{"id":38061,"date":"2012-12-30T13:50:51","date_gmt":"2012-12-30T12:50:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38061"},"modified":"2017-12-29T14:10:13","modified_gmt":"2017-12-29T13:10:13","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-20","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38061","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (20)"},"content":{"rendered":"

Morsomheden og de komiske tr\u00e6k fra hverdagen<\/strong><\/p>\n

I den mundlige Samtale, hvor Ironien var med og hans Humor kunde gj\u00f8re sig gjeldende, kunde han v\u00e6re uforlignelig morsom. Jeg har aldrig kjendt Nogen, der saaledes kunde gribe et enkelt i og for sig ubetydeligt Tr\u00e6k og befrugte det med sit Lune, uden just at lade sig genere af Correctheden. Han havde n\u00e6sten hver Dag en pudsig Fort\u00e6lling om Et eller Andet, der var h\u00e6ndet ham; og man kan ikke undre sig over, at Commandeur Wulff engang efter saadan en Fort\u00e6lling greb sig i Haaret og raabte: \u00bbdet er L\u00f8gn, det er Dj\u00e6vlen gale mig L\u00f8gn, saadan Noget passerer jo\u00a0aldrig os Andre\u00ab \u2014 en Scene, som Andersen gav meget morsomt. Han havde desuden et stort Forraad af Historier fra Skoletiden, is\u00e6r fra Meislings Huus; men de taale ikke at genfort\u00e6lles, kun han kunde fort\u00e6lle dem. Man maa have seet ham fort\u00e6lle en Situation som den, da han i Tydskland gik ind i et Apothek og forlangte \u00bbAmerikanisches Oel\u00ab. Ingen forstod ham, men da han gjorde sig forstaaelig\u00a0ved nogle Fagter, som en erfaren L\u00e6ser selv vil kunne t\u00e6nke sig, udbr\u00f8d Personalet: \u00bbAh, Ricin-Oel\u00ab.<\/p>\n

Paa denne m\u00e6rkv\u00e6rdige Evne til at opfatte den komiske Side ved dagligdags Smaabegivenheder , som gik os andre ubem\u00e6rkede forbi, give hans Eventyr mange Beviser. I disse forstod han i en m\u00e6rkelig Grad at benytte Smaatr\u00e6k hos hans Omgivelser, og af saadanne har den Collinske Familie rundet mange fra sin egen Kreds. Jeg vil n\u00e6vne nogle Exempler. Min Datter havde som Barn viist ham en Springgaas og spurgte ham da, om han troede, at den kunde springe saa h\u00f8it som en Loppe. Samme Dag kom han igjen og opl\u00e6ste sit Eventyr: \u00bbSpringfyrene\u00ab. \u2014 Han forel\u00e6ste for min Kone en Prolog, som han havde skrevet til et Carneval i Casino : hun havde en heel Deel Indvendinger mod den. Han gik da hjem for at skrive den om og kom igjen med en Omarbeidelse, i hvilken han havde indf\u00f8rt som Talende en Madam S\u00f8rensen, hvem han havde lagt alle Indvendingerne i Munden. Jeg er den, som han personlig har v\u00e6ret meest n\u00e6rgaaende imod, idet han indf\u00f8rer mig som \u00bbSkyggen\u00ab, der vil gj\u00f8re sig vigtig; men det var jo kun Gjengjeld.<\/p>\n

Det er ubegribeligt, men det er desv\u00e6rre sandt, at den ringe Omst\u00e6ndighed, at ogsaa jeg skrev Familieviser, har skaffet Andersen mange bittre \u00d8ieblikke og os ligesaa mange ubehagelige Scener. Da hans Pirrelighed netop i dette Forhold f\u00f8rste Gang fremtraadte i sin fulde Skarphed, og da jeg har bestemt mig til at gj\u00f8re Situationen og hans Forhold til denne saa klar som mulig, kan jeg ikke undgaae at omtale denne Sag n\u00e6rmere, uden Hensyn til, at jeg derved, meer end jeg kan \u00f8nske, indblander min Person i Fort\u00e6llingen.<\/p>\n

Andersen hader “ordspil”<\/strong><\/p>\n

Det maa da f\u00f8rst bem\u00e6rkes, at vi dengang levede i \u00bbOrdspillenes\u00ab Tid. Andersen kunde aldeles ikke gaae ind paa denne Genre; han drog s\u00e6dvanlig nogle dybe Suk over dem, og allerede heri laae en Fristelse til flere Fors\u00f8g i denne Retning; vi vare jo meget unge. I mine Breve fra den Tid har jeg vist plaget ham meget dermed, som en Modv\u00e6gt mod hans Sentimentalitet. Men i mine Viser var denne Legen med Ord Hovedingredientsen. Jeg skrev dem kun for at more min egen Familie i de korte Middagstimer, og jeg kjendte mit Publicum. Hvis det derfor er sandt, at \u00bbden Vise, som er vel h\u00f8rt, er og vel qv\u00e6det\u00ab, da skulle de have denne Roes; og jeg har aldrig t\u00e6nkt paa at forn\u00e6rme den danske Literatur ved at indrangere dem i samme. Ligeoverfor min Familie har jeg kun havt Gl\u00e6de af deres Modtagelse; men ligeoverfor Andersen maa jeg mindes de Ord: \u00bbSom den, der afl\u00e6gger Kl\u00e6der den Dag det er koldt, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde tilfreds\u00ab.<\/p>\n

Andersens Humor og Vittighed kom aldrig til Udtalelse i hans Viser; de L\u00f8ier, som kun refererede sig til det i \u00d8ieblikket Givne, kunde han ikke gaae ind paa; dertil var han for tung, han kunde ikke slaae Gj\u00e6kken l\u00f8s; hertil kom, at han savnede Lethed i Behandlingen af Sproget. Den solide Vittighed kan ikke concurrere med den luftige Sp\u00f8g, som under Gildets Gl\u00e6der maa opfattes \u00f8ieblikkeligt uden forklarende Anm\u00e6rkninger. Den blotte Klang maa tiltale; thi under Reflectionen ere vi allerede i den n\u00e6ste Linie. Jeg erindres herved om En af de mindre Indviede, der engang var tilstede, som ikke lo af det f\u00f8rste Vers, f\u00f8r vi vare inde i det andet.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Morsomheden og de komiske tr\u00e6k fra hverdagen I den mundlige Samtale, hvor Ironien var med og hans Humor kunde gj\u00f8re sig gjeldende, kunde han v\u00e6re uforlignelig morsom. Jeg har aldrig kjendt Nogen, der saaledes kunde gribe et enkelt i og for sig ubetydeligt Tr\u00e6k og befrugte det med sit Lune, uden just at lade sig … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (20)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":757,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38061","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38061","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38061"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38061\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92396,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38061\/revisions\/92396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38061"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}