andet af sine ber\u00f8mte eventyr, \u201eHyrdinden og skorstensfejeren<\/a>\u201d, fra 1845.<\/p>\n

Digteren var samtidig lidenskabeligt optaget af en romance mellem den borgerlige pige Jonna Drewsen og den unge baron Henrik Stampe p\u00e5 Nys\u00f8 gods, et forhold som den unge barons moder, baronessen, p\u00e5 godset ikke ville godkende. Ved at skrive eventyret f\u00e5r Andersen bearbejdet hans egne f\u00f8lelsesm\u00e6ssige forviklinger til b\u00e5de Jonna og Henrik, samt et afl\u00f8b for hans vrede mod baronessen. Eventyret handler om to smukke porcel\u00e6nsfigurer, en hyrdinde og en skorstensfejer, et elskende par, som ikke m\u00e5 f\u00e5 hinanden. Den \u201egamle gedebuk\u201d, har nemlig f\u00e5et lov til at f\u00e5 hyrdinden af den \u201egamle kineser\u201c som nikker, hver gang gedebukken sp\u00f8rger ham. De to unge flygter og klatrer op gennem den m\u00f8rke skorsten, men hyrdinden bliver angst over h\u00f8jden p\u00e5 taget, og de m\u00e5 vende om og indtage deres oprindelige pladser p\u00e5 hylden foran spejlet.<\/p>\n

Den gamle kineser var under sin forf\u00f8lgelse af de unge faldet ned, og var g\u00e5et i tre stykker. Han var godt nok blevet klinket, men da han havde f\u00e5et en klinke i nakken, kunne \u201eden gamle kineser\u201c ikke l\u00e6ngere nikke, og de to unge kunne nu trygt blive sammen, og, som digteren skriver, lige indtil de gik i stykker.<\/p>\n

Fra midten af 19.\u00e5rhundrede aftog interessen for kinamoden p\u00e5 grund af europ\u00e6ernes mere og mere aggressive fremf\u00e6rd over for kineserne. Den gamle kineser var s\u00e5ledes det sidste minde om kinamodens storhedstid.<\/p>\n

H.S.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nattergalen illustration af Vilhelm Pedersen 1820-1859 H.C. Andersen og Kina Af Henrik Strube Selv om H.C. Andersen aldrig havde v\u00e6ret i Kina, var han fascineret af det han havde h\u00f8rt om kinesisk kultur. Blandt andet ved at gennemg\u00e5 digterens dagb\u00f8ger, har jeg fundet frem til, hvad det var der inspirerede Andersen. I Kina, ved du … L\u00e6s mere Henrik Strube: H.C. Andersen og Kina<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-45305","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/45305","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45305"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/45305\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45680,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/45305\/revisions\/45680"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45305"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}