{"id":38073,"date":"2012-12-30T16:35:00","date_gmt":"2012-12-30T15:35:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38073"},"modified":"2017-12-29T14:14:02","modified_gmt":"2017-12-29T13:14:02","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-26","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38073","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (26)"},"content":{"rendered":"

Andersen: D\u00f8er jeg ude, da husk Edvard paa at trykke mine Erindringer<\/strong><\/p>\n

Andersen skriver i 1833 : \u00bbD\u00f8er jeg ude, da husk Edvard paa at trykke mine Erindringer\u00ab. Jeg vilde neppe dengang have skrevet saaledes som nu; thi deels have mine Anskuelser om, hvorledes en Afd\u00f8ds Liv b\u00f8r beskrives, forandret sig meget, deels har hans Selvbeskrivelse viist mig den Vei, som jeg nu f\u00f8lger. Det er jo nemlig klart, at han selv har villet, at det store Publicum skulde s\u00e6ttes ind i hans Livs M\u00e6rkv\u00e6rdigheder, store og smaa, hans Tanker og F\u00f8lelser fra Vuggen til Graven. Men han var formeget Digter til at hans Fremstilling og Opfatning af Omgivelserne kunde blive absolut rigtig, og for phantastisk til at hans Selvbetragtninger kunde blive paalidelige. Han har ikke altid forstaaet sig selv og hyppigt misforstaaet Andre. Lad v\u00e6re, at vi i Grunden Alle, meer eller mindre, have de samme Svagheder; men han havde sine i en ikke almindelig Grad, og vi aabenbare ikke vore for Verden.<\/p>\n

Opdragelse<\/strong><\/p>\n

Han har sagt om sin Ungdomstid, da han netop var sluppet fra Skolen: \u00bbAlle vilde rette paa mig\u00ab ; og dette er, naar man ikke tager det bogstaveligt, sandt. Hvor var nu
\nUretten? Han havde forsaavidt Ret, naar han t\u00e6nkte: jeg er nu 25 Aar gammel og skal endnu opdrages! De Andre havde Ret, forsaavidt de kun saae paa, hvor lidet hans intellectuelle Modenhed svarede til hans Alder. De kunne have feilet ved at tage ham just paa denne eller hiin Maade, \u2014 jeg kan kan undtage en Eneste, min Fader, af hvis Mund jeg fra denne Tid kun erindrer faderlig Tiltale \u2014 ; men de Andre have \u00e6rligt og efter bedste Overbeviisning str\u00e6bt til hans Bedste.<\/p>\n

Andersen var i den videste Betydning en offentlig Charakteer, kj\u00e9ndt personlig af Mange, igjennem sine Skrifter kjendt af Utallige, kjendt og miskjendt. Han var desuden \u2014 afseet fra hans Skribentvirksomhed \u2014 en saa ualmindelig personlig Fremtoning. Han har i \u00bbMit Livs Eventyr\u00ab stillet sig selv, sit Liv, sit V\u00e6sen saa\u00a0detailleret frem, han har charakteriseret sig selv og sine Omgivelser, men Alt efter sin \u2014 i Ordets gode Betydning \u2014 eensidige Betragtning. Og denne maa pr\u00f8ves, thi hans Liv tilh\u00f8rer Culturhistorien.<\/p>\n

H.C. Andersens sociale arv<\/strong><\/p>\n

Jeg vender mig nu til det af Dig med Rette fremh\u00e6vede Hovedpunct: hans Sorger og hans Staaen ene i Verden uden Familie. Ja her tr\u00e6ffe vi ganske sammen; og jeg er enig med Dig i den Betragtning, at netop dette maatte gj\u00f8re hans Feil mere aabenbare for Verden.<\/p>\n

Ja, han havde Venner, Tilbedere, Forgudere \u2014 men dog stod han ene i Verden; det v\u00e6kker h\u00f8ist veemodige Tanker. I det st\u00e6rkt bev\u00e6gede Liv, som han f\u00f8rte, kunde han glemme \u2014 og glemte ogsaa \u2014 denne Sorg; men naar Eensomheden da kom, f\u00f8lte han den ogsaa saa meget dybere; da f\u00f8lte han sig forladt af Alle. Fra saadanne Timer skriver sig hans bittreste Udtalelser.<\/p>\n

I sin tidlige Barndom mistede han sin Fader, i sin Ungdom havde han endnu en Moder. Om hende vil man have dannet sig en Forestilling ved L\u00e6sningen af hendes Breve i den trykte Samling; men disse ere skrevne af Andre. Han var meget tilbageholden med at tale om hende; men jeg veed, at hun og hendes Forhold laae ham tungt paa Hjertet. Han maatte idelig h\u00f8re hendes Bebreidelser for at han gjorde saa lidt for hende; hun kr\u00e6vede ham endog for de \u00ab Penge, som hun skyldte Contoirist H\u00f8st for at skrive de to sidste Breve\u00ab. Andersen kunde vel ogsaa have Tvivl, om hendes N\u00f8d virkelig var saa stor, naar hun lod skrive : \u00ab Mange gode Folk bevise saa mange Godheder imod mig; ofte giver de mig Overfl\u00f8dighed af Spise*. Og alt dette paa en Tid, da han selv ikke kunde leve uden ved Andres Hjelp. Jeg har et Brev, som hun selv har skrevet; af dette vil jeg, til Forstaaelse af S\u00f8nnens Sorger,
\nmeddele et Stykke:<\/p>\n

\u00abJeg takker for di Penge Som du sende Guldbergs Di lo ki\u00f8be L\u00e6ret til en S\u00e6rk til mig men i mit Liv har jeg aldrig eiet Saa grov en S\u00e6rk det var Som det gro-
\nveste S\u00e6getei . . . hva du har bedt mig om Skal ieg nog la v\u00e6re men at misondelig Mennesker skildrer mig Saa Slet kan jeg (ikke) gi\u00f8re ved. Bespisningsanstalten
\nhar nu begend og ieg faaet Ma engang. Det er jo kun t\u00f8nt men Saa b\u00e6r det dog navnet af varm Ma\u00bb.<\/p>\n

Og naar jeg t\u00e6nker paa, at dette Brev er til ham, som senere skrev \u00ab Historien om en Moder\u00bb, da finder jeg det hjertesk\u00e6rende. \u2014 Han s\u00f8rgede som en god S\u00f8n ved hendes D\u00f8d og f\u00f8lte, at nu stod han ganske ene.<\/p>\n

\u00a0\u00d8konomiske sorger<\/strong><\/p>\n

\u00d8konomiske Sorger havde han i lang Tid meer af end jeg dengang anede; han var yderst \u00f8mfindlig i det Capitel. Brevene vise, at han een Gang har laant Penge af min Fader. Da jeg bebreidede ham den forcerede Production, der ikke levnede ham Tid til noget Studium, vidste jeg ikke, at N\u00f8den tildeels tvang ham dertil.<\/p>\n

Hjertesorger<\/strong><\/p>\n

Men da vi nu ere ved hans Sorger, saa vil Du vel ogsaa h\u00f8re Noget om hans Hjertesorger. Jeg kan kun bekr\u00e6fte at men ikke fort\u00e6lle hvad; jeg kan ikke gj\u00f8re mig interessant ved nogen Oplysning derom. Han har i hele sit Liv ikke talt eet Ord med mig derom, men han har viist mig sin Sorg saaledes, at jeg kunde tyde dens Grund; ganske kunde han dog ikke fortie den for mig, som det vil sees af et af hans Breve til mig. Og ban kunde heller ikke lade Verden v\u00e6re uvidende derom (det kunne Digterne jo aldrig). En saadan Antydning finder man allerede tidligt (Mit Livs Eventyr S. 90 \u2014 91) men han er discret (det ere Digterne ikke altid). Guldberg gav ham engang, som Du vil have seet, en Lection i Anledning af et uskyldigt Skjelmeri i \u00abPhantasier og Skiszert. \u2014 Jeg er overbeviist om, at Damerne have vidst meget bedre Besked om Andersens HjerteHistorier end jeg, paa Grund af deres magelese Evne til at udfritte og udp\u00f8nske, medens jeg har den for mig lykkelige Egenskab : ikke at v\u00e6re nysgjerrig. Men jeg har dog blandt hans Papirer fundet Breve og Stemningsudbrud, endog Navne; om disse faae Damerne dog ikke Noget at vide af mig. Men paa saadanne Stemningsudbrud at bygge den Mening, at disse Sorger sloge dyb Rod, kan jeg ikke v\u00e6re med til ; jeg har kun seet, at han var let f\u00e6ngelig, og det kan jeg godt lide.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Andersen: D\u00f8er jeg ude, da husk Edvard paa at trykke mine Erindringer Andersen skriver i 1833 : \u00bbD\u00f8er jeg ude, da husk Edvard paa at trykke mine Erindringer\u00ab. Jeg vilde neppe dengang have skrevet saaledes som nu; thi deels have mine Anskuelser om, hvorledes en Afd\u00f8ds Liv b\u00f8r beskrives, forandret sig meget, deels har hans … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (26)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":782,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38073","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38073","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38073"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38073\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92407,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38073\/revisions\/92407"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38073"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}