{"id":38065,"date":"2012-12-30T13:59:47","date_gmt":"2012-12-30T12:59:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38065"},"modified":"2017-12-29T14:11:29","modified_gmt":"2017-12-29T13:11:29","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-22","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38065","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (22)"},"content":{"rendered":"

Ans\u00f8gningen om rejsestipendiet<\/strong><\/p>\n

I \u00bbMit Livs Eventyr\u00ab S. 108 \u2014 9 dv\u00e6ler han ved en udf\u00f8rlig Omtale af hvad der gik forud for Bevilgelsen af Reisestipendiet; han mener vel derved at bevise, at han havde Ret til at v\u00e6re mist\u00e6nksom. Han siger: \u00bbDet var sagt mig, at just i dette Aar \u2014 jeg f\u00f8lte ret Betydningen \u2014 var der saamange udm\u00e6rkede unge Mennesker, som s\u00f8gte, saa det kunde have Vanskelighed\u00ab o. s. v. Den, som har sagt ham dette \u2014 om min Fader eller jeg, erindrer jeg nu ikke \u2014 har sagt den rene Sandhed. Det begr\u00e6ndsede Bel\u00f8b, som Fonden ad usus publicos aarlig anvendte til Reisestipendier, samlede en stor M\u00e6ngde Concurrenter af alle Videnskabsfag og desuden Digtere, Malere, Billedhuggere, Musikere og Technikere, saavel fra Kongeriget som fra Hertugd\u00f8mmerne. At Chancen for den Enkelte var slettere, naar han maatte concurrere med mange og velanseete Ans\u00f8gere, var jo uimodsigeligt; og Andersen modsagde det heller ikke dengang; han gik endog villigt ind derpaa.\u00a0Man see f. Ex. hvorledes han omtaler det i et Brev til Ingemann (Trykte Samling S. 112). F\u00f8rst 22 Aar derefter kommer han med den Fordring, at man den Gang skulde have saa at sige anticiperet hans Ber\u00f8mmelse. \u2014 Da Fr. Paludan Muller i 1837 s\u00f8gte om Reisestipendium, maatte han \u2014 der dengang havde skrevet \u00bbKj\u00e6rlighed ved Hoffet\u00ab, \u00bbDandserinden\u00ab, \u00bbAmor og Psyche\u00ab samt \u00bbZuleimas Flugt\u00ab \u2014 finde sig i at staae tilbage for \u00bbandre udm\u00e6rkede unge Mennesker\u00ab og n\u00f8ies med\u00a0Tilsagn om Stipendium det n\u00e6ste Aar. \u2014 Naar Andersen tillige har beklaget sig over, at han maatte skaffe Anbefalinger, da maa jeg tilf\u00f8ie nogle Ord derom, men for\u00f8vrigt henvise til, at han i 1845 ikke fandt noget Forunderligt i, at P. L. M\u00f8ller\u00a0anmodede ham om i Forening med Oehlenschl\u00e6ger skriftligt at underst\u00f8tte hans Ans\u00f8gning om Reisestipendium.<\/p>\n

\u00a0Ans\u00f8gningen fra Hertz og Andersen<\/strong><\/p>\n

Jeg var dengang Secretair ved Fonden ad usus publicos, jeg refererede Ans\u00f8gningerne og var den Eneste, der kunde bed\u00f8mme, hvilke Udsigter der vare for den Enkelte; for Andersen vare de tvivlsomme. Naar man skulde tage retf\u00e6rdigt Hensyn til alle Fag, var det meget tvivlsomt, om der kunde \u00bbblive Raad til to Digtere.\u00ab Det var et Uheld for Andersen, at Hertz s\u00f8gte sammen med ham. Hvad var da naturligere end at jeg, som skulde motivere Indstillingen, benyttede det lovlige Middel, at st\u00f8tte ham ved Anbefalinger fra saadanne M\u00e6nd som de n\u00e6vnte. Og derfor hedder det i Indstillingen\u00a0om Hertz \u2014 n\u00e6stefter en Henviisning til hans indtil den Tid udgivne og opsigtv\u00e6kkende Arbeider: \u00bbDen roesv\u00e6rdige Maade, hvorpaa Hertz har forfulgt sin Bane, idet han f\u00f8rst fuldendte sine akademiske Studier, senere fik Medaillen for en Afhandling, og f\u00f8rst da han efter flere Aars grundige Studium\u00a0havde dannet sig en videnskabelig Theori af Kunsten, fremtraadte som moden Skribent, borger noksom for\u00ab o. s. v.<\/p>\n

om Andersen: \u00bbHans Ans\u00f8gning er ledsaget af Erkl\u00e6ringer fra . . ., som alle ere enige i, at han har en sand poetisk Natur, der, k\u00e6mpende med ydre Forhold, bestandig har meer og meer gjort sig gjeldende, men ligeledes enige i at erkjende hans Trang til at uddanne sit Talent ved Reiser, som formenes at kunne give hans noget regell\u00f8se Phantasie en sikkrere Retning; fremdeles, at han ved for\u00f8gede Kundskaber vilde vinde en h\u00f8iere Smag, en skarpere Sands for det Paasende, og at han overhovedet vilde have godt af i den n\u00e6rv\u00e6rende Periode af sit Liv, der maa ansees som hans h\u00f8iere Opdragelses, at rives ud af den N\u00f8dt\u00f8rftighed, der kun altfor ofte har tvunget ham til at producere.\u00ab<\/p>\n

Hvad enten disse Motiveringer nu findes at kunne bestaae for Kritiken eller ikke *)<\/p>\n

*) De ere ialfald lige saa gode som de moderne: \u00bbfor at samle nye Indtryk og skaffe\u00a0er det ialfald vist, at de gjorde deres Virkning, idet Directionen accepterede dem; thi dette var i den Tid tilstr\u00e6kkeligt. Frederik den Sjette blandede aldrig en personlig Mening ind i denne Slags Sagers Afgj\u00f8relse, ligesaalidt som han tog Notice af Udenforstaaendes Fors\u00f8g paa Protection. Under Christian den Ottende blev Forholdet det omvendte; en klog Ans\u00f8ger henvendte sig da bedst til Adler.<\/p>\n

Man vil maaskee finde, at jeg her har dv\u00e6let for l\u00e6nge ved Bagateller, men man vil forstaae, at jeg till\u00e6gger dem nogen V\u00e6gt, naar jeg meddeler, hvorledes Andersens Betragtning af dem er blevet benyttet udenlands.<\/p>\n

Efter en Omtale af\u00a0\u00bble Maanedsskrift , petit journal d’une critique aigre et morose, dont le conseiller Molbech dirtgeait les attaques\u00ab\u00a0fremstilles Andersen som \u00bbd\u00e9sesp\u00e9r\u00e9, sur le point de grossir le martyrologe litteraire.\u00ab \u00bbJe ne saurai si je suis vraiment un poete que lorsque le tribunal de l\u00e9tranger se sera prononc\u00e9 sur mes oeurres s’\u00e9cria Andersen en se mettant sur les rangs pour obtenir une bourse de voyage; puis il alla \u2014 derniere humiliation \u2014 solliciter l’appui des principaux ecrivains de Copenhague. Tous repondirent a son appel et accord\u00e9rent par leurs certificates tant de titres litteraires a l’enfant que l’on r\u00e9pudiait, qu’il lui arriva de ne voir dans ces t\u00e9moignages d’estime si inattendus que la derniere aumone jet\u00e9e a un malkeureux. Mais s’ il fuit le sol natal, faute de se sentir l’\u00e9nergie n\u00e9cessaire pour faire faqe a l’orage, sa pens\u00e9e ne le rame’ne pas moins sur les rivages arides et au milieu des sombres forets de sa patrie! *)<\/p>\n

*) Po\u00e9tes et romanciers du Danemare par Ch. Rahl.<\/p>\n

Forsaavidt man skulde betragte hans hyppigt forekommende Yttringer mod det Heibergske Huus som grundede i en Mistanke om, at han led nogen Forf\u00f8lgelse derfra, da maa jeg bestemt ben\u00e6gte Rigtigheden heraf.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ans\u00f8gningen om rejsestipendiet I \u00bbMit Livs Eventyr\u00ab S. 108 \u2014 9 dv\u00e6ler han ved en udf\u00f8rlig Omtale af hvad der gik forud for Bevilgelsen af Reisestipendiet; han mener vel derved at bevise, at han havde Ret til at v\u00e6re mist\u00e6nksom. Han siger: \u00bbDet var sagt mig, at just i dette Aar \u2014 jeg f\u00f8lte ret … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (22)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":760,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38065","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38065","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38065"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92400,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38065\/revisions\/92400"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}