{"id":38091,"date":"2012-12-30T17:10:08","date_gmt":"2012-12-30T16:10:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38091"},"modified":"2017-12-29T14:19:15","modified_gmt":"2017-12-29T13:19:15","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-35","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38091","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (35)"},"content":{"rendered":"

Sangtalentet<\/strong><\/p>\n

Det var ogsaa i en ung Alder, at han optraadte som Syngende. Det er bekjendt, at dette Talent s\u00f8gtes uddannet under Siboni, og at det slog feil. Men han opgav det dog ikke ganske. I Maii 1837 skriver han i Anledning af Studenterforeningens Forestilling paa Vesterbroes Theater til Indt\u00e6gt for Thorvaldsens Museum: \u00bbJeg har et ubetydeligt Syngeparti, men det er dog en Solo, og altsaa kan jeg ikke blive borte fra Generalpr\u00f8ven.\u00ab Forresten havde han stor Kj\u00e6rlighed for den dramatiske Musik.<\/p>\n

Aviser<\/strong><\/p>\n

Naar jeg til hans Talenter regner det at kunne benytte, da mener jeg, at han havde et forunderligt Greb paa at kunne jage en heel M\u00e6ngde Aviser igjennem og i disse ikke alene at eftersee, om der stod Noget om ham, men ogsaa at finde Noget,\u00a0som han kunde benytte. Ingemann skrev til ham: \u00bbDe er et lykkeligt Menneske; naar De rager i en Rendesteen, finder De strax Perler.\u00ab Hvorledes han kunde opfange og benytte Tr\u00e6k og Yttringer fra den n\u00e6rmeste Omgangskreds, har jeg tidligere omtalt.<\/p>\n

Naturen og blomsterne<\/strong><\/p>\n

At han havde et aabent \u00d8ie for Naturen, vil neppe Nogen n\u00e6gte; men ogsaa her m\u00f8dte ham den Bebreidelse: han l\u00e6gger M\u00e6rke til Naturen for at anbringe Beskrivelsen i sine Digte. Er nu dette ubilligt, kan det dog ikke n\u00e6gtes, at Bem\u00e6rkningen kan finde Anvendelse paa et andet Gebet. Han plukkede af enhver Videnskab nogle i\u00f8jnefaldende Blomster, og kunde med sin m\u00e6rkelige Hukommelse ved en given Leilighed skaffe dem en piqvant Anbringelse. Dette har, is\u00e6r i hans modnere Alders Frembringelser, v\u00e6ret altfor aabenbart, til at det kan forties.<\/p>\n

Han havde Sands for smagfulde Arrangements, og i sin Ungdom blev han meget benyttet dertil. Var han ikke BlomsterElsker i den Forstand, at han havde Kyndighed i Blomstercultur, saa er det dog vist, at han med Kj\u00e6rlighed syslede med at gruppere Blomster. Hvad han samlede paa Mark og i Skov, forstod han, efter Kjenderes Dom, at s\u00e6tte sammen paa den smagfuldeste Maade.<\/p>\n

\u00a0Tegning<\/strong><\/p>\n

Jeg vil i Korthed ber\u00f8re hans Talent for Tegning. Paa hans Reiser, is\u00e6r i tidligere Tider, da photographiske Billeder ikke fandtes, og da han ikke havde Raad til at kj\u00f8be andre Afbildninger, kom det ham meget tilgode. Han udf\u00f8rte en betydelig M\u00e6ngde Pennetegninger, som for ham vare en Skat, idet de, trods deres Ufuldkommenhed, fastholdt Erindringen om Steder og Gjenstande, som han havde faaet kj\u00e6r. Denne Samling opbevarer jeg.<\/p>\n

\u00a0Udklipning – papirklip<\/strong><\/p>\n

Mere bekjendt er hans Talent for Udklipning. Der er vist endnu Mange, som med Forundring have seet, med hvilken Lethed han, alene ved Hjelp af en Sax og ved en
\nfortsat Omb\u00f8ining, kunde af et Stykke Papiir fremkalde Mennesker, Dyr, Landskaber m. m. Hans Specialitet var de to Phantasi – Yderligheder: en Dandserinde, som staaer paa Taaspidsen, og en Tyv h\u00e6ngende i en Galge; disse Figurer findes ogsaa ofte anbragte i hans klippede Arabesker.<\/p>\n

\u00a0H.C. Andersens praktiske talent<\/strong><\/p>\n

Det Talent, som Verden mindst kjender, men som skaffede ham det st\u00f8rste reelle Udbytte, var, at han var praktisk. Dette Talent, som udvikledes ved en smaalig n\u00f8iagtig Regnskabsf\u00f8relse paa hans f\u00f8rste Reiser, hvor Forholdene tvang ham\u00a0til den yderligste Sparsommelighed, kom ham tilgode ved hans senere Reiser og overhovedet i hele hans Liv. F\u00f8r han tiltraadte en Reise, havde han lagt en fast Plan for, hvilke Steder han vilde bes\u00f8ge, og hvorl\u00e6nge han vilde opholde sig der; Udgifterne vare beregnede i den yderste Detail, og det slog til i en m\u00e6rkv\u00e6rdig Grad. Hans Budgetter for Opholdet hjemme toge s\u00e6rdeles Hensyn til den vigtige Post, som saa ofte glemmes, Reservefondets For\u00f8gelse. \u2014 Men han var ogsaa\u00a0praktisk paa andre Maader; han forstod at stifte Bekjendtskaber, der kunde v\u00e6re ham, foruden til Forn\u00f8ielse, ogsaa til \u00c6re og Nytte. Johannes Oehlenschl\u00e6ger havde ikke beh\u00f8vet (i 1842) at opmuntre ham til at lade sig introducere hos Moltke,\u00a0idet han bem\u00e6rker: \u00ab Fader veed nok hvortil en Finantsminister kan bruges.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sangtalentet Det var ogsaa i en ung Alder, at han optraadte som Syngende. Det er bekjendt, at dette Talent s\u00f8gtes uddannet under Siboni, og at det slog feil. Men han opgav det dog ikke ganske. I Maii 1837 skriver han i Anledning af Studenterforeningens Forestilling paa Vesterbroes Theater til Indt\u00e6gt for Thorvaldsens Museum: \u00bbJeg har … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (35)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":870,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38091","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38091","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38091"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38091\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92424,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38091\/revisions\/92424"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38091"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}