![\"Nye](\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/04-09-003-315x480.jpg\" "\\"Nye")
<\/p>\n<\/p>\n
I \u00e5ret 1843 udgav H.C. Andersen sine “Nye Eventyr”, der frembragte et af disse store omslag i den offentlige mening, hvortil m\u00e5ske ogs\u00e5 hans stedse voksende ber\u00f8mmelse i udlandet har bidraget noget, og digteren siger selv p\u00e5 sin trofyldige m\u00e5de: “Fra den tid at regne har jeg intet s\u00e6rligt at beklage mig over, jeg har efterh\u00e5nden f\u00e5et og f\u00e5r al den erkendelse og gunst, jeg kan fortjene, ja m\u00e5ske lidt mere endda.”<\/p>\n
Det er Andersens eventyr, der ubetinget herhjemme s\u00e6ttes over alt, hvad han har leveret, og da vi selv dele de almindelige mening, bede vi om tilladelse til at dv\u00e6le lidt l\u00e6nger ved disse sm\u00e5historier, hvor digterens levende fantasi, vidunderlige naivitet og friske humor smelte sammen med hans fromme barnlige gemyt og danne er i vor litteratur uopn\u00e5et hele. Den f\u00f8rste samling udkom i \u00e5ret 1835 og er senere blevet for\u00f8get med mange andre. De er blevet l\u00e6st med lige stor gl\u00e6de af b\u00f8rn og af voksne, de er udgivne mangfoldige gange og p\u00e5 mange sprog og er blevet smukt illustreret af den for kunsten i almindelighed og for xylografien i s\u00e6rdeleshed kun alt for tidligt bortd\u00f8de B. Pedersen. At fremh\u00e6ve et enkelt eventyr af denne herlige skat, hvor alt er udm\u00e6rket, er vanskeligt, men “Den grimme \u00e6lling”, “Den standhaftige Tinsoldat”, “Toppen og Bolden” og “Det er ganske vist” b\u00f8r dog n\u00e6vnes som nogle af de mest klassiske. I en anmeldelse i “Dansk Maanedskrift” siges: “Eventyret holder en lystig dommedag over skin og virkelighed, over den ydre skal og den indre kerne. Der g\u00e5r en dobbelt str\u00f8m deri. En ironisk overstr\u00f8m, som leger og sp\u00f8ger med stort og sm\u00e5t, som spiller fjerholdt med h\u00f8jt og lavt, og s\u00e5 den dybe alvors understr\u00f8m, som retf\u00e6rdigt og sandt bringer alt p\u00e5 den rette plads. Dette er den sande, den kristelige humor”. Denne udtalelse giver digteren selv det rette eftertryk, idet han erkl\u00e6rer: “hvad jeg vilde og str\u00e6bte at opnaa, er her klarlig udtalt!”. N\u00e5r til de alt omtalte egenskaber endnu kommer den omst\u00e6ndighed, at det dramatiske element i de fleste af disse eventyr og historier er st\u00e6rkt fremtr\u00e6dende, er der ikke at undres over, at Jomfru J\u00f8rgensen samt de herrer Phister og Wiehe fik den heldige ide, at fort\u00e6lle nogle af dem fra scenen, og at de blev s\u00e6rdeles vel optagne.<\/p>\n
Af danske blade var det “F\u00e6drelandet” der f\u00f8rst havde den fortjeneste p\u00e5 en h\u00e6drende og anerkendende m\u00e5de at henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 eventyrene, mens den dygtige kritiker P.L. M\u00f8ller ligeledes i “Dansk Pantheon”, hvortil han skrev de fleste biografier, h\u00e6vede sin stemme til gunst for Andersen. I udlandet genl\u00f8d hans ros overalt. Den h\u00e6derligt bekendte engelske tidende “The Atheneum” siger s\u00e5ledes “Skj\u00f8ndt det vil klinge foranderligt kunde vi dog nok forsvare den Paastand, at den mest fassende Form for en Anerkendelse af dette V\u00e6rk vilde v\u00e6re en Aftenmelodi, saadan som Weber digtede for Havfruerne i hans “Obern” eller som Lizst improviserende kan hviske i en mild, begejstret Stemning”, men hvor h\u00f8jt disse arbejder skattes i andre lande, kan man bedst bed\u00f8mme deraf, at en tysk forfatter i en nylig udkommen litteraturhistorie fort\u00e6ller sine l\u00e6sere, at den engelske overs\u00e6tter af de grimske folkeeventyr udtaler det h\u00e5b, at disse i tiden m\u00e5 blivee lige s\u00e5 popul\u00e6re i England, som Andersens, og i en fransk udgave har man endog sammenlignet eventyrene med Lafountaines “Fables immortelles”.<\/p>\n
I for\u00e5ret 1844 fuldendte han det dramatiske digt: “Lykkens Blomst”, i hvilket han ville vise, at det ikke er kunstnerens ud\u00f8delige navn, ikke kongetronens glans, der g\u00f8r mennesket lykkeligt, men at lykken findes, hvor man glad i lidet, efter og er genelsket, og fra et kort bes\u00f8g p\u00e5 Nys\u00f8 hjembragte han: “Kongen dr\u00f8mmer”. Omtrent p\u00e5 den tid blev ogs\u00e5 “Den nye Barselsstue” indleveret til opf\u00f8relse p\u00e5 Det kongelige Teater, men anonymt. Stykket gjorde ualmindelig lykke. Ingen uden de f\u00e5 indviede anede, at det var af Andersen, og han har f\u00f8rst i en lang senere periode vedkendt sig det ved at optage det i sine samlede skrifter.<\/p>\n
Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I \u00e5ret 1843 udgav H.C. Andersen sine “Nye Eventyr”, der frembragte et af disse store omslag i den offentlige mening, hvortil m\u00e5ske ogs\u00e5 hans stedse voksende ber\u00f8mmelse i udlandet har bidraget noget, og digteren siger selv p\u00e5 sin trofyldige m\u00e5de: “Fra den tid at regne har jeg intet s\u00e6rligt at beklage mig over, jeg har … L\u00e6s mere H.C. Andersen og hans samtid (5)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":580,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-36874","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36874","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36874"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36874\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36900,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36874\/revisions\/36900"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36874"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}