{"id":44125,"date":"2013-02-16T21:31:12","date_gmt":"2013-02-16T20:31:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=44125"},"modified":"2013-02-16T21:38:51","modified_gmt":"2013-02-16T20:38:51","slug":"brevet-fra-h-c-andersen-til-just-mathias-thiele-1869-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=44125","title":{"rendered":"Brevet fra H.C. Andersen til Just Mathias Thiele 1869 (2)"},"content":{"rendered":"

\"brev-1869-x\"<\/a><\/p>\n

Brevet fra H.C. Andersen til Just Mathias Thiele 1869.\u00a0Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/strong><\/p>\n

Fortsat fra side 1<\/strong><\/a>. …… Den f\u00f8rste og eneste Gang, Rahbek talte til mig, var i “Theaterdirectionen”, hvor jeg blev kaldet op, efterat have indleveret en Tragedie, “Alfsol”, og denne var l\u00e6st. Rahbek overleverede mig Skriftet og sagde, at Stykket var ubrugeligt for Scenen, men at man havde fundet deri “saa mange Guldkorn”, at man havde det Haab, at jeg ved alvorlige Studier, ved at komme i en Skole og forfra l\u00e6re, hvad der h\u00f8rte til, vilde maaskee engang kunde levere den danske Scene Arbeider, som der vare v\u00e6rdige at opf\u00f8res!” og nu meddeelte Rahbek mig endvidere, at Collin havde talt min Sag hos Kong Frederik den Sjette, og at jeg aarligt fik en Sum fra Finantserne, samt at der var skj\u00e6nket mig fri Underviisning i Slagelse-Latinskole.\u00a0For dette Sidste skulde jeg bringe Biskop Mynster, der var den meest afgi\u00f8rende deri, min Tak.\u00a0Jeg kom til denne h\u00f8ith\u00e6drede Mand, – han talte om den Lykke, der forundtes mig, talte alvorligt og strengt om, hvor uvist det var, om man havde taget Feil af mig eller ei, hvorvidt der vilde komme et heldigt Resultat, paalagde mig Flid og Taknemmelighed.\u00a0Det var tilvisse velmeent og efter hans Anskuelse den rette Maade at talte til den forunderlige, phantasifulde Dreng, – han vidste ikke, hvor bl\u00f8dt mit Sind var, – hvor Ordene sloge mig som Sv\u00f8ber.\u00a0Jeg gik bort og gr\u00e6d bittre Taarer.\u00a0Ogsaa paa Bakkehuset, hvorhen jeg s\u00f8gte f\u00f8r Afreisen, fl\u00f8d Taarer, men det var Gl\u00e6dens over al den Venlighed, den Deeltagelse, de Alle her – De, kj\u00e6re Ven, Madame Andersen og Fru Rahbek, viste mig.\u00a0Det var et heelt Omslag i mit Liv, ja en heel Reise ud til Slagelse.\u00a0Fru Rahbek fortalte mig, at hun havde en meget st\u00f8rre Reise til n\u00e6ste Foraar, – en Reise til Hamborg, en Reise, som hun oftere havde gjort, idet hun der hentede Papir til de smukke \u00c6sker, der var hendes kj\u00e6reste Haandarbeide. Dengang var en Reise til Hamborg som nu en Reise for os til Paris eller Wien. “Saa langt kommer jeg vist aldrig!” t\u00e6nkte jeg. Fru Rahbek trykkede min Haand og \u00f8nskede, at jeg om et Paar Aar maatte blive en god Student, og “saa groer Poeten nok!”<\/p>\n

Strax, da jeg havde taget Examen artium udkom, som bekjendt, min “Fodreise”. Den var mig en Livssag, – jeg troede at alle Venner og Bekjendte maatte blive ligesaa opfyldte af den, som jeg var det. Et af de f\u00f8rste Exemplarer sendte jeg til Fru Rahkbek. Hun laae syg. Et Par Dage efter h\u00f8rte jeg af Admiral Wulff, at hun var d\u00f8d. Mit f\u00f8rste Udbrud var: “Mon hun fik l\u00e6st min Fodreise!” – “Menneske!” raabta Admiral Wulff. “Nei! det er for galt! Troer De, man bryder sig om Deres “Fodreise”, naar man skal ind for Vorherre!” Han rystede alvorligt paa Hovedet. Men min Mening var, at jeg saa gjerne undte hende en Gl\u00e6de, og den – meente jeg da – maatte v\u00e6re at l\u00e6se i min nye Bog.\u00a0Jeg stod ved hendes Grav, hvor Synet af den stille, betagne, gamle Rahbek dybt bev\u00e6gede mig. Der gik mange Minder gjennem Tankerne, Minder om hendes venlige Ord og den kloge Sj\u00e6l, der lyste ud af hendes \u00d8ine.\u00a0Mellem Eventyr og Historier har jeg, i “Et Stykke Perlesnor” givet et Slags Vignet-Billed af Bakkehuset.\u00a0“N\u00e6rved Bakken, hvor Frederik den Sjettes SLot ligger, Oehlenschl\u00e6gers Barndomshjem, skinner i L\u00e6 af S\u00f8ndermarkens Skovgrund en af Perlerne, – man kaldte den Philemon og Baucis Hytte, det vil sige to, elskelige Gamles Hjem, – – og nu? Siig ikke: “Ak, hvor forandret!” nei!! endnu er det Aandens Hjem, Drivhuset for den sygnende Plante! Blomsterknoppen, der ikke er m\u00e6gtig nok til at udfolde sig, giemmer dog skjult alle Spirer til Blad og Fr\u00f8. Her skinner Aandens Sol ind i et fredet Hjem og opliver og levendegj\u00f8r. Verden rundt om straaler ind gjennem \u00d8inene i Sj\u00e6lens ugrandskelige Dybde. Idiotens Hjem, omsv\u00e6vet af Menneskekj\u00e6rligheden, er et helligt Sted, et Drivhuus for den sygnende Plante, der skal engang omplantes og blomstre i Guds Urtegaard. De Svageste i Aanden samles nu her, hvor engang de St\u00f8rste og Kraftigste m\u00f8dtes, vexlede Tankerne og l\u00f8ftedes opad, – opad blusser end her Sj\u00e6lens Flamme i Philemon og Baucis Hytte!<\/p>\n

Og hermed min kj\u00e6re Ven! min hjerteligste Hilsen!<\/p>\n

H.C. Andersen<\/p>\n

Kilde: Tekst fra HCA-brevbase sdu.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Brevet fra H.C. Andersen til Just Mathias Thiele 1869.\u00a0Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense Fortsat fra side 1. …… Den f\u00f8rste og eneste Gang, Rahbek talte til mig, var i “Theaterdirectionen”, hvor jeg blev kaldet op, efterat have indleveret en Tragedie, “Alfsol”, og denne var l\u00e6st. Rahbek overleverede mig Skriftet og sagde, at Stykket var ubrugeligt for … L\u00e6s mere Brevet fra H.C. Andersen til Just Mathias Thiele 1869 (2)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-44125","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/44125","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44125"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/44125\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44268,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/44125\/revisions\/44268"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44125"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}