{"id":36872,"date":"2012-12-21T16:12:57","date_gmt":"2012-12-21T15:12:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=36872"},"modified":"2012-12-21T16:28:35","modified_gmt":"2012-12-21T15:28:35","slug":"h-c-andersen-og-hans-samtid-4","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=36872","title":{"rendered":"H.C. Andersen og hans samtid (4)"},"content":{"rendered":"

\"H.C.<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen tegning af floden Tibern i Rom. Kilde Odense Bys Museer<\/p>\n

Alle hans digte, blandt hvilke der findes den st\u00f8rre cyclus: “Aaret tolv Maaneder,” udm\u00e6rker sig ved hjertelighed, naturlighed og en frisk og levende fantasi, mens en ukorrekthed i sprogformen og en vis vaklen i planens gennemf\u00f8relse kun alt for ofte gjordes til genstand for en sk\u00e5nselsl\u00f8s kritik. Med kongelig underst\u00f8ttelse foretog han i \u00e5ret 1833 en rejse til udlandet og traf i Hamborg digteren L. Kruse, der bragte ham den f\u00f8rste digterhilsen i fremmed land. Derp\u00e5 drog han til Paris, hvor han gjorde Heinrich Heines bekendtskab, og derefter gennem Schweiz til Italien, hvor han skrev det smukke dramatiske digt: “Agnete og Havmanden”. I Rom levede han sammen med Thorvaldsen, K\u00fcchler, Blunck og Fearnley. Resultatet af denne rejse var: “Improvisatoren” (1835) i hvilken han, som Sibbern skrev, ikke mere var den unge Aladdin, vi s\u00e5 lure bag s\u00f8jlen og tumle sig p\u00e5 torvene, men den Aladdin, der \u00e6ldet og forynget p\u00e5 engang tr\u00e6der ud af badet. Dette v\u00e6rk kan siges at have grundlagt Andersens ber\u00f8mmelse i udlandet. Det blev oversat i Sverige, Tyskland, Rusland, Amerika og England, ja i det sidstn\u00e6vnte land gjorde man det endog den \u00e6re at sige, at Improvisatoren er i romanen, hvad Childe Harold er i poesien. Denne roman efterfulgtes af O.T. (1836), hvis scener p\u00e5 heden og ved Vesterhavet er udkastede med k\u00e6khed og livlighed, og “Kun en spillemand” (1837), et mere gennemt\u00e6nkt arbejde, der med gribende alvor skildrer en \u00e6del naturs kamp mod ubllighed, t\u00e5belighed og de prosaiske omgivelser. Det dramatiske arbejde “Mulatten”, der \u00e5nder en s\u00e5 varm f\u00f8lelse for negrenes menneskeret, blev opf\u00f8rt i \u00e5ret 1840 og modtoges med jublende bifald. P\u00e5 samme tid udkom “Billedbog uden Billeder”, som n\u00e6st efter eventyrene har gjort mest lykke og som en engelsk kritiker kalder: “En Iliade i en N\u00f8ddeskal.” Efter at have skrevet “Maurerpigen”, som kun fandt en kold modtagelse, foretog vor digter sin anden store rejse i Italien, Gr\u00e6kenland og Constantinopel, som han har beskrevet p\u00e5 sin m\u00e5de i “En Digters bazar”.<\/p>\n

I \u00e5ret 1838 vendte Thorvaldsen, hvis venskab Andersen allerede havde vundet i Italien, tilbage til sin f\u00e6dreland. Hans indtog i K\u00f8benhavn var en sand nationalhelt. I hans selskab p\u00e5 Nys\u00f8 hos baronesse Stampe skrev Andersen flere af sine eventyr, der dengang ikke havde synderlig betydning herhjemme. Thorvaldsen morede det dog at h\u00f8re og atter at h\u00f8re de samme eventyr. Under hans mest poetiske arbejder stod han med et smil om mund og lyttede til historien om “Toppen og Bolden” og “Den grimme \u00c6lling” og tit i tusm\u00f8rket, n\u00e5r familien sad i den \u00e5bne havestue kom den store kunstner stille hen, klappede digteren p\u00e5, skulderen og sagde: “Faae vi smaa ikke et lille Eventyr?”<\/p>\n

Af dramatiske arbejder fra den tid ville vi indskr\u00e6nke os til at n\u00e6vne “Fuglen i P\u00e6retr\u00e6et” og teksten til den geniale Weyses “Kenilworth”. Derp\u00e5 s\u00f8gte han atter at styrke sig ved disse rejser, der var blevet en sand n\u00f8dvendighed for ham. Han begav sig til Paris, hvor han modtoges med agtelse og velvilje af Victor Hugo, Alexander Dumas, Balzae samt skuespilkunstens fyrstinde, Rachel, og hvor han levede sammen med en kreds af h\u00f8jtbegavede unge landsm\u00e6nd, f.eks. L\u00e6ss\u00f8e, Orla Lehmann, Krieger, Bunzen og Schiern.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen tegning af floden Tibern i Rom. Kilde Odense Bys Museer Alle hans digte, blandt hvilke der findes den st\u00f8rre cyclus: “Aaret tolv Maaneder,” udm\u00e6rker sig ved hjertelighed, naturlighed og en frisk og levende fantasi, mens en ukorrekthed i sprogformen og en vis vaklen i planens gennemf\u00f8relse kun alt for ofte gjordes til genstand … L\u00e6s mere H.C. Andersen og hans samtid (4)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":578,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-36872","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36872","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36872"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36872\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36899,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36872\/revisions\/36899"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36872"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}