{"id":33784,"date":"2012-12-03T20:56:43","date_gmt":"2012-12-03T19:56:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=33784"},"modified":"2012-12-03T21:00:45","modified_gmt":"2012-12-03T20:00:45","slug":"et-attraktivt-samlerobjekt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=33784","title":{"rendered":"Et attraktivt samlerobjekt"},"content":{"rendered":"<p><strong>Et attraktivt samlerobjekt<\/strong><\/p>\n<p>Den omtalte bog var averteret til salg ved en antikvarboghandel i New York, og den har gennem tiderne v\u00e6ret et attraktivt samlerobjekt. S\u00e5ledes blev bogen i december 1929 solgt ved Sotheby\u2019s auktion i London og k\u00f8bt af den amerikanske bestyrelsesformand for General Electric, industrimagnaten og bogsamleren Owen D. Young, hvis bogsamling udgjorde grundlaget for Berg-samlingen i New York Public Library. Den amerikanske rigmand k\u00f8bte bogen for at give den til sin svigerdatter Esther Young (f\u00f8dt Esther Marie Christensen, 1895-1988) der et halvt \u00e5r tidligere havde \u00e6gtet Owens \u00e6ldste s\u00f8n, Charles Jacob. F\u00e5 \u00e5r tidligere var Charles Jacobs f\u00f8rste kone p\u00e5 tragisk vis d\u00f8d i forbindelse med f\u00f8dslen af deres anden s\u00f8n.<br \/>\nEsther var datter af den danske vicekonsul Niels Anthon Christensen (f\u00f8dt 1865 i T\u00f8rring), hvis opfindelse af den s\u00e5kaldte O-ring fik enorm industriel indflydelse. Selv var Esther digterinde og billedkunstner, og man kan g\u00e6tte p\u00e5, at Owen D. Young derfor har fundet, at bogen med H.C. Andersens digte og k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring var den helt rigtige gave til sin nytilkomne svigerdatter.<\/p>\n<p><strong>Jenny Lind og H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n<p><strong><\/strong>Jenny Lind (Johanna Maria Lind 1820-1887) gik i folkemunde under navnet \u201dden svenske nattergal\u201d og var uden tvivl 1800-tallets mest fremragende dramatiske sopran-sangerinde, vidt ber\u00f8mmet for sit store kunstneriske talent, hendes jernflid og udholdenhed og deraf f\u00f8lgende imponerende tekniske kunnen \u2013 og sidst, men ikke mindst for hendes vindende og \u00e6rlige kunstner-personlighed. Allerede som 10-\u00e5rig blev hun antaget som elev ved Kungliga Teatern i Stockholm, hvor hun fik dramatiske roller og sang vaudeviller. Hun fik sin operadebut som 18-\u00e5rig. I London m\u00f8dte hun i 1849 pianisten, komponisten og dirigenten Otto Goldschmidt, som ledsagede hende p\u00e5 en turne i USA, hvor de blev gift i 1852. I 1859 blev hun britisk statsborger, og i 1883 professor i sang ved The Royal College of Music i London.<\/p>\n<p>H.C. Andersen havde i 1840 kort m\u00f8dt Jenny Lind i K\u00f8benhavn p\u00e5 Hotel du Nord, hvor hun under en koncertrejse i det sydlige Sverige havde taget en kort afstikker med sin far til K\u00f8benhavn. De hilste p\u00e5 hinanden, men \u201dskiltes igjen fremmede for hinanden\u201d, som han udtrykker det i Mit Livs Eventyr.<\/p>\n<p>Det var f\u00f8rst tre \u00e5r efter, i september 1843, at de to m\u00f8dtes igen. August Bournonville havde under sine g\u00e6steforestillinger i Stockholm opdaget Jenny Linds store talent, og ville nu overtale hende til at give nogle g\u00e6steroller p\u00e5 Det Kongelige Teater i K\u00f8benhavn. Jenny Lind havde ytret \u00f8nske om at m\u00f8de Andersen igen, og Bournonville ville da udnytte dette m\u00f8de ved sammen med Andersen at<br \/>\novertale den \u00e6ngstelige Jenny til at give disse g\u00e6steroller. Jenny Lind blev overtalt og hendes optr\u00e6dener blev en overm\u00e5de stor succes; hun sang endog for kongen, og 300 studenter forsamledes for at synge hende en serenade.<\/p>\n<p>Fra denne periode er digterens dagbog desv\u00e6rre ikke bevaret. Derimod findes digterens almanak, som han gerne noterede i, og fra almanakken f\u00e5r man tydeligt indtryk af digterens voksende f\u00f8lelsesm\u00e6ssige interesse for den unge svenske kunstner, der i l\u00f8bet af f\u00e5 uger, fra den 3. til 20. september, voksede til en stormende forelskelse. Det er herfra, vi finder digterens udbrud som: \u201dforelsket\u201d, \u201d jaloux\u201d, \u201dt\u00e6nkt paa at fri\u201d, \u201d jeg elsker hende\u201d, samt \u201dstukket Brev til hende, som hun maa forstaae. Jeg elsker!\u201d . Ud fra almanakoptegnelserne fremg\u00e5r det ogs\u00e5, at dedikationseksemplaret blev givet Jenny Lind den 14. september 1843.<\/p>\n<p>Jenny Linds svar p\u00e5 Andersens frierbrev er desv\u00e6rre ikke bevaret, men det lader til, at Jenny Lind har undveget Andersens f\u00f8lelsesudbrud. Imidlertid stod Andersen og is\u00e6r Bournonville som dem, der \u00e5bnede d\u00f8rene for en europ\u00e6isk succes for Jenny Lind. Inden en koncertturne sydp\u00e5 afholdt Jenny Lind den 21. oktober 1845 i Hotel Royal i K\u00f8benhavn middag for hendes danske venner. Ved denne lejlighed overrakte hun Bournonville et lille s\u00f8lvb\u00e6ger med indskriften: \u201dTil Balletmester Bournonville, der har viist sig som en Fader imod mig, i Danmark mit andet F\u00e6dreland\u201d. Bournonville takkede med ordene, at nu ville alle danske v\u00e6re hans b\u00f8rn for at blive Jenny Linds broder, hvortil Jenny Lind svarede: \u201dDet blev mig for mange! Jeg vil saa hellere v\u00e6lge \u00e9n for dem alle som broder!\u201d. Med sit champagneglas n\u00e6rmede hun sig nu Andersen \u2013 og \u201dBroderens Skaal\u201d blev drukket, vel nok en bitters\u00f8d sk\u00e5l for Andersen. Han gemte som minde om brodersk\u00e5len champagneglasset, og havde det st\u00e5ende i dagligstuen p\u00e5 etageren til sin d\u00f8d. Glasset kan i dag ses i H.C. Andersens Hus.<\/p>\n<p>Andersens f\u00f8lelser overfor Jenny Lind var ikke geng\u00e6ldt med samme inderlighed, hvilket digteren nok havde sv\u00e6rt at forlige sig med. De to kunstnere opn\u00e5ede samme uhyre ber\u00f8mmelse, og betragtedes i Europa som \u201dde to b\u00f8rn fra Norden\u201d. Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen, Weimar og Eisenach foreslog dem endog fribolig i Weimar, hvilket de dog smigret m\u00e5tte afvise.<\/p>\n<p>Som gammel mand f\u00f8rte H.C. Andersen fortrolige samtaler med den unge Nicolaj B\u00f8gh, og under en af disse samtaler ber\u00f8rte B\u00f8gh Andersens ungdomsforelskelse i Riborg Voigt. If\u00f8lge B\u00f8ghs erindringer fortalte H.C. Andersen, \u201dat hans F\u00f8lelse for Riborg havde v\u00e6ret meget heftig; men det var saadan en Ungdomsforelskelse, som i Aarenes l\u00f8b bortdunstede, og som i Grundighed og Varighed ikke kunde sammenlignes med den, han f\u00f8lte for Jenny Lind.\u201d<\/p>\n<p>Kilde: pressemeddelelse Odense Kommune og Odense Bys Museer<br \/>\n04-05-2011<\/p>\n<p><strong>Sider:<\/strong>\u00a0\u00a0<a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=22501\">1<\/a>\u00a0\u00a0<a title=\"H.C. Andersens bogdedikation til Jenny Lind\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=33782\">2<\/a>\u00a0\u00a0<a title=\"Et attraktivt samlerobjekt\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=33784\">3<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et attraktivt samlerobjekt Den omtalte bog var averteret til salg ved en antikvarboghandel i New York, og den har gennem tiderne v\u00e6ret et attraktivt samlerobjekt. S\u00e5ledes blev bogen i december 1929 solgt ved Sotheby\u2019s auktion i London og k\u00f8bt af den amerikanske bestyrelsesformand for General Electric, industrimagnaten og bogsamleren Owen D. Young, hvis bogsamling udgjorde &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=33784\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Et attraktivt samlerobjekt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":232,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-33784","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33784","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=33784"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":33795,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33784\/revisions\/33795"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=33784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}