{"id":38053,"date":"2012-12-30T13:33:28","date_gmt":"2012-12-30T12:33:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38053"},"modified":"2017-12-29T13:08:13","modified_gmt":"2017-12-29T12:08:13","slug":"det-collinske-hus-og-h-c-andersen-16","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=38053","title":{"rendered":"Det Collinske Hus og H.C. Andersen (16)"},"content":{"rendered":"

Almene betragtninger om H.C. Andersen 1<\/strong><\/p>\n

Bem\u00e6rkninger: Brevsamlingen i sin helhed som n\u00e6vnt af Edvard Collin er ikke at finde p\u00e5 denne p\u00e5 disse sites. Nedenfor bringes Edvard Collins almene betragtninger om H.C. Andersen. Desuden kan ses noget af den korrespondance Edvard har haft med sin niece Jonna Stampe om H.C. Andersen. Edvard Collin er s\u00f8n af “Faderen” Jonas Collin. Jonna Stampe er datter af Edvard Collins s\u00f8ster Ingeborg, som er gift Drewsen.\u00a0\u00a0Jeg har valgt at opdele disse almene betragtning p\u00e5 de efterf\u00f8lgende sider. Ved slutningen af siden tryk p\u00e5\u00a0n\u00e6ste side nummer<\/em>\u00a0for at komme videre i teksten.<\/p>\n

Hermed slutter jeg Brevsamlingen overensstemmende med min Plan: kun at f\u00f8lge Andersens Livsvei indtil det Punct, hvor han selv standser i Beskrivelsen af den i “Mit Livs Eventyr”. Det er kun gjennem mangehaande Tvivl om for Meget og for Lidet, at jeg lader hans Breve fremtr\u00e6de i et saa stort Antal, men tillige saa st\u00e6rkt beskaarne. Jeg haaber dog, at dette vil blive betragtet som noget Underordnet; Hovedspergsmaalet er, om jeg gjennem disse hans egne fortrolige Breve til de N\u00e6rmeste har givet et hidtil ukjendt og tydeligt Billede af hans indre Menneske *)<\/p>\n

*) Man kan jo ad forskjellige Veie s\u00f8ge at skildre en Personlighed. Edv. Storm fort\u00e6ller, at der er sagt om Ph. Em. Bach, at denne \u00abhar udgivet nogle smaa Claverstykker, hvori han har udtrykt adskillige af sine Venners Charakteer temmelig tydeligen. \u00bb<\/p>\n

H.C. Andersen er et f\u00f8lelsesmenneske<\/strong><\/p>\n

Alverden veed nok om hans Forf\u00e6ngelighed, kun Faa have kjendt hans Hjerte.<\/p>\n

Man vil maaskee sige, at jeg kun har givet en Materialsamling og for lidet af den personlige Dom, som man efter mit Forhold til Andersen havde kunnet vente. Jeg har frygtet for at komme med overfl\u00f8dige Bem\u00e6rkninger hvor det psychologisk M\u00e6rkelige hos ham syntes mig at tr\u00e6de tydeligt nok frem i hans fortrolige Breve. Jeg vil dog ikke modsige, at de, der ikke have kjendt Andersen i hans tidligere Livsperiode, i de af mig meddelte spredte Bem\u00e6rkninger kun finde en Antydning, ikke en Forklaring af hans Omgivelser og disses Indvirkning paa ham; og jeg maa ialfald erkjende, at der til en retf\u00e6rdig Bed\u00f8mmelse af hans V\u00e6sen og hans Fremtr\u00e6den i den Kreds, til hvilken han n\u00e6rmest var knyttet, udfordres en Slags Charakteristik af denne Kreds \u2014 en Kreds, som han elskede h\u00f8it, men som dog beredte ham mange Skuffelser, ja endog Hjertesorg \u2014 saa skarpt stode Individualiteterne ligeoverfor hinanden. Den Slags Roes og den Slags Sympathi,
\nsom han higede efter, fandt han ikke der; og det er simpel Retf\u00e6rdighed mod ham at fremh\u00e6ve, at dette for ham blev, og efter hans Natur maatte blive til en Lidelse. Ansvaret derfor hviler v\u00e6senligt paa mig; det vilde v\u00e6re unyttigt, om jeg s\u00f8gte at skjule dette. Om jeg havde handlet rigtigere ved at spille en Beundrers eller en f\u00f8lsom Vens Rolle, derom t\u00f8r jeg ikke yttre nogen Mening.<\/p>\n

H.C. Andersens havde en sjusket behandling af det danske sprog<\/strong><\/p>\n

Naar jeg altsaa skal n\u00e6rmere belyse enkelte Sider af hans Personlighed og af Situationen, vil jeg begynde med det, der tidligst skaffede ham Sorger: hans Mangel paa Kundskab i og Omhu for Sproget. Heri kunde han allermindst i vort Huus vente Eftergivenhed. En sjusket Behandling af Sproget taalte min Fader ikke i sine Omgivelser. Andersen kjendte sin Svaghed i dette Capitel, erkjendte vel ogsaa Berettigelsen af Bebreidelserne ; men efterhaanden skj\u00f8d han Erkjendelsen tilside, forbittredes og trodsede. Fra sin f\u00f8rste Forfattertid og i en lang B\u00e6kke af Aar kom han til mig med sine Manuscripter ; ligeoverfor mig var han i Regelen eftergivende, men jeg saae godt, at han betragtede en stor Deel af mine Rettelser som Pedanterier eller, for at bruge et Rahbeksk Udtryk, kritiske Lappeskr\u00e6der-Bem\u00e6rkninger. Han modtog denne Corrigeren som en s\u00f8rgelig N\u00f8dvendighed, og under den f\u00e6lles Gjenneml\u00e6sning undslap der ham mangt et Suk. Jeg maatte derfor\u00a0behandle ham med stor Forsigtighed, for ikke at gj\u00f8re ham ganske kjed deraf. Fra at rette Bogstaverings-Feilene vovede jeg mig til at hjelpe paa Ordstillingen. Han havde saaledes f. Ex. en m\u00e6rkelig Lyst til at begynde S\u00e6tningen med det Ord, paa hvilket efter hans Mening Eftertrykket skulde hvile *)<\/p>\n

*) Saasom:<\/p>\n

En Helgen var Kunstneren dem.
\nAnonymt skulde Stykket indleveres.
\nMismodig kunde han ei vide hvorfor jeg havde v\u00e6ret.<\/p>\n

Og naar han havde fundet et betegnende billedligt Udtryk, kunde han ikke lade v\u00e6re at bruge det oftere *)<\/p>\n

*) Man vil saaledes oftere tr\u00e6ffe paa:<\/p>\n

Hun blev i eet Blod (d. e. hun blev blussende r\u00f8d.) Bjergene stode i det st\u00e6rkeste Indigo (deres dybe blaa Farve.) Haven prangede med Flag. Et nyt Aar ruller op. Han skal d\u00f8 D\u00f8den o. s. v.<\/p>\n

Endnu skal jeg n\u00e6vne hans Modvillie mod Ordet \u00absom\u00bb. Han skrev f. Ex.: \u00abde Breve, dem jeg sendte Dem\u00bb. Naar jeg da bem\u00e6rkede, at Brugen af saadanne Udtryk og Ordfeininger \u2014 der, enkelt viis benyttede, kunde v\u00e6re tilladelige \u2014 let kunde blive til Maneer, og at ingen god dansk Forfatter skrev saaledes, slog han det hen med de Ord: \u00abJa, saa er det ejendommeligt for mig\u00bb. Dette maatte jeg naturligviis indr\u00f8mme; og min Indflydelse i denne Henseende maatte saameget snarere tabe sig, naar han kunde lade mig h\u00f8re, at Andre havde sagt om hans Sprogsynder: \u00abde skal v\u00e6re deri; det er charakteristiske Smaating, som nu engang h\u00f8re ham til\u00bb. Senere smigrede man ham med at betragte hans Anerkjendelse som udgaaet fra Tydskland, \u00abhvor en \u00e6ldre Civilisation har hidf\u00f8rt en Afsmag for Skoletvangen og en Reaction tilbage mod det Naturlige og Friske, medens vi<\/p>\n

Danske endnu n\u00e6re en from Respect for Skolens nedarvede Aag og udlevede Reflections-Viiadom\u00bb *)<\/p>\n

*) Dette stemmer godt med en R\u00f8st fra Tydskland om hans F\u00f8deland, \u00abwo er eigentlich keine z\u00fcnftige Poeten-Erziehung genossen hat\u00bb.<\/p>\n

Det vilde ikke nytte, om jeg lagde D\u00f8lgsmaal paa, hvad Andersens hele tidligere liter\u00e6re Virksomhed giver Vidnesbyrd nok om, at han ikke havde tilb\u00f8rlig Agtelse for sit Modersmaals Behandling og kun i ringe Grad \u00d8re for Sprogets Vellyd, skj\u00f8ndt det synes utroligt, at de samtidige Skribenters Omhu for Sprogets Reenhed og Klang skulde v\u00e6re gaaet ham ubem\u00e6rket forbi. Han f\u00f8lte ganske vist Savnet af elementaire Kundskaber, men han kunde ikke bek\u00e6mpe sin Ulyst til, efterat
\nSkoletiden var overstaaet, at gaae i L\u00e6re igjen.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0 \u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a>\u00a0 \u00a031<\/a>\u00a0 \u00a032<\/a>\u00a0 \u00a033<\/a>\u00a0 \u00a034<\/a>\u00a0 \u00a035<\/a>\u00a0 \u00a036<\/a>\u00a0 \u00a037<\/a>\u00a0 \u00a038<\/a>\u00a0 \u00a039<\/a>\u00a0 \u00a040<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Almene betragtninger om H.C. Andersen 1 Bem\u00e6rkninger: Brevsamlingen i sin helhed som n\u00e6vnt af Edvard Collin er ikke at finde p\u00e5 denne p\u00e5 disse sites. Nedenfor bringes Edvard Collins almene betragtninger om H.C. Andersen. Desuden kan ses noget af den korrespondance Edvard har haft med sin niece Jonna Stampe om H.C. Andersen. Edvard Collin er … L\u00e6s mere Det Collinske Hus og H.C. Andersen (16)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":739,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-38053","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38053","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38053"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38053\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92388,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/38053\/revisions\/92388"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38053"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}