{"id":38087,"date":"2012-12-30T17:01:53","date_gmt":"2012-12-30T16:01:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38087"},"modified":"2017-12-29T14:18:18","modified_gmt":"2017-12-29T13:18:18","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-33","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38087","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (33)"},"content":{"rendered":"

Brev fra Andersen til Edvard Collins kone 3. oktober 1865<\/strong><\/p>\n

Hvorledes optog han nu dette? Paa den smukkeste og for mig gl\u00e6deligste Maade blev Sagen afgjort ved hans Brev af 11. Junii 1831. Vel dukkede Tanken op igjen i hans Breve af 24. Sept. 1833 og 28. Aug. 1835 ; i en sp\u00f8gende Form kommer den igjen i hans Breve af 26. April 1846 og 27. Junii 1847.<\/p>\n

Jeg kommer nu til Forklaringen af, hvorfor jeg har opholdt mig ved denne Barnehistorie. Blandt hans Papirer har jeg fundet et ikke fuldf\u00f8rt og aldrig afsendt Brev til min Kone, dateret Stockholm 3. October 1865, hvori han, ligesom i samtidige Breve til mig, skildrer sin Gl\u00e6de over den magel\u00f8s hjertelige Modtagelse, han fandt der. Han fort\u00e6ller, at han i Upsala blev modtaget med f\u00f8lgende Digt:<\/p>\n

Der kommer han, der kommer kongen,
\nV\u00e5r barndoms, v\u00e5ra dr\u00f6mmers kung,
\nSe diktan, or hans hjerta sprungen,
\nOch vid hans sida evig ung.
\nHun er hans brud, han har ei annan
\n\u00c5n den af himlen sjelf han fik \u2014<\/p>\n

og f\u00f8ier hertil:<\/p>\n

\u00bbJeg blev veemodigt grebet ved disse sidste Stropher, fik hele Fornemmelsen af min Eensomhed; thi rigtigt Huus og Hjem tr\u00e6nger jeg til. Min Musa forlade mig det, hun har jo givet mig H\u00e6der og Levebr\u00f8d; men Hjertet forlanger endnu noget meer. \u2014 Idag var hos Beskow en stor Middag for mig. (Her komme Lunerne pludseligt over ham). Da jeg for 16 Aar siden var her, sagde den gamle h\u00f8it \u00e6rede Herre med de mange Ordener: \u00bbAndersen, vi maa sige Du til hinanden\u00ab. Jeg blev yderlig forlegen men maatte gaae ind derpaa. Jeg havde en Sky derfor; De veed, at jeg i ungdommelig Hengivenhed for Deres Mand foreslog ham det samme; han vilde\u00a0det ikke, men drak paa samme Tid Dus med den meget h\u00e6derlige **; aldrig har jeg glemt det. At jeg endnu skriver det ned, b\u00f8r smigre ham. Just iaften er jeg kommet til at t\u00e6nke derpaa ved den Betydning Beskow lagde i sit og mit broderlige Forhold, og hvor langt anderledes er det ikke mellem Deres Mand og mig, uagtet vi ikke sige Du. Han er mig saa kj\u00e6r endnu, som da jeg i ham saae en S\u00f8n af den m\u00e6gtige\u00a0Collin, og jeg var den fattige Andersen, de Alle turde sparke til og spytte paa. \u2014<\/p>\n

Hvorfor skriver jeg nu dette til Dem, som jeg slet ikke vil sige noget Uvenligt, Dem jeg \u00e6rer og skatter; men naar jeg l\u00f8ftes rigtig h\u00f8it, b\u00e6res op mellem M\u00e6nd man bem\u00e6rker, kommer hele Fortiden saa forunderligt frem. Jeg f\u00f8ler, hvor Intet jeg er uden Vorherre, men jeg f\u00f8ler dertil, hvor tidt Menneskene her ikke ville erkjende Guds Naade for mig, og da blusser det op i mig. En ganske uds\u00f8gt Kreds havde Beskow samlet idag\u00ab. \u2014<\/p>\n

Hermed slutter Brev-Fragmentet.<\/p>\n

H.C. Andersens sygelige stemninger<\/strong><\/p>\n

Og dette skriver Andersen som en bedaget Mand efter 30 a’ 40 Aars Samliv med mig, et Samliv, i hvilket hiin barnagtige Begivenhed ikke havde kastet den mindste Skygge.<\/p>\n

Var det ikke Sygdom?\u00a0Samtidigt sender han os to gemytlige Breve om sin Modtagelse i Upsala, om Middagen hos Beskow, og i det Hele i en glad men l\u00e6ngselsfuld Stemning.<\/p>\n

Sp\u00f8rges der nu, hvorfor jeg har rippet op i denne Historie, som vist hos de Fleste vil stille mig i et ufordeelagtigt Lys, da er mit Svar, at den fremfor alt Andet er et Beviis paa den s\u00f8rgeligste Eiendommelighed hos Andersen, nemlig hans Trang til at tilbagekalde i Erindringen alle Ubehageligheder, der havde truffet ham i Livet; han formelig ledte efter dem og tirrede sig selv dermed. Disse Udbrud vare ikke Charakteertr\u00e6k men sygelige Stemninger. I det daglige Liv mellem os m\u00e6rkede vi\u00a0saa godt som ikke noget dertil, men desto tydeligere vare de, naar han borte fra Hjemmet f\u00f8lte sin Eensomhed, og da n\u00e6sten altid meest, naar han efter en Dag, fuld af overstr\u00f8mmende H\u00e6dersbevisninger fandt sig ene i sit Logis; da f\u00f8rte den\u00a0sygelige Phantasi ham ind i Sammenligninger mellem ude og hjemme; ethvert ubetydeligt Tilf\u00e6lde fra hans tidligste Tid, en formeentlig Tilsides\u00e6ttelse, en Mangel paa den Anerkjendelse, han troede sig berettiget til at fordre, en alvorlig Kritik \u2014\u00a0alt dette stod da med levende Tr\u00e6k for hans Phantasi som ligesaa mange personlige Kr\u00e6nkelser; og saa maatte han skaffe sig Luft. Disse Aftenstemninger nedskrev han da strax, og de gik da videre til dem i Hjemmet, hos hvem han troede at finde Geh\u00f8r for sine Klager. Naar i Weimar \u00bbde h\u00f8ie Herskaber kom ham saa hjerteligt im\u00f8de\u00ab kunde han ikke lade v\u00e6re \u00bbat t\u00e6nke paa Maanedsskrift for Literatur og den s\u00f8lle Cl. Petersen i F\u00e6drelandets Spalter.\u00ab Undertiden skrev han\u00a0sine Klager paa l\u00f8se Sedler (som ere fundne efter ham). En enkelt Kritik bragte ham f. Ex. til at nedskrive:<\/p>\n

Den vaade sorte Snegl ved Rosen sad
\nOg \u00e6rgred sig \u2014 ham Godtfolks Tale st\u00f8dte \u2014
\n\u00bbDe kalde Rosen smuk, fy, jeg maa spytte!
\nNu har jeg sat mit M\u00e6rke paa dens Blad.\u00ab<\/p>\n

\u00a0H.C. Andersens sidste sygdoms\u00e5r og hans mentale tilstand<\/strong><\/p>\n

En Beskrivelse af hans sidste Sygdoms-Aar vil jeg ikke indlade mig paa, men jeg maa n\u00f8dvendigviis ber\u00f8re hans mentale Tilstand under denne. Det er jo naturligt, at hans febrilske Paroxysmer vare baade hyppigere og intensivere. Han maatte nu meddele Andre, endog ganske Fremmede, alt det Kr\u00e6nkende, der var m\u00f8dt ham i Livet, og som han nu opfattede og gjengav med en ved Sygdommen potenseret Bitterhed, som han i Virkeligheden aldrig havde f\u00f8lt. Ja selv med Hensyn til min Fader, det Menneske, som han havde elsket meest i Livet, kunde en \u00f8ieblikkeiig Misforstaaelse, som for 40 Aar siden havde forstemt ham, nu staae for ham som en d\u00f8delig Kr\u00e6nkelse, og han udtalte sig da derom i de voldsomste Udtryk ligeoverfor Fremmede. Det vilde v\u00e6re s\u00f8rgeligt, om de, der have v\u00e6ret Vidne dertil, skulde opfatte dette som Andet end som en Deel af hans Sygdom. Jeg kjender selv kun Lidet af hvad han i denne Retning har sagt; af hvad der er fortalt mig vil jeg kun anf\u00f8re eet Exempel, det nemlig, at han i sin h\u00f8ie Alder kom i Sindsbev\u00e6gelse ved at mindes og fort\u00e6lle Fremmede, at han havde staaet i vor Stue, da H. Steffens
\nkom til min Fader, og at denne ikke havde presenteret ham for Steffens.<\/p>\n

Men naar disse Paroxysmer vare overstaaede, f\u00f8lte han godt sin Tilstand og var ulykkelig derover. Derfor sender han en Dag Bud, om min Kone strax vilde komme til ham; og han modtager hende da med det Udbrud: \u00bbO hvad skal jeg dog gj\u00f8re, jeg er saa fuld af onde og hadefulde Tanker\u00ab.\u00a0Det er paatide, at jeg slutter mit Skriveri. Jeg kan ikke andet end v\u00e6re enig med Dig i, at Andersens hele V\u00e6sen bedst forklares ved at meddele fremtr\u00e6dende Tr\u00e6k af\u00a0hans Liv og hans egne Betragtninger om sig selv. Forsaavidt disse angaae hans Charakteer, skal jeg omtale dem l\u00e6ngere hen i dette Brev; jeg vil begynde med nogle uv\u00e6senlige, som dog ogsaa bidrage til en Skildring af ham og ialfald fortjene at opbevares.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Brev fra Andersen til Edvard Collins kone 3. oktober 1865 Hvorledes optog han nu dette? Paa den smukkeste og for mig gl\u00e6deligste Maade blev Sagen afgjort ved hans Brev af 11. Junii 1831. Vel dukkede Tanken op igjen i hans Breve af 24. Sept. 1833 og 28. Aug. 1835 ; i en sp\u00f8gende Form kommer … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (33)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":862,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38087","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38087","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38087"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38087\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92421,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38087\/revisions\/92421"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}