{"id":3683,"date":"2012-03-31T12:32:13","date_gmt":"2012-03-31T10:32:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3683"},"modified":"2014-01-08T23:09:02","modified_gmt":"2014-01-08T22:09:02","slug":"h-c-andersen-og-charles-dickens-1857","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3683","title":{"rendered":"H.C. Andersen og Charles Dickens 1857"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen og Charles Dickens 1857<\/strong><\/p>\n

I 1857 bes\u00f8gte Hans Christian Andersen for anden gang Charles Dickens i England: Se om dette bes\u00f8g her!<\/a><\/p>\n

Der skulle g\u00e5 10 \u00e5r inden Andersen igen i 1857 g\u00e6stede Dickensfamilien, dog var der imellem tiden en livlig brevveksling mellem Andersen og Dickens. Da H.C. Andersen i 1857 for 2 gang bes\u00f8gte England var m\u00e5let et bes\u00f8g hos Charles Dickens, men det skulle vise sig at meget var anderledes end ved f\u00f8rste bes\u00f8g i 1847. Andersens bes\u00f8g i Gads Hil var meget ubelejligt for familien, da der var et bittert familieopg\u00f8r og Dickens forest\u00e5ende dramatiske skilsmisse var under opsejling.<\/p>\n

Gad’s Hill Place.\u00a0Charles Dickens Hus i Kent i England.\u00a0Her var H.C. Andersen g\u00e6st i 5 uger i sommerferien 1857.<\/p>\n

H.C. Andersen tilbragte ca. 5. uger hos Dickens, hvem han beundrede som digter og elskede som menneske. Charles Dickens og hans familie var ikke begejstret over H.C. Andersen bes\u00f8g “He was a bony bore, and stayed on and on” var datterens kommentar til Andersens lange bes\u00f8g.<\/p>\n

Hans Christian Andersen bes\u00f8gte i 1857 Dickens p\u00e5 Gad’s Hill og for H.C. Andersen var det et h\u00f8jdepunkt i hans liv. Imidlertid var hverken Charles Dickens eller hans familie s\u00e6rlig tilfredse og glade for Andersens bes\u00f8g p\u00e5 grund at af hans v\u00e6rem\u00e5de. H.C. Andersen var en vanskelig g\u00e6st, en egoist, p\u00e5g\u00e5ende og vekslede imellem anfald af depressioner og selvmord, samtidig med at talte et meget d\u00e5rligt engelsk.<\/p>\n

Charles Dickens skrev til sin ven William Jordan om Andersens sprog: ” Hans uforst\u00e5elige sprog var ubetaleligt. N\u00e5r han talte fransk eller italiensk, var han som en vildmand; p\u00e5 engelsk var han som et d\u00f8vstummeinstitut. Min \u00e6ldste s\u00f8n vil afl\u00e6gge ed p\u00e5, at intet menneskeligt \u00f8re kan genkende hans tysk, og hans overs\u00e6ttelinde har over for Bentley erkl\u00e6ret, at han ikke kan tale dansk!”<\/p>\n

Sir Henry Dickens, som var 8 \u00e5r gammel, da Andersen boede hos familien skrev: ” Den f\u00f8rste morgen efter hans ankomst….sendte han bud efter min \u00e6ldste broder til at barbere sig . Dette til stor irritation fra drengene og med det resultat at Andersen derefter k\u00f8rte til barberen hver morgen.<\/p>\n

Fra ” Mit Livs Eventyr ” af H.C. Andersen 1857<\/strong><\/p>\n

” I April skrev jeg Ingemann til:<\/p>\n

” \u00bb- Fra Charles Dickens har jeg nylig faaet et velsignet. Han skriver, at han mod denne Maaneds Slutning ender Roman \u00bbLittle Dorrit\u00ab og er da en \u00bbfri Mand\u00ab, Han har en Villa mellem Rochester og London; der flytter han ud sin Familie i Begyndelsen af af Juni og venter mig; jeg faae en smuk Udsigt og kj\u00e6rlige Venner.<\/p>\n

Jeg er lykkelig Tilbudet om at komme der. Jeg vil see, om jeg kan l\u00e6gge Udreisen over Sor\u00f8 sidst i Mai for at v\u00e6re hos Dem paa Deres F\u00f8dselsdag d. 28de Mai. En Uges Tid tidligere vil min Roman, \u00bbAt v\u00e6re eller ikke v\u00e6re\u00ab, udkomme. Jeg har tilladt mig at dedicere den til \u00bbDigteren Ingemann og Philosophen Sibbern \u00ab ;<\/p>\n

De vil forstaae min Tanke dermed.\u00ab En af de F\u00f8rste, jeg forel\u00e6ste min nye Bog, idet den udkom, var Hds. Majest\u00e6t Enkedronningen, Caroline Amalie. Altid havde hun og hendes kongelige Gemal v\u00e6ret mig naadige og gode. Jeg tilbragte denne Gang flere Dage paa det skj\u00f8nne, skovrige Sorgenfri. Skovene sprang netop ud i de Dage, jeg var der………<\/p>\n

Det var i dette Foraar netop ti Aar siden, jeg havde v\u00e6ret i England. I den Mellemtid havde Dickens oftere gl\u00e6det mig med Brev; nu fulgte jeg hans venlige Indbydelse.<\/p>\n

Jeg var lyksalig! Opholdet hos Dickens maatte blive og blev en Glandspunkt i mit Liv. Over Holland naaede jeg Frankrig og gik om Natten til den 11te Mai med Dampskibet fra Calais til Dover. I mine \u00bbsamlede Skrifter\u00ab findes en udf\u00f8rlig Skildring af dette mig saa dyrebare Ophold, hvor Mennesket Dickens blev mig lige saa uendelig kj\u00e6r som Digteren Dickens var og er mig. Her f\u00f8lger et kort Uddrag af det Givne: I Morgenstunden naaede jeg med Banetoget London og s\u00f8gte strax Nordbanen for at naae Stationen Higham. Her var ingen Vogn at erholde; til fods, ledsaget af Banebetjenten, som bar mit T\u00f8j, naaede jeg Gadshill,\u00a0\u00a0hvor Dickens havde sin smukke Villa. Dickens traadte mig im\u00f8de saa glad, saa hjertelig, lidt \u00e6ldre at see til, end da vi sidst m\u00f8dtes, men dette \u00c6ldre laae for en Deel i Skj\u00e6gget, han havde lagt sig til. \u00f8inene lyste som f\u00f8r, det samme Smiil om Munden, den samme kj\u00e6rlige R\u00f8st l\u00f8d saa hjertelig, ja, om det var muligt, endnu hjerteligere end f\u00f8r. Dickens var nu i sin Manddoms bedste Alder, i sit fem og fyrgetyvende Aar, saa ungdommelig, livfuld, veltalende og riig paa Humor, der gjennemstraaledes af den varmeste Hjertelighed. Jeg veed ikke noget mere Betegnende at sige om ham end de Ord, jeg i et af de f\u00f8rste Breve derfra skrev om ham: \u00bbTag det Bedste ud af alle Dickens’s Skrifter, dan Dig deraf Billedet af en Mand, og Du har Charles Dickens\u00ab. Og saaledes som han i den f\u00f8rste Time stod for mig, var og blev han uforandret alle de Uger, jeg blev der, altid livssund, glad og deeltagende.<\/p>\n

Nogle Dage f\u00f8r min Ankomst var en Ven af Dickens, Lystspildigteren Douglas Jerrold, d\u00f8d. For at samle et Par Tusinde Pund til Enken var Dickens traadt sammen med Bulwer, Thackeray og Skuespilleren Macready; en dramatisk ForestiIling og flere Opl\u00e6sninger h\u00f8rte med til Programmet. Al den Virksomhed og Travlhed forvoldte, at han, oftere end det eIlers vilde have v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet, maatte tage til London og blive der hele Dagen. Et Par Gange fulgte jeg med og blev hos ham i hans velindrettede Vinterbolig i Hovedstaden. Med ham og hans Familie var jeg tilstede ved H\u00e4ndels-Festen i Glaspaladset.<\/p>\n

Vi saae begge for f\u00f8rste Gang den uopnaaelige tragiske Skuespillerinde Ristori, saae hende udf\u00f8re Titelrollen i en italiensk Tragedie \u00bbKamma\u00ab, og som Lady Macbeth; is\u00e6r i denne sidste Rolle greb hun os m\u00e6gtigt; der var i hele hendes FremstiIling en psychologisk rystende Sandhed, forf\u00e6rdelig og dog indenfor Skj\u00f8nhedslinien. Det er umuligt, at der nogensinde kan gives et mere sandt og gribende Billede af den i Sj\u00e6l og Legeme gjennemrystede Kvinde jeg saae den storartede og phantastiske Pragt, med hvilken Direkteuren Kean, S\u00f8n af den ber\u00f8mte Skuespiller, bragte Shakspeares Stykker paa Scenen, saae f\u00f8rste Forestilling af \u00bbStormen\u00ab, hvor det at s\u00e6tte i Scene var l\u00f8ftet til Overdrivelse. Den dristige Digtning forstenedes i Illustratjonen, det levende Ord fordunstede, man fik ikke den aandelige Ret, man glemte den for Guldfadet, den blev baaren frem paa.<\/p>\n

Et V\u00e6rk af Shakspeare, kunstnerisk fremstiIlet, om end kun mellem tre Skj\u00e6rmbr\u00e6dder, er for mig en st\u00f8rre Nydelse end her, hvor den forsvandt i Skj\u00f8nheds Staffage.<\/p>\n

Af de Forestillinger, der bleve givne til Indt\u00e6gt for Jerrolds Enke, stod som Glandspunktet den, hvori Dickens med Nogle af sin Familie optraadte, et nyt romantisk Drama, \u00bbThe frozen deep\u00ab af Digteren Wilkie Collins. Forfatteren selv udf\u00f8rte den ene Elskers Rolle, Dickens den andens.<\/p>\n

I Dickens’s Huus blev der jevnlig givet dramatiske Forestillinger for gode Venner. Dronningen havde l\u00e6nge \u00f8nsket at see en af disse og vilde nu overv\u00e6re Opf\u00f8reIsen af en saadari Privatforestilling i det lille Theater \u00bbthe galery of illustration\u00ab ; Som Tilskuere var, foruden Dronningen, Prinds Albert, de kongelige B\u00f8rn, den unge Prinds af Preussen og Kongen af Belgien kun et Udvalg af de Spillendes Allern\u00e6rmeste tilstede. Fra Dickens’s Huus kom kun hans Hustru, Svigermoder og jeg.<\/p>\n

Dickens udf\u00f8rte sin Rolle i Dramaet med gribende Sandhed og stor dramatisk Genialitet. Den lille Farce: \u00bbTwo o’clocck in the morning\u00ab blev givet med magel\u00f8s Livlighed af Charles Dickens og Udgiveren af Punch, Mr. Mark Lemon, der, efter Sigende, i den senere Tid er optraadt offentlig med stort Held som \u00bbFalstaff\u00ab<\/p>\n

Efter Forestillingen tilbragte jeg Timerne indtil langt paa Natten sammen med alle de Spillende og Medvirkende. var i Houshold words office arrangeret en munter lille Fest som senere fornyedes idet Gr\u00f8nne hos Albert Smith, Bestigeren af Montblanc.<\/p>\n

Paa Landet hos Dickens saae jeg Englands rigeste Dame Miss Burdett Coutts, der af Alle omtaltes som en af de \u00e6dlw og meest velgj\u00f8rende Kvinder. Det er ikke nok, at hun har bygget flere Kirker, men hun s\u00f8rger fornuftigt og christeligt for Fattige og Syge. Hun indb\u00f8d mig til at boe i hendes Huus i London. Jeg tog imod Indbydelsen og saae der et i al Riigdom indrettet engelsk Huus, hvor den \u00e6dle, kvindelige, h\u00f8ist\u00a0v\u00e6rdige Miss Coutts selv blev mig det meest Uforglemmelige.<\/p>\n

Hvor afvexlende og rigt Livet end var inde i London, var jeg dog altid glad ved at naae ud igjen til det egentlige Hjem i Gadshill. Der var saa hyggeligt i den lille Stue, hvor Dickens sad med Hustru og Gj\u00e6ster. Det var lykkelige Timer, men dog kom der ogsaa i disse tunge, m\u00f8rke \u00d8ieblikke, ikke indenfra, men udenfra; s\u00e6rligt erindrer jeg fra denne Tid en Kritik over min sidste Bog, \u00bbAt v\u00e6re eller ikke v\u00e6re\u00ab. Den satte mig i daarligt Humeur, hvad den ikke skulde have gjort. Dog just i denne min Sorg og Forstemthed maatte jeg erkjende, hvorledes selv denne Pr\u00f8veIse skulde f\u00f8de Gl\u00e6de, forunde mig en Udtalelse af Dickens’s uendelige Hjertelighed. Da han af sin Familie h\u00f8rte, hvor forstemt jeg var, lod han et heelt Fyrv\u00e6rkeri af Sp\u00f8g og Lune lyse, og da det endnu ikke tr\u00e6ngte heelt ind i mit Humeurs m\u00f8rke Krog, kom der Alvor i al Hjertelighedens Glands, en saa varm Anerkjendelse, at jeg f\u00f8lte mig l\u00f8ftet, styrket og fyldt af Lyst og Trang til at fortjene den. Jeg saae ind i Vennens milde, straalende \u00d8ine og f\u00f8lte, at jeg burde takke \u00bben str\u00e6ng Kritik\u00ab for, at jeg havde vundet et af de deiligste \u00d8ieblikke i mit Liv.<\/p>\n

Altfor snart henfl\u00f8i de lykkelige Dage hos Dickens. Afskeds-Morgenen kom. Jeg skulde, f\u00f8r jeg endnu naaede Danmark, see Apotheosen for Tydsklands digteriske Storhed. Jeg var indbudt til Festen i Weimar ved Afsl\u00f8ringen af Goethes, Schillers og Wielands Statuer.<\/p>\n

I den tidlige Morgen lod Dickens sp\u00e6nde for sin lille Vogn, satte sig selv op som Kudsk og kj\u00f8rte mig til Maidstone, hvorfra jeg skulde tage med Banetoget til Falkestone. Han tegnede til mig et ledende Kort over alle Stationerne; han var saa livlig, saa hjertelig den hele Vei, men jeg sad n\u00e6sten taus, forstemt over, at Afskeds-\u00d8ieblikket n\u00e6rmede sig. Paa Banegaarden omfavnede vi hinanden: jeg saae ind i hans sj\u00e6lfulde \u00d8ine, saae – maaskee for sidste Gang -ham, i hvem jeg beundrer Digteren og elsker Mennesket. Et Haandtryk endnu, og han kj\u00f8rte bort. Toget brusede afsted med mig.<\/p>\n

\u00bbForbi, forbi, og det blive alle Historier!\u00ab<\/p>\n

Fra Maxen ved Dresden sendte jeg Brev til Charles Dickens<\/strong><\/p>\n

\u00bbKj\u00e6re bedste Ven!<\/p>\n

Endelig kan jeg skrive! Det har da ogsaa varet l\u00e6nge nok, altfor l\u00e6nge! Men alle Dage, n\u00e6sten hver Time, var De i min Tanke. De og Deres Hjem er blevet som et Stykke af mit sj\u00e6lelige Liv, og hvorledes kunde det v\u00e6re anderledes. I Aaringer\u00a0elskede og beundrede jeg Dem; det var gjennem Deres Skrifter, men nu kjender jeg Dem selv. Ingen af Deres Venner kan, inderligere h\u00e6nge fast ved Dem end jeg. Dette Bes\u00f8g i England, Opholdet hos Dem er et Glandspunkt i mit Liv; derfor: blev jeg saa l\u00e6nge, derfor var det mig saa tungt at sige Farvel. Tilvisse, da vi kj\u00f8rte sammen fra Gadshill til Maidstone, havde; jeg det saa tungt, det var mig n\u00e6sten ikke muligt at f\u00f8re en Samtale; jeg var ved at gr\u00e6de. Siden, naar jeg t\u00e6nker paa, Afskeden, f\u00f8ler jeg ret levende, hvor haardt det har maattet; v\u00e6re for Dem nogle Dage derefter at f\u00f8lge Deres S\u00f8n Walter ombord og vide, at De ikke skulde see ham igjen f\u00f8r om syv Aar. Jeg har ikke Udtryk, selvom jeg kunde skrive mit Brev paa Dansk, til at sige Dem hvor lykkelig jeg var hos Dem; hvor taknemlig jeg er. Jeg forstod hvert Minut, at De var] mig god, at De gjerne saae mig og var mig en Ven. De kan troe, jeg skatter hvad det vil sige. Ogsaa Deres Hustru modtog mig saa hjertensgod, mig den Fremmede. Jeg indseer, at det kan slet ikke have v\u00e6ret saa behageligt for den hele Kreds at have i Uger om sig en Saadan, der talte Engelsk saa daarligt som jeg, En, der syntes faldet ned fra Skyerne. Dog hvor lid lod man mig: f\u00f8le dette. Bring min Tak til dem Alle! Baby sagde til mig den f\u00f8rste Dag jeg kom: \u00bbI will put you out of the window,\u00ab men senere sagde han, at han vilde \u00bbput\u00ab mig \u00bbin of the window\u00ab, og jeg gj\u00f8r hans sidste Ord til hele Kredsens. Efter at have levet i et saadant Hjem og v\u00e6ret saa glad og opfyldt af det som jeg var, kunde Paris naturligviis intet Opholdssted v\u00e6re for mig. Jeg f\u00f8lte mig som i en heed Bikube , hvor der ingen Honning fandtes. Varmen var trykkende, jeg maatte afsted, men i korte Dagsreiser. Hele fem Dage hen f\u00f8r jeg naaede Frankfurt; f\u00f8rst den 27de var jeg i Dresden hvor Familien Serre ventede mig. Dagen derpaa var det Huusherrens F\u00f8dselsdag, og denne skulde feires hos en af Vennerne, den ber\u00f8mte Pianist og Komponist Henselt, der lever den 1ste Tid af Aaret i Petersborg, men i Sommertiden opholder sig paa sit Gods i Schlesien. Derhen kom vi til Gl\u00e6de og Festlighed. F\u00f8rst igaar kom vi her tilbage til Serres Eiendom i Maxen., I den tidlige Morgen skriver jeg dette Brev. Det er, som om jeg selv bragte det. Jeg staaer i Deres Stue paa Gadshill, seer, som f\u00f8rste Dag jeg kom, Roserne blomstre om Vinduerne, de gr\u00f8nne Marker l\u00f8fte sig hen mod Rockester. Jeg fornemmer \u00c6bleduften af de vilde Rosenh\u00e6kke ud mod Marken, hvor S\u00f8nnerne spille Criquet. O, hvormeget vil der ligge imellem, f\u00f8r jeg igjen fornemmer og seer det i Virkeligheden, om det nogensinde skeer! Men hvad end Tiden opruller, mit Hjerte vil fast, kj\u00e6rligt og taknemligt h\u00e6nge ved Dem, min store, herlige Ven! Gl\u00e6d mig snart med et Brev; siig mig saa, naar De har l\u00e6st \u00bbTo be or not to be\u00ab, hvad De d\u00f8mmer om den. Glem kj\u00e6rligt de Skyggesider, som Samlivet maaskee har viist Dem hos mig. Jeg vil saa gjerne leve i god Erindring hos den, jeg elsker som en Ven og Broder.<\/p>\n

Deres trofaste<\/p>\n

Hans Christian Andersen.<\/p>\n

Snart efter modtog jeg et rigt, hjerteligt Brev fra den \u00e6ldre, herlige Dickens med Hilsener fra Hver is\u00e6r, selv fra det gamle Monument og Hyrdehunden deroppe.\u00a0Senere kom der sjeldnere Breve, i de sidste Aar slet ingen. \u00bbForbi, forbi, og det blive alle Historier!…………”<\/p>\n

\u00a0Bem\u00e6rkninger<\/strong><\/p>\n

Denne afbrydelsen af korrespondancen mellem Dickens og Andersen medf\u00f8rte megen sorg og forstemthed hos H.C. Andersen. Andersen skrev flere gange til Charles Dickens uden at f\u00e5 svar retur og derfor oph\u00f8rte korrespondancen mellem de to. Andersen betragtede dog Dickens som sin ven til det sidste og de seneste \u00e5r f\u00f8r H.C. Andersens d\u00f8d omtalte han Dickens med beundring og stor k\u00e6rlighed, dog uden at blive bitter p\u00e5 Dickens. Der var ikke tvivl om at Charles Dickens familie ikke br\u00f8d sig om dette venskab p\u00e5 baggrund af Andersen p\u00e5g\u00e5enhed og store k\u00e6rlighed til Charles Dickens.<\/p>\n

Forholdet mellem Charles Dickens og H.C. Andersen blev ikke bedre da Andersen i 1860 udgav en rejseskitse, der gik t\u00e6t p\u00e5 Charles Dickens og hans familie i opl\u00f8sningens periode i 1857. Efter Dickens skilsmisse forelskede han sig i Nelly Ternan. Charles Dickens d\u00f8de den 9. juli 1870 og Andersen skrev i sin dagbog: ” Den 9de om Aftenen er Charles Dickens d\u00f8d l\u00e6ser jeg iaften i Avisen; alts\u00e5 ses vi aldrig mere p\u00e5 Jorden, udtale os ikke for hinanden, jeg faar ikke forklaring af ham, hvorfor han han ikke besvarede mine senere breve”.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten<\/p>\n

Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Tilbage – Back til Charles Dickens<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen og Charles Dickens 1857 I 1857 bes\u00f8gte Hans Christian Andersen for anden gang Charles Dickens i England: Se om dette bes\u00f8g her! Der skulle g\u00e5 10 \u00e5r inden Andersen igen i 1857 g\u00e6stede Dickensfamilien, dog var der imellem tiden en livlig brevveksling mellem Andersen og Dickens. Da H.C. Andersen i 1857 for 2 … L\u00e6s mere H.C. Andersen og Charles Dickens 1857<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1708,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-3683","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3683","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3683"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3683\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61684,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3683\/revisions\/61684"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}