{"id":38085,"date":"2012-12-30T16:59:22","date_gmt":"2012-12-30T15:59:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38085"},"modified":"2017-12-29T14:17:48","modified_gmt":"2017-12-29T13:17:48","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-32","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38085","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (32)"},"content":{"rendered":"

Fordringerne til vennerne<\/strong><\/p>\n

Men hans gamle Fordringer til Vennerne vare ikke dermed opgivne. Krisen var overstaaet i hans Forhold til den ene af hans \u00bbOpdragere\u00ab, der havde taget sit Parti; men ikke saa med den anden. I et Brev fra denne Tid til Jette Wulff forekommer et Stykke, hvori han, n\u00e6st at constatere sin Forsoning med mig, i sin Phantasi seer sig selv h\u00e6vet over alle \u00bbbel\u00e6rende Pr\u00e6dikanter\u00ab, han lader Folk \u00bbsluddre\u00ab, han er \u00bbhellig\u00ab, og anstiller sig \u00bbbeskeden\u00ab, (skj\u00f8ndt, siger han, jeg var mere beskeden i gamle Dage, da jeg talte saameget om mig selv) og han f\u00f8ler sig meget tilfreds ved at spille denne Comedie. Men da Phantasien slipper, idet han staaer overfor Virkeligheden: Fru Wulff, forandrer Tonen sig. Thi Fru Wulff havde ikke forandret sin Maneer, hun var endnu den samme \u00bbbel\u00e6rende Pr\u00e6dikant\u00ab. Og da skriver han i dette Brev: \u00bbJeg er blevet kr\u00e6nket dybt, og det af Deres Moder. Vi sees vel som s\u00e6dvanligt een Gang om Ugen og tale om alleslags, men \u2014 den bittre Braad sidder mig i Hjertet; der er en Skillev\u00e6g mellem os\u00ab.<\/p>\n

Dette var ikke andet end en gjensidig Irritation mellem de to Paagj\u00e6ldende ; han irriterede hende ved sine ubesindige Yttringer om hans Ligestilling eller endog Overlegenhed ved Siden af Tidens meest yndede Forfattere. At dette ikke var noget\u00a0Enestaaende, seer jeg af et Brev fra mig af 13. Julii 1830. Jeg fort\u00e6ller ham deri om en anseet Mand, der havde beklaget sig over hans Indbildskhed, og forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u00bbFader sagde, at han vidste ikke selv, hvorledes De havde det; men De kom undertiden med Exclamationer, som ret kunde \u00e6rgre Folk; f. Ex. at De engang, da han sagde: \u00bbDe maatte \u00f8nske, De kunde skrive en saadan Roman som Ingemann\u00ab, udbr\u00f8d: \u00bbNei det veed Gud, det vilde jeg ikke \u00f8nske\u00ab, dette antog han imidlertid for at v\u00e6re, som han udtrykte sig, Fjanteri. Er nu dette Deres virkelige Mening, saa skal jeg ikke indlade mig paa et saa frugtesl\u00f8st Arbeide, som det, at betage En sin\u00a0gode Mening om sig selv; men det er h\u00f8ist uklogt, h\u00f8ist skadeligt for Dem med Hensyn til Andres Mening om Dem. De skylder Dem selv at skjule det; saameget kan og b\u00f8r jeg sige.\u00ab Det maa nu ikke glemmes, hvad Andersen var i 1830, og\u00a0hvor h\u00f8it Ingemanns Romaner dengang vare skattede. Men det skal heller ikke glemmes, at Andersen har aabent og oprigtigt udtalt sig herom. Naar man har l\u00e6st Slutningen af hans Brev til mig af 11. Julii 1830, svinder enhver Mistanke om, at han dengang led af en saadan Indbildskhed. De mange Drillerier og is\u00e6r n\u00e6rgaaende Bem\u00e6rkninger fra Folk, som han ikke stod i n\u00e6rmere Forhold til, fremkaldte de trodsige Stemninger, i hvilke han lod sig henrive til at benytte saadanne Overdrivelser som et Vaaben. Men det var alligevel en h\u00f8ist uheldig Maneer, som skadede ham meget i det almindelige Omd\u00f8mme.<\/p>\n

Der er et Punct i mit Forhold til Andersen, som jeg kunde \u00f8nske at fortie. Det er ikke rimeligt, at det er undgaaet Din Opm\u00e6rksomhed, at der paa flere Steder i Brevene er hentydet dertil; naar Du desuagtet ikke har ber\u00f8rt det, maatte jeg antage, at det skete af Delicatesse, og heri maatte jeg finde en Opfordring til, enten at udelade af hans Breve alle de paagj\u00e6ldende Steder, eller at stole paa, at disse vilde forsvinde i\u00a0den store Masse, eller aabent at udtale mig derom. Det f\u00f8rste vilde jeg ikke, fordi jeg aldrig af Hensyn til mig selv har udeladt af Andersens Breve Noget, der kunde belyse hans V\u00e6sen og Forhold ; det Andet havde den Mislighed, at jeg af en kritisk\u00a0L\u00e6ser kunde opfordres til at give en Forklaring. Hvorfor jeg valgte det Tredie, vil Slutningen af dette Brev vise. Altsaa til Sagen.<\/p>\n

Edvard Collin, H.C. Andersens romanven !<\/strong><\/p>\n

Strax efter sin f\u00f8rste Udreise i 1831 skrev han et Brev til mig, hvori han foreslog, at vi skulde sige Du til hinanden. Dette fremkaldte et Brev fra mig, i hvilket jeg aabent og \u00e6rligt og i den kj\u00e6rligste Tone skildrede ham den Egenhed hos mig, at jeg havde Antipathi mod Dus- V\u00e6sen i Almindelighed, naar det ikke skrev sig fra Drengeaarene; jeg erkjendte, at jeg i denne Henseende var en S\u00e6rling. Men jeg vil ikke skjule, at netop her var det hans Personlighed ligeoverfor min, der var bestemmende for mig. Jeg var ung og livsglad og vilde have en \u00bbKammerat\u00ab; det kunde han med sine ofte tunge Dr\u00f8mmerier ikke v\u00e6re. Han dr\u00f8mte om, i mig at finde en \u00bbRomanVen\u00ab; dertil duede jeg aldeles ikke *)<\/p>\n

*) Han har selv senere betegnet vort Forhold saaledes: \u00bbDenne Contrast og dog store Harmoni, et Mysterium, der ikke t\u00f8r analyseres\u00ab. Han tvivlede aldrig om, at jeg var hans sande Ven, men han fandt mig for t\u00f8r eller k\u00f8lig af en Ven at v\u00e6re. Allerede i 1880 siger han: \u00bbMoraliseer ikke for mig; der har enkelte Gange i Deres Breve v\u00e6ret noget \u2014 noget Solidt, noget om Fremtiden, \u00ab Om mine Breve siger han senere: \u00bbVenskabs-Stilen vil ikke ret gaae\u00ab \u2014 Et Vidnesbyrd fra en tidlig Tid om hans, jeg kunde fristes til at sige, nerveuse Kj\u00e6rlighed foreligger i et Brev fra N\u00f8rager i Sommeren 1832, hvori en af de derv\u00e6rende Gj\u00e6ster skriver til mig: \u00bbSkriv endelig et Brev til det underlige Menneske Andersen; det forstyrrer min Forn\u00f8ielse at see og h\u00f8re den Sj\u00e6leangst, han gaaer i, for at De, Louise, Ingeborg, lille Viggo og Alle sammen skulle glemme, at han endnu lever, at han tildeels kun existerer i Dem, at hans f\u00f8rste Tanke om Morgenen, hans sidste om Aftenen er Edvard Collin. Skriv ham til, De gj\u00f8r Uret baade mod ham og mig og hele Befolkningen, som alle ret af Hjertet holde af ham.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fordringerne til vennerne Men hans gamle Fordringer til Vennerne vare ikke dermed opgivne. Krisen var overstaaet i hans Forhold til den ene af hans \u00bbOpdragere\u00ab, der havde taget sit Parti; men ikke saa med den anden. I et Brev fra denne Tid til Jette Wulff forekommer et Stykke, hvori han, n\u00e6st at constatere sin Forsoning … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (32)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":855,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38085","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38085","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38085"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38085\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92419,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38085\/revisions\/92419"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38085"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}