{"id":38069,"date":"2012-12-30T16:18:46","date_gmt":"2012-12-30T15:18:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38069"},"modified":"2017-12-29T14:12:45","modified_gmt":"2017-12-29T13:12:45","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-24","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38069","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (24)"},"content":{"rendered":"

Familetrygheden<\/strong><\/p>\n

Der var dern\u00e6st en anden Grund, der maatte gj\u00f8re Andersens Feil mere aabenbare for Verden end Andres; han var uden Familie. Alle vi, der ere saa lykkelige at have Familie, maa vide, hvad St\u00f8tte og Hj\u00e6lp Familieforstaaelsen er for os. F\u00f8rer en ublid Vind os bort fra den, vil vi dybt f\u00f8le dens Savn: den kjender og b\u00e6rer over med de samme Svagheder og Eiendommeligheder, den netop selv har, l\u00e6gger stundom end ikke M\u00e6rke til dem. Dette gj\u00e6lder de f\u00f8dte Familieforhold; i de Forhold, man selv danner, faaer man visselig mangen en Gang ikke den samme Overb\u00e6relse. Hvor mangt et ondt Lune, hvor mangen en S\u00e6rhed, Tv\u00e6rhed, ja endog Utaalmodighed faaer ikke Udl\u00f8b inden fire V\u00e6gge, saa Verden forskaanes for at see dem og lide derunder og den Paagj\u00e6ldende selv hyppigt af Udenforstaaende betragtes som et meget omg\u00e6ngeligt Menneske. Ingen af disse Lettelser havde Andersen, ingen medf\u00f8dt Sl\u00e6gt forstod og bar over med hans Ungdoms-S\u00e6rheder, og han havde senere ingen Familie, i hvilken han kunde udgyde det, som han saa desv\u00e6rre maatte udgyde over Venner og Bekjendte. Han kunde naturligviis heller ikke i den Collinske Familie have den Familie-Tryghed som vi andre.<\/p>\n

Naar man er syg, nerv\u00f8s, ikke er istand til personlig at skrive, men maa gj\u00f8re det pr. Dictat (som forekommer mig s\u00e6rdeles vanskeligt) og ikke kan tale til den man vilde tale med, saa skulde man egenlig tie stille. Men saa stor er min Interesse for det Du udgiver, at jeg har dristet mig til at dictere dette. Jeg syntes nemlig, at det kunde gj\u00f8re godt mod Andersens Minde, om der blev ydet ham en Forstaaelse, som han maatte savne i sin Samtid, men som Ingen bedre kunde give ham end En, der har staaet ham saa n\u00e6r som Du \u2014 den Indr\u00f8mmelse nemlig, at Andersens f\u00f8rste Samtid var for snever til heelt at kunne forstaae ham, og at hans Pirrelighed ikke alene laae i en sygelig Sj\u00e6lstilstand, men ogsaa var begrundet i Forholdene. Det var denne Klang af Sympathi, som jeg savnede i det ene lille Afsnit, og som har bragt mig til at udtale min Opfattelse. Bliv nu hverken kjed eller led derover, men straf mig is\u00e6r ikke ved at undlade at sende mig hvad Du ellers skriver. Det sidst Tilsendte tiltalte mig meget; det skildrer paa en tr\u00e6ffende Maade Andersens eiendommelige Forhold til Familien, hans underlige Blanding af Saarlighed og Godmodighed, ligesom det ogsaa grupperer Familien charakteristisk omkring ham (Familiepoeten, der maa offre til hans Skinsyge, S\u00f8strene, der tr\u00f8ste) . . .<\/p>\n

J.<\/p>\n

Min Besvarelse af dette Brev skal altsaa danne Afslutningen af mine Betragtninger om Andersen. Denne Brev-Form vil maaskee misbilliges; men Hovedsagen for mig er at v\u00e6re tydelig, og jeg frygter for, at Tydeligheden vilde lide ved Omdannelse i Af handlingsform. Og naar jeg lader disse ganske private Breve fremtr\u00e6de offentligt, uden at foretage nogen Forandring i den Brevstiil, der nu engang er eiendommelig for mig, kan jeg kun bede om L\u00e6serens Overb\u00e6relse. Det er dog ‘bedre, at jeg skriver i den Stiil, der falder mig naturlig , end paatager mig en, der er mig fremmed.<\/p>\n

Edvard Collins brev til sin s\u00f8ster Jonna om H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n

9. Marts 1878.<\/p>\n

Dit Brev har gjort mig stor Gl\u00e6de, kj\u00e6re Jonna, uagtet det indeholder v\u00e6senlige Indvendinger mod min Fremstilling; men disse kom mig ikke uventede; thi if\u00f8lge Din Godhed for Andersen og Din overb\u00e6rende Betragtning af hans Svagheder maatte Du skrive saaledes. Det var i hans qvindelige Omgang mens han levede, at der blev kj\u00e6let saameget for hans \u00bbsyge Hjerte\u00ab ; de samme ville nu, at der ogsaa skal kj\u00e6les for hans Minde. Men mit Forhold til ham var aldrig det kj\u00e6lne, og ligesaa lidt kan mit Forhold til hans Minde blive det. Men jeg er pligtig til at frede om det; bliver det angrebet i noget V\u00e6senligt, skal jeg ikke tie. Sp\u00f8rgsmaalet er her om min Fort\u00e6lle-Maade ; vi skulle snart blive enige om, at vi skylde hans Minde den Indr\u00f8mmelse, som Du l\u00e6gger saamegen V\u00e6gt paa, og jeg tiltr\u00e6der derfor af ganske Hjerte Din S\u00e6tning: at Andersens Pirrelighed ikke alene laae i en sygelig Sj\u00e6lstilstand, men ogsaa var begrundet i Forholdene. Var det hermed afgjort mellem os, saa var det jo fortr\u00e6ffeligt; men jeg f\u00f8ler godt, at denne t\u00f8rre Indr\u00f8mmelse ikke tilfredsstiller Dig. Jeg misforstaaer Dig ingenlunde ; Du forlanger ikke en Apotheose \u2014 denne er saa rundeligt, ja altfor rundeligt, blevet ham til Deel i hans Levetid; men Du savner en Klang af Sympathi. Og heri har Du maaskee Ret; under Beviisf\u00f8relsen er Inderligheden gaaet tabt.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Familetrygheden Der var dern\u00e6st en anden Grund, der maatte gj\u00f8re Andersens Feil mere aabenbare for Verden end Andres; han var uden Familie. Alle vi, der ere saa lykkelige at have Familie, maa vide, hvad St\u00f8tte og Hj\u00e6lp Familieforstaaelsen er for os. F\u00f8rer en ublid Vind os bort fra den, vil vi dybt f\u00f8le dens Savn: … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (24)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":769,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38069","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38069","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38069"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38069\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92403,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38069\/revisions\/92403"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38069"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}