{"id":38281,"date":"2012-12-31T15:30:33","date_gmt":"2012-12-31T14:30:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38281"},"modified":"2014-10-22T20:55:49","modified_gmt":"2014-10-22T18:55:49","slug":"jean-jacques-rousseau-og-h-c-andersen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38281","title":{"rendered":"Jean-Jacques Rousseau og H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

H.C. Andersen og Jean-Jacques Rousseau<\/strong><\/p>\n

I l\u00f8bet af 1700 tallet bliver barnet et m\u00e5l for det ideale menneske. B\u00f8rnenes stemmer h\u00f8res dog aldrig i Oplysningstiden (ca. 1680 \u2013 1780 ) og man ser i litteraturen sj\u00e6ldent b\u00f8rnene udvikle sig som hele mennesker. Jean-Jacques Rousseau var en af datidens afvigere, da han \u00e6ndrede dette syn p\u00e5 barnet og l\u00e6gger i begyndelsen af 1800\u2019tallet v\u00e6gt p\u00e5, at barnet bliver mere synligt og at man forholder sig til barndommen og ikke ser v\u00e6k fra barnets v\u00e6sen og natur.<\/p>\n

Interessen fra digternes og malernes side for barnet og barndommen skete som sagt fra begyndelsen af 1800\u2019tallet og dette s\u00e6rlig i Tyskland og England. I disse lande erkendte man at barnet og barndommen er en vigtig del af den menneskelige bevidsthed.<\/p>\n

Tidligere havde man den tanke, at et barns karakter skulle udvikle sig gennem en skrap disciplinering af barnets krop og sj\u00e6l og at den naturlige og sunde d\u00f8mmekraft hos barnet skulle prioriteres h\u00f8jere end en boglig viden.<\/p>\n

Rousseau lagde stor v\u00e6gt p\u00e5 barndommen, som en periode i menneskets liv med selvst\u00e6ndig og s\u00e6rlig stor v\u00e6rdi, da barnet er t\u00e6ttest p\u00e5 naturtilstanden i barndommen. \u201dMennesket er godt af naturen\u201d, s\u00e5 derfor skal barnet have den forn\u00f8dne frihed s\u00e5 alle anl\u00e6g, som naturen giver, kan udvikles. Lad barnet se, r\u00f8re ved alt sagde Rousseau.<\/p>\n

Rousseau har i det p\u00e6dagogiske tidsskrift \u201dEmilie\u201d i 1762 gjort sig til talsmand for at al opdragelse af barnet skal rette sig mod barnets egen individuelle natur og identitet og ikke f\u00f8lge de voksnes normer.<\/p>\n

Selvom der er en tidsm\u00e6ssig forskel mellem Rousseau og H.C. Andersen p\u00e5 ca. 70 \u00e5r, s\u00e5 er der mange lighedstr\u00e6k i deres filosofi om barnet. Rousseau skrev i tidsskriftet \u201dEmilia\u201d, at han ville \u00f8nske, at en mand med klogskab og d\u00f8mmekraft engang ville give menneskene en l\u00e6rebog i, hvordan man iagttager b\u00f8rn, fordi et s\u00e5dant skrift ville v\u00e6re af stor betydning for menneskehedens dannelse.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

H.C. Andersens mange eventyr er netop s\u00e5dan en \u201dl\u00e6rebog\u201d i, hvordan man tager b\u00f8rnene alvorligt og fremstiller barnet p\u00e5 dets egne naturlige betingelser og m\u00e5der og l\u00e6gger v\u00e6gten p\u00e5 v\u00e6rdierne i barndommen, som en del af menneskets livsfase. H.C. Andersen gjorde op med forestillingen om, hvad et eventyr var og gjorde ogs\u00e5 op med det syn der var fremherskende, at barndommen ikke skulle indg\u00e5 i litteraturen endsige malerkunsten.<\/p>\n

Dette syn skabte Andersen mange kritikere, da han begyndte at skrive og producere eventyr for b\u00f8rn.\u00a0\u00a0Vi kan i H.C. Andersens eventyr se , at der er mange, aktive og levende b\u00f8rn, som indtager vigtige roller i eventyrene. Andersen er dog ikke alene om at forholde sig til barnet ogs\u00e5 Charles Dickens besk\u00e6ftiger sig med barnets sociale og psykologiske verden i bl.a. hans storby romaner \u201dOliver Twist\u201d og Nicholas Nickleby\u201d fra 1830\u2019erne.<\/p>\n

lb<\/p>\n

\u00a0\u00a0<\/span>Foto: Wikipedia og Lars Bj\u00f8rnsten<\/span><\/p>\n

Se ogs\u00e5 \u201cAndet\u201d om\u00a0H.C. Andersen.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  H.C. Andersen og Jean-Jacques Rousseau I l\u00f8bet af 1700 tallet bliver barnet et m\u00e5l for det ideale menneske. B\u00f8rnenes stemmer h\u00f8res dog aldrig i Oplysningstiden (ca. 1680 \u2013 1780 ) og man ser i litteraturen sj\u00e6ldent b\u00f8rnene udvikle sig som hele mennesker. Jean-Jacques Rousseau var en af datidens afvigere, da han \u00e6ndrede dette syn … L\u00e6s mere Jean-Jacques Rousseau og H.C. Andersen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":884,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38281","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38281"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":70547,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38281\/revisions\/70547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}