{"id":38097,"date":"2012-12-30T17:22:00","date_gmt":"2012-12-30T16:22:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38097"},"modified":"2017-12-29T14:21:31","modified_gmt":"2017-12-29T13:21:31","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-38","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38097","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (38)"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens forhold til sin ven Oberst Guldberg\u00a0fortalt af Edvard Collin<\/strong><\/p>\n

Forinden jeg gaaer over til Forts\u00e6ttelsen af Brevsamlingen, vil jeg, uanseet at jeg herved anticiperer noget af Andersens senere Historie, meddele mine Betragtninger om to M\u00e6nd, der, rigtignok paa hoist forskjellig Maade, havde saa stor Indflydelse\u00a0paa A.s tidligere Liv, nemlig hans f\u00f8rste Ven Oberst Guldberg og hans Opdrager Rector Meisling.<\/p>\n

Om Christian H\u00f8gh-Guldberg<\/strong><\/p>\n

Jeg tager neppe feil, na\u00e5r jeg n\u00e6vner Chr. H\u00f6egh Guldberg som den F\u00f8rste, der blev opm\u00e6rksom paa Andersens eiendommelige Natur og Gaver og rakte ham en hjelpende Haand. Andersen kalder ham ogsaa \u00bbmin \u00e6ldste Ven\u00ab. Hans Forhold\u00a0til Andersen og hans Personlighed fortjene derfor en n\u00e6rmere Omtale. De af Guldbergs Breve, som ere trykte, vise allerede, med hvilken faderlig Kj\u00e6rlighed han omfattede ham. Men foruden disse findes mange, som vise, hvor utr\u00e6ttelig han var i\u00a0sin Omsorg for A. et langt Liv igjennem. Han har givet A. mangen alvorlig Tiltale, men altid i en kj\u00e6rlig Tone; oftere r\u00f8be Brevene en Fader-Stolthed ved n\u00e6sten hvert nyt Arbeide af A. ; han var overhovedet noget tilb\u00f8ielig til at overvurdere disse, og han var da ikke sparsom med enthousiastiske Udtalelser. Og denne Overvurdering eller denne Fader-Kj\u00e6rlighed forledte undertiden den fortr\u00e6ffelige Mand til i sine Breve at\u00a0omtale Oehlenschl\u00e6ger, Heiberg, Hauch og Hertz i meget n\u00e6rgaaende Udtryk, hver Gang disse havde v\u00e6ret i Collision med Andersen. Af Guldbergs utrykte Breve vil jeg her meddele nogle Uddrag.<\/p>\n

Disse breve er udeladt, se i stedet i H.C. Andersen Brevbasen\u00a0her!<\/a><\/p>\n

Til C. H\u00f8egh-Guldberg.<\/p>\n

Kbh. 9. Maii 1847.<\/p>\n

Min kj\u00e6re faderlige Ven! De har igjen forgjeves v\u00e6ret hos mig, De er gaaet de mange Trapper op, De har skrevet mig til \u2014 jeg f\u00f8ler fuldkomment, hvor god De er mig. De vil troe mig, naar jeg forsikkrer Dem det, at jeg ret ofte i den sidste Tid har bebreidet mig selv, at jeg ikke oftere kom til Dem og Deres, ikke bestemte en Aften, som De selv har sagt mig jeg kunde; men jeg er desv\u00e6rre, i Bes\u00f8g og i Former, om det kan kaldes saa paa dette Sted, et Vane-Menneske ; dog det vil ikke undskylde. Derimod skal jeg rulle lidt mere op for mit eget V\u00e6sen. Jeg var hele Vinteren og endnu dette Foraar \u2014 vistnok af den Sv\u00e6kkelse jeg led sidste Sommer ved Heden\u00a0i Syden \u2014 skr\u00e6kkelig nerv\u00f8s; hver Gang jeg har v\u00e6ret ude en Aften, talt og v\u00e6ret livlig, er jeg blevet saa mat, saa angrebet, ja har hele den efterf\u00f8lgende Dag f\u00f8lt Mindelse deraf; derfor har jeg saa godt som slet ikke taget mod nogen AftenIndbydelse. Nu vilde jeg imidlertid selv gjerne en Aften hjem til Dem, min kj\u00e6re \u00e6ldste Ven ; men da jeg selv skulde bestemme Aftenen, saa er denne altid blevet skudt ud, idet jeg er som alle nerv\u00f8se Folk, der strax f\u00f8le sig angrebne, naar de t\u00e6nke paa : gid jeg nu ikke maa v\u00e6re svag. Jeg er vis paa, at De efter denne min Bekjendelse og Forklaring ikke selv tvivler paa, at det ordenlig piner mig, at jeg saa lidt har kunnet v\u00e6re hos Dem, og det endnu mere, da min Afreise er om tre Dage.\u00a0Jeg vil paa Torsdag f\u00f8rst til Fyen, hvor jeg paa Glorup haaber i to Uger at samle Kr\u00e6fter til Reisen i Holland og England. F\u00f8r jeg reiser kommer jeg naturligviis hjem og siger Levvel. I September, vil Gud, er jeg atter i Danmark, og jeg haaber legemlig styrket; da kommer jeg flere Aftener til mine Kj\u00e6re, mine \u00e6ldste Venner, der altid d\u00f8mme mildest og blive mig gode.<\/p>\n

Deres s\u00f8nlig hengivne
\nH. C. Andersen.<\/p>\n

Andersens venskab med Christian H\u00f8gh-Guldberg<\/strong><\/p>\n

Ved Andersens ovenstaaende Brev af 9. Maii 1847 henledes Tanken uvilkaarligt til det Guldbergske Brev af 1855, som slutter den trykte Samling og som har gjort et for A. ufordeelagtigt Indtryk. Jeg vilde ikke komme tilbage til denne Sag, naar jeg ikke fandt det ubilligt at d\u00f8mme alene efter dette Indtryk. Vi veed nemlig ikke, hvad Andersen foretog i den Anledning; men derimod vides med Sikkerhed, at der\u00a0ikke herved fremkaldtes noget Brud, og at A. lige til Guldbergs D\u00f8d i 1867 altid omtaltes med Deeltagelse og Venlighed i dette Huus , og at Guldberg selv stadigt og med Herlighed forsvarede A., naar denne blev dadlet, eller naar der blev spottet\u00a0over hans Forf\u00e6ngelighed. Det er mig ikke muligt at troe, at Forholdet mellem disse To afsluttedes med Guldbergs Brev i 1855, om det end havde tabt noget af sin gamle Varme. At Andersen var trofast mod sine gamle Venner, er idetmindste\u00a0jeg forpligtet til at bevidne; af skriftlige Beviser kan jeg kun n\u00e6vne et Brev (1852) fra Professor Fr. H. Guldbergs \u2014 senere afd\u00f8de \u2014 Datter, hvori hun takker ham for \u00bbdet Venskab, han til det Sidste bevarede for hendes Fader, som stedse havde elsket hans trofaste Sind.\u00ab Men det maa heller ikke glemmes, at den dengang 80-aarige Mand har skrevet dette Brev paa en Tid, som han selv kalder: \u00bbdisse mit Livs sidste tunge Dage.\u00ab I 1848 var Guldberg commanderende General i Jylland og ansaae sig efter sin Stilling n\u00e6rmest til at blive F\u00f8reren af Krigen. Men i Stedet for dette modtog han sin Afsked; omtrent en Maaned efter d\u00f8de hans eneste S\u00f8n, Lieutenant i Cavaileriet. Det var dog is\u00e6r det F\u00f8rste, der uforvindeligt saarede en Mand, hvis Ungdoms Dr\u00f8mme og hvis Manddoms Tanker havde dreiet sig om at k\u00e6mpe og at seire eller falde for F\u00e6drelandet.<\/p>\n

Jeg er overbeviist om, at Andersens kj\u00e6rlige F\u00f8lelser for Guldberg aldrig sv\u00e6kkedes *)<\/p>\n

*) Efter den bekjendte Fest for Andersen i Septb. 1869 skriver han til min Svoger Drewsen: \u00bbVed i Tankerne at gjennemleve Festen og ved at l\u00e6se i Aviserne hvad der er blevet sagt, falder mig paa Hjertet, at jeg i min Bev\u00e6gelse forunderligt nok, har glemt at n\u00e6vne mellem mine Velgj\u00f8rere gamle Guldberg. Enhver, som har l\u00e6st mit Livs Eventyr, vil forstaae, at det var en Forglemmelse, men denne trykker mig. Naar jeg i Forts\u00e6ttelsen af mit Livs Eventyr omtaler denne for mig saa gl\u00e6delige Fest, skal jeg ikke glemme at gj\u00f8re min Glemsomhed god igjen. \u2014<\/p>\n

men han havde ondt ved at afvige fra sine Vaner, som deelte hans Tid mellem Arbeide og daglige Bes\u00f8g hos de n\u00e6rmest boende Venner og Bekjendte. Den Grund, som i flere andre Tilf\u00e6lde bev\u00e6gede ham til at tr\u00e6kke sig tilbage fra denne eller hiin Kreds, nemlig Frygt for n\u00e6rgaaende Raad og Paamindelser, kunde ikke holde ham tilbage her; thi den hele Families V\u00e6sen inclinerede mere til overdreven Beundring end til smaalig Kritik. Men det t\u00f8r ikke n\u00e6gtes, at det er gaaet ham, som i lignende Tilf\u00e6lde mange Andre, at Bes\u00f8get hos disse gamle Venner ikke l\u00e6ngere havde anden Dragelse for ham end Pligtens, \u00bben Fjeder, der sjeldent er trukket ret h\u00f8it op.\u00ab \u2014<\/p>\n

Guldberg var Militair med Liv og Sj\u00e6l, men han havde for gode Interesser i saa mangen anden Retning til ikke at f\u00f8le Byrden af de til hans Stilling i Fredstid knyttede Trivialiteter, som han selv udtrykker sig: \u00bbdette H\u00f8ire og Venstre om, der nu i 30 Aar har stjaalet al den Gl\u00e6de, Vaaren indbyder mig til, denne Tapperhed uden Seir.\u00ab Dog vedligeholdt han n\u00e6sten til det Sidste en levende Interesse for Krigsv\u00e6senet og Krigsf\u00f8relsen. I en Alder, hvori de Fleste ere blevne sleve for hvad der ikke n\u00e6rmere angaaer dem selv, anskaffede han endnu Kort over de Kamppladse , hvor der paa den Tid blev k\u00e6mpet, og markerede paa dem de k\u00e6mpende H\u00e6res Stillinger og Bev\u00e6gelser. Han var af et opbrusende Sind, men i sit inderste V\u00e6sen
\nen hjertensgod Mand, uegennyttig og hj\u00e6lpsom i al sin F\u00e6rd *)<\/p>\n

*) Han havde overhovedet Trang til at hjelpe fremspirende Talenter. Eet Tilf\u00e6lde, som er mig bekjendt, vil jeg n\u00e6vne. Han havde bem\u00e6rket i Regimentets Musikcorps en ung Mand, som r\u00f8bede et meer end almindeligt musikalsk Talent. Han fik ham derfor fra sit Regiment flyttet over til Kj\u00f8benhavn, hvor der aabnedes Adgang for hans videre Uddannelse. \u2014 Denne unge Mand var den nu afd\u00f8de yndede Componist og Orchesterdirigent Lumbye.<\/p>\n

Han var, som der sagdes ved hans Grav, \u00bben Mand, i hvem meget k\u00e6mpede, men som ogsaa altid arbeidede alvorligt paa sig selv.\u00ab<\/p>\n

 <\/p>\n

Kilde:<\/strong>\u00a0“H.C. Andersen og det Collinske Huus” af E. Collin, Kj\u00f8benhavn 1882. Ovenst\u00e5ende er en del af v\u00e6rket. Overskrifterne p\u00e5 de enkelte sider er nutidige.<\/p>\n

Typografien og ops\u00e6tningen er \u00e6ndret nogle steder i forhold til den oprindelige tekst, alt i respekt for forfatterens skrivem\u00e5de. lbj<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens forhold til sin ven Oberst Guldberg\u00a0fortalt af Edvard Collin Forinden jeg gaaer over til Forts\u00e6ttelsen af Brevsamlingen, vil jeg, uanseet at jeg herved anticiperer noget af Andersens senere Historie, meddele mine Betragtninger om to M\u00e6nd, der, rigtignok paa hoist forskjellig Maade, havde saa stor Indflydelse\u00a0paa A.s tidligere Liv, nemlig hans f\u00f8rste Ven Oberst … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (38)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":874,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38097","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38097","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38097"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38097\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92430,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38097\/revisions\/92430"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38097"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}