{"id":3304,"date":"2012-03-29T19:08:10","date_gmt":"2012-03-29T17:08:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3304"},"modified":"2017-04-06T00:14:37","modified_gmt":"2017-04-05T22:14:37","slug":"h-c-andersens-venner-i-slagelse-og-omegn","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3304","title":{"rendered":"Vennerne"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Slagelse omkring \u00e5r1900. P\u00e5 kortet ses bl.a St. Mikkels Kirke og pr\u00e6steg\u00e5rden. Bredegade<\/p>\n

\u00a0Venner<\/span><\/span><\/p>\n

Niels Studsgaard Fuglsang<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersens skulle koncentrere sig om sin skole og sine lektier og derfor forb\u00f8d rektor Meisling H.C. Andersen at komme hos sognepr\u00e6sten ved Sct. Mikkels Kirke<\/a> Niels Studsgaard Fuglsang i pr\u00e6steg\u00e5rden i L\u00f8vegade. Han kom meget her og l\u00e6ste op for familien , som ogs\u00e5 omfattede pr\u00e6stens gamle mor, madam Dall og til hvem H.C.Andersen skrev vers til p\u00e5 hendes f\u00f8dselsdag. Hendes \u00f8nske var til Andersen \u00bbat De maa blive et lykkeligt Barn!\u00ab Desuden plukkede han i haven valn\u00f8dder p\u00e5 en vaklende stige<\/p>\n

B.S. Ingemann<\/strong><\/p>\n

Hos lektor B.S. Ingemann og hans hustru i Sor\u00f8 havde H.C. Andersen et fristed. Turen til Sor\u00f8 var p\u00e5 to mil og blev tilbagelagt til fods. Vejen dertil brugte Andersen ofte til at filosofere over sit forfatterskab. Han fik altid en venlig modtagelse og spiste ofte til middag der. Han kom hos Ingemanns i de mindre ferier og Andersen havde da mulighed for med ham om poesi og f\u00f8lte sig som v\u00e6rende i paradis. Dette i mods\u00e6tning til skolen i Slagelse, som Andersen oplevede som en plagelse, hvor poesien var et forbudt emne. Tiden hos Ingemann gik med opl\u00e6sning, sang og med ture i omegnen bl.a. med at sejle p\u00e5 s\u00f8en til Parnasset. H.C. Andersen fik stor ros for sin opl\u00e6sning hos familien. En ros han efterstr\u00e6bte meget.<\/p>\n

Skolekammerater<\/strong><\/span><\/p>\n

Emil Hundrup<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen aflagde flittigt visitter hos flere af skolekammeraterne, is\u00e6r i familien Hundrups hjem. De boede et par huse fra latinskolen i Bredegade. Faderen var hospitalsl\u00e6ge og H.C. Andersen gik i skole med s\u00f8nnerne Carl og Emil. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 “at Dr Hundrup var her og fortalte at Carl og Frendrup havde staaet sig ilde til 2 den Examen”. Andersen brugte noget af fritiden sammen med s\u00f8nnen Emil og bl.a. dr\u00f8ftede “om vore Classiker, jeg kan af det jeg har l\u00e6st ikke finde Horatz at v\u00e6re Digter”. Meisling l\u00e6ste ekstra med Emil og Hans Christian og af dagbogen fremg\u00e5r ogs\u00e5 at de to drenge brugte tiden p\u00e5 et regne deres karakter ud. “\u2014 Vi fik Ferie i Eftermiddag, dels fordi Examen er forbi, dels for at Emil og jeg skal regne Charakteerb\u00f8ger ud; han kom Klokken 4. og henved 5 begyndte vi, vi vare endnu ikke f\u00e6rdig Klokken 8 te og Emil vilde blive! \u00bbIh Gud er Emil ikke gaaen?\u00ab skreeg Fruen \u00bber De ikke f\u00e6rdig\u00ab; det \u00e6rgrede mig da det var saa meget vi havde bestilt. \u2014”<\/p>\n

Torsdag 6 april var det jomfruens f\u00f8dselsdag og Andersen for\u00e6rede hende et kr\u00e6mmerhus fuldt med sukkergodt, da han havde k\u00f8bt det kaldte Emil p\u00e5 ham og spiste det s\u00e5 det halve s\u00e5 han igen m\u00e5tte k\u00f8be et mere.<\/p>\n

At alt p\u00e5 skolen ikke var lykke fremg\u00e5r af HCA’s dagbog fra april 1826, hvoraf det fremg\u00e5r at bl.a. Emil havde klaget over en af disciplene Ole Femmer og det fremg\u00e5r her tydeligt at episoden havde gjort et stor indtryk p\u00e5 H.C.Andersen l\u00e6s selv:<\/p>\n

“Fredag 7 April 1826 Emil klagede forleden S\u00f8ndag til Rektoren over Ole Femmer\u00a0, ski\u00f8nt jeg troer at Emil har lige saamegen Skyld. Dette og daarlig Opf\u00f8rsel paa Skolen giorte at han fik en slem Anm\u00e6rkning som ogsaa Rektoren sagde ved Omflytningen igaar, at nu havde han i 3 Aar advaret ham, nu var han kied deraf,\u00a0og hvis der nu, blot engang, igien indl\u00f8b Klage skulde han strax ud af Skolen. \u2014 Idag kom hans Stedfader Orelius og meldte til Rectoren at Ole Femmer var bleven borte i Nat og havde efterladt et Brev hvori stod: \u00bbat han kunde ikke n\u00e6re sig, da Andresen var ham saa meget paa Nakken og een af Disciplene havde klaget ham an for Rektoren, han vilde nu gaa til Ki\u00f8benhavn til Kongen og see at blive Officeer; var det umueligt vilde han komme hiem i Skolen igien.\u00ab \u2014 Meisling vil ikke lade ham komme ind igien hvis han kommer \u2014 det gi\u00f8r mig ret ond for ham den s\u00f8lle Kn\u00f8s. \u2014 Man beskylder hans Moder for Haardhed mod ham jeg troer det ikke; den stakkels Bedstemoder. At han er l\u00f8ben kan jeg finde mig i, men komme igien det er ikke ret. ”<\/p>\n

H.C.Andersen forbindelse med Emil varede ved ogs\u00e5 efter skoletiden. 4. januar 1826 er der et notits i dagbogen: “Emil er dog en god Kn\u00f8s- med Venlighed vinder man mig men ved H\u00e5rdhed, nei saa lad briste Alt – ”<\/p>\n

Harald Hother Edouard Holstein<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 i det Holsteinske hjem var H.C. Andersen en k\u00e6rkommen g\u00e6st. Harald Hother Edouard Holstein blev dimitteret fra latinskolen samtidig med Emil Hundrup. Faderen, Henning Christoph von Holstein, var told- og konsumtionsinspekt\u00f8r og far til 14 b\u00f8rn. Datteren Christiane f\u00f8rte hus efter moderens d\u00f8d og skriver ved Andersens bortrejse f\u00f8lgende stambogsblad:<\/p>\n

Livet er en Dr\u00f8m;<\/p>\n

Dr\u00f8m l\u00e6nge og Lykkelig.<\/p>\n

Lille Antvorskov, d. 22. Mai 1826<\/p>\n

Ole Petersen<\/strong><\/p>\n

En speciel ven havde H.C. Andersen i Ole Petersen, som var s\u00f8n af en br\u00e6ndevinsbr\u00e6nder i Bjergbygade. Han fik aldrig sin afsluttende eksamen p\u00e5 grund af faderens tidlige d\u00f8d. Han overtog i stedet br\u00e6nderiet og blev med tiden en af byens store m\u00e6nd. Han ejede b\u00e5de Lille Antvorskov og Br\u00e6nderig\u00e5rden og var medlem af borgerrepr\u00e6sentationen. Mest kendt blev han dog for at indf\u00f8re hestev\u00e6ddel\u00f8b i Danmark. Det f\u00f8rste afholdtes 11. september 1832 og “Heste Petersen”, som han kaldtes, deltog selv med heste i v\u00e6ddel\u00f8b over hele landet. H.C. Andersen var tilskuer til v\u00e6ddel\u00f8bet i Slagelse i 1836, vel nok en af de eneste gange han aflagde bes\u00f8g i byen efter skoletiden. Ole Petersen d\u00f8de allerede i 1854 og efterlod sig en anselig formue.<\/p>\n

\n

I \u00f8vrigt ser det ud til, at H.C. Andersens bes\u00f8g i byen efter 1826 for det meste indskr\u00e6nker sig til, at han benytter den i 1856 opf\u00f8rte stationsbygning p\u00e5 sine mange rejser til herreg\u00e5rdene i det sydvestlige Sj\u00e6lland. Den gamle baneg\u00e5rd og kirkerne er formodentlig de eneste tilbagev\u00e6rende bygninger i Slagelse, som H.C. Andersen har sat sine ben i.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Skolegang i Slagelse<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Slagelse omkring \u00e5r1900. P\u00e5 kortet ses bl.a St. Mikkels Kirke og pr\u00e6steg\u00e5rden. Bredegade \u00a0Venner Niels Studsgaard Fuglsang H.C. Andersens skulle koncentrere sig om sin skole og sine lektier og derfor forb\u00f8d rektor Meisling H.C. Andersen at komme hos sognepr\u00e6sten ved Sct. Mikkels Kirke Niels Studsgaard Fuglsang i pr\u00e6steg\u00e5rden i L\u00f8vegade. Han kom meget her og … L\u00e6s mere Vennerne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3255,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-3304","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3304","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3304"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":84462,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3304\/revisions\/84462"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3255"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}