{"id":30008,"date":"2012-10-31T17:28:17","date_gmt":"2012-10-31T16:28:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30008"},"modified":"2012-10-31T17:28:17","modified_gmt":"2012-10-31T16:28:17","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-xii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30008","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XII"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

XII.<\/strong><\/p>\n

Vandring ind i B\u00f6hmen. Tilbagereisen over Pirna.<\/strong>
\nSonnenstein. De sidste Dage i Dresden.<\/strong><\/p>\n

Ved det tidlige Daggry vare vi alle paa Benene igjen; Natleiet havde vel ikke v\u00e6ret det bedste, men dog upaaklageligt. \u00bbH\u201ctel de Kuhstall\u00ab, om man kan kalde det saaledes, er meest opreist af raae Planker; der blev redet os en Familieseng midt paa Gulvet, en stor Klippe ragede, som en Skorsteen, ind igjennem V\u00e6relset, hvor vi, i vore Kl\u00e6der, sov Side om Side, medens Damerne vare puttede op paa Loftet i en lignende Seng. Fuglene qviddrede lystigt, men de havde vistnok ogsaa sovet bedre, end vi, idetmindste havde de den Seng, de vare vante til. Taage-Skyerne hang den hele Natur som S\u00f8vn i \u00d8inene, saa den heller ikke saae meget forn\u00f8iet ud. Endelig br\u00f8d da Solen igjennem, men jeg var ganske tr\u00e6t af de evige Gran-Skove, der selv i den bedste Belysning, saae mig saa kolde og stive ud. Veien gik over Basaltstykker, i en bestandig Zikzak opad; vi kom saaledes til \u00bbkleine Winterberg\u00ab. Her skal Kurfyrst August af Sachsen 1558 have forfulgt en m\u00e6gtig Hjort indtil den yderste Rand af Klippen; Kurfyrsten stod paa den smalle Sti under Fjeldet, Dyret derimod herovenfor, forfulgt af Hundene; det var i Begreb med at springe ned paa ham, og da maatte han styrte ned i den dybe Afgrund; der var kun et Middel til Frelse, at skyde Dyret; han lagde an og var lykkelig. S\u00f8nnen lod siden efter oprette, paa dette Sted, et Jagthuus, der endnu staaer, og hvis Tag er prydet med dette Dyrs Takker.<\/p>\n

Efter en noget tr\u00e6ttende Vandring, holdt da Grantr\u00e6erne op og vi stode mellem gr\u00f8nne, herlige B\u00f8ge; rundt om sprang Kilder frem i den frodige Jordbund, endnu nogle Skridt, og vi stode 1780 PariserSkridt over Havfladen. Hvilken Uendelighed laae der rundt omkring os! Dybt nede i den skovbegroede Afgrund slyngede Elben sig, som et smalt Baand, der tabte sig ved Dresden, hvis Kupler og Taarne h\u00e6vede sig foran Meissens blaalige Bjerge. Herligst var det dog imod B\u00f6hmen; aldrig har jeg t\u00e6nkt mig dette dunkelblaae Skj\u00e6r ved Bjergene! som et forstenet Hav laae de for mig, og ude i den fjerne Horizont, rejste sig \u00bbRiesengeberge\u00ab med deres Snee, som et luftigt Skyland, hvor man \u00f8inede til Colmberg, skj\u00f8ndt der ligge fire og tyve Mile imellem. Tunge Skyer gik hen ad Bjergenes Side, hist laae et Parti ganske i Skygge, medens et andet h\u00e6vede sig i det klare Solskin. Ogsaa i mit Hjerte skinnede Solen, medens tunge Skyer fore hen over denne indre Verden. Der ligger noget m\u00e6gtigt Gribende i, saaledes at overskue et stort Land; hvor mangt et Hjerte banker ikke af L\u00e6ngsel eller Gl\u00e6de, dybt dernede i Dalen, hvor mangen en Taare falder ikke br\u00e6ndende heed, h\u00f8it over Skyen paa de stolte Bjerge! Kunde man l\u00e6se i Hjertet paa den fremmede Mand, der sidder hist mellem Lyngen, hvilken idyl eller Epos vilde man da finde! han seer ned paa det venlige Landskab under de vilde Fjeldmasser, og paa de b\u00f8lgende Skyer, der snart skjule, snart aabne sig, og vise dette Fredens Paradiis.<\/p>\n

H\u00f8it paa Bjerget hvor Skyerne gaae,
\nHvor de sorte Graner staae,
\nHvor Kilden risler fra Fjeldets Stene,
\nSidder jeg ene;
\nSnart er Fjeldet en \u00d8.
\nSkyerne staae, som en uhyre S\u00f8.
\nNu skilles de her
\nOg i Sollysets Skj\u00e6r,
\nSeer jeg dernede den gr\u00f8nne Vang.
\nDer var jeg engang,
\nDer, hvor Fuglene slaae,
\nHvor de brune Hytter staae,
\nHvor R\u00f8gskyer, blaalige hvide,
\nHvirvle ad Bjergets Side.
\nEt Hjem fandt jeg der,
\nJeg fandt en Hjertenskj\u00e6r.
\nTanke og Sj\u00e6l f\u00f8lte jeg br\u00e6nde
\nEne for hende.
\nHun elskede mig \u2013 hun var tro,
\nTro \u2013 derfor skildtes vi to.
\nHun var Brud \u2013 dernede de bygge
\nI Hytten, hist hvor Egene skygge,
\nHvor R\u00f8gskyer hen over Toppene b\u00f8lge.
\nHun sin Tanke maa d\u00f8lge,
\nHun t\u00f8r ei t\u00e6nke paa mig.
\nDog dr\u00f8mmer Hjertet kun Dig!
\nSynd jeg dynger paa Synd i min Smerte.
\nDu kun boer i mit Hjerte,
\n– O du Skyernes b\u00f8lgende Hav,
\nSkjul mig min Kj\u00e6rligheds Grav!<\/p>\n

Tidt kan en enkelt Melodie, vi kun h\u00f8re eengang, gj\u00f8re et saa m\u00e6gtigt Indtryk paa vor Sj\u00e6l, at den midt under vor Verdens Travlhed, synes at tone for os igjen, uden at vi derfor kan synge den h\u00f8it, i hvor levende den bruser gjennem vort Indre; saaledes gaaer det mig ogsaa med de herlige Natur-Scener, det Tonestykke, fremtraadt i Farver med Lys og Skygge, jeg l\u00e6rte at kjende paa nogle Timers Vandring i de b\u00f6hmiske Bjerge. Det gjorde maaskee ogsaa meget, at det her var det sydligste Parti, jeg skulde faae at see; at jeg, efterat have v\u00e6ret her, bestandigt vendte hjem ad mod Norden. I den deiligste Solbelysning ligger det hele Landskab i min Erindring, jeg seer levende hvert Punkt, og som de svundne Melodier, toner det ofte gjennem min Sj\u00e6l, uden jeg derfor ret kan udtale det i Toner og Sang. Jeg seer den store Plet i Skoven, med de omhuggede Graner, hvor man sagde os, at nu traadte vi over Gr\u00e6ndsen; jeg seer den solbr\u00e6ndte B\u00f6hmerpige, med det hvide Kl\u00e6de om Hovedet og de bare F\u00f8dder, vi m\u00f8dte i den m\u00f8rke Granskov; og nu det vilde Fjeldparti: \u00bbPrebischthor\u00ab; hvor vi stode under den stolte Klippebue, som den m\u00e6gtige Naturaand, kj\u00e6kt havde hv\u00e6lvet over vort Hoved. Jeg seer de uoverseelige sorte Skove dybt under os, og de fjerne Bjerge med deres Snee, som de st\u00e6rke Solstraaler belyste. \u00bbKun ned i denne Dal, og saa ikke l\u00e6nger!\u00ab t\u00e6nkte jeg, \u00bbog dog aabne sig bag hine Bjerge en endnu skj\u00f8nnere Dal, hvor man \u00f8iner Tyrols Gr\u00e6ndse, hvor man alt indaander Italiens Luft paa de h\u00f8ie Bjerge. Kun ned i denne Dal, og da hjemad \u2013 hjemad imod Norden, for maaske aldrig at vende her tilbage! aldrig see Bjergene mere med deres sorte Skove, h\u00f8it i de hvidblaae Skyer.<\/p>\n

Havde jeg v\u00e6ret ene her mellem Fjeldene, jeg havde da turdet gr\u00e6de, og der vilde da vist have vaagnet Billeder, fra Hjemmet, i mit Hjerte, der igjen havde forsonet mig med Verden. Vi l\u00f8be ned ad den steile Bjerg-Skraaning, hvor Stien slyngede sig i store Bugter; gjennem \u00bbdie heiligen Hallen\u00ab, et romantisk Fjeldparti under Bjerget, kom vi til den brede Landevei her i Skoven, b\u00f6hmiske B\u00f8nder kj\u00f8rte forbi, store st\u00e6rktbyggede Stude trak Vognene, Skoven gjenl\u00f8d af \u00d8xeslag, vi kom forbi flere Br\u00e6ndehuggere, der under Sang og Trallen f\u00e6ldede Tr\u00e6er. B\u00f6hmerne havde et medf\u00f8dt Hang til Musik, n\u00e6sten hver Bonde spiller Violin eller bl\u00e6ser Fl\u00f8ite. Dette alene gj\u00f8r mig Folket kj\u00e6rt, thi hvem der elsker Musik, maa ogsaa have et aabent og godt Hjerte. Tonerne ere dog den Irisbue, der forbinder Himlen med det Jordiske. Farve, Tone og Tanke ere dog i Grunden det store Alts Treenighed. Det Jordiske udtaler sig i Potensen af de forskjellige Farver, og disse aabenbare sig igjen, aandigt, i de m\u00e6gtige Toner, der atter gjemme N\u00f8glen til Hjertets dybeste Gjemme! det er ene Tonerne, der m\u00e6gte at l\u00f8se de dybe Tanke-Gaader, der tidt v\u00e6kkes i vor Sj\u00e6l.<\/p>\n

Vi kom forbi et lille venligt Huus med r\u00f8dmalet Tr\u00e6v\u00e6rk og Viinranker op ad Muren; der sad en lille solbr\u00e6ndt Dreng, med s\u00f8lvhvidt Haar, og \u00f8vede sig paa en gammel Violin, maaskee bliver denne Lille engang en stor Virtuos, frapperer Verden ved sit Spil, beundres og h\u00e6dres, medens en hemmelig Orm gnaver ham alle de gr\u00f8nne Blade af Livets Tr\u00e6.<\/p>\n

Skoven tabte sig imidlertid mere og mere, Veien l\u00f8b imellem vilde Klippev\u00e6gge, en lille Flod bidrog til at give det hele Parti Afvexling, Vandm\u00f8lle laae ved Vandm\u00f8lle, hvor store Planker og Stene bleve savede igjennem; paa flere Steder fandt vi, til Overgang over Floden, kun et lille Br\u00e6t, der var uden R\u00e6kv\u00e6rk. Endelig traadte vi ind i den b\u00f6hmiske Gr\u00e6ndseby \u00bbHirniskretschen\u00ab.<\/p>\n

Alt, rundt om mig, havde en ganske nye Characteer! det Hele bar et fremmed, eiendommeligt Pr\u00e6g; jeg seer endnu saa levende, under de guulgraae Klipper med det gr\u00f8nne Krat, de nette, r\u00f8dmalede Huse, med deres Tr\u00e6-Altaner, h\u00f8ie Trapper og R\u00e6kv\u00e6rker, Christus-Billedet, eller Madonna, over D\u00f8ren, der, i hvor slet de vare malede, dog gav mig det Hele et interessant Anstr\u00f8g. Jeg seer endnu de mange Koner, de muntre Piger og Drenge, der stode med n\u00f8gne F\u00f8dder ved Flodbredden og trak med lange St\u00e6nger de store Br\u00e6ndestykker, der fl\u00f8de i Vandet, op paa Land. Jeg seer den gamle guulbrune B\u00f6hmerkone ved den aabne Rude, der hilsede os i den hellige Joseph og Marias Navn. Jeg seer det underlige, brogede Billede med de friske Blomsterkrandse, der midt paa Torvet, hvor en gammel Bonde kn\u00e6lende l\u00e6ser sit Ave Marie, og hvor den smukke, unge Pige gaaer forbi, neier dybt og gj\u00f8r Korsets Tegn.<\/p>\n

Det var Billedet af den hellige Nepomuck, B\u00f6hmernes Skytspatron, jeg her saae. Det var mig ellers ganske underligt at t\u00e6nke, at jeg nu var i et Land, hvor jeg gjaldt for en Kj\u00e6tter. Den catholske Kirke i Dresden med sine Ceremonier og sin Kirkemusik, flyttede mig ikke saa n\u00e6r den pavelige Stol, som dette Helgenbillede i den frie Natur, og den gamle Kones catholske Hilsen.<\/p>\n

Vi gik et Stykke langs Elben, hvor vi st\u00f8dte paa \u00f8sterrigske Gr\u00e6ndse-Soldater; de sang af \u00bbden Stumme i Portici\u00ab, og den bekjendte Melodie fik mig til at dr\u00f8mme mig n\u00e6rmere Hjemmet, end jeg her var. Tre b\u00f6hmiske Roerkarle ventede med en Gondol, der igjen skulde f\u00f8re os tilbage til Sachsen. Vinden bl\u00e6ste i Seilene; Bjerge med Skove reiste sig paa begge Sider, vi kom forbi flere, st\u00f8rre Skibe, med T\u00f8mmer og Planker, dybt inde fra B\u00f6hmen; vi saae t\u00e6t ved Elbbredden et stort Steenbrud, der har Interesse is\u00e6r for Danske, da der her skal v\u00e6re brudt Stene til Christiansborg Slot. Ikke langt herfra reiste sig, ud over Stien, der l\u00f8b langs med Elben, et Fjeld, der i Afstand, af Naturen, dannede ganske forunderligt, Ludvig d. XVI. B\u00fcste, og havde ogsaa Navn herefter; der var det hele Udtryk i Ansigtet, og den store Alonceparyk hang rundt om det kj\u00e6mpem\u00e6ssige Hoved; kom man t\u00e6t under Klippen, da blev det Hele utydeligt, og man saae kun de vilde Fjeldstykker oven paa hinanden, med gr\u00f8nne Buske i de dybe Kl\u00f8fter.<\/p>\n

Ved Schandau stege vi i Land, for samme Aften at v\u00e6re i Dresden; men vi havde endnu et Fjelparti at bes\u00f8ge, det bekjendte Lilienstein. Lodrette reiste sig de stolte Klippeblokke, vi stode alt ved deres Fod, under de gamle Linde, der ogsaa tilb\u00f8d deres Skygge for Friedrich II. En M\u00e6ngde Fodstier krydsede hinanden, snart sank vi ned i det dybe Sand, snart maatte vi stige n\u00e6sten lodret op af Trin, der vare huggede ind i Klippen. Over et gabende Sv\u00e6lg laae der en lille Tr\u00e6broe, Stien bugtede sig meer og meer, endelig stode vi da paa den \u00f8verste Spids, der er en stor Flade, af n\u00e6sten hele Klippens Omkreds, begroet med Gran og Fyr. Hvilken herlig Udsigt har man ikke herfra ud over Schandau til de b\u00f6hmiske Bjerge! Dybt nede, mellem de solbelyste gr\u00f8nne Enge l\u00f8b Elbfloden, og paa hiin Side viiste sig Flekken K\u00f6nigstein under det stolte Fjeld, hvorpaa selve Festningen ligger.<\/p>\n

En lille Sti, langs med Elben, under de h\u00f8ie Klippev\u00e6gge, f\u00f8rer ned imod Pirna. Det h\u00f8ie Bjergslot Sonnenstein, nu en Daare-Anstalt, h\u00e6vede sig p\u00e5 den anden Side Floden.<\/p>\n

En ganske underlig F\u00f8lelse maa gribe Enhver ved et Bes\u00f8g indenfor disse Mure, der indeslutter en Verden for sig, en Verden, der er revet ud af sin naturlige Bane, hvor derfor den livsgr\u00f8nne Spire sammenkrymper eller udvikler sig til en aandelig Vanskabning. Phantasien, denne Livets bedste Cherub, der tryller os et Eden i \u00d8rkenens Sand, der l\u00f8fter os paa sine st\u00e6rke Arme over den dybeste Afgrund, over det h\u00f8ieste Bjerg, ind i Guds herlige Himmel, er her en frygtelig Chim\u00e6re, hvis Medusa-Hoved forstener Fornuftens Tanke, og aander en magisk Kreds om det ulykkelige Offer, der da er tabt for Verden.<\/p>\n

Seer Du det lille, fiirkantede V\u00e6relse med det jerngittrede Vindue h\u00f8it oppe? Midt i Halmen, paa Gulvet, sidder den n\u00f8gne Mand, med det sorte Skj\u00e6g og med en Straaekrands om Hovedet, den er hans Krone; en vissen Tidsel, han fandt i Halmen, er hans Scepter; han slaaer efter Fluerne, der surre om ham; thi han er Konge, han er Despot, Fluerne ere hans Undersaatter, de have gjort Opr\u00f8r, siger han, de ville have hans Hoved, de ere tr\u00e6ngte derind, han begriber ikke selv hvorledes; men han f\u00f8ler, hvor de storme derinde, men kunne dog ikke rive ham det af Skuldrene.<\/p>\n

Her n\u00e6rmer sig os et Fruentimmer, hun har v\u00e6ret smuk, men Smerten har forstyrret hendes Tr\u00e6k. \u00bbJeg er Tasso\u2019s Leonore; Heine har ogsaa besjunget mig! ak ja, der ere mange Digtere som have sjunget om mig, og det kan ret kildre et qvindelig Hjerte! det er min Triumph; der var ogsaa Een, men han kunde ikke besynge mig, og saa skj\u00f8d han sig i Hjertet og det var da ligesaa godt som en Sang, \u2013 nu er hele Verden blevet gal af Kj\u00e6rlighed til mig, og derfor er jeg taget herud paa dette fremmede Slot; men de ere nu ogsaa her allesammen blevne gale af at see paa mig; men jeg kan jo ikke gj\u00f8re derved!\u00ab<\/p>\n

Ved det aabne Vindue sidder en ung, bleg Mand, han st\u00f8tter Hovedet paa Armen og seer ud paa den r\u00f8de Aftenhimmel og paa Skibene, der med udsp\u00e6ndte Seil i Vinden, glide opad Elben! At vi n\u00e6rme os, forstyrrer ham ikke i hans Betragtninger, han anseer sin hele Tilv\u00e6relse for en Dr\u00f8m, erindrer sig en lykkeligere Tid han har oplevet, betragter nu os og den hele Natur, kun som Dr\u00f8mmebilleder.<\/p>\n

Een har den Fixe-Idee, at han troer, at kunne h\u00f8re ethvert bankende Hjertes Pulseslag, at kunne h\u00f8re det briste i D\u00f8den \u2013 det brister for ham, i de vildeste Toner, saa han bliver rasende. Man binder ham i en Stol, der ved Hjul kan s\u00e6ttes i en hvirvlende Omdreining. Med et vildt Skrig suser han rundt, til Bevidstheden forgaaer ham, og man da standser Hjulet.<\/p>\n

Men bort med disse frygtelige Billeder, Vognen venter alt, der i et Par Timer f\u00f8rer os tilbage til Dresden.<\/p>\n

Kun tre Dage havde jeg endnu at blive her, og der vare endnu mange Ting at see, meget jeg endnu eengang vilde bes\u00f8ge. Som Skyerne i en stormende Nat, jage disse Dages Billeder forbi min Sj\u00e6l; hver Time bragte mig noget Interessant. Jeg var paa Billedgalleriet, saae endnu engang de store Mesteres V\u00e6rker og indpr\u00e6gede mig de herlige Billeder i Sj\u00e6len, h\u00f8rte Messe i den catholske Kirke, og besteg endnu til Afsked, Bjergene i \u00bbplauenscher Grund\u00ab, en romantisk Egn t\u00e6t udenfor Dresden, der mindede mig om \u00bbR\u00fcbeland\u00ab, skj\u00f8ndt den er langt rigere paa Afvexling end dette Harzparti. Veien l\u00f8b mellem de bratte Klipper, der var en Flod, som dannede et Vandfald, og t\u00e6t ved laae en M\u00f8lle, Kulsviere kj\u00f8rte ind i Skoven, og oppe paa Fjeldskr\u00e6nten sad en lille Dreng og vogtede Gjeder, der var ikke et Malerie i hele Billedgalleriet i Dresden, hvor Figurerne kunde v\u00e6re bedre anbragte, end disse vare det her. En qv\u00e6gende Ro laae over det venlige Landskab; det var som Fjelde, Skove og Blomster dr\u00f8mte om en sydligere Himmel, medens Floden rislede fort mellem Stenene og sang den hele Natur en m\u00e6gtig, s\u00f8vnbringende Vuggesang. Dresden selv laae saa venlig, mellem de gr\u00f8nne Viinbjerge; det hele Landskab var et Billede paa Barnets Fred, paa det uskyldige Hjertes romantiske Dr\u00f8mmerier. Mange foretr\u00e6kke Tharand for plauenscher Grund, andre denne for hiin; jeg veed ikke hvilket Parti jeg skal tr\u00e6de over paa, begge havde mig noget Eiendommeligt, noget, der ret gjorde, at man fandt sig vel her. Belysningen af en Egn, og Belysningen i vor egen Sj\u00e6l, i det vi betragter den, virker saa uendeligt meget. Plauenscher Grund med sin bugtede Vei under Klipperne, hvor der er Liv og F\u00e6rdsel, forekommer mig mere levende, og synes at fremvise en mere mandlig Characteer, hvorimod Tharand, med sin Ruin, sin speilklare S\u00f8 og sin dybe Eensomhed, har noget mere passivt, noget mere qvindeligt.<\/p>\n

Jeg kom ret til at t\u00e6nke paa den gamle Skolemester og maatte sige med ham: \u00bbHer er god Plads, her kunde dog mange Mennesker have godt af den Herlighed!\u00ab men hvor faa ere dog ikke de, der see alt det Pr\u00e6gtige, hvormed Gud har smykket vor Jord. I Grunden er der dog kun liden Forskjel mellem Mennesket og Hunden, der, l\u00e6nket til sit Huus, kun formaaer at gj\u00f8re et Par Spring paa sin s\u00e6dvanlige Tumleplads.<\/p>\n

Regnen rusker, Himlen er graa,
\nFjernt i Taage Bjergene staae;
\nElben flygter fra B\u00f6hmer-Land,
\nLeeret guult er det dybe Vand.
\nSv\u00f8bt i Kappen Soldaten gaaer
\nHist paa Broen, hvor Korset staaer.
\nHjertet ei t\u00e6nker paa Storm og Regn,
\nTanken er i hans F\u00f8de-Egn.
\nDeiligt skinner ham Solen der,
\nDer er jo ogsaa hans Hjertenskj\u00e6r!
\nHende han t\u00e6nker \u2013 men hvad gj\u00f8r hun?
\nQvinden \u2013 ja hun er en Qvinde kun,
\nTroskab, det er en Flod saa fuul,
\nLet den bliver som Elben guul! –<\/p>\n

Op paa Dagen blev det atter sommerklart og sommervarmt; Menneskevrimmelen bev\u00e6gede sig igjen paa de br\u00fchlske Terrasser, hvor Tr\u00e6erne duftede nu, forfriskede af Regnen. Musiken brusede der oppe, og Gondoler, Baade og Skibe krydsede hinanden paa Elben. Et lille Selskab af Norske og Danske havde Dahl samlet sig denne Aften; han var en munter, elskelig Vert, vi talte alle dansk og dr\u00f8mte os tilbage i Hjemmet ved det herlige Hav. Sildig skildtes vi ad, n\u00e6ste Dag droge nogle mod \u00d8st, andre mod Vest, to gik til Rom og Neapel \u2013 jeg \u2013 triste dictu \u2013 mod Norden!<\/p>\n

Den sidste Morgen i Dresden hilsede mig nu. Jeg maatte ud for endnu at h\u00f8re de herlige Toner bruse under Kirkehv\u00e6lvingen, for endnu engang at see de gr\u00f8nne Viinbjerge i Morgenbelysning.<\/p>\n

Dagen var saa smuk, den hele Egn ved Elben laae i det herligste Sollys; det var mig, som om Alt havde taget S\u00f8ndagskl\u00e6der paa, for at sige mig Lev vel! men derved kom jeg ogsaa mere til at f\u00f8le den. Der blev ingen Messe givet i den catholske Kirke, kun Orgelet spillede sine simple Melodier; men det var jo Afskedssangen, de sidste dybe Toner, jeg muligt i min Levetid h\u00f8rte her. I een af Skriftestolene saae jeg en gammel Pr\u00e6st med et \u00e6rv\u00e6rdigt Ansigt, en ung Pige kn\u00e6lede paa den anden Side Gitteret og skriftede; jeg \u00f8nskede mig ogsaa en Ven, en Fader, jeg ret kunde udgyde de F\u00f8lelser for, der saa m\u00e6gtigt brusede i mit Hjerte ved Afskeden fra det kj\u00e6re fremmede Sted, der ikke l\u00e6ngere var Hjertet fremmed.<\/p>\n

Hvad jeg ikke undseer mig ved at betroe Papiret, hvis Blade dog ere Midas-Siv, der udsladdre det igjen for Verden, kan jeg dog vilde skjule for Menneskene, naar jeg selv m\u00f8der dem; jeg blev som Yngre saaledes spottet for min naturlige F\u00f8lsomhed, der dog ikke var F\u00f8lerie, at jeg selv spillede Langbolt med mit eget Hjerte og de bedste F\u00f8lelser, for ikke at gj\u00e6lde for en f\u00f8lende Nar mellem de andre fornuftige Mennesker; den samme isnende Skr\u00e6k overfalder mig tidt endnu, naar mit Hjerte bliver sig selv, og jeg gj\u00f8r da tidt et comisk Ansigt, for at man ikke skal see, at jeg gr\u00e6der. Saaledes skammede jeg mig ogsaa her, da jeg kom at sige Dahl Lev vel! at han skulde m\u00e6rke, hvor inderlig bedr\u00f8vet jeg var; jeg loe og sp\u00f8gte, til jeg kom ud i den frie Luft, saa bl\u00e6ste der mig Sand i \u00d8inene, saa de ganske l\u00f8b i Vand. Dahl gav mig ved Afskeden nogle Tegninger til Erindring, og en Skizze i Oliefarve, for at jeg dog kunde sige, at jeg havde noget han havde malet; det hele Stykke var saa stort, at jeg kunde skjule det i den flade Haand. N\u00e6ste Sommer, sagde han, seer jeg vist Danmark, og alle Venner og Bekjendtere, han gav mig Haanden til Levvel! \u00bbDet er paa dansk! og dette\u00ab, tilf\u00f8iede han, idet han kyssede mig paa Kinden, \u00bber paa tydsk! vi sees vistnok oftere i denne Verden\u00ab.<\/p>\n

Jeg kunde ikke nu sige Levvel til Tieck, jeg maatte l\u00f8be om i Guds frie Luft, indtil de brogede Verdensbilleder rundt om igjen begyndte at afspeile dem i Hjertet og Tanken; thi disse ere som Havet, naar det der stormer, kan ingen Stjerne afspeile sig der, men seer man f\u00f8rst de gr\u00f8nne Kyster, og Hverdagslivets r\u00f8dtagede Huse vise sig i Fladen, saa er det ogsaa roligt igjen.<\/p>\n

Tieck modtog mig i sit Arbeidsv\u00e6relse, saae mig saa hjerteligt ind i Ansigtet med sine store, kloge \u00d8ine; jeg gjorde mig st\u00e6rk, da jeg f\u00f8lte den nyligt d\u00e6mpede Veemod langt st\u00e6rkere vende tilbage. Han syntes at have Godhed for mig, roste de af mine Sager, han kjendte, og da jeg ingen Stambog f\u00f8rte med, skrev han mig paa et l\u00f8st Ark Papiir disse Linier til Erindring om sig.<\/p>\n

\u00bbGedenken Sie auch in der Ferne meiner; wandeln Sie wolgemuth und heiter auf dem Wege der Poesie fort, den Sie so sch\u00f6n und muthig betreten haben. Verlieren Sie nicht den Muth, wenn n\u00fcchterne Kritik Sie \u00e4rgern will. Gr\u00fcssen Sie den theuren Ingemann und alle Befreundeten und kehren Sie uns bald einmahl frisch, gesund und reichbegabt von den Musen nach Deutschland zur\u00fcck.<\/p>\n

Dresden, d. 10de Junius 1831.<\/p>\n

Ihr wahrer Freund<\/p>\n

Ludwig Tieck.\u00ab<\/p>\n

Jeg sagde ham Lev vel! Ingen Fremmede saae derpaa, og derfor turde jeg nok gr\u00e6de; han trykkede mig til sit Hjerte, spaaede mig en lykkelig Fremtid som Digter, og \u2013 t\u00e6nkte vist, at jeg var et langt bedre Menneske end jeg er. Hans Kys gl\u00f8dede paa min Pande, jeg veed ikke hvad jeg f\u00f8lte, men jeg elskede alle Mennesker; maatte jeg engang som Digter kunde skj\u00e6nke Verden noget, hvorved jeg kunde vise den store Digter, at han ikke tog Feil af den Fremmede!<\/p>\n

Klokken var 6 om Aftenen, da jeg med \u00bbSchnelposten\u00ab kj\u00f8rte fra Dresden; jeg saae nu for sidste Gang den catholske Kirke og de br\u00fchlske Terasser, idet vi foer forbi. Fra Augustusbroen s\u00f8gte mit \u00d8ie hen over Elben til Dahls Huus, jeg troede at see ham i det aabne Vindue.<\/p>\n

Snart laae ogsaa Neustadt bag ved os, Marker og Enge strakte sig paa begge Sider; vi vare ni i Vognen, og i dette Keglespil sad jeg, som Ni-Konge, i Midten; Gud veed, t\u00e6nkte jeg, hvem D\u00f8den f\u00f8rst rammer af os? Os alle bliver det da ikke paa eengang, men maaskee Hj\u00f8rnekeglerne. I det ene Hj\u00f8rne sad en ung russisk Woivod; han kom fra Paris, gik over Dresden og Berlin til Bremen, og vilde derfra til Italien; han holdt ikke meget af den korteste Vei! I det andet Hj\u00f8rne sad en Engl\u00e6nder, der roste meget Dannemark, hvor han havde v\u00e6ret, og sagde, at det manglede ikke andet, end at det skulde v\u00e6re engelsk, for at blive den f\u00f8rste Perle i Europas Krone; men jeg takkede ham ikke for Complimenten. I det tredie en reisende Skuespiller, men hvorfra, veed jeg ikke, og i det fjerde, en ung Uldhandler med sin endnu yngre Kone, de kom fra Rhinegnen og skulde nu bos\u00e6tte sig i Berlin, det var kun 14 Dage siden de havde Bryllup, og derfor kyssede de hinanden i et v\u00e6k, legede med hinandens H\u00e6nder og citerede af Don Carlos, ellers var det meget gode Folk, der trakterede mig baade med Viin og Carbonade; den midaldrende Bedstemoder var med, jeg havde hende lige bag ved mig, og h\u00f8rte hendes Jamren, da Egnen begyndte at blive flad; thi hun havde slet ikke den Idee, som Jeppe Berg og hans Naboer: at Jorden var flak, men den begyndte her at vaagne hos hende, paa denne hendes f\u00f8rste Reise til Berlin. Selv sad jeg imellem en Pr\u00e6st og \u2013 – n\u00e6r havde jeg sagt, en Pr\u00e6stinde. Jeg troer bestemt, det var \u00bbder Gott und die Bajadere!\u00ab<\/p>\n

By fulgte paa By, medens den hele Egn, lidt efter lidt, gik over fra en fyldig, sundhedsblomstrende Natur, til den personificerede Svindsot. Kun enkelte Billeder tr\u00e6de ret frem af dette Dr\u00f8mme-Chaos. Jeg seer saaledes en flad Egn i den d\u00e6mrende Sommernat, hvor der laae en Kj\u00f8bstad, man kaldte den Grosenhain; der var en Kirke, hvor alle Vinduer og D\u00f8re vare tilmurede, det Hele dannede en huul Steenhv\u00e6lving, hvor ingen kunde komme ind, og man fortalte, at det var skeet i Pestens Tid; her vare de Syge bragte hen, og da den sidste lukkede sit \u00d8ie, tillukkede man ganske Kirken, som man ikke siden turde aabne.<\/p>\n

Jeg seer tydelig i J\u00fcterbog den fede Vertinde med det betydningsfulde Smiil over min Uvidenhed, da jeg pegede paa en Ridderfigur af Steen, som var anbragt udenfor, paa det gamle Raadhuus. Ethvert Barn kjendte jo \u00bbder alte Mauritius\u00ab, meente hun. Jeg var nok den f\u00f8rste, der havde gjort hende dette forunderlige Sp\u00f8rgsmaal.<\/p>\n

Jeg seer den verdensber\u00f8mte M\u00f8lle ved Sanssou\u00e7i, der dreiede saa langsomt sine store Vinger, som kunde den af bar Storagtighed over sin Navnkundighed ikke l\u00e6nger gaae rundt, som de andre borgerlige M\u00f8ller; men jeg fik dog her lidt Gr\u00f8nt for \u00d8iet, her var endogsaa en Inds\u00f8e, lette Baade med hvide Seil gyngede paa Havelfloden. Sanssou\u00e7i h\u00e6vede sig paa sine Terrasser og stirrede paa det stive Potsdam.<\/p>\n

Det var alt Aften da vi rullede ind paa dens Gader, der laae med deres hele Uendelighed foran og paa Siderne af os. Alt saae mig saa fornemt ud! Det imponerede ved sin Storhed, Alt var Rigdom og Pragt; alle Mennesker syntes mig endogsaa saa pyntede.<\/p>\n

\u00bbDet er dog ikke S\u00f8ndag i Dag?\u00ab spurgte jeg. Nei, det var L\u00f8verdag i Almanakken, men Berlin saae altid ud som det maatte v\u00e6re S\u00f8ndag Eftermiddag.<\/p>\n

Hvor skulde jeg her opslaae min Bolig? da sv\u00e6vede for mig den gamle Konge og \u00bbdrey Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab, som vi alle kjende fra Capitlet om Braunschweig. Luis Angely, Overs\u00e6tter af \u00bbdrey Tage etc.\u00ab og Forfatter til mange Vaudeviller, eier i Berlin \u00bbder Kaiser von Rusland\u00ab et af de f\u00f8rste H\u201cteller; hvor kunde jeg altsaa v\u00e6re i Tvivl om at v\u00e6lge et Sted. Her vilde jeg, og her burde jeg tage ind.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 XII. Vandring ind i B\u00f6hmen. Tilbagereisen over Pirna. Sonnenstein. De sidste Dage i Dresden. Ved det tidlige Daggry vare vi alle paa Benene igjen; Natleiet havde vel ikke v\u00e6ret det bedste, men dog upaaklageligt. \u00bbH\u201ctel de Kuhstall\u00ab, om … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XII<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-30008","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30008","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30008"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30008\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30008"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}