{"id":30010,"date":"2012-10-31T17:30:16","date_gmt":"2012-10-31T16:30:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30010"},"modified":"2012-10-31T17:30:16","modified_gmt":"2012-10-31T16:30:16","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-xiii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30010","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XIII"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

XIII.<\/strong><\/p>\n

Berlin. Adalbert von Chamisso. Theatrene. Thiergarten.<\/strong><\/p>\n

Billedgalleriet. Reiseselskabet. Tre Dage af en Tyvekn\u00e6gts Liv.<\/strong><\/p>\n

Fuglen. Ende paa Reisen.<\/strong><\/p>\n

Med et Anbefalings-Brev fra vor \u00d8rsted bes\u00f8gte jeg Digteren Adalbert von Chamisso; han er, som bekjendt, en Franskmand af F\u00f8dsel, har v\u00e6ret Officeer, gjort siden, som Naturkyndig, en Reise Verden rundt, og er nu i Berlin ansat ved den botaniske Have. Jeg var meget begj\u00e6rlig efter at see ham, Forfatteren til Peter Schlemils wundersame Geschichte; jeg traadte ind og \u2013 Peter Schlemil selv stod levende for mig, idetmindste den selv samme Skikkelse, der staaer paa Kobberet i Bogen. En h\u00f8i mager Figur med lange, graae Lokker ned over Skuldrene, og med et aabent, godmodigt Ansigt; han var i en bruun Schlaffrock, og en Vrimmel af r\u00f8dmussede B\u00f8rn legede om ham. Med den inderligste Hjertelighed b\u00f8d han mig Velkommen, og jeg havde nu een Bekjendt i den fremmede By.<\/p>\n

Om Aftenen gav man i Operahuset Webers: Oberon; jeg var meget glad derover, og skj\u00f8ndt jeg fik mig en Plads til \u00bbgesperter Sitz\u00ab, var jeg dog een af de f\u00f8rste. Her var det jo, jeg ret skulde faae Idee om en Opera, see Decorationsmaleriet behandlet, som en Kunst for sig, og hvad Maskinerie kan v\u00e6re. Til Ouverturen raabte man Dacapo, Teppet rullede op, og medens den gjentoges paa ny havde man Leilighed til at betragte den pragtfulde Decoration og de nydelige Grupper. Oberon laae ikke her i en solid Seng, som hos os; nei, den hele luftige Hal var begroet med Lilier og i een af disse laae han i det gyngende B\u00e6ger, og rundt om i de andre Lilier stode smilende Genier, medens de mere voxne sv\u00e6vede om i lette, luftige Dandse. Enhver Decoration var saaledes et Kunststykke, ligesom ogsaa Arangementet af det Hele, men Maskineriet \u2013 mirabile dictu \u2013 Maskineriet var, i Forhold til Midlerne, slet. Jeg kalder det slet, at Skyerne blive paa Halvveien, saa Genierne maatte hjelpe dem paa Gled, at man, i den ellers herlige Havedecoration i 2den Act, hvor Luften var skuffende tro, kunde oven for Luft-Tepperne see lige ind paa Loftet, naar man sad paa anden B\u00e6nk, midt for i Parkettet. Den hele Luftbelysning var her saa herlig, man saae Stjernerne lidt efter lidt komme frem, bare Loftet ikke var kommet med, saa havde det v\u00e6ret velsignet! Med Forvandlingerne gik det ogsaa lidt galt, og i Havet ved Astrakan saae man en Maskinkarl gaae over Vandfladen, der frapperede mig meget, skj\u00f8ndt jeg kjendte dette Experiment her hjemme fra. Man sagde mig ellers, at det aldrig var gaaet saa uheldigt, som denne Aften, at Maskineriet her var et sand Kunstv\u00e6rk, \u2013 det var altsaa et Uheld denne Aften, men jeg kan dog ikke lade v\u00e6re at anf\u00f8re det; sligt kan altsaa dog finde Sted paa Berlins store Theater, hvor Midlerne ere saa m\u00e6gtige, hvad skulle vi da sige om vort lille, hvor disse n\u00e6sten ere ingen. En Madam Walker, f\u00f8dt Gehse, f\u00f8rste Sangerinde ved Hoftheatret i Dresden, spillede Rezia. Spillet \u2013 ja, jeg t\u00f8r ikke tr\u00e6de frem som Kritiker, men ved de fleste Sangerinder kan man nok, ved dette, s\u00e6tte et Sp\u00f8rgsmaalstegn. Hun neiede ogsaa paa tydsk Maneer hver Gang der blev klappet, og da hun ved Stykkets Slutning blev fremkaldt, var hun r\u00f8rt, \u2013 og det var vist naturligt, thi hun gav sig neppe af med at spille, hun sagde nogle Ord til os, om sin Taknemmelighed, og at hun kom snart igjen; dog hendes Sang var herlig. Hr. Bader spillede og sang Huons Parti; det er en smuk Mand, hos hvem jeg fandt baade Skuespilleren og Sangeren. En Pas de deux af Hr. og madam Taglioni, samt en af Mademoiselle St. Romain og Hr. Stullm\u00fcller gjorde, hvad man her hjemme kalder det: stormende Lykke, og de fortjente vist dette Bifald.<\/p>\n

Med Hensyn til Maskineri, gik det ellers heldigere i K\u00f6nigst\u00e4tisches Theater, her var jeg nogle Aftener efter, og saae \u00bbein grosses romantisches Zauberspiel von Adolph B\u00e4urle, mit neuen Decorationen und neuer Maschinerie\u00ab, betitlet: Lindane oder der Pantoffelmacher im Feenreich. Det var et sandt Miskmask af Ingenting, en Vandsuppe farvet med smukke Melodier, og pyntet ud med Decorationer, som Boller og Gr\u00f8nt. Jeg troer n\u00e6sten at have dr\u00f8mt noget lignende, idetmindste var her den l\u00f8se Sammenh\u00e6ng, som der s\u00e6dvanlig er i Dr\u00f8mme. Af Melodierne udm\u00e6rkede sig is\u00e6r en Gr\u00e6deduet, en Spindevise og et stort Syngenummer, der vist var sammensat af en 40 forskjellige Melodier af J\u00e6gerbruden, den Stumme, Don Juan o.s.v., som Mademoiselle Vio, et udm\u00e6rket Subject for Scenen, udf\u00f8rte. Jeg saae ellers her de to bekjendte Komikere, Schmelka og Spitzeder, hvoraf den sidste udf\u00f8rte \u00bbder Pantoffelmacher\u00ab, en \u00e6rlig Borgermand, der paa sin Bryllupsdag faaer et Brev, at hans F\u00e6tter ligger for D\u00f8den og ufort\u00f8vet maa komme til ham, men derpaa, i Reisen gjennem Skoven, hvor han, paa Kr\u00e4hwinkler Maneer, f\u00f8rer en Veiviser af Tr\u00e6 med sig, bliver opsnappet af en Fee, der faaer ham saa kj\u00e6r, at hun tilsidst giver ham sin Tryllestav, hvorved Tilskuerne da faae endeel. Decorationer og Forvandlinger at see, lige fra: \u00bbTivoli\u00ab, til en Dampvogn med Passagerer der seiler i Luften, og en heel Telt-Decoration, der springer ud af et B\u00e6ger.<\/p>\n

I det tredie Theater her, det egentlige, saakaldte \u00bbSchauspielhaus\u00ab, fik jeg den gamle Dewrient at see, som Onkel Brand, i et Lystspil af samme Navn, efter det Franske; med den st\u00f8rste Natur og Sandhed gav han denne Characteer, dette Bruushoved med det herlige Hjerte. Hans Udvortes, Spil og hele Costume gjorde et saa levende Indtryk paa mig, at det endnu er mig, som jeg l\u00e6nge havde levet med den gode Hr. Brand, som jeg i det virkelige Liv maatte have staaet i Forbindelse med ham; jeg kan ikke t\u00e6nke mig Dewrient i nogen anden Rolle, uden jo hans Onkel Brand maa skinne igjennem, og dog er dette ikke Tilf\u00e6ldet, han skal give sine Characterer megen Forskjellighed; Schylock i Shakespears: \u00bbKj\u00f8bmanden fra Venedig\u00ab, n\u00e6vner man, som hans f\u00f8rste Rolle.<\/p>\n

I en stor Stad er det saaledes ret behageligt, at der er flere Theatre at v\u00e6lge imellem, men naar der gives gode Stykker samme Aften paa dem alle, kan man ogsaa komme i Kamp med sig selv, thi mere end h\u00f8ist to St\u00e6der kan man jo da ikke gaae; dette f\u00f8lte jeg ret her en Aften; det franske Selskab gav, i \u00bbSchauspielhaus\u00ab, tre Vaudeviller af Scribe. 1) La d\u00e9vote; 2) la famille Riquebourg, og 3) Les premieres amours; i \u00bbCharlottenburg\u00ab spilledes Lystspillet: \u00bbder F\u00e4cher\u00ab og Possen \u00bbder Nasenst\u00fcber\u00ab; i \u00bbK\u00f6nigst\u00e4tisches Theater\u00ab \u00bbdas M\u00e4dchen aus der Feenwelt oder der Bauer als Million\u00e4r\u00ab, og i Operahuset havde de den ber\u00f8mte Ballet: \u00bbdie neue Amazone\u00ab. Hertil kom endnu, at Chamisso havde inviteret mig med sig til Thiergarten, hvor han vilde indf\u00f8re mig mellem Berlins skj\u00f8nne Aander; jeg stod virkelig, som Herkules paa Skilleveien og \u2013 – fulgte Chamisso. I Thiergarten fandt jeg ellers slet ingen vilde Dyr, det var alle tamme Berlinere, meget godmodige og venlige Mennesker. Her var foranstaltet en lille Fest i Anledning af Digteren Holtoys Hjemkomst fra Darmstad, hvor han havde holdt Opl\u00e6sninger, og hans Kone, der er engageret ved \u00bbK\u00f6nigst\u00e4tisches Theater\u00ab, havde givet Gj\u00e6steroller.<\/p>\n

La Motte-Fouqu\u00e9, Raupach, Clauren og Streckfuss vare alle paa Reise, ellers vilde jeg her have kunnet gjort deres Bekjendtskab, dog vare her endnu mange, hvem jeg ret gl\u00e6dede mig ved at tr\u00e6ffe sammen med. Jeg fik Plads mellem Chamisso og Zimroch, en ung Digter, der havde vakt megen Opm\u00e6rksomhed ved et politisk Digt: \u00bbdrey Tage und drey Farben\u00ab, for hvilket han var bleven sat ud af sit Embede, men n\u00f8d en almindelig Agtelse og ventede atter at blive indsat igjen. Her traf jeg ogsaa Digteren Hoffmanns Ven, den bekjendte Hitzig og gjorde Bekjendtskab med Wilibald Alexis (H\u00e4ring) der med megen Inderlighed talte om Danmark, og de glade Timer han der havde tilbragt hos Oehlenschl\u00e6ger. Det er en ganske egen, behagelig F\u00f8lelse, i et fremmed Land at h\u00f8re tale godt om sit F\u00e6dreland, da f\u00f8ler man f\u00f8rst ret, at man dog er Been af dets Been, og Kj\u00f8d af dets Kj\u00f8d, saa at enhver Roes og enhver Dadel, der gaaer paa dette, ogsaa synes at tilfalde os, der dog kun er en lille Deel deraf; dog det gaaer vel her som altid, man s\u00e6tter F\u00e6drenelandet i den ene V\u00e6gtskaal og sig selv i den anden.<\/p>\n

Aftenen foer hen, under Opl\u00e6sninger, Sang og Lystighed, havde jeg her eiet St. Peters-Briller eller von T\u00fctz\u2019s [*Note] Hoffmanns Meister-Floh [*] microscopiske Glas, hvorved man kunde see ind i Folk, hvad de t\u00e6nkte, da vilde dette Berliner Capitel blive det interessanteste i Reisen her mellem en Kreds af \u00bbKaloi kai Agathoi\u00ab; da ville vi see hvorledes der i et Hoved sp\u00f8gede en heel \u00bbLiebes Roman\u00ab, her et Bind nydelige SmaaDigte, der Politik, her Polemik, der \u2013 – \u2013 ja her var vel ogsaa et Hoved, som slet ingen Ting havde.<\/p>\n

Her var ellers meget, der ganske flyttede mig hjem i Danmark, is\u00e6r den inderlige Kj\u00e6rlighed, hvormed de n\u00e6vnede deres Konge, og hvis Skaal var een af de f\u00f8rste vi drak.<\/p>\n

F\u00f8rst sildig ud paa Aftenen skildtes vi ad. Natten bragte S\u00f8vn og Hvile, og den n\u00e6ste Dag nye Ting, jeg endnu ikke havde seet.<\/p>\n

Museet staaer kun aabent visse Dage om Ugen, men for Fremmede tilst\u00e6des der til enhver Tid Adgang, naar de kun vise Castellanen deres Pas. Bygningen har noget imponerende for \u00d8iet, en h\u00f8i Trappe indtager n\u00e6sten den hele Fa\u00e7ades Bredde, Colonner og Buer reise sig smukt der oppe, hvor man tr\u00e6der ind i en Rotunde, ziret med Antikkere, en Suite af V\u00e6relser aabne sig med disse herlige Alderdoms Levninger. Smag og Elegance udm\u00e6rker det Hele. En Trappe h\u00f8iere tr\u00e6der man ind i det store med kongelig Pragt udnyttede Billedgallerie.<\/p>\n

I\u00f8vrigt fandt man her Malerier af de f\u00f8rste Mestere, kun var det mig paafaldende, den M\u00e6ngde af h\u00e6slige Ideer jeg her fandt udf\u00f8rt. Saaledes var der af Jeronimus Bosch tre sammenh\u00e6ngende Stykker, der forestillede: Skabelsen, Dommedag og Helvede, hvor Dommedag fremviiste saa f\u00e6le Billeder, at jeg ikke gider udpege dem i deres hele V\u00e6mmelighed. Jeg st\u00f8dte paa flere end et Christus-Hoved af Hughe van d\u2019Goes, der vistnok kunne gj\u00e6lde for Mesterstykker, som grebne lige ud af Naturen, men her var den udf\u00f8rt indtil \u00c6kelhed. Tornekronen var trykket Forl\u00f8seren dybt ind i Hovedet, saa de store Bloddraaber tr\u00e6ngte frem; enhver Aare var svulmet, L\u00e6berne selv sorteblaae, og tunge Sveddraaber laae, i v\u00e6mmelig Naturlighed, over det hele Ansigt. Det havde mig noget Opr\u00f8rende. Det er det poetiske i Smerten, Maleren skulde udtrykke, ikke det prosa H\u00e6slige! \u2013 jeg kan ikke glemme de f\u00e6le Billeder; de staae mig endnu langt mere levende, end Guido Reni\u2019s \u00bbFortuna\u00ab; van Dycks \u00bbden hellige Aands Sendelse\u00ab, og Michel Angelo\u2019s \u00bbChristi Begravelse\u00ab, jeg her saae.<\/p>\n

Fem Dage i det store Berlin flyve hen som en Nysen, man veed kun i Grunden, det begyndte og fuldendte.<\/p>\n

Chamisso var den sidste jeg sagde Levvel! F\u00f8r vi skildtes ad, skrev Digteren mig dette lille Impromtu til Erindring, som jeg her vil hefte til mit Skyggebillede af Berlin.<\/p>\n

\u00bbO, lasset uns in dieser d\u00fcstern, bangen Zeit,
\nWo hochanschwellend donnernd der Geschichte Strom
\nDie starre, langgehegte Eisesdecke sprengt,
\nDas neue Leben unter Tr\u00fcmmern bricht hervor,
\nUnd sich in St\u00fcrmen umgestalten will die Welt;
\nO, lasset uns, ihr Freunde, \u2013 rings verhallt das Lied,
\nUnd unserm heitern Saitenspiele lauscht kein Ohr, –
\nDennoch die G\u00f6ttergabe des Gesanges treu
\nIm reinen Busen h\u00e4gen, wahren; dass vielleicht
\nWir, hochergraute Barden, einst die Sonne noch
\nMit Hochgesang begr\u00fcssen, welche, das Gew\u00f6lk
\nZerteilend die verj\u00fcngte Welt bescheinen wird!
\nProphetisch, Freunde, bring\u2019 ich dieses volle Glas
\nDer fernen Zukunft einer andern Liederzeit\u00ab.<\/p>\n

Hjemveien gik gjennem Brandenborger-Thor, jeg kastede et Levvel til Seirens Gudinde, der med sine stolte Malmheste havde seet ganske andre Scener end jeg. I sine unge Dage skal hun have v\u00e6ret stillet saaledes, som om hun kj\u00f8rte ud fra Berlin, men da hun virkelig gjorde Alvor af det, og tog endogsaa lige til Paris, lod man hende transportere tilbage og opstille med Ansigtet ind imod Byen, og det er vist ogsaa bedre, at Seiren drager ind i en By, end den skal drage ud af den.<\/p>\n

Mit Reiseselskab bestod denne Gang af en Bager, to M\u00f8llerb\u00f8rn, det vil sige en han og en hun, den sidste kunne vi kalde \u00bbdie sch\u00f6ne M\u00fcllerinn\u00ab; desuden var der en gammel Gouvernante, og en \u2013 ja, enten var det en \u00e6gte Skr\u00e6dder, eller en u\u00e6gte Poet, maaskee begge Dele tilsammen.<\/p>\n

Solen br\u00e6ndte som Ild, og Egnen begyndte hiin Side Spandau at vende sin slidte Side udad; det var som vi kj\u00f8rte over et Landkort, saa flad laae det Hele, ja tilsidst kr\u00f8b den skj\u00f8nne Natur ind i et Gr\u00e6sstraae, der hist og her pippede frem. Bageren, som leed uhyre af Hede, og Frygt for Cholera, pustede og st\u00f8nnede. Han f\u00f8rte en 5 \u00e0 6 Flasker Viin med, hvorpaa var noget, han kaldte Choleradraaber, og som han t\u00f8mte den ene efter den anden, f\u00f8rst gav han sig til at jodle af Fortvivlelse, det klang som et radbr\u00e6kket Jammersskrig, tilsidst, da Flaskerne bleve mere luftige, blev han ogsaa ganske poetisk og gav sig til at declamere, det var nogle \u00bbfrygtelige Digte\u00ab om D\u00f8den, Satan og den hvide Kone. Alt gik i een Tone.<\/p>\n

Nu kom Solen ind i Vognen med, for at see paa denne Herlighed, Veien begyndte at st\u00f8ve, saa at vi maatte tr\u00e6kke Vinduerne op; der sadde vi nu, sex Sj\u00e6le i sex et halvt Legeme, thi Bagerens kunde godt gj\u00e6lde for halvandet. Han kom i Affekt, de klare Vanddraaber tr\u00e6ngte frem i hans Ansigt, hans Nabo, den unge poetiske Skr\u00e6der, sad bleg af Varme og sagde ved hvert Vers: \u00bbj\u00f6ttlich!\u00ab Den gamle Gouvernante saae saa fornem ud og lugtede i et v\u00e6k til en Citron, medens jeg fors\u00f8gte paa alle Maader at str\u00e6kke mine arme Been, som jeg borede ind mellem \u00bbdie sch\u00f6ne M\u00fcllerinn\u00ab og hendes Broder, der sov og nikkede i S\u00f8vne, som to Koblommer paa Marken naar det bl\u00e6ser lidt. Bageren tog det for Bifaldsnik, og h\u00e6vede Stemmen endnu st\u00e6rkere, da foer der et kulsort Hoved, med Bj\u00e6f og Skrig, ud af Gouvernantens Sypose, her var hendes Hund gjemt, da ingen Hunde maae komme i Vognen, den havde forholdt sig rolig den lange Tid forud, men tabte nu Taalmodigheden; den gav nogle Bj\u00e6f, saa de sovende S\u00f8dskende, og vi andre halvd\u00f8de foer op i Vognen og joge alle Hovederne ind i det store N\u00e6t, der hang under Loftet med vore Stokke, Paraplyer og andre Smaasager. \u00bbDie sch\u00f6ne M\u00fcllerinn\u00ab havde ogsaa stukket et stort Papir derop med hvidt Puddersukker, der nu br\u00f8d l\u00f8s, og over\u00f8ste den arme Bager, der i Ansigtet saae ud som et levende Kildev\u00e6ld. Til Lykke vare vi t\u00e6t ved en By, jeg troer, Peesin, her fandt han da Tr\u00f8st og vi andre Pr\u00e6limin\u00e6rerne til at hvile sig, det vil sige, fik sat os ned, saa bl\u00e6ste Postillonen, og vi stuvedes igjen ind i vort vandrende F\u00e6ngsel. Bageren talede nu ikke l\u00e6nger i Vers, men ved Idee-Association kom han fra Gouvernantens Hund til G\u00f6thes Faust, hvor is\u00e6r Hunden havde v\u00e6ret forbandet god; han havde seet dette Stykke i Berlin, og satte det ligesaa h\u00f8it, som Rollas D\u00f8d, der var hans Favorit-Stykke, thi han havde engang i sin Ungdom v\u00e6ret med i det, som en Vildmand. \u00bbDie sch\u00f6ne M\u00fcllerinn\u00ab og jeg underholdt os med at tale om de forskjellige Slags Oste, og jeg steg temmelig i hendes Agtelse, da jeg l\u00e6rte hende Maaden at tilberede fyensk Skj\u00f8rost. Det gik imidlertid fort i susende Galop, og hver Gang jeg tittede ud af Vognen, saae jeg hvidt Sand og sorte Granskove.<\/p>\n

Ogs\u00e5aa Skr\u00e6dderen saae ud af Vinduet, og da vi just kom forbi en stor Tidsel, der her stod som et Frugtbarhedens Symbol, lispede han, med et Blik paa Bageren, som han vilde vise sit Bekjendtskab til Literaturen:<\/p>\n

\u00bbR\u00f6slein, R\u00f6slein, R\u00f6slein roth,
\nR\u00f6slein auf der Heide\u00ab.<\/p>\n

Men standsede derpaa meget forlegent, og saae ned paa sit Lommet\u00f8rkl\u00e6de, som han legede med, idet han formodentligt frygtede, at Bageren skulde ansee dette Udbrud for en Alusion paa sig, thi han sad ogsaa her i Sandet, med et Ansigt r\u00f8dt og rundt, som en \u00bbR\u00f6slein roth, R\u00f6slein auf der Heide\u00ab.<\/p>\n

Vi kj\u00f8rte bestandigt fremad; det var som et evigtgr\u00f8nt Stykke Cattun, med hvide Pletter, var udsp\u00e6ndt i Karretvinduet, ingen Afvexling i den hele Egn. Gud give jeg nu havde sidste Act af: \u00bbdrey Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab, som jeg gik fra, den kunde have gjort godt her. Vi kom forbi et Sted, hvor der i gamle Dage havde staaet en Galge, men dette Phantasiestykke var da ogsaa borte, jeg maatte da selv til at skabe, og saaledes fremstod:<\/p>\n

Tre Dage af en Tyvekn\u00e6gts Liv.
\nDen f\u00f8rste Dag \u2013 jeg husker det godt!
\nDet var paa Marken, foran et Slot,
\nMan h\u00e6ngte Een i en Galge der;
\nOg det var min Fader, denne her.
\nMin Moder man ind i Hullet jog,
\nMen dirke hun kunde det selle Skrog,
\nHun l\u00f8b til Skoven, mig tog hun med,
\nOg vi kom begge ret godt afsted.
\nDen Gang var jeg kun en Unge.<\/p>\n

Den anden Dag \u2013 ja Tiden jo gaaer!
\nDa var jeg saadan en nitten Aar.
\nJeg blev forlibt \u2013 jeg var ei klog!
\nN\u00e6r havde jeg blevet et \u00e6rligt Skrog.
\nHvad Kj\u00e6resten vilde, det vilde jeg med,
\nMen hun gjorde Nar af min Kj\u00e6rlighed,
\nHun var som de andre af Evas Sl\u00e6gt,
\nJeg blev da igjen en Tyvekn\u00e6gt,
\nOg det skal jo nogen v\u00e6re!<\/p>\n

Den tredie Dag \u2013 ih nu, lad gaae!
\nJeg maa vel sl\u00e6gte min Fader paa.
\nAf Sult min Moder forl\u00e6ngst gik bort,
\nMen jeg, jeg gj\u00f8r det nu mere kort –
\nLidt h\u00f8it jeg hele mit Liv har t\u00e6nkt,
\nNu kommer jeg h\u00f8it \u2013 nu bliver jeg h\u00e6ngt.
\nMaaskee min Kj\u00e6reste seer herpaa,
\nHun er her med Manden og alle de Smaae,
\nAt see hvor Tyven kan dingle!<\/p>\n

Den dunkle Nat bragte os da et Eventyr, eller rettere, en comisk Scene, kun Skade, at den var mere dramatisk end episk, og altsaa ikke saa godt lader sig fort\u00e6lle, som udf\u00f8re. Udenfor en af de smukke to Etages Gj\u00e6stgivergaarde, med riflede Piller i Muren og smukke Fa\u00e7ader, man finder paa Veien mellem Berlin og Hamborg, holdt vi stille for at skifte Heste. Vi stege alle, paa Gouvernanten og hendes Skj\u00f8dehund n\u00e6r, ud af Vognen, for at vederqv\u00e6ge os i den pyntelige Gj\u00e6stestue. Den gamle Dame faldt imidlertid i S\u00f8vn, dr\u00f8mte maaskee om sin gr\u00f8nne Ungdom, da ogsaa hun var en Rose, thi enhver Hyben har jo v\u00e6ret denne Blomst. Endelig vaagner hun, der ere ingen uden hun og Hunden i Vognen, hun stirrer ud, alt er m\u00f8rkt og d\u00f8dsstille, intet Lys skinner gjennem Vinduerne paa Gaarden. Hestene er sp\u00e6ndte fra Vognen, ingen Mennesker ere herude, hun udst\u00f8der et Skrig, man er reist bort og har glemt hende, midt i det preussiske Sand, ene sidder hun her midt paa Landeveien, i den m\u00f8rke Nat!<\/p>\n

Vi vare alle inde i Gj\u00e6stev\u00e6relset der vendte ud til den modsatte Side af Huset, der var ikke bleven sp\u00e6ndt for endnu, eftersom vi skulde hvile her endnu nogle Minuter; vi h\u00f8rte Skriget og foer nu alle ud af Huset for at hj\u00e6lpe, vi styrtede til Karreten, reve D\u00f8ren op; men nu blev hendes Skr\u00e6k st\u00f8rre, thi hun troede at det var nogen, der vilde overfalde hende. Hun skreg, Hunden gj\u00f8ede, og vi raabte hverandre i Munden, for at faae en Forklaring, som det da ikke blev saa meget let at erholde.<\/p>\n

Snart rullede vi igjen afsted! \u2013 De preussiske Veie ere herlige, det er, som kj\u00f8rte man paa et Stuegulv.<\/p>\n

Endelig kom vi da til Mechlenburgs Gr\u00e6ndse! Landet her er en smilende Oase, midt i \u00d8rkenen. Her saae vi atter ordentlige Tr\u00e6er, Ege og B\u00f8ge; Kornet b\u00f8lgede paa Marken; jeg dr\u00f8mte mig midt i Sj\u00e6lland.<\/p>\n

Ludwigsl\u00fcst med sit Slot, sin store Have og de brede Alleer laae for os. Et Vindue stod aabent i Gj\u00e6stgivergaarden, hvor vi droge ind, en Spurv satte sig paa det, og qviddrede lystigt \u2013 jeg veed ikke hvad, men baade Fuglen selv, og Organet jeg h\u00f8rte, forekom mig bekjendt, det var bestemt den samme lille Person, der den sidste Morgen jeg var i Danmark qviddrede udenfor mit Vindue, men som jeg den Gang heller ikke forstod.<\/p>\n

Ved Lauenborg var uhyre Sandbanker, og atter Sandbanker! det saae ud, som Havet nyligt var skyllet bort og havde efterladt disse. Snart var Veien saa bred, at den ikke selv vidste hvor den egentlig endte, snart l\u00f8b den ind mellem disse hvide Bjerge, hvor Vognen sank dybt i og kom n\u00e6sten ikke af Stedet. Bet\u00e6nk desuden, at det var Maaneskin, og at vi ikke saae eller h\u00f8rte til et levende V\u00e6sen udenfor os. Som sagt, jeg vilde male dette, jeg vilde male Hamborg og L\u00fcbeck paa Tilbagetouren, nu jeg er kommen i Ro, indenfor Kj\u00f8benhavns Volde, men idet jeg griber Pennen, sidder igjen den lille Fugl udenfor Vinduet og qviddrer, ligesom f\u00f8r jeg reiste bort, og som den qviddrede i Ludwigsl\u00fcst. Jeg troer endogsaa den siger det selvsamme; det er nu tredie Gang. Det maa v\u00e6re en Recensent, for han s\u00e6tter mig i slet Humeur! Der komme altsaa ingen Skyggebilleder flere, ikke engang af det herlige Hav, der heller ikke var i godt Humeur, da jeg tog hjem, men det kl\u00e6dte det godt, dette m\u00f8rke Blik, den raske Kuling, der greb i Seilet, og hvirvlede den sorte R\u00f8gst\u00f8tte op i Luften; Kj\u00f8benhavns Taarne h\u00e6vede sig foran os, de saae mig saa spidse, saa satiriske ud, som vare de et Billede paa de Penne, der maaskee ville kradse paa mine Skyggebilleder.<\/p>\n

Mangen lille Fugl, der synger i Skoven, vilde sikkert, dersom den saaledes skulde staae Skoleret hver Gang den sang, snart tie og s\u00f8rge sig ihjel bag de gr\u00f8nne H\u00e6kke, men Digteren \u2013 –<\/p>\n

Ei Roes, ei Dadel standse maa hans Flugt,
\nVed Storm og Solskin bliver Blomsten Frugt!<\/p>\n

Afsnit:<\/strong> 1<\/a> 2<\/a> 3<\/a> 4<\/a> 5<\/a> 6<\/a> 7<\/a> 8<\/a> 9<\/a> 10<\/a> 11<\/a> 12<\/a> 13<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 XIII. Berlin. Adalbert von Chamisso. Theatrene. Thiergarten. Billedgalleriet. Reiseselskabet. Tre Dage af en Tyvekn\u00e6gts Liv. Fuglen. Ende paa Reisen. Med et Anbefalings-Brev fra vor \u00d8rsted bes\u00f8gte jeg Digteren Adalbert von Chamisso; han er, som bekjendt, en Franskmand af … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XIII<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-30010","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30010","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30010"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30010\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30010"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}