{"id":30127,"date":"2012-11-01T13:44:24","date_gmt":"2012-11-01T12:44:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30127"},"modified":"2012-11-01T13:44:24","modified_gmt":"2012-11-01T12:44:24","slug":"h-c-andersen-i-maxen-i-1850erne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30127","title":{"rendered":"H.C. Andersen i \u201dMaxen\u201d i 1850&#8217;erne"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/maxen1850.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-large wp-image-30131\" title=\"maxen1850\" src=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/maxen1850-600x427.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"427\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Herreg\u00e5rden Maxen ca. 1850 \u00a0 \u00a0\u00a0Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>H.C. Andersen i \u201dMaxen\u201d\u00a0i 1850&#8217;erne<\/strong><\/p>\n<p>H.C. Andersen bes\u00f8gte f\u00f8rste gang Maxen i Tyskland i 1844. Maxen ligger i et bakkekuperet landskab ved Dresden t\u00e6t ved Det Sachsiske Schweiz og ve gr\u00e6nsen til B\u00f6hmen. P\u00e5 herreg\u00e5rden Maxen fandt Andersen i 1850\u2019erne sit andet hjem hos den g\u00e6stfrie familie Serre. Familien bestod af Friedrich Serre og Fru Friederike Serre.<\/p>\n<p>Godset eller herreg\u00e5rden omfattede en r\u00e6kke fabrikker, bryggeri, roesukkerfabrik, spiritusbr\u00e6nderi m.m. Desuden var der forskellige former for v\u00e6rksteder og et skifer- og marmorbrud i bjergene under navnet \u201dMaxener Marmor\u201d. P\u00e5 herreg\u00e5rden var der et omfattende kulturliv med malere, musikere, forfattere og billedhuggere m.fl. fra hele Europa. Andersen kom her n\u00e6sten hver sommer i 1850\u2019erne .<\/p>\n<p>En vigtig g\u00e6st p\u00e5 herreg\u00e5rden var den kongelige livl\u00e6ge, maler og forfatter professor samt frenolog Carl Gustav Carus han kunne ved unders\u00f8gelse af folks kranium vurdere deres sande jeg. H.C. Andersen blev ogs\u00e5 unders\u00f8gt i 1855 og i dagbogen for 21. juli 1855 skriver han, at hans hoved blev m\u00e5lt og at det h\u00f8rer til de mindre og at hjernen heller ikke var af de store, men den var meget udviklet i forhold til fantasi og f\u00f8lelse, i s\u00e5dan en grad at han kunne blive vanvittig , hvis ikke Gud havde givet ham en stor vilje og energi.<\/p>\n<p>Andersen fik et l\u00e6rketr\u00e6 opkaldt efter sig \u201dAndersen Baum\u201d og senere fik han et monument i granit rejst i skoven ved Rabenhorst med indskriften \u201dDem d\u00e4nischen Schwan, d. 11. Juli 1855\u201d. Alt var dog ikke lutter idyl, den kendte tysker og forfatter Karl Gutzkow syntes, at der var for meget \u201dafgudsdyrkelse\u201d af Andersen og provokerede Andersen og andre p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der. Andersen blev jagtet af kvinderne der kom p\u00e5 herreg\u00e5rden.<\/p>\n<p>Friedrich Serre d\u00f8de i 1863 og fruen sad tilbage p\u00e5 det gods og kontakten blev mindre og H.C. Andersen bes\u00f8gte i 1869 Maxen for sidste gang.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Herreg\u00e5rden Maxen ca. 1850 \u00a0 \u00a0\u00a0Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense H.C. Andersen i \u201dMaxen\u201d\u00a0i 1850&#8217;erne H.C. Andersen bes\u00f8gte f\u00f8rste gang Maxen i Tyskland i 1844. Maxen ligger i et bakkekuperet landskab ved Dresden t\u00e6t ved Det Sachsiske Schweiz og ve gr\u00e6nsen til B\u00f6hmen. P\u00e5 herreg\u00e5rden Maxen fandt Andersen i 1850\u2019erne sit andet hjem hos den g\u00e6stfrie &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30127\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">H.C. Andersen i \u201dMaxen\u201d i 1850&#8217;erne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":24,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-30127","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30127","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30127"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30127\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30127"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}