H.C. Andersen skriver i sin dagbog om onsdag 5. december 1866. “Jeg gik derpaa i Studenterforeningen og h\u00f8rte Professor H\u00f8edt opl\u00e6se de tre f\u00f8rste Acter af Hamlet, det humoristiske l\u00e6ste han bedst, saaledes Polonius og de sarcastiske Replikker af Hamlet, men til det Pathetiske mangler han aldeles Organ, han h\u00f8rer slet ikke hjemme i Tragedien; derimod Polonius og de sarkastiske Replikker vare fortr\u00e6ffelige; han blev ret venligt modtaget og takkede derfor; f\u00f8rste Act vakte ikke Bifald, derimod anden og efter det Hele st\u00e6rkt Bifald. Han begyndte under megen Angst og saae daarlig ud; men kom tilsidst i Livlighed.”<\/p>\n
Den 30. Januar 1867 hjalp H\u00f8edt senioratet, idet han ved en aftenunderholdning opl\u00e6ste \u00ab Jacob og Lone\u00bb af Chr. Winther, \u00ab L\u00f8veridderen\u00bb af Oehlenschl\u00e4ger og \u00abSkriftemaalet\u00bb af Hertz. H. C. Andersen som havde v\u00e6ret blandt Tilh\u00f8rerne, deltog senere i et lille Gilde i Senioratsv\u00e6relset.<\/p>\n
Den 9. Februar 1867 kom H\u00f8edt igen og l\u00e6ste op da bifaldet var stormende, fortalte H\u00f8edt som dacapo nummer \u00abden lykkelige Familie\u00bb (H. C. Andersen) morsomt og med stor opfindsomhed. Sneglefader og Sneglemoder gaves\u00a0som to tydskaccentuerende Aristokrater, Myren som en forsoren Skomagerdreng o. s. v. Da Senioratet derefter samledes med H\u00f8edt og H. C. Andersen til aftensmad, var H.C. Andersen s\u00e5 begejstret, at han lovede at skrive en studenterkomedie, hvorpaa H\u00f8edt tilb\u00f8d at ville spille i den. L\u00f8ftet blev imidlertid ikke senere indfriet. Da medlemmerne \u00f8nskede sold, m\u00e5tte de to g\u00e6ster med op p\u00e5 den store sal, hvor Andersen drak sin punch og sang med i \u00ab Nu er det stille \u00bb. Han havde ikke v\u00e6ret til sold i Studenterforeningen, siden den gamle forening blev sammensmeltet med Akademicum. Senior V. Tops\u00f8e udbragte hans sk\u00e5l, men da tobaksr\u00f8gen begyndte at blive for st\u00e6rk, trak Andersen sig tilbage under et nifoldigt hurra.<\/p>\n
I 1868 opl\u00e6ste H.C. Andersen b\u00e5de for\u00e5r og efter\u00e5r nye fort\u00e6llinger og eventyr, sidste gang Dryaden.<\/p>\n
Opl\u00e6sningerne med Andersen sker hvert \u00e5r fra talerstolen, sk\u00f8nt alderdommen med alle dens besv\u00e6rligheder melder sig og han havde nogle gange sv\u00e6rt ved at beherske sit nerv\u00f8se temperament. I 1866 er han tr\u00e5dt op p\u00e5 talerstolen og forlader den \u00f8jeblikkelig og iler med et lommet\u00f8rkl\u00e6de for \u00f8jnene ind i et sidev\u00e6relse.Da Senioratet forh\u00f8rer sig om grunden siger H.C. Andersen, at da han for nylig havde indfundet sig som tilh\u00f8rer stod der p\u00e5 talerstolen en kandelaber. “Nu, hvor H.C. Andersen kommer st\u00e5r der kun et t\u00e6llelys”. Senoriatet forklarer omg\u00e5ende, at foredragsholderen havde v\u00e6ret meget n\u00e6rsynet, men “Professoren har jo aldeles udm\u00e6rkede \u00d8jne. Ja naturligvis, hvorp\u00e5 H.C. Andersen tr\u00f8stet vender tilbage og l\u00e6ser op til alle store gl\u00e6de.<\/p>\n
\u00c5ret 1867 var et betydningsfuldt \u00e5r p\u00e5 flere m\u00e5der. Skuespilleren ,professor Frederik H\u00f8edt havde stor succes med p\u00e5 dramatisk vis at opl\u00e6se H.C. Andersens eventyr. Andersen h\u00f8stede store komplimenter fra H\u00f8edt efterf\u00f8lgende som “En frisk og ung student og muligt endnu mere end nogensinde f\u00f8r”.<\/p>\n
Ved \u00e6resborgerfesten p\u00e5 Odense R\u00e5dhus den 6. december 1867 fik han det f\u00f8rste telegram fra Studenterforeningen, det l\u00f8ftede og lyste. H.C.Andersen fornemmede, at den akademiske ungdom tog del i min gl\u00e6de og undte mig den, Andersen blev beroliget og meget glad og udtrykte dagen efter i et brev sin store taknemmelighed ” Det er mig en Stolthed, i god Betydning en \u00c6re, en uendelig Gl\u00e6de, at v\u00e6re erindret og afholdt af den unde Sl\u00e6gt, der som M\u00e6nd vokser op til Danmarks Styrke og H\u00e6der”.<\/p>\n
Sider: \u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen skriver i sin dagbog om onsdag 5. december 1866. “Jeg gik derpaa i Studenterforeningen og h\u00f8rte Professor H\u00f8edt opl\u00e6se de tre f\u00f8rste Acter af Hamlet, det humoristiske l\u00e6ste han bedst, saaledes Polonius og de sarcastiske Replikker af Hamlet, men til det Pathetiske mangler han aldeles Organ, han h\u00f8rer slet ikke hjemme i Tragedien; … L\u00e6s mere H.C. Andersen og Studenterforeningen (6)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":300,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-34399","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/34399","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34399"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/34399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":34427,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/34399\/revisions\/34427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}