{"id":38099,"date":"2012-12-30T17:26:53","date_gmt":"2012-12-30T16:26:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38099"},"modified":"2012-12-30T18:18:36","modified_gmt":"2012-12-30T17:18:36","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-39","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38099","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (39)"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens forhold til rektor Meisling fortalt af Edvard Collin<\/strong><\/p>\n

Meislings efterm\u00e6le<\/strong><\/p>\n

Der er saa ofte talt om den Behandling, som Andersen maatte lide under Meisling, at det efterhaanden er blevet betragtet som noget Uimodsigeligt, at Meisling kun var hans Tyran og intet Andet. Saaledes staaer han ikke for min Betragtning, og jeg har det Indtryk fra hiin nu saa langt tilbageliggende Tid, at ogsaa min Fader betragtede ham som en dygtig og samvittighedsfuld Opdrager. Dette forandres ikke derved,\u00a0at det til Slutningen kom til et Brud; thi dette fremkaldtes ikke ved noget bestemt foreliggende Overgreb fra Meislings Side, men snarere fra en begyndende \u00c6ngstelse hos Andre i Anledning af Andersens stedse voxende Lidenskabelighed.<\/p>\n

Det skulde undre mig, om de her foreliggende Breve fra Skoletiden ikke hos Andre -maatte v\u00e6kke Mistanke om, at Manden ikke er blevet retf\u00e6rdigt bed\u00f8mt. Da disse Historier fik deres f\u00f8rste Offentlighed ved Beskrivelsen i \u00bbMit Livs Eventyr\u00ab, var\u00a0Andersen en ber\u00f8mt Mand; det forekommer mig n\u00e6sten, at Dommen om Meisling er udgaaet fra den Tankegang: \u00bbog saadan en ber\u00f8mt Mand som Andersen er blevet saaledes behandlet\u00ab ! Dersom en ubekjendt Hr. A. havde fortalt , at han\u00a0havde maattet lide en saadan Behandling, saa vilde det v\u00e6re blevet overseet som en Naivitet, da man jo maatte sige sig selv, at det Samme er h\u00e6ndt Tusender af Skoledrenge og vil h\u00e6ndes atter Tusender, indtil den Anskuelse vinder Seir:
\n\u00bbat vi skulle finde os i de F\u00f8lelser hos vore Drenge, som gj\u00f8r dem til frie M\u00e6nd, og saa forandre vor Methode i Overensstemmelse dermed.\u00ab Men det skal f\u00f8rst bevises, at de \u00bbfrie F\u00f8lelser\u00ab, som findes hos Skoledrenge, ere de samme som de,\u00a0der danne \u00bbden frie Mand.\u00ab<\/p>\n

Det er umiskjendeligt, at Meisling optog Andersen med Velvillie; der er ikke faa Tegn, som tyde paa, at han s\u00e6rligt tog sig af ham i de f\u00f8rste Skoleaar, og Andersens Breve vidne om, at han erkjendte det *)<\/p>\n

*) Fr. H. Guldberg skriver (Novbr. 1826): Jeg har med inderlig Fryd erfaret den gode Rectors Velvillie mod Dem. Ham har jeg idag bevidnet min dybe Paaskj\u00f8nnelse af hans Godhed mod Dem. Altsaa, min Andersen, p\u00f8ns Dag og Nat paa at blive v\u00e6rdig til Mandens uforskyldte Godhed mod en ham uvedkommende Yngling.<\/p>\n

Meisling erkjendte og roste altid hans Flid og gode Egenskaber, men han havde visselig Grund til Dadel med Hensyn til de Fag, som han selv docerte. Han var en streng Haandh\u00e6ver af Skoleorden *)<\/p>\n

*) 1 F. E. Hundrop, som forblev i Slagelse Skole, skrev i 1826 til Andersen ( i Helsing\u00f8r): Du vil neppe faae noget Brev fra mig, hvori jeg ikke beklager mig over, at vi have mistet denne ypperlige Mand; thi med hver Dag maa jeg dybere og dybere f\u00f8le hans Tab.<\/p>\n

og tillige Philolog ex professo; hans Skribentvirksomhed vidner om hans Kj\u00e6rlighed til denne Videnskab. Dette maa dog undskylde, at han blev gnaven over en Discipel, som i den Grad stod tilbage netop i de Discipliner, som han selv havde saa kj\u00e6r, og hvis overlegne Vigtighed ved den forestaaende Universitets-Examen han kjendte ; og det kan vel ogsaa forstaaes, at han ikke vilde tillade Skoledrengen at spilde sin Tid med at skrive Vers eller gaae omkring for at opl\u00e6se disse; thi det maa ikke glemmes, at Meisling, som havde Andersen i Huset, havde et andet Ansvar end som L\u00e6rer. Naar man har l\u00e6st Andersens Breve fra Skolen, vil man dog vist indr\u00f8mme, at hans Excentricitet og urolige Aand *) ,<\/p>\n

*) At hans Kammerater ogsaa kjendte denne, fremgaaer af f\u00f8lgende Linier af et i skolekammeratlig Stiil affattet Brev til ham (Marts 1827). \u00bbNaar du blot vilde lade v\u00e6re med disse forbandede Dr\u00f8mmerier. Thi jeg kjender dig godt; snart dr\u00f8mmer du at du er i Feeverdenen, og snart at du er det st\u00f8rste F\u00e6 paa Guds Jord. Men medio tutissimus ibis, gaa midt paa Veien, saa falder du ikke i Gr\u00f8ften. Jeg skal give dig et Raad: naar du dr\u00f8mmer igjen, saa tag en Kjep og prygl dit eget arme Skind, saa gaaer Dr\u00f8mmen nok bort.\u00ab Men det faldt ikke i Andersens Smag at v\u00e6re Flagellant.<\/p>\n

Misforhold mellem H.C. Andersens alder og klassetrin<\/strong><\/p>\n

I Forening med Misforholdet mellem hans Alder og det Trin, han var naaet til i Skoledannelse, n\u00f8dvendigviis maatte fremkalde Brydninger. Hvor ofte Andersen selv erkjendte dette, og hvor ofte han atter glemte det, sees af hans Breve til min Fader. \u2014 Jeg vil bede L\u00e6seren om at dv\u00e6le et \u00d8ieblik ved et kortfattet Billede af hans Liv indtil Studentertiden. Vi maa da f\u00f8rst t\u00e6nke os Drengen staaende i et T\u00f8rvehuus i Odense spille alene hele udenadl\u00e6rte Comedier. Derved bliver han Gjenstand for Opm\u00e6rksomhed, den fattige Dreng bliver endog forestillet for Kronprindsen ; dette forvirrer ham, han troer at han er skabt til at v\u00e6re dramatisk Kunstner *)<\/p>\n

*) En Mening, som han endnu i 1881 ikke kunde slippe.<\/p>\n

Og i denne Indbildning blev han saa fast, at han vovede sig til Reisen til Kj\u00f8benhavn. Han fors\u00f8gte sig paa Scenen, han fors\u00f8gte sig som dramatisk Forfatter, og han gjorde Fiasco i begge Henseender. Illusionen forsvandt ikke af sig selv, men den blev undertrykt af N\u00f8dvendigheden; og den syttenaarige Sv\u00e6rmer blev sat paa Skoleb\u00e6nken mellem Drenge, der baade i hans indre og ydre V\u00e6sen fandt Anledning nok til at gj\u00f8re sig lystige over ham. Det vilde v\u00e6re gaaet ham paa samme Maade i enhver anden Skole; det var Skoletvangen, der gjorde ham\u00a0saa ulykkelig, fordi han ikke kunde slippe sine Illusioner. Dette dobbelte V\u00e6sen \u2014 halv Digter, halv Skoledreng, gjorde ogsaa hans Skoleliv til to Halvheder; til een Tid segnede han under F\u00f8lelsen af at v\u00e6re en indesluttet Fugl, til en anden Tid var\u00a0Charakteerbogen Hovedgjenstanden for hans Tanke. Han var flittig, han l\u00e6ste meget; men hvorledes l\u00e6ste han? Han l\u00e6rte mange Ting, men \u00bbhan l\u00e6rte aldrig at l\u00e6re rigtigt.\u00ab Han fik Kundskab om meget men ikke Grundighed i noget; hans\u00a0ypperlige Hukommelse skaffede ham gode Charakterer i alt, hvad der kan l\u00e6res udenad; men Grammatiken er ub\u00f8nh\u00f8rlig, den vil forstaaes. Heri indeholdes, saavidt jeg kan see, alt hvad der beh\u00f8ves til Forklaring af, at Andersen ikke opfyldte og ikke kunde opfylde hiin Tids Fordringer til den l\u00e6rde Skole.<\/p>\n

Meislings ud\u00f8velse af sit job<\/strong><\/p>\n

Men hvorledes var nu Meisling stillet? Hans Embedspligt paalagde ham at danne sine Elever overensstemmende med Universitetets Fordringer; disse kunde ikke lempes efter de forskjellige Individualiteter. Den Fordring, at man ikke alene skulde\u00a0vide at, men ogsaa hvorfor, \u2014 man kalde det Grundighed, eller Grammatik eller Logik \u2014 den var Andersen ikke anlagt til at opfylde; men Meisling var forpligtet til at holde fast ved den. Om hans Methode var rigtig, derom kan jeg ligesaa lidt som nogen Anden have en Mening. Han maa sagtens kaldes en gammeldags Skolemand, str\u00e6ng i Overholdelse af Disciplinen ; men jeg har ikke seet Spor af Beskyldning mod ham for voldsom Behandling af Disciplene.<\/p>\n

S\u00f8ren Kierkegaard har sagt, at han af Underviisningen i latinsk Grammatik fik et Indtryk, hvilket han skylder hvad han har af Evne til at betragte Noget philosophisk ; Andersen seer i Grammatiken kun \u00bbSprogets Rygrad, der som en f\u00e6l Beenrad griner ham im\u00f8de.\u00ab Han blev forsonet med Meisling, men aldrig med Grammatiken.<\/p>\n

Det er dog ikke min Mening at tage det hele Ansvar fra Meisling ; den st\u00f8rste Deel af Uretten synes at hvile paa ham i Andersens sidste Skoletid. Det synes, at huuslige Sorger i Forening med Frygten for Udfoldet af hans Dimittenders n\u00e6rforestaaende Examen og endelig Vrede over Andres Indblanding i hans Forhold til en enkelt Skoledreng, at, siger jeg, alt dette har sat ham i en meer eller mindre forbittret Stemning. Men dette hidf\u00f8rte jo ogsaa Katastrophen.<\/p>\n

Meisling og M. Nielsen<\/strong><\/p>\n

Jeg maa her tillade mig en lille Digression. Naar Meisling nu d\u00f8mmes alene efter hans Forhold til Andersen i dennes sidste Skoletid, og denne Betragtning vel nu maa ansees som slaaet fast, idet den gjennem en Bog som \u00bbMit Livs Eventyr\u00ab er bibragt saamange L\u00e6sere, da deler han Skj\u00e6bne med den bekjendte Bestyrer af Borgerdydskolen i Kj\u00f8benhavn, M. Nielsen, der ogsaa har fundet sine offentlige Bed\u00f8mmere blandt dem, der enten slet ikke have kjendt ham eller kun kjendte hans seneste Bestyrelsestid. Om denne vil jeg ikke tale, da jeg ikke har personlig Erfaring om den, og da jeg gjerne vil troe, at hans Luner \u2014 og dem var han heller ikke fri for i min Skoletid \u2014 i hans \u00e6ldre Aar have yttret sig i en for mindre vel anseete Disciple ubehagelig Retning. Men jeg, som fra 5 Aars Skoletid indtil 1825 har kjendt ham n\u00f8ie, har Ret til at s\u00e6tte min Erfaring mod hiin knap halve og derfor ubillige Dom.<\/p>\n

Under Nielsens Bestyrelse udgik fra Skolen en Skare af senere h\u00e6derligt bekjendte M\u00e6nd, som forstod, at hans str\u00e6nge, lad v\u00e6re tidt altfor str\u00e6nge Haandh\u00e6velse af Skoledisciplinen udgik fra hans samvittighedsfulde og aarvaagne Tilsyn med de ham betroede unge Mennesker. Hans mangeaarige h\u00e6derlige Virksomhed, hans retskafne, uegennyttige Charakteer erkjendtes af de Fleste i hiin Tid. Hans gamle Disciple h\u00e6drede ham ved hans Fratr\u00e6delse ved en Medaille med hans Portrait og ved at stifte et betydeligt Skolelegat, der b\u00e6rer hans Navn. Jeg personlig mindes ham som en af min Barndoms Velgj\u00f8rere.<\/p>\n

\u00a0Streng og retf\u00e6rdig<\/strong><\/p>\n

Og om denne Mand har et i den nyere Tid udkommet og udbredt Skrift intet andet at sige end: \u00bbHan var en dygtig men indskr\u00e6nket Skoledespot uden dybere human Dannelse, men som kunde den latinske Grammatik tilgavns. Han l\u00e6rte sine Elever kun at lystre, at tie til den blodigste Uret og at skrive latinsk Stiil.\u00ab<\/p>\n

Det har selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret mig magtpaaliggende at erfare, hvorledes Madvig \u2014 der n\u00f8ie har kjendt hiin Tid og de omhandlede Personer \u2014 d\u00f8mte om min Opfattelse. Han meddeelte mig, efter Gjenneml\u00e6sningen af dette lille Afsnit, at han ganske deelte min Betragtning af Meisling, i\u00f8vrigt henvisende til, at en Skole i 1820 ikke kunde v\u00e6re som en Skole i Nutiden. Med Hensyn til min Digression om M. Nielsen yttrede han, at han meget n\u00f8ie erindrede hiin Tid og dens Betragtning af Nielsens aarvaagne Omsorg for sine Disciple. Exempelviis n\u00e6vnte han, at N., foruden de s\u00e6dvanlige testimonia, indsendte Beretning til Universitetet om hver enkelt af Dimittendernes Personlighed og Skoleliv, og at disse Beretninger erkjendtes at\u00a0v\u00e6re Vidnesbyrd om, hvormeget det laae ham paa Hjerte at s\u00e6tte sig ind i de forskjellige Individualiteter og derom afgive en ofte str\u00e6ng men altid retf\u00e6rdig Forklaring.<\/p>\n

H.C. Andersens eksamener<\/strong><\/p>\n

I October 1828 tog Andersen den f\u00f8rste akademiske Examen, \u00bbin qxo haud illandabilem in artibus liberalibus profectum probavit\u00ab. At han strax derefter indtraadte i H. M. Kongens Livcorps, viser Regnskabet, if\u00f8lge hvilket han fik en Chacot for 14 -, og hans \u00bbL\u00e6dert\u00f8i blev pudset\u00ab.<\/p>\n

L\u00e6sningen til 2den Examen begyndte strax; i nogen Tid manuduceredes han af Cand. theol. (senere afd\u00f8de Biskop) Bindesb\u00f8ll. Til denne Examen i Efleraaret 1829 fik han Hovedcharakteren Laudabilis.<\/p>\n

Fra Iste Novbr. 1822 havde Andersen havt en aarlig Underst\u00f8ttelse af 350 Rdl; denne udl\u00f8b i Novbr. 1828.<\/p>\n

\u00a0Opl\u00e6sning af manuskripter<\/strong><\/p>\n

Med Aaret 1829 endte saaledes Andersens L\u00e6reaar. Mange fors\u00f8gte, men uden Held, at bev\u00e6ge ham til at tage fat paa et Br\u00f8dstudium. At han saa tidlig gik af L\u00e6re har upaatvivlelig havt en uheldig Indflydelse paa hans senere Dannelse i Livets Skole. Han havde nu faaet Frihed, og den vilde han nyde. Han flagrede om mellem de gamle og de nye Bekendtskaber, altid med et Manuscript i Lommen og altid for at opl\u00e6se det *)<\/p>\n

*) Det M\u00e6rkeligste herved er i Grunden, at A meget godt vidste, at disse, i nogle Huse vel modtagne Opl\u00e6sninger i andre Huse vare en Plage, og at han dog ikke kunde holde sig borte fra de sidste. Han fors\u00f8gte sig endog paa sin alvorlige L\u00e6rer L. G. M\u00fcller, som efter nogen Tids Erfaring greb til at fort\u00e6lle ham en Historie, der omtrent l\u00f8d saaledes: \u00bbDer var engang en russisk Adelsmand, der gav sig af med at skrive Vers og Fort\u00e6llinger, som han da opl\u00e6ste for Venner og Bekjendte, og han blev tilsidst en saadan Plage for disse, at de skyede ham. En Dag, da han just havde Noget f\u00e6rdigt, sad han alene; modfalden udbr\u00f8d han: \u00bbJeg vilde i dette \u00d8ieblik v\u00e6re glad ved en hvilkensomhelst Tilh\u00f8rer, om det saa var Fanden selve Fanden indfinder sig \u00f8ieblikkelig, og der oprettes en Contract, ved hvilken Fanden forpligter sig til \u2014 paa de s\u00e6dvanlige Betingelser \u2014 at v\u00e6re hans stadige Tilh\u00f8rer. Opl\u00e6sningen begynder, Fanden vrider sig ynkeligt og vil flygte\u00ab men inden Historien var tilende, holdt A. sig for \u00d8rerne og skreg: \u00bbAa hold op, hold op! Jeg veed jo meget godt, det er mig.\u00ab \u2014<\/p>\n

\u00a0De spottende bem\u00e6rkninger i Studenterforeningen<\/strong><\/p>\n

Det b\u00f8r ikke bebreides hans Venner, at de misbilligede dette, som i h\u00f8i Grad spildte den for hans Udvikling saa kostbare Tid ; men det var da ogsaa kun de mange Udenforstaaendes spottende Bem\u00e6rkninger, der opbragte ham *)<\/p>\n

*) Denne Spot culminerede i den for Andersen meest kr\u00e6nkende Form ved Skomagerens bekjendte Repliker i Studenter-Comedien \u00bbGjenboerne\u00ab. At han her deelte Skj\u00e6bne med Ingemann, kunde ikke forandre hans Opfattelse; han vedkjendte sig den ogsaa i et Brev til Senioratet for Studenterforeningen, \u00bbdet Sted, hvor jeg har f\u00f8lt mig meget saaret ved saagodtsom offentligt at see mig og min Virksomhed latterliggjort\u00ab. \u2014 At hans Forhold til Studenterforeningen i Tidens\u00a0L\u00f8b blev et ganske andet, at han der modtoges som en h\u00f8ith\u00e6dret Gj\u00e6st, er en bekjendt Sag.<\/p>\n

Forbuddet i skolen mod at skrive poesi<\/strong><\/p>\n

Denne Tilb\u00f8ielighed, der lige til hans sidste Leveaar var saa st\u00e6rkt udpr\u00e6get hos Andersen, fort\u00e6ller han selv at han havde fra sit Barndomsliv i Odense. At han ogsaa under sit Skoleliv gav efter for den, fremgaaer ikke af hans Breve fra denne Tid; men det har dog v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet. Det fremlyser af Meislings bittre Hentydninger til hans Skriverier og Forbudet mod \u00bbat gj\u00f8re Bes\u00f8g\u00ab. Det fremgaaer ogsaa af de mange Advarsler, han fik fra. Br\u00f8drene Guldberg og Flere *).<\/p>\n

*) Fra en Enkelt med en besynderlig Reservation. Notarius publicus G. H. Olsen skriver nemlig (80. August 1828): Det gl\u00e6der mig paa den ene Side, at De anvender Deres Tid paa vigtigere Gjenstande end Poesien, men det synes ogsaa passende nu og da, skj\u00f8ndt sjelden, at poetisere for ei at komme ud af \u00d8velse .<\/p>\n

\u2014 Mange Aar efter skriver en gammel Typograph: \u00bbJeg har ofte som Yngling h\u00f8rt Dem med Gl\u00e6de declamere, naar jeg hentede mit Herskab bos Jonas David i Slagelse\u00ab. Og i et Brev fra en gammel Skolekammerat hedder det: . . . \u00bbuagtet\u00a0De ligesom jeg krympede Dem under Rector M.s tyranniske Sv\u00f8be, saa skrev De dog allerede dengang mange smukke Eventyr og Digte, som De gl\u00e6dede os med.\u00ab<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a>\u00a020<\/a>\u00a021<\/a>\u00a022<\/a>\u00a023<\/a>\u00a024<\/a>\u00a025<\/a>\u00a026<\/a>\u00a027<\/a>\u00a028<\/a>\u00a029<\/a>\u00a030<\/a>\u00a031<\/a>\u00a032<\/a>\u00a033<\/a>\u00a034<\/a>\u00a035<\/a>\u00a036<\/a>\u00a037<\/a>\u00a038<\/a>\u00a039<\/a>\u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens forhold til rektor Meisling fortalt af Edvard Collin Meislings efterm\u00e6le Der er saa ofte talt om den Behandling, som Andersen maatte lide under Meisling, at det efterhaanden er blevet betragtet som noget Uimodsigeligt, at Meisling kun var hans Tyran og intet Andet. Saaledes staaer han ikke for min Betragtning, og jeg har det … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (39)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":875,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38099","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38099","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38099"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38099\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38208,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38099\/revisions\/38208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38099"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}