{"id":30014,"date":"2012-10-31T17:37:27","date_gmt":"2012-10-31T16:37:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30014"},"modified":"2012-10-31T17:37:27","modified_gmt":"2012-10-31T16:37:27","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-x","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30014","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. X"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

X.<\/strong><\/p>\n

Afreise. Meissen. Den f\u00f8rste Dag i Dresden. Dahl og Tieck.<\/strong><\/p>\n

Efter et Ophold af tre Dage, forlod jeg det venlige Leipzig, hvor jeg havde l\u00e6rt at kjende flere, herlige Mennesker.<\/p>\n

I den dunkle Aften rullede vi forbi Jagdslottet Hubertsburg, med sin store Have; Mengs\u2019s Pensel skal lokke mange Fremmede til Slotscapellet, vi havde ingen Tid, og savnede da heller ikke Malerier, det ene Stykke afvexlede med det andet, naar vi saae gjennem det aabne Vindue paa Vognen. Her var en Kroe med Reisende, Karlen stod med sin store Lygte i D\u00f8ren, \u2013 det var et Natstykke, Rembrant skal have efterlignet denne Maneer. Her saae man en sumpet Eng i Morgenbelysning, nogle Vild\u00e6nder pladskede mellem de gr\u00f8nne Siv, en Maneer Ruysdael har efterlignet. Her laae en Flekke med halv nedstyrtede Mure; i Forgrunden, under et stort Tr\u00e6, sad et Par unge Folk og kyssede hinanden, \u2013 det var en Maneer \u2013 jeg selv gjerne gad efterligne.<\/p>\n

Alt som vi n\u00e6rmede os Meissen, fik Egnen et mere romantisk Udseende. Fjelde begyndte at reise sig, og de havde en ganske anden Characteer, end de i Harzen. I r\u00f8dgule Steenmasser, begroede med unge B\u00f8ge, hang de ud over vort Hoved; paa den anden Side af Veien laae de gr\u00f8nne Viinbjerge, med r\u00f8dtagede Huse paa og nedenfor slyngede Elben sig i maleriske Bugter. Skibe bleve ved Folk og Heste trukne op ad Floden, medens andre, med svulmende Seil, pilede ned ad, paa Str\u00f8mmen.<\/p>\n

Meissen selv har snevre Gader, og saae mig saa uhyggelig ud, man maa med den, ligesom med ethvert herligt Malerie, ikke s\u00e6tte \u00d8inene t\u00e6t til, man maa betragte det Hele i Afstand.<\/p>\n

Domkirken er en herlig, gothisk Bygning, Solen skinnede ind af de h\u00f8ie Vinduer, hvor en lille Fugl, der var kommen ind, flagrede og slog med Vingerne paa Ruden for at komme ud. Det var min egen Barndomsverden jeg saae! Barndommen er ogsaa saadan en hellig, stor gothisk Kirke, hvor Solen skinner smukt gjennem de brogede Ruder, hvor enhver dunkel Krog v\u00e6kker en m\u00e6gtig F\u00f8lelse, og hvor det simpleste Billede, ved sin Belysning og ved Sagnet, faaer en langt dybere Betydning. Hverdagslivet viser sig her i sine S\u00f8ndagskl\u00e6der, Gud og Verden ligge hinanden langt n\u00e6rmere, og dog flagrer Hjertet, som den lille Fugl her i Kirken, efter den nye Fremtid udenfor, hvor maaskee en J\u00e6ger venter bag Busken for at skyde den et Hagel gjennem Vingerne.<\/p>\n

Veien fra Meissen til Dresden er beplantet med Akasier og P\u00e6retr\u00e6er, Markerne staae med Kaal og Kartofler, det er en heel Kj\u00f8kkenhave! venlige Bjergh\u00f8ider med Viinranker og L\u00f8vskove, ligge paa begge Sider, og bag ved danner Meissen selv, der ligger h\u00f8it med sit Slot og sin gothiske Kirke, det herligste Punkt i hele Billedet; en muret Broe over Elben reiser sig nedenfor Byen, hvor Folk kj\u00f8re og gaae, uden at t\u00e6nke paa, mindre, gj\u00f8re sig til af, det Liv de just herved give det Hele.<\/p>\n

Jo l\u00e6ngere man kommer herfra, desh\u00f8iere blive Bjergene, og snart seer man, som gjennem et blaaligt Sl\u00f8r, det tydske Florents; Dresden, ligge foran med sine h\u00f8ie Taarne og Kupler.<\/p>\n

Da jeg kom til Augustusbroen, som jeg kjendte saa godt af Kobber, var det mig, som jeg eengang i Dr\u00f8mme havde v\u00e6ret her f\u00f8r. Elben v\u00e6ltede sine gule B\u00f8lger hen under de stolte Buer; der var Liv og F\u00e6rdsel paa Floden, men endnu mere paa Broen; Vogne og Ryttere joge midt ad den, og paa begge Sider var der en stor Forskjellighed af Vandrende; omtrent midt over Floden, stod paa een af de Udbygninger, der danne de enkelte Buer, en Christus paa Korset, jeg troer den er af Malm. Nu kom vi da til Altstadt, det egentlige Dresden, de bryhlske Terrasser med deres brede Trapper laae tilvenstre og den catholske Kirke med sine Taarne tilh\u00f8ire og midt for, Porten, der f\u00f8rte os ind i selve Byen.<\/p>\n

Dresden stod mig som Overgangspunktet mellem Nord- og Sydtydskland, og det har ogsaa en blandet Characteer af begge; det var den sidste, store Stad jeg imod Syd skulde faae at see i Tydskland, denne Tanke faldt mig ind og gjorde at jeg med et Slags Veemod rullede ind i den kj\u00e6re By.<\/p>\n

Byen havde mig noget indtagende venligt, jeg f\u00f8lte mig strax hjemme. Min f\u00f8rste Udflugt var til vor ber\u00f8mte Landskabsmaler Dahl. Jeg havde intet Anbefalings-Brev med, men som Dansk, var jeg inderlig velkommen. Hvor megen Interesse, selv Tidsopoffrelse, viiste han ikke mig og mine andre Landsm\u00e6nd, der vare der paa samme Tid, som jeg. Om Aftenen skulde han med to Nordm\u00e6nd til Tieck; den store Digter vilde denne Aften l\u00e6se for en Vennekreds; da jeg nu havde Anbefalings-Brev med til ham, fra Ingemann, desuden f\u00f8r havde skrevet Digteren til, indb\u00f8d han mig at f\u00f8lge med, men bad mig nu ikke spilde Tiden hos sig, men gaae i catholsk Kirke; \u2013 det var just denne Dag Corpus domini Festen; de fleste Ceremonier vare vel nu forbi, men jeg vilde faae Castraterne at h\u00f8re.<\/p>\n

Jeg fandt snart Veien over de br\u00fchlske Terrasser, som vrimlede af Spadserende; der var saa meget smukt at see, den store Augustusbro med sin Menneskevrimmel, Elben med sine Skibe og de gr\u00f8nne Viinbjerge langs med den! men jeg havde ingen Tid, jeg maatte skynde mig.<\/p>\n

Nu stod jeg i den catholske Kirke. Hvor stor og lys! Musikchoret bruste over mit Hoved; paa alle Altrene br\u00e6ndte Lys, og rundt om i Sidecapellerne og i de store Gange kn\u00e6lede Folket. Den kongelige Familie var i Kirken, jeg saae Kongen bede med megen Iver; tre Pr\u00e6ster i Guldmors Dragt stode ved Alteret, og mange smaae Drenge, i r\u00f8de Kjoler med en hvid, kort Skjorte over, svingede R\u00f8gelseskarrene. Castraterne sang, det var ikke Mandens, men heller ikke Qvindens Stemme; det var underlige bl\u00f8de Moltoner; der laae noget saa dybt, veemodigt i deres Sang, som var det Hjertets hele L\u00e6ngsel, der udtalte sig i Toner; de gjorde et ganske forunderligt Indtryk paa mig, men jeg f\u00f8lte mig slet ikke glad.<\/p>\n

Ved Hovedalteret var en idelig Bev\u00e6gelse, som forstyrrede det h\u00f8itidelige Indtryk det Hele gjorde paa mig. Chordrengene kom og gik med store Lys, og Pr\u00e6sterne b\u00f8iede sig hvert \u00d8ieblik og ringede med deres S\u00f8lvklokke.<\/p>\n

Sveitsere i gule Kl\u00e6der, med store S\u00f8lvstokke, gik om i Gangene for at holde Rolighed og passe paa, at Bukkene vel bleve skilte fra Faarene. Folk kom og gik, men Alt skete meget stille. Jeg saae b\u00f8hmiske Koner og Piger, der vist havde v\u00e6ret paa Torvet med deres Vare, de kom ind i Kirken, med deres Kurv eller Byldt, kn\u00e6lede i Gangen, l\u00e6ste deres Rosenkrands og gik derpaa i st\u00f8rste Hast bort.<\/p>\n

I Capellerne kn\u00e6lede M\u00e6nd og Qvinder for Madonnas Billede, og i mangt et Ansigt saae jeg den inderligste Hengivelse og Tilbedelse. Solen skinnede gjennem Vinduerne og blandede sig underligt med Skj\u00e6ret af de mange Lys og den duftende R\u00f8gelse; der laae virkelig noget deri, som ved Musikkens Tonehav, snart fandt Vei til Hjertet.<\/p>\n

Kl. var Syv om Aftenen, da jeg med Dahl og de to unge Nordm\u00e6nd begav mig til Tieck; jeg skulde nu see og kjende den Digter, hvis aandelige Jeg, saa tidt og m\u00e6gtigt havde beskj\u00e6ftiget mig; jeg t\u00e6nkte ikke paa hans gestiefelte Kater og Prinds Zerbinus, hans deilige Alfeverden og de herlige Noveller, nei, Alt smeltede mig hen i Manden selv, i Tydsklands Tieck; den Mand, der staaer som Mester for en heel Skole, den romantiske Poesie, den Digter der staaer G\u00f6the n\u00e6rmest i Alder, V\u00e6rd og Beundring hos sine Landsm\u00e6nd.<\/p>\n

Det var intet stort V\u00e6relse vi kom ind i. Her sad Familien om Thebordet med en Deel Fremmede, meest Udl\u00e6ndinge. Jeg havde Ingemanns \u00bbOle Navnl\u00f8se\u00ab med fra Digteren selv, samt mine \u00bbPhantasier og Skizzer\u00ab. Dahl forestillede de to Nordm\u00e6nd og mig, som sine Landsm\u00e6nd, og Digteren hilste os venligt og b\u00f8d os velkommen; da jeg derpaa gav ham B\u00f8gerne og Ingemanns Brev, tog han mig venlig i Haanden, spurgte om det var mig, der havde skrevet \u00bbFodreisen\u00ab? og da jeg bejaede det, sagde han mig noget forbindtligt, b\u00f8d mig ret Velkommen i Tydskland og spurgte til Ingemann, som han holdt meget af. Hvilket Udtryk laae der ikke i hans Blik! aldrig har jeg seet et mere aabent Ansigt; hans Tone var saa godhjertig, og saae man ham ind i de store, klare \u00d8ine, maatte man ganske betroe sig til ham; det var ikke blot Digteren jeg elskede, Manden blev mig nu kj\u00e6r! ja saaledes havde jeg t\u00e6nkt mig ham, naar jeg l\u00e6ste Alferne; \u2013 men saa ofte har mine Dr\u00f8mme slaaet feil, at jeg undertiden atter t\u00e6nkte: i Virkeligheden er det maaskee, en stiv fornem \u00bbHofrath\u00ab, og dette vilde ganske have st\u00f8dt mig bort. Saaledes er ogsaa min Forestilling om G\u00f6the, og dette overvandt min Lyst til, at see den store Digter; hvem jeg t\u00e6nker mig h\u00e6ver sig herligst naar man seer ham, ligesom Kirketaarnene, i Afstand.<\/p>\n

Selskabet bestod ellers af Folk fra forskjellige Steder paa Kloden, her var een fra Amerika, en anden, der havde reist Verden rundt, her vare norske, tydske o.s.v., jeg var den eneste fra Danmark.<\/p>\n

Tieck elsker Holberg, som han har i en gammel tydsk Overs\u00e6ttelse, hvoraf han undertiden opl\u00e6ser og det ganske fortr\u00e6ffeligt! jeg h\u00f8rte ham denne Aften l\u00e6se anden Deel af Shakespeares Henrik den Fjerde. Han bruger, ikke at n\u00e6vne Personerne, naar han l\u00e6ser, men han spiller hver, saa at man strax h\u00f8rer hvem det er. Is\u00e6r de comiske Scener gav han ganske mesterlig, og det var umuligt andet, end lee over Falstaff og Madame Raskenfart.<\/p>\n

Da vi br\u00f8de op om Aftenen, bad Tieck mig, ofte at bes\u00f8ge sig, imedens jeg var i Dresden, og forberedede mig is\u00e6r paa den Nydelse, der endnu forestod mig med det sachsiske Schweitz og med Billedgalleriet; dette var uheldigviis tillukket, da Malerierne bleve arangerede paa nye, men Dahl havde lovet, n\u00e6ste Morgen at bringe mig derop, hvor dog de bedste Sager alt vare oph\u00e6ngte. Jeg sagde Tieck god Nat, Dahl viiste mig paa den rette Vei hjemad \u2013 det var den f\u00f8rste Dag i Dresden.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 X. Afreise. Meissen. Den f\u00f8rste Dag i Dresden. Dahl og Tieck. Efter et Ophold af tre Dage, forlod jeg det venlige Leipzig, hvor jeg havde l\u00e6rt at kjende flere, herlige Mennesker. I den dunkle Aften rullede vi forbi … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. X<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-30014","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30014"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30014\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}