{"id":3102,"date":"2012-03-27T21:09:34","date_gmt":"2012-03-27T19:09:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3102"},"modified":"2018-08-29T23:06:52","modified_gmt":"2018-08-29T21:06:52","slug":"h-c-andersens-skolegang-og-livet-i-slagelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3102","title":{"rendered":"Skolegang og livet i Slagelse"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Slagelse. Maleri af anonym ca. 1825. Kalundborg og Omegns museum. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten<\/p>\n

Slagelse var i 1822 , da H.C. \u00a0Andersen ankom til byen ikke et sted, der ikke b\u00f8d p\u00e5 mange forlystelser, og hvor det ensomme liv gled hen. Slagelses st\u00f8rste attraktioner var den nye engelske brandspr\u00f8jte samt pastor og avisudgiver Bastholms bibliotek.<\/p>\n

H.C. Andersens overgang fra livet i K\u00f8benhavn med teateret og mange venner og bekendte til skolelivets h\u00e5rde gang i i det lille og kedelige Slagelse var sv\u00e6r. Det var s\u00e6rligt sv\u00e6rt fordi der var et d\u00e5rligt forhold mellem H.C. Andersen og rektor Meisling. L\u00e6s nedenfor om H.C. Andersens ophold og pinsler og plager p\u00e5 latinskolen i Slagelse. Andersen rejste den 26. oktober 1822 med postvognen til Slagelse for at begynde sin dannelsesrejse blandt elever, der var en del yngre end ham selv. Andersen overnattede den 26 oktober 1826 p\u00e5 Madam Kikkebusch’s “Lille Postgaard Kro”.<\/p>\n

H.C. Andersen kom til at g\u00e5 i Slagelse Latinskole , som l\u00e5 i Bredegade 4-6 i Slagelse. Han anbringes i skolens 2. klasse mellem 11-12 \u00e5rige drenge, selvom han selv er 17 \u00e5r p\u00e5 det tidspunkt.. Han blev placeret i 2. klasse fordi han manglede kundskaber i de fleste fag.. Opholdet her var ganske forf\u00e6rdeligt og et stort martyrium for Andersen, som oplevede nedrigelser, latterligg\u00f8relse og verbale overfald fra den brutale rektor Simon Meisling, som betegnede H.C. Andersen som lokumsdigter.<\/p>\n

H.C. Andersen indlogeres i f\u00f8rste omgang hos herredsfogedenken madam Erikke Henneberg i Bredegade 29. I oktober 1825 flyttede han ind hos rektor Meisling i Bredegade 4-6 . I bygningen var der b\u00e5de skole og bolig for rektor Simon Meisling Huset med skole og bolig br\u00e6ndte i 1897. Du kan l\u00e6se mere om Slagelse Latinskole her. Andersen br\u00f8d sig ikke om reglerne og omgangsformerne i \u201d skolens fabrikliv\u201d . Det var sv\u00e6rt, at sidde stille fra kl. 9 morgen til kl. 18 om aftenen og blive udsat for en ustandselig indl\u00e6ring ofte ved terperi af gr\u00e6sk, latin, hebraisk, geometri, aritmetik, fransk og tysk. Desuden var der et hav af stile og eksaminer. P\u00e6dagogikken var pr\u00e6get af h\u00e5rdhed, kadaverdisciplin, mobning og \u00f8get brug fra l\u00e6rernes og rektors side af \u00f8genavne, hvilket er ganske uh\u00f8rt i den danske skole anno 2004. I undervisningen indgik l\u00e6ren og dyrkelse af verdens personligheder som Goethe, Schiller, Leonardo da Vinci o.a.<\/p>\n

At Andersen var presset fremg\u00e5r af hans billedlige anvisninger p\u00e5 hvordan han skal behandles, s\u00e5ledes skriver han \u201d\u201dGeniet er et \u00c6g, der tr\u00e6nger til Varme, til Lykkens Befrugtigelse eller det bliver et Vind\u00e6g \u201d ( Vind\u00e6g = ubefrugtet, ufrugtbart \u00e6g ). Denne s\u00e6tning har Andersen brugt i romanen \u201dKun en Spillemand\u201d fra 1837. H.C. Andersen har desuden i et et digt \u201dEt Digt om Konerne\u201d som retter sig mod p\u00e6dagoger og patriarker skrevet \u201dBrug Kys og ikke Stok, min Ven \/ Thi hun forstokkes kun ved den.\u201d. I dag ville man have sagt brug \u201dgulerod og ikke stok\u201d.<\/p>\n

Rektor Meisling \u00e6ndrede karakter og blev i perioden 1822-1826 meget mere \u00e5ben, venlig og faderlig overfor Andersen. M\u00e5ske havde Meisling f\u00e5et \u00f8jnene op for den bev\u00e5genhed H.C. Andersen fik fra b\u00e5de kongen og Jonas Collin og turde ikke l\u00e6gge sig ud med dem og derfor anvendte en anden adf\u00e6rd.. I 1825 flyttede Andersen hjem som logerende hos rektor Simon Meisling. Rektoren tr\u00e6ngte til \u201dluftfornyelse\u201d og s\u00f8gte en rektorstilling i Helsing\u00f8r.. Han fik jobbet og flyttede derfor i 1826 til Helsing\u00f8r. Andersen besluttede sig i maj 1826 at ville flytte med Meisling familien til Helsing\u00f8r. Efterf\u00f8lgende viste det sig at Meisling igen blev grov og nedv\u00e6rdigende overfor unge Andersen.<\/p>\n

H.C. Andersens ophold hos madam Henneberg er n\u00e6rmere beskrevet i Levnedsbogen s\u00e5ledes:<\/p>\n

” Hjemme hos Madam Henneberg havde jeg et lille V\u00e6relse og en Havestue, hvor jeg med den anden Descippel levede ret fredelig, han var temmelig raae, kom et Par Gange drukken hjem om Aftenen, saa jeg af Forskr\u00e6kkelse flygtede op til Madammen og laae der paa Sophaen. – Rundt om mine Vinduer voxede Vinranker, den lille Have gik ud til Marken, hvor paa en H\u00f8i, Slagelse Rettersted var.” “I mit Logie hos Mad: Henneberg var meget stille, det var en skikkelig Kone, men til min Forundring den Gang, kjendte hun kun saa lidet til Digterne. Hendes to D\u00f8ttre vidste bedre Beskeed, een Dag talte vi om Schackspear, “kommer De ogsaa til ham?” spurgte hun ganske naivt, eftersom hun havde h\u00f8rt at naar jeg var i Kj\u00f8benhavn bes\u00f8gte jeg \u00d8ehlenschl\u00e6ger og flere bekjendte Mennesker ”<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten<\/p>\n

Skolegang i Slagelse<\/a><\/p>\n

L\u00e6s mere om H.C. Andersens fortsatte skolegang p\u00e5 Latinskolen i Helsing\u00f8r her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Slagelse. Maleri af anonym ca. 1825. Kalundborg og Omegns museum. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Slagelse var i 1822 , da H.C. \u00a0Andersen ankom til byen ikke et sted, der ikke b\u00f8d p\u00e5 mange forlystelser, og hvor det ensomme liv gled hen. Slagelses st\u00f8rste attraktioner var den nye engelske brandspr\u00f8jte samt pastor og avisudgiver Bastholms bibliotek. H.C. … L\u00e6s mere Skolegang og livet i Slagelse<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1707,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-3102","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3102","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3102"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3102\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94490,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3102\/revisions\/94490"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3102"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}