{"id":38079,"date":"2012-12-30T16:45:48","date_gmt":"2012-12-30T15:45:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38079"},"modified":"2017-12-29T14:15:40","modified_gmt":"2017-12-29T13:15:40","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-29","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38079","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (29)"},"content":{"rendered":"

\u00a0Almene betragtninger om H.C. Andersen 4<\/strong><\/p>\n

\u00a0Edvard Collins brev til sin niece Jonna om H.C. Andersen ( fortsat)<\/strong><\/p>\n

Andersens tidligere Forfatterlivs Historie frembyder saa mange Exempler paa afvigende Domme, at man, da man jo ikke t\u00f8r foruds\u00e6tte, at de ere grundede i Partiskhed \u2014 kunde fristes til at unders\u00f8ge Grunden. N\u00e6rmest ligger da Sp\u00f8rgsmaalet om den forskjellige Opfattelse ude (is\u00e6r i Tydskland) og hjemme, om nemlig den aandelige Constitution i Tydskland er saa forskjellig fra den danske, at han paa disse to Steder maatte opfattes saa forskjelligt. Det Sentimentale stod, som bekjendt, tidligere, maaskee endnu i Andersens Tid, h\u00f8it blandt Tydskerne: her hjemme blev der, af en maaskee overdreven Sands for det Humoristiske, snarere gjort L\u00f8ier dermed. Man beh\u00f8ver blot at betragte Dommene om: \u00bbKun en Spillemand\u00ab. I Tydskland gjorde den overordenlig Lykke, det har jeg personlig erfaret; han blev paa sine Reiser der introduceret som \u00bbForfatteren af Nur ein Geiger\u00ab. I England, som vel for\u00f8vrigt ikke er Sentimentalitetens Land, omtales \u00abOnly a fiddler\u00bb\u00a0som et af de interessanteste V\u00e6rker, der i en R\u00e6kke af Aar have forladt Pressen. Og hvad sige vi saa her hjemme? S\u00f8ren Kierkegaard siger \u2014 jeg maa gjentage disse m\u00e6rkelige Ord netop for Dig: \u2014 \u00bbHvad der i Romanen gaaer tilgrunde,\u00a0det er ikke et Geni i dets Kamp, men et Fl\u00e6b, om hvilket det forsikkres, at det er et Geni, og som kun har det tilf\u00e6lles med et Geni, at det lider en Smule Gjenvordighed, som det endog ligger under for\u00ab. Her udtaler sig en Stemme fra dem, der havde den legemlige Andersen daglig mellem sig og saae ham selv i Meget af hvad han skrev. Hauch derimod holdt med Tydskerne, naar han siger, at Andersen, som selv bar drukket af det malurtfulde B\u00e6ger, giver sin Fremstilling en Sandhed og Alvor, ja en tragisk og smertev\u00e6kkende Pathos; det er den kr\u00e6nkede Menneskenatur, der her udtaler sin Smerte.\u00ab<\/p>\n

Jeg raadede engang Andersen til at lade foretage en Folket\u00e6lling over hans Forsvarere og hans Modstandere (her og i Udlandet) og tr\u00e6kke de Sidste fra de F\u00f8rste, og jeg indestod ham for at han kunde v\u00e6re tjent med Resultatet.<\/p>\n

\u00a0Ber\u00f8mmelsen som eventyrforfatter<\/strong><\/p>\n

Om hans Ber\u00f8mmelse som Eventyr-Forfatter kan der jo ikke reises Tvivl ; det er Eventyrene og tildeels hans Romaner, der i Tydskland og England have grundet hans Ber\u00f8mmelse; hvor langt denne for\u00f8vrigt strakte sig t\u00f8r jeg ikke afgj\u00f8re, men den naaede ialfald til Amerika. C. C. Rafn skrev til ham i 1850, at der fra New York skrives: \u00bbFra Utallige bestormes jeg med Sp\u00f8rgsmaal, om ikke Andersen t\u00e6nker at bereise de forenede Stater, saasom de ere overtydede om at hans Reise vilde blive et sandt romersk Triumphtog\u00ab.<\/p>\n

Jeg troer ikke, at hans lyriske Arbeider have h\u00f8stet st\u00f8rre Roes i Udlandet end herhjemme. Hans dramatiske Arbeider synes at v\u00e6re saagodt som ignorerede i Udlandet: ialfald har Kritiken ladet dem gaae fri. Dette kan nu visselig ikke siges om hans eget F\u00e6dreland. Hvor skarpt han i denne Henseende blev bed\u00f8mt, vil sees af de i denne Samling meddeelte Theatercensurer. Jeg har behandlet disse saa udf\u00f8rligt, for ikke at tilbageholde noget, der kunde styrke Andersens Berettigelse til at betragte sig som forfulgt. Det maa dog erindres, at han ikke har kunnet kjende disse som de foreligge her; han fik kun Resultaterne at vide, og han kunde nu engang ikke t\u00e6nke sig disse grundede i Andet end ond Villie eller personlig Animositet imod ham, og da meest fra Molbechs Side. Naar denne n\u00e6sten stadigt kom til det Resultat, at Stykket ikke kunde antages, da beh\u00f8ver det ikke at forsvares, at han fulgte sin Overbeviisning om hvad der h\u00f8rte til den danske Skuepladses berettigede Fordringer; men det er sandsynligt, at ikke Faa ville misbillige de haarde Udtryk i Motiveringerne. Det er dog ikke billigt at glemme, at Censurprotokollen var en for Almeenheden lukket Bog, og at Molbech saaledes her kun har gjort sig en Privatforn\u00f8ielse af at give sin \u00c6rgrelse Luft, den aldrig oph\u00f8rende \u00c6rgrelse over det, som han kaldte Sjuskeriet. Men lad os et \u00d8ieblik komme tilbage til Eventyrene og deres Bed\u00f8mmelse samt min Fremstilling, der er foranlediget ved, at Brandes har saa at sige deelt Andersens Forfatterliv i to Dele:<\/p>\n

a. det jagede Dyr i den danske Literatur,<\/p>\n

b. den lykkelige Eventyrdigter.<\/p>\n

Jeg har ikke Noget mod en Tvedeling, men vel imod denne kortfattede Charakteristik af den f\u00f8rste Periode. Det er jo for\u00f8vrigt let forklarligt, at der findes noget Modstridende i Opfatningen af Andersen og hans Digterskj\u00e6bne, naar den Ene \u2014 der har kjendt ham fra Barne- til Oldinge-Alderen \u2014 beskriver ham som Menneske og s\u00f8ger at vise, at netop dette Menneskelige maatte give hans Forfattervirksomhed dens s\u00e6regne Pr\u00e6g, medens den Anden, der ikkun har havt et kortvarigt Bekjendtskab til ham, construerer ham for den f\u00f8rste Halvdeel af \u00bbMit Livs Eventyr\u00bb, og for den anden Halvdeel af sin egen geniale Opfatning af Eventyrene. \u2014 Jeg henviser til Afhandlingen om disse; thi den er lystelig at l\u00e6se og tale om. Det er i Grunden Indledningsordene, der have bragt mig til at skrive dette; de lyde saaledes:<\/p>\n

\u00abDer skal Mod til at have Talent. Man maa vove at fortr\u00f8ste sig til sin Indskydelse; man maa stole paa, at det Indfald, der opstaaer i Ens Hjerne, er sundt, at den Form, der falder En naturlig, selv om den er ny, har Ret til at v\u00e6re; man maa have vundet Dristighed til at uds\u00e6tte sig for at blive kaldt affectert eller vild, for man kan betroe sig til sit Instinct og f\u00f8lge det hvorhen det f\u00f8rer og byder. Armand Carrel sagde: Jeg skriver ikke som man skriver, men som jeg skriver \u2014 og dette er Begavelsens almindelige Formel.<\/p>\n

Et talents ret til at danne nye former<\/strong><\/p>\n

Tagne i deres Almindelighed synes disse Ord at udtale en omfattende Syndsforladelse for de fleste Digterfeil \u2014 hvorfra dog udtrykkeligt undtages \u00ab Jaskv\u00e6rk og Skaberi \u00bb \u2014 og altsaa en Afviisning af alle Ankerne over Andersens tidligere Production. Andersen skulde altsaa have Ret, naar han til Dadelen over Sproget i hans Ungdomsarbeider svarede: \u00abdet er eiendommehgt for mig\u00bb. Dette er naturligviis ikke Brandes’ Mening; til Overflod bekr\u00e6ftes dette ved en senere Anm\u00e6rkning om, at Eventyrene en sjelden Gang plettes af stygge Sprogfeil, is\u00e6r af Germanismer. Han indleder kun sine Betragtninger over den hidtil ukjendte Fort\u00e6llemaade ved at h\u00e6vde \u00ab Talentets Ret til, hvor ingen g\u00e6ngs Form tilfredsstiller dets Naturs eiendommelige Krav, at danne nye Former, naar det\u00a0finder en Byggeplads, hvor disse kunne udfolde sig let og frit. En saadan Byggeplads fandt Andersen i Eventyret \u00bb. Det er ligesaa sandt som det er smukt anvendt paa Andersens \u00bbdristige Pretension : at udtrykke sig mundligt skj\u00f8ndt paa Prent \u00bb.<\/p>\n

Dette henleder mine Tanker paa hine Tider, da Andersen fandt “Byggepladsen”. Du er jo netop et af hiin Tids B\u00f8rn, og Du har vist bevaret en levende Erindring om ham som Fort\u00e6ller. Derfor endnu nogle Ord for at opfriske denne Erindring.<\/p>\n

\u00a0H.C. Andersen fort\u00e6ller b\u00f8rnene livlige historier<\/strong><\/p>\n

I flere af de Kredse, hvor han daglig kom, fandtes Smaab\u00f8rn, som han gav sig af med ; han fortalte dem Historier, som han deels selv lavede i \u00d8ieblikket, deels hentede fra bekjendte Eventyr; men hvad enten han fortalte sit eget eller gjenfortalte,\u00a0var Fort\u00e6llemaaden saa udelukkende hans egen og saa levende, at den henrykte B\u00f8rnene. Ham selv morede det at give sit Lune dette frie Spillerum, Talen gik ustandseligt, rigeligt udstyret med de for B\u00f8rnene bekjendte Talemaader, og med\u00a0Fagter, som passede dertil. Selv den t\u00f8rreste S\u00e6tning gav han Liv: han sagde ikke: \u00bbB\u00f8rnene kom paa Vognen og saa kj\u00f8rte de\u00ab, men: \u00bbsaa kom de paa Vognen, farvel Far, farvel Mor, Pidsken sm\u00e6ldede sm\u00e6k, smak, og v\u00e6k foer de hei vil du\u00a0gaae.\u00ab De, der senere have h\u00f8rt ham opl\u00e6se sine Eventyr, kunne kun danne sig et svagt Begreb om dette Foredrags eiendommelige Livlighed i B\u00f8rnenes Kreds.<\/p>\n

Det er ganske vist i de Tider ikke faldet ham ind, at noget Saadant kunde bruges paa anden Maade end mundligt og til Forlystelse for B\u00f8rn. Men den Gl\u00e6de, som de mundlige Fort\u00e6llinger vakte i hans Kredse, maatte naturligviis lede til det Sp\u00f8rgsmaal, om ikke Flere kunde gj\u00f8res deelagtige deri, altsaa gjennem Pressen ; men skulde de trykkes, maatte de komme frem i hans Taleform; enhver anden var umulig. Meningen var neppe, at B\u00f8rn skulde l\u00e6se dem, men at de Voxne skulde\u00a0opl\u00e6se eller gjenfort\u00e6lle dem, sa\u00e5vidt muligt i den Andersenske Tone. Fors\u00f8get blev altsaa gjort med et beskedent lille Hefte i Sedez, som kostede 24 Sk. Det var saaledes let tilg\u00e6ngeligt og fandt ogsaa god Afs\u00e6tning. Samlingen voxede til to Bind (1835 \u2014 42) og oplagdes flere Gange. \u2014 Men hvad sagde Kritiken? havde den \u00d8ie for, at her var fremkommet noget Us\u00e6dvanligt? \u00bbMaanedsskrift for Literatur\u00ab betragtede det vel som en let Sp\u00f8g, der stod udenfor den danske Literatur. To Anmeldelser har jeg ovenfor omtalt; og skulde Du tage disse til\u00a0Indt\u00e6gt for Din Mening om Datidens Bornerthed, saa kan jeg ikke fort\u00e6nke Dig deri.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Almene betragtninger om H.C. Andersen 4 \u00a0Edvard Collins brev til sin niece Jonna om H.C. Andersen ( fortsat) Andersens tidligere Forfatterlivs Historie frembyder saa mange Exempler paa afvigende Domme, at man, da man jo ikke t\u00f8r foruds\u00e6tte, at de ere grundede i Partiskhed \u2014 kunde fristes til at unders\u00f8ge Grunden. N\u00e6rmest ligger da Sp\u00f8rgsmaalet om … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (29)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":836,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38079","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38079","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38079"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38079\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92413,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38079\/revisions\/92413"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38079"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}