{"id":38063,"date":"2012-12-30T13:55:04","date_gmt":"2012-12-30T12:55:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38063"},"modified":"2017-12-29T14:10:47","modified_gmt":"2017-12-29T13:10:47","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-21","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38063","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (21)"},"content":{"rendered":"

\u00a0H.C. Andersens m\u00f8de med visefabrikanten<\/strong><\/p>\n

Det er en underlig Ironi af Skj\u00e6bnen, at Andersen just i det Huus, hvor han saa godt som havde sit Hjem, skulde st\u00f8de sammen med en saadan Visefabrikant. Min st\u00f8rste Forn\u00f8ielse var at see, hvormeget jeg med dette lille Talent gl\u00e6dede min Familie og is\u00e6r min Fader, som endnu i sin h\u00f8ie Alder med saamegen Lethed kunde gaae ind paa det Overgivne; men min Gl\u00e6de forstyrredes ofte, naar jeg ved hans Side saae Andersen, der ikke kunde skjule sin \u00c6rgrelse, saa at min Svoger Lind med Rette bem\u00e6rkede : \u00bbEdvard skriver Viserne, og Andersen sk\u00e6rer Ansigter til dem.\u00ab Mangen en Fest afbr\u00f8des ved at han sneg sig fra Bordet med Taarer i \u00d8inene, og at derpaa mine S\u00f8stre gik ud for at berolige ham; hvilket
\nogsaa altid lykkedes. Jeg kunde ikke beqvemme mig til at overtage denne Rolle, men jeg har engang havt en meget alvorlig Samtale med ham derom. Han erkjendte da, at det Hele skyldtes en sygelig Stemning, som han ikke kunde bek\u00e6mpe.<\/p>\n

Det maatte da endelig gaae op for os, at, hvor komisk det end lyder, Andersen var jaloux paa den Lykke, som mine Viser gjorde. Jeg fors\u00f8gte da at formilde ham ved at skrive enkelte Vers, ja hele Viser til og om ham selv; dette slog godt an. Man kan sige, at jeg paa denne Maade behandlede ham som et Barn. Men naar vi nu alle vidste, at det gl\u00e6dede ham, naar han blev gjort til Gjenstand, hvorfor skulde jeg da ikke gj\u00f8re det? Og her kunde jeg uden Fare gj\u00f8re L\u00f8ier med endeel af hans Svagheder og sige Ting, som i en Samtale vilde have forbittret ham. Jeg vil anf\u00f8re et
\nExempel. Det er et andet Sted omtalt, at han havde den Egenhed at bruge enkelte forcerede eller us\u00e6dvanlige Udtryk flere Gange og at jeg forgj\u00e6ves opponerede mod denne \u00bbManeer\u00ab. Da han ofte var blevet st\u00f8dt over mine Bem\u00e6rkninger derom, er det saameget m\u00e6rkeligere, at jeg ustraffet turde anbringe dem i en Vise, fordi jeg lod ham selv fremstaae som den Talende. Saaledes er i en Vise (til Melodi: Han gik til Ludlams Hule) i Anledning af en Forlovelse f\u00f8lgende Vers sammensat
\nn\u00e6sten udelukkende af Andersenske Udtryk og Vendinger:<\/p>\n

Hvor Nilens Vand’ er gule,
\nHvor Leviathen boer,
\nDer m\u00f8dtes tvende Fugle,
\nOg Ild i Tanken foer.
\nDe vilde lystigt seile
\nAlt henad Livets Str\u00f8m,
\nThi Gl\u00e6den er en deilig,
\nEn deilig, deilig Dr\u00f8m.<\/p>\n

Dette Vr\u00f8vl morede ham, uagtet det gik ud paa det Samme, som saa tidt havde \u00e6rgret ham. Som Pr\u00f8ve af Genren i Almindelighed vil jeg endnu anf\u00f8re F\u00f8lgende af en Vise i Anledning af hans Afreise til England. Det sidste Vers:<\/p>\n

Du Helt fra den 2den April,
\nDu reiser til Aarsdagens Fjender.<\/p>\n

ender med f\u00f8lgende kaade Linier:<\/p>\n

Kom hjem, men kom end’lig betids
\nMed Dampskibet eller med Smakken.
\nKom kun med din engelske Miss,
\nVi skal miaue og kl\u00f8e hende i Nakken.<\/p>\n

Det var ubetaleligt at see, hvorledes han fordreiede Ansigtet og udst\u00f8dte Hyl for at skjule Latteren, idet han tillige \u00e6rgrede sig over, at han kunde lee af \u00bbdet r\u00e6dsomme Sludder\u00ab. Egenlig var min S\u00f8ster Ingeborg den Eneste, der i daglig Omgang ustraffet turde skjemte med ham; jeg kan ikke sige hvorfor, thi han kjendte jo os Alle lige godt.<\/p>\n

Andersens pirrelighed udviklede sig til mist\u00e6nksomhed<\/strong><\/p>\n

Af Andersens Pirrelighed udviklede sig efterhaanden en Mist\u00e6nksomhed, der dog tildeels fremkaldtes ved Forholdene. Det vil nemlig bem\u00e6rkes, at i n\u00e6sten alle Tilf\u00e6lde Mistanken blev fremkaldt ved hvad denne eller hiin havde fortalt ham om,\u00a0hvad denne eller hiin havde sagt eller skrevet eller maaskee vilde skrive. De gode Venner vare idelig paaf\u00e6rde med at fort\u00e6lle ham om noget, der vilde komme ud om ham. Han vidste, at der var \u00bbPersoner, der morede sig med at gj\u00f8re ham bedr\u00f8vet.\u00ab Han blev n\u00e6sten altid bagefter overbeviist om, at Referatet var usandt; men selv da kunde det f\u00f8rste Indtryk ikke forsvinde. Han f\u00f8lte selv det S\u00f8rgelige derved; han siger jo, \u00bbat disse venskabelige Indskydelser forgiftede hans Tanker\u00ab, og selv efterat han vidste, at de vare usande, vedbleve de at \u00bbh\u00e6nge som Giftdraaber\u00ab.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0H.C. Andersens m\u00f8de med visefabrikanten Det er en underlig Ironi af Skj\u00e6bnen, at Andersen just i det Huus, hvor han saa godt som havde sit Hjem, skulde st\u00f8de sammen med en saadan Visefabrikant. Min st\u00f8rste Forn\u00f8ielse var at see, hvormeget jeg med dette lille Talent gl\u00e6dede min Familie og is\u00e6r min Fader, som endnu i … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (21)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":759,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38063","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38063","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38063"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38063\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92398,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38063\/revisions\/92398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38063"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}