{"id":30006,"date":"2012-10-31T17:25:31","date_gmt":"2012-10-31T16:25:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30006"},"modified":"2012-10-31T17:25:31","modified_gmt":"2012-10-31T16:25:31","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-xi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=30006","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XI"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

XI.<\/strong><\/p>\n

Billedgalleriet. Linckeschen Bade. \u00bbDas gr\u00fcne Gew\u00f6lb\u00ab.<\/strong><\/p>\n

Rustkammer. Udflugt til det sachsiske Schweitz. Pillnitz.<\/strong><\/p>\n

Liebethaler Grund. Lohmen. Ottowalder Grund. Amor som F\u00f8rer.<\/strong><\/p>\n

Bastey. Ulvesv\u00e6lget. Hohenstein. Kuhstall.<\/strong><\/p>\n

Med Dahl, vor danske Gesandt og de to unge Nordm\u00e6nd, gik jeg nu op paa Billedgalleriet. I nogle V\u00e6relser laae Malerier langs ud af Gulvet, men i de fleste vare de alt ordnede og oph\u00e6ngte. Hvilken Masse af Kunstv\u00e6rker!<\/p>\n

Hvad skal jeg omtale f\u00f8rst af de store Enkeltheder, der gjorde det dybeste Indtryk paa mig? Dog, kan der v\u00e6re Sp\u00f8rgsmaal? Raphaels Madonna. Jeg gjennemfl\u00f8i V\u00e6relserne for at finde dette Billede, og da jeg stod foran det \u2013 – frapperede det mig slet ikke. Det var mig et venligt Qvinde-Ansigt, men ikke skj\u00f8nnere, end jeg ofte havde seet lignende. Er dette det Verdens ber\u00f8mte Billede, t\u00e6nkte jeg, og vilde overraskes ved at see det, men det blev mig dog det samme. Det forekom mig endogsaa, at flere Madonnabilleder, flere qvindelige Ansigter her paa Galleriet, vare mig langt smukkere; jeg gik nu tilbage til disse, \u2013 men da faldt Sl\u00f8ret mig fra \u00d8inene, de vare mig nu malede Menneskeansigter, thi jeg havde seet det Guddommelige selv. Jeg traadte atter hen for hende, og nu f\u00f8rst f\u00f8lte jeg det uendelige Sande og Herlige i dette Billede. Der er Intet der frapperer, Intet der bl\u00e6nder, men jo opm\u00e6rksommere man betragter hende og Jesubarnet, jo guddommeligere blive de. Et saa overjordisk, barnligt Ansigt, eier ingen Qvinde, og dog er det den rene Natur. Det forekom mig som ethvert fromt, uskyldigt Pigeansigt, havde nogen Lighed med dette, men at dette var Idealet, hvorefter de andre str\u00e6bte. Ikke Kj\u00e6rlighed, men Tilbedelse vakte dette Blik. Nu blev det mig klart, hvorledes den fornuftige Catholik kan kn\u00e6le for et Billede. Det er ikke Farverne paa L\u00e6rredet han tilbeder, det er Aanden, Guddomsaanden, der aabenbarer sig legemlig her, for det legemlige \u00d8ie, medens de m\u00e6gtige Orgeltoner bruse over ham og l\u00f8se Sj\u00e6lens Dissonanser, saa at der vorder Harmonie imellem det Jordiske og det Evige.<\/p>\n

Tiden har bleget Farverne paa Billedet, men dog synes Alt at leve; den store Glorie af Englehoveder bag ved, udvikler sig meer og meer, og i Jesubarnets Blik samler sig det hele store Udtryk; et saadant Blik, saa klogt et \u00d8ie, har intet Barn, og dog er det den naturlige Barnlighed her, der saa m\u00e6gtigt griber os! og nu de elskelige Engleb\u00f8rn nedenfor! de staae som et smukt Billede paa den jordiske Uskyldighed; i barnlig Ro seer den Yngre frem for sig, medens den \u00c6ldre h\u00e6ver Blikket til det Himmelske over sig. Dette ene Billede vilde gj\u00f8re Galleriet ber\u00f8mt, ligesom dette ene, var nok til at gj\u00f8re sin Mester ud\u00f8delig. I samme V\u00e6relse hang endnu tre Mesterv\u00e6rker; her var Correggio\u2019s Nat, en poetisk Idee, herligt opfattet og udf\u00f8rt. Lyset udstr\u00f8mmer fra Jesus over alle de andre rundt om. Is\u00e6r frapperede mig en qvindelig Figur, der holder Haanden for \u00d8iet, og vender sig halv bort fra det st\u00e6rke, bl\u00e6ndende Lys. De fleste s\u00e6tte jo dette Stykke \u00f8verst blandt denne store Mesters Arbeider, men jeg foretr\u00e6kker dog den hellige Sebastian, der ogsaa har Plads i dette V\u00e6relse. Hvilke herlige Grupper af Engle! de sv\u00e6ve ned, paa de lette Skyer, om den fromme Martyr med det rolige, begeistrede Blik. Endnu var her et Stykke, som jeg troer at turde kalde det fjerde, til hine gudsbesj\u00e6lede Billeder: en Christus, af Carlo Dolci; H\u00f8ihed og Lidelse vare sammensmeltede i det \u00e6dle, gudhengivne Ansigt.<\/p>\n

Jeg gik fra V\u00e6relse til V\u00e6relse, og saae den store Kunstherlighed, men altid maatte jeg tilbage til disse fire Skatte, til Raphaels Madonna og Correggio\u2019s Englegrupper.<\/p>\n

Dog bevarer jeg endnu, fra mit f\u00f8rste Bes\u00f8g paa Galleriet, Indtrykket af andre herlige Stykker.<\/p>\n

\u00bbDommedag\u00ab, malet af Rubens, hvor han har anbragt sine tre Koner, i Portrait; de to h\u00e6ve Englene op i Himlen, den tredie derimod sl\u00e6ber Dj\u00e6velen ned i Dybet. Rubens selv sidder paa sin Grav. Ingen synes at l\u00e6gge M\u00e6rke til ham, han er i dybe Tanker, rimeligviis grunder han paa, hvor han skal hen, og venter nu rolig sin Skj\u00e6bne.<\/p>\n

Paa et Billede af Bassano, der forestillede \u00bbArken\u00ab, var der det Pudseerlige, at Svinet blev f\u00f8rst f\u00f8rt ind, og fik saaledes den bedste Plads.<\/p>\n

Den hellige Magdalene af Batoni, var deilig, kun forekom hun mig, at see lidt for verdslig ud, ja endogsaa, at kokettere med sin Hellighed. En gammel Oberst, vi traf der paa Galleriet, sagde ogsaa meget rigtigt, at hun saae ud til, at hun nok kunde have tjent nogle Aar endnu.<\/p>\n

Aandelig tr\u00e6t af at nyde denne Herlighed, og legemlig af at gaae omkring der, forlod jeg Galleriet, for snart igjen at bes\u00f8ge det.<\/p>\n

I det kongelige Theater var ingen Skuespil, eftersom de Spillende, i Sommermaanederne, n\u00e6sten alle vare paa Reise. Udenfor Byen: \u00bbam Linckeschen Bade\u00ab, gave de tilbageblevne, deres Skuespil. En ung Dame, Alexandrine Gebhart fra Hoftheatret i Petersburg, gav Gj\u00e6sterolle, som Christine i: \u00bbDie K\u00f6nigin von sechzehn Jahren, oder Christines Liebe und Entsagung,\u00ab en tydsk Bearbeidelse efter een af Schillers Vaudeviller. Theatret havde megen Lighed med vort paa Vesterbroe, og laae ved Elben i en lille Skov, hvor der var Musik og Telte. Familier fra Dresden sadde rundt om i den gr\u00f8nne Natur og n\u00f8de Forfriskninger, medens nogle spadserede og andre seilede i de brogede Gondoler paa Elben.<\/p>\n

Den unge Skuespillerinde gjorde megen Lykke, og fortjente det; hun gav Rollen med en Ynde, en Fiinhed, der r\u00f8bede den t\u00e6nkende Qvinde.<\/p>\n

Til Slutningen fik vi et Slags Ballet: Der Fassbinder, hvis Indhold havde megen Lighed med det gamle Syngestykke: B\u00f8dkeren. Balletmesteren, Hr. G\u00e4rtner, raabtes frem, Teppet rullede op, alle de Dandsende stode i halv Rundkreds, med den Fremkaldte i Midten, han gjorde en Attitude, lagde Haanden paa Hjertet og skabede sig uhyre og saa \u2013 klappede og loe man, det var Enden paa det Hele!<\/p>\n

Det var en deilig Aften udenfor! Musikken klang saa betydningsfuld bag de gr\u00f8nne H\u00e6kke. Jeg tog mig en Gondol, for at seile ned ad Elben hjem. Augustusbroen speilede sig i Vandet, og Dresden selv reiste sine h\u00f8ie Taarne og Kupler op i Luften; det var Skyggebilleder paa en gylden Grund. Alt som Baaden gled l\u00e6ngere fra den lille Skov, hend\u00f8de Musiken i Vinden; et Ildblus br\u00e6ndte nedenfor de br\u00fchlske Terrasser, hvor jeg snart steg i Land. Her oppe var en Vrimmel af Spadserende; Jasminerne duftede st\u00e6rkt, og nede i Baadene sang nogle lystige Matroser Bacarolen af den Stumme.<\/p>\n

Hvilken Afvexling bragte mig ikke hver Dag, hver Time, her i denne kj\u00e6re By! Hvilken Masse af Ideer og F\u00f8lelser gjennemstr\u00f8mmede mig, i de 9 Dage jeg tilbragte her! fra Morgen til Aften tumlede jeg mig om, og hvert \u00d8ieblik saae jeg noget Nyt.<\/p>\n

Man anbefalede mig, at see \u00bbDas gr\u00fcne Gew\u00f6lb\u00ab, Leietjeneren skaffede Selskab, hvoriblandt vare to Dandske, foruden jeg, vi vandrede da hen paa Slottet. \u00bbDas gr\u00fcne Gew\u00f6lb\u00ab er en Suite af V\u00e6relser, der, med Hensyn til deres Bestemmelse, have megen Lighed med vort Rosenborg Slot. De vare ellers slet ikke gr\u00f8nne, og ingen vidste heller ret, hvorfra de havde faaet dette Navn. Der vare mange store Borde af Mosaik med Blomster og Frugter; de sachsiske Kongers Billeder hang paa V\u00e6ggen i Legems St\u00f8rrelse; her vare B\u00e6gere af S\u00f8lv og Guld, og et helt Gemak med Leget\u00f8i, af Perler og \u00c6delstene. \u00c6gte Perler, i deres naturlige Skikkelse, vare anbragte, som det Ledemod, de lignede meest, Sammenbindingen var af S\u00f8lv eller Guld. En Perle var saaledes Mave, en anden Hoved eller Been, o.s.v. Jeg saae Luthers Ring og hele Skabe fulde af \u00c6delstene og Kostbarheder, der laae her saa d\u00f8de, og intetsigende med al deres Glimmer, at jeg var f\u00e6rdig at fortvivle over al den velsignede Rigdom, der slet ikke interesserede mig. Havde V\u00e6ggene ikke v\u00e6ret af Speilglas, og jeg der, til en Afvexling, kunde see mit eget Ansigt, med hele sin udtalte Kjedsommelighed, og morede mig ved denne, i al N\u00f8isomhed, saa havde det seet ret slemt ud.<\/p>\n

Mere end \u00bbdas gr\u00fcne Gew\u00f6lbe\u00ab, morede mig \u00bbdas R\u00fcstkammer\u00ab, Vaaben var oph\u00e6ngt ved Vaaben i de store V\u00e6relser; mangen ber\u00f8mt Ridehest, der havde baaret en kongelig Prinds paa sin Ryg, stod her udhugget i Tr\u00e6, malet og pyntet med Sadel og Bidsel; men endskj\u00f8ndt Manden, der viiste os om, tidt erkl\u00e6rede, at det var en dansk Hest, Tr\u00e6billedet forestillede, greb det mig dog lige dybt. Konger og Riddere i Vox, stode, som fortryllede Drabanter, rundt om ved D\u00f8rene, og stirrede med deres d\u00f8de \u00d8ine paa os. Der vare hele Skabe fulde af Pile og Pistoler; jeg saae en Tromme af Menneskeskind; jeg saae den Rustning Gustav Adolph havde baaret, Dagen f\u00f8r han faldt ved L\u00fctzen, og en Sadel, Napoleon havde redet paa o.s.v., o.s.v.<\/p>\n

Hele Natten derefter dr\u00f8mte jeg ikke om andet, end Dolke og Knive, m\u00e6gtige Voxbilleder og store Tr\u00e6heste, saa jeg slet ikke havde det godt.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ngtes ogsaa efter det sachsiske Schweitz; n\u00e6ste Dag blev da bestemt til, at begynde denne Udflugt.<\/p>\n

Det var en smuk Morgen! jeg gik i den catholske Kirke. Altarlysene vare t\u00e6ndt og der laae i et af Capellerne en deilig Gruppe af B\u00f8rn, smaae Piger og Drenge, der sang med barnlige Stemmer, idet Solen skinnede ind paa Madonnas Billede. Jeg l\u00e6nede mig op til en Pille, medens Sangen og Orgeltonerne b\u00f8lgede over mig. En gammel fattig Mand, kl\u00e6dt i Pjalter, men med den dybeste S\u00f8nderknuselse i sit m\u00f8rke, barske Ansigt, laae dybt nedb\u00f8iet i Gangen, som om han ikke havde Mod til at n\u00e6rme sig Alteret; det var oprigtig Anger, der stod i hans Tr\u00e6k; han saae imod Jorden og l\u00e6ste sin Rosenkrands, medens B\u00f8rnevrimlen, fromt uskyldigt, sang deres Morgensang, jeg maatte ogsa i mit Hjerte kn\u00e6le for min Gud. Det var mig, som Sangen og Orgelets Toner smeltede sammen til m\u00e6gtige Livsbilleder, der glede hen forbi mig. Om nu dette Hele var kun en Dr\u00f8m, t\u00e6nkte jeg, om jeg nu maaskee er hjemme i Dannemark, sover og dr\u00f8mmer mig i denne fremmede Stad mellem Bjerge; dr\u00f8mmer disse Orgeltoner og B\u00f8rnenes fromme Sang, medens den fattige Betler kn\u00e6ler ved Siden af mig for Guds Moder. Nei jeg dr\u00f8mte ikke det, og dog dr\u00f8mte Hjertet! ogsaa dette opl\u00f8ste sig her i Toner; thi Hjertet er en Verden, hvor F\u00f8lelserne, disse qviddrende Fugle, bygge Rede, hvor Kj\u00e6rlighedens lette Kolibri synger, men synger kun eengang, og da bliver Hjertet en Memnons St\u00f8tte, hvor Tonerne altid v\u00e6kkes ved Sangens st\u00e6rke Morgenlys. I Kj\u00e6rlighed blev Mennesket skabt; Kj\u00e6rlighed er vort Hjem og derfor bliver enhver Musik en Kuhreihn, der gjenv\u00e6kker Erindringen om Hjemmet! Jeg maatte rive mig l\u00f8s fra mine Dr\u00f8mme; man ventede mig ved Elben, hvor vor Gondol laae; Udflugten til det sachsiske Schweitz skulde nu skee, snart svulmede Seilet i Vinden, de raske Aareslag kl\u00f8vede Vandspeilet, mit Reiseselskab sang og loe, jeg maatte ogsaa lee med, medens de vakte Livserindringer i mit Hjerte, br\u00f8des i skj\u00e6rende Dissonanser ved denne bratte Overgang fra Dr\u00f8m til Virkelighed. Men saa var jeg ogsaa et Menneske igjen, ligesom de andre.<\/p>\n

Vi kom forbi flere store Baade, der vare fyldt med Landsbyfolk, Piger og Koner, som havde v\u00e6ret i Dresden med M\u00e6lk, de laae i forskjellige Grupper og tild\u00e6kkede sig for Solen, medens Vinden kun lidet r\u00f8rte sig i Seilet; Konerne vare ganske guulbrune i Ansigterne, Pigerne derimod r\u00f8de og hvide, med livlige, m\u00f8rke \u00d8ine; jeg t\u00e6nkte paa \u00bbdie Donaunixen\u00ab, og forestillede mig nu disse landlige Skj\u00f8nne som Elbflodens Herskerinder; jeg saae een af de venligste ind i de store sorteblaae \u00d8ine, og strax foer der hele Dusin Romanser og Ballader igjennem mit Hoved. Viinbjergene fik et friskere Gr\u00f8nt, Granskovene noget mere dunkelt, og alle de r\u00f8dtagede Bygninger paa Bjergskrenterne, stode mig som Nisser, der havde mistet deres Liv i det st\u00e6rke Sollys.<\/p>\n

Ved Slottet i Pillnitz, den sachsiske Konges Sommer-Residents, stege vi i Land.<\/p>\n

Vor Vei gik nu gjennem en venlig lille Landsby, ud i den deilige, frie Natur; snart n\u00e6rmede vi os \u00bbLiebethaler Grund\u00ab; en herlig, lang Fjelddal! oven over, paa begge Sider, ere Marker og Enge, men man dr\u00f8mmer ikke derom. Gule og graae Steenmasser, hvor Krattet voxer omkring, reise sig paa begge Sider, Floden Wesenitz str\u00f8mmer her igjennem.<\/p>\n

Lad os dv\u00e6le her i Dalen!
\nIntet bedre Sted vi finde.
\nHer ved M\u00f8llen vil\u2019 vi sidde
\nUnder disse gamle Linde;
\nVandet styrter over Hjulet,
\nH\u00f8r, hvor bruser det derude!
\nOg den smukke M\u00f8llerdatter
\nTitter gjennem Vinduets Rude;
\nUskyld boer paa hendes Pande,
\nTroskab i det milde \u00d8ie.
\nMig og Egnen, kan jeg m\u00e6rke,
\nHun betragter meget n\u00f8ie.
\nStolte Fjelde, graae og r\u00f8de,
\nHer langs Flodens Bred sig str\u00e6kke.
\nSolen skinner, Fuglen synger
\nOver Tr\u00e6er, Blomst og H\u00e6kke;
\nHvilket Landskab! lad os dv\u00e6le!
\nAlt jo stemmer her til Gl\u00e6de;
\nOg dog \u00e6ngstes jeg saa saare,
\nDet er, som jeg maatte gr\u00e6de. \u2013 –
\nH\u00f8r det er, som Fuglen qvidred\u2019:
\n\u00bbMine Unger er\u2019 mig r\u00f8ved\u2019,
\nMan har skudt min stakkels Mage,
\nDerfor synger jeg bedr\u00f8vet.\u00ab
\nFjeldet malerisk sig h\u00e6ver, –
\nNyligt styrted\u2019 der et Stykke,
\nOg en Faders Bryst det knuste,
\nEllers ingen \u2013 hvilken Lykke!
\nDeiligt skinner Sommersolen,
\nSkinner paa den halve Klode,
\nLige varmt og lige venligt
\nPaa de Onde, som de Gode.
\nDet er ret, som M\u00f8llehjulet
\nSang og bruste, mellem andet:
\n\u00bbJeg har h\u00f8rt et Barnehjerte
\nBriste under mig i Vandet.\u00ab
\nPigen selv \u2013 – o lad mig gr\u00e6de!
\nDenne Bitterhed og Smerte
\nLever ikke rundt omkring mig,
\nNei, kun i mit eget Hjerte.<\/p>\n

I Naturen og Verden ere ingen Dissonanser, den ene opl\u00f8ser sig i den anden, og i vort eget Bryst maae vi s\u00f8ge den sidste, der kun l\u00f8ses ved den h\u00f8iere Mester.<\/p>\n

Vi gik langs med den h\u00f8ie Fjeldskr\u00e6nt, og saae ned i Dalen, der laae mig som et m\u00e6gtig Billede paa mit eget Hjerte, stille og dunkel med den brusende Flod, medens Solen skinnede varmt og smukt oven over, paa de b\u00f8lgende Kornmarker og paa Veien, hvor B\u00f8rnene legede og tumlede sig.<\/p>\n

Ved M\u00fchlsdorf stege vi ned ad Fjeldveien, en Bro gik over Wesenitz-Floden, og vi vare i Flekken Lohmen. Den har f\u00f8r v\u00e6ret en lille Stad, og har endnu mange Kj\u00f8bstedrettigheder; Slottet h\u00e6ver sig paa en fremragende Klippe, h\u00f8it over Floden; begge Hovedbygningerne ere forbundne ved en Altan, der er anlagt paa en Klippespids, hvorfra man seer ud i den deilige, romantiske Omgivning. Paa en Tavle her, l\u00e6ser man en rimet Inscription, der fort\u00e6ller, at for 50 Aar styrtede en ung Landmand ned, der havde lagt sig til at sove her paa Altanen, men skj\u00f8ndt han faldt fra en H\u00f8ide af 76 Fod, slap han, ved Guds Bistand, dog lykkelig.<\/p>\n

Ikke langt herfra ligger Kirken; man siger, at den er een af de skj\u00f8nneste Landsbykirker i hele Sachsen. Den havde mig noget saare venligt; en frisk Grav var nylig kastet, det hvide Sand str\u00f8et paa, men Vinden havde revet Blomsterne af Graven, jeg samlede dem igjen til en Krands og lagde dem paa den, en lille Fugl qviddrede i Tr\u00e6et t\u00e6t ved, som om den vilde sige mig Tak; han havde vist seet og kjendt den stille Sover, der her hvilede sit tr\u00e6tte Hoved i den kj\u00f8lige Jord.<\/p>\n

Fra de D\u00f8des Hvilested gik vi til de Levendes. T\u00e6t ved en Park, hvor en M\u00e6ngde snaddrende \u00c6nder sv\u00f8mmede, laae Vertshuset; vi traadte ind i Stuen \u2013 ja, her var noget for en Maler! Endeel B\u00f8nder sadde i en Gruppe og spillede Kort; o, det var ganske characteristiske Ansigter! Pigen kom just med Lys ned af den h\u00f8ie Trappe, der f\u00f8rte fra Sidev\u00e6relser herind; Skj\u00e6ret af Lyset faldt paa det ungdomsfriske Ansigt, der skottede hen til de Fremmede. To Qvinder spillede Harpe og sang; de grebe i Strengen, som en Stormvind og sang med nogle skrigende Stemmer: \u00bbHerz, mein Herz, warum so traurig?\u00ab saa vi bleve alle ganske traurige derved. Snart dampede Aftensmaden paa Bordet, det var nogle stegte \u00c6nder, som vare ganske \u00e6rv\u00e6rdige ved deres Alder; Verten stod i en smuk, alvorlig Stilling med Armene over Kors og saae paa os og paa \u00c6nderne, med en Mine, som om ingen af Delene ret smagte ham. Vi gik til Ro, \u2013 men lad os springe Natten over her! jeg havde nok af den i Virkeligheden. Natur og Kunst havde her gjort en Geniestreg; den f\u00f8rste havde nemlig skabt mig for lang, den sidste derimod, Sengen for kort; jeg spillede af Fortvivlelse Nattevandrer, kom ned i den store Gj\u00e6stestue, men her saae det altfor romantisk ud! rundt om paa Halmknipper slumrede der nogle Drabanter med tykt, sort Skj\u00e6g; en h\u00e6slig, sort Bulbider, der saae ud som en slidt Kuffert, styrtede mig med en br\u00f8lende Krigssang im\u00f8de, saa jeg som en klog General vendte Ryggen til. Udenfor regnede det i store Str\u00f8mme, og pladskede, som om det vilde sige: \u00bbSee, saadan gik det til ved Syndfloden\u00ab. Dagen begyndte at grye, men ikke Haabet om at vandre til Bjergene. Det var det f\u00f8rste slette Veir, jeg endnu havde paa min Reise, og derfor fandt jeg det endogsaa ret interessant; det bliver vel bedre op paa Dagen, t\u00e6nkte jeg, og neppe var en Time gaaet, saa regnede det mindre; vi toge Mod til os, og med en lille 10 Aars Bondedreng som F\u00f8rer, begave vi os nu paa Reisen, for gjennem Ottowalder Grund at bestige Bastey. Den lille Dreng l\u00f8b med bare F\u00f8dder, loe og snakkede i et v\u00e6k, og det forekom mig n\u00e6sten, som han havde en Skjelm bag \u00d8ret, som det var den lebendige Amor, der var bleven vor F\u00f8rer, bliver han kun ikke Forf\u00f8rer, t\u00e6nkte jeg, og der randt mig mange af hans slemme Streger i Tanker.<\/p>\n

\u00bbDen lille snottede, der l\u00f8ber om med Pile\u00ab, kalder Wessel ham, og \u00e6rgerligt er det i Sandhed, at saadan en lille Hvalp skal have Ret til at spidde store, voxne Folk. De som faae hinanden, siger man rigtignok, strax hj\u00e6lpe hinanden Pilene ud igjen, og saa gaaer al Kj\u00e6rligheden over, men de andre beholde Pilen i Hjertet, og da er det ofte d\u00f8deligt.<\/p>\n

Vi stege trappeviis dybere og dybere ned i en Fjelddal, det var Ottowalder Grund. I de meest forunderlige Skikkelser h\u00e6vede Fjeldv\u00e6ggene sig paa begge Sider, deiligt begroede med Urter og broget Mos; Buske og Tr\u00e6er stode i maleriske Grupper mellem Kl\u00f8fterne, dybt nede styrtede en lille B\u00e6k, og oven over os saae vi kun en enkelt Gang, et lille Stykke af den graae Skyhimmel. Snart gik Klippev\u00e6ggene saa t\u00e6t sammen, at vi kun kunde gaae een ad Gangen, tre uhyre Fjeldblokke vare nedstyrtede ovenfra, og dannede en naturlig Hv\u00e6lving, under hvilken vi maatte gaae.<\/p>\n

Dalen blev nu med eet bredere, for atter at blive smal; den Lille viiste os: Das steinerne Haus; en M\u00e6ngde Steenblokke, der see ud som Tage og ligge over nogle Huler, hvor Omegnens Beboere, i Krigens Tid, skulle have skjult deres Eiendomme; vi betraadte \u00bbdie Teufelsk\u00fcche\u00ab en vild Klippekl\u00f8ft, hvor de sammenstyrtede Fjeldmasser have dannet en lang, skorsteensagtig Aabning. Jeg saae op igjennem den, nogle Skyer foer just forbi deroppe, og det var som et sp\u00f8gelseagtigt V\u00e6sen skyndte sig bort, ud i den frie Luft.<\/p>\n

Stedse gik det fremad, og stedse forandrede sig Naturens store Panorama rundt om os. Den lille Amor vidste ret god Besked, han vilde ikke lede os vild; man d\u00f8mmer ogsaa altfor str\u00e6ngt om Kj\u00e6rlighedens Genius.<\/p>\n

Amor som F\u00f8rer.
\nJeg er ei saa slem jeg lader,
\nDet enhver dog sande maa!
\nTil sin Moder og sin Fader,
\nF\u00f8rer jeg jo alle Smaae.
\nPaa hans Kn\u00e6 de ride Ranke,
\nHele Verden til dem leer,
\nDe er\u2019 deres Moders Tanke –
\nHvis er Skylden vel, der skeer?<\/p>\n

Det er min, thi jeg er F\u00f8rer;
\n– Naar de siden voxe til,
\nDeres Hverdagsliv mig r\u00f8rer,
\nThi begynder jeg mit Spil.
\nEen faaer Sommerfugle-Vinger,
\nFlagrer da paa Psyche Viis,
\nAdam jeg sin Eva bringer,
\nBygger dem et Paradiis.<\/p>\n

Lad dem flagre, lad dem bruse,
\nVi med Bryllup ende vil!
\nMen hvor Godtfolk er tilhuse,
\nKomme gjerne Godtfolk til.
\nEen ad Gangen, smukt jeg bringer,
\nOfte ogsaa to \u00e0 tre,
\nDet er Engle \u2013 deres Vinger
\nKan man rigtigt nok ei see!<\/p>\n

Naar de siden blive tr\u00e6tte,
\nBaade Store selv og Smaae,
\nHjelper ogsaa jeg tilrette,
\nAllesammen sove maae.
\nHver et kj\u00f8ligt Kammer finder,
\nHver \u2013 man sp\u00f8rger ei om hvem;
\nJeg en Blomsterkrands dem bringer,
\nOg saa sover jeg hos dem!<\/p>\n

Veien gik bestandig opad mellem t\u00e6tte Graner, den hvide Sky-Taage hang t\u00e6t ved vort Hoved: en stor, smuk Bygning laae for os, det var Vertshuset paa \u00bbBastey\u00ab; thi her er h\u00f8it, meget h\u00f8it! Du maa s\u00e6tte et Par Kirketaarne ovenpaa hinanden, og saa ikke blive svimmel ved at staae paa denne yderste Spids. Her er et R\u00e6kv\u00e6rk for, Du falder ikke! \u2013 Det lange hvidgule Baand dernede, som ikke seer bredere ud for dit \u00d8ie, end Flisestenene paa Gaden, er Elbfloden; det bruungule Pileblad, Du troer at see flyde ovenpaa, er et langt Flodskib; Du kan ogsaa, men kun som Punkter, see M\u00e6ndene paa det! \u2013 Pr\u00f8v at kaste en Steen ud i Elben, Du maa anvende din hele Kraft, den falder dog her, paa denne Side, i Gr\u00e6sset. Landsbyerne ligge dernede, som Leget\u00f8i paa et Markedsbord. Hist h\u00e6ve K\u00f6nigstein og Lilienstein sig halvt op i Sky-Taagen; men see, den fordeler sig! Solstraalerne falde paa Pfaffenstein og Kuppelbjergene! det hele Skyt\u00e6ppe ruller op, og i det blaalige Fjerne seer Du de b\u00f6hmiske Rosenberge og Geisingbjerget i Erzgebirge. T\u00e6t ved os, mod Venstre, reise sig kun vilde Fjeldstykker fra den dybe Afgrund, og op af Dybet h\u00e6ver sig en muret Pille, hvorpaa hviler en Bro, der forbinder \u00bbBastey\u00ab med das Felsenschloss. Det er ganske dunkelt i Klippesv\u00e6lget under os; F\u00f8reren viser os Spor i Fjeldet, at her f\u00f8r have levet Mennesker; vi see de indhuggede Kl\u00f8fter, hvor de levede og tumlede sig. Det seer ud, som den store Fjeldmasse var spr\u00e6ngt, som en m\u00e6gtig Natur-Kraft her havde fors\u00f8gt at spalte vor stolte Jordkugle.<\/p>\n

Stien snoede sig langs den dybe Afgrund, Fjeldv\u00e6gge og Kl\u00f8fter vexlede med hinanden.<\/p>\n

Den hele Natur var mig et stort lyrisk, dramatisk Digt, i alle mulige Versemaal. B\u00e6kken skj\u00e6ndte, i de fortr\u00e6ffeligste Jamber, over de mange Stene, der laae den iveien, Klipperne stode saa brede og stolte, som respective Hexametere. Sommerfuglene hvidskede Sonetter til Blomsterne, idet de kyssede deres duftende Blade, og alle Sangfuglene qviddrede, hver med sit N\u00e6b, i sapphiske og alceiske Versearter. Jeg derimod \u2013 taug og vil ogsaa her tie.<\/p>\n

Vi kom til Brandt, et Fjeldparti, med en herlig Udsigt til K\u00f6nigstein og Pirna. En lille Flod snoede sig i den dybe Dal, den var kun, som en hvid Traad paa den gr\u00f8nne Plads. En Hytte, bygget af Tr\u00e6ernes Bark, indb\u00f8d os til Hvile, medens en rynket Morlille \u2013 om det var Skovens Fee, skal jeg ikke kunde sige \u2013 samlede nogle Riisqviste sammen, gjorde Ild, og skaffede os saaledes Thevand. Til Tak derfor gjorde jeg hende til en R\u00f8verhex, og os til hendes vilde S\u00f8nner.<\/p>\n

Veien gik nu til Hohnstein, men f\u00f8rst vilde vi gj\u00f8re en lille Afstikker, for at see det barokke Natur-Parti ved \u00bbTeufelsbr\u00fccke\u00ab. Fanden har virkelig Smag! ethvert Sted der b\u00e6rer hans Navn, eller hentyder paa ham, har det meest Pikante! det er de meest romantiske Egne man har sat i Forbindelse med hans Interesse. Som sagt, han har Smag, og det er da een god Egenskab.<\/p>\n

\u00bbTeufelsbr\u00fccke\u00ab er ligesom kastet hen over et Sv\u00e6lg mellem to lodrette Klipper; det er Fjeldet, der her er spaltet fra sin \u00f8verste Spids, ned til den gr\u00f8nne Eng; men hele Aabningen er kun af en 4 \u00e0 5 Alens Brede. Nogle Skridt herfra er ogsaa en lignende dyb Spalte; men denne gaaer i underlige Zikzak og danner ligesom et Slags Gang. Ved digteren Kind har dette Sted faaet en egen Interesse, idet han her har henlagt Besv\u00e6rgelses-Scenen i J\u00e6gerbruden. Denne dybe Spalte her, er det fra Theatret bekjendte \u00bbUlvesv\u00e6lg\u00ab; men ligner intet mindre, end den Decoration man viser der; det vilde ogsaa v\u00e6re meget vanskeligt, at fremstille dette, saaledes som det er her i Virkeligheden. Fra Klippens \u00f8verste Spids stiger man, gjennem dette, ned i Dalen; man kan kun gaae een ad Gangen, saa n\u00e6r ere Fjeldstykkerne hinanden; snart klattrer man ned af en Stige, snart finder man Trin huggede ind i Fjeldet selv, og allernederst staaer man da i en snever Hule, hvor der ikke er Plads til flere, end tre eller fire Mennesker.<\/p>\n

\u00bbHilf Samiel!\u00ab raabte vi, da vi endnu kun vare den halve Vei nede; thi her syntes at v\u00e6re bundl\u00f8st. Hvergang vi kom omkring et Fjeldstykke, som vi troede at skjule Udgangen, laae der endnu en stor Dybde under os.<\/p>\n

Over Hohenstein og Schandau gik det altid i Guds frie Natur! een bred Kj\u00f8revei, langs med en lille flod, mellem de gr\u00f8nne skove, f\u00f8rte os i nd i den vilde Fjeldegn; Damerne bleve nu, i B\u00e6restole f\u00f8rte opad Klippestien, vi andre bare os selv, og saaledes kom vi, omtrent paa een Tid, til Maalet for denne Dags Vandring. En h\u00f8i, hv\u00e6lvet Klippehal laae for os, det var Kuhstall. Det seer i f\u00f8rste \u00d8ieblik ud, som den var opf\u00f8rt ved Menneskehaand; men naar man n\u00e6rmere betragter den stolte Masse, f\u00f8ler man, at kun Naturen kan opf\u00f8re slig en Kj\u00e6mpebygning. I Trediveaarskrigen skal Omegnens Beboere her have s\u00f8gt Tilflugt; her havde de en stor Deel af deres Qv\u00e6g, hvorfor Stedet skal have faaet dette sit Navn. Det begyndte at regne, men vi sadde t\u00f8rre under det store Portal; medens en Regnbue hv\u00e6lvede sig herligt ud over Skoven, og mellem de modstaaende Klipper. Aldrig har jeg seet saa st\u00e6rke Farver, aldrig en saa herlig Regnbue, det var ikke blot i Luften den viiste sig, nei, den gik langs ned af Klippev\u00e6ggen, og rundede sig, dybt under os, paa Toppen af den sorte Granskov; den var en fuldkommen Cirkel. En gammel Mand, i en lugslidt, graa Frakke, sad paa en Steenblok ved Indgangen af Hallen og spillede for os; flere Str\u00e6nge vare sprungne paa hans Harpe, Dissonans fulgte paa Dissonans; men saae man paa den Gamle, hvis Liv vist ogsaa lignede dette Harpespil, da blev der Harmonie i det Hele. Dissonanserne opl\u00f8ste sig til Veemod i mit Hjerte.<\/p>\n

En smal Vei, ligesom hulet gjennem Fjeldet, f\u00f8rte os ud til en tredie Side af dette Klippeportal; n\u00f8gne Steenv\u00e6gge reiste sig paa begge Sider, vi maatte op ad Stiger og Trapper for at komme til Fjeldets \u00f8verste Spids. Den f\u00f8rste Hule kaldes: das Wochenbett, fordi, ulykkelige M\u00f8dre, i Krigens Tid, her bragte deres B\u00f8rn til Verden. Stien snoede sig t\u00e6t ved den dybe Afgrund; vi kom over en lille Bro til et andet Fjeldparti; her var malet en stor Sax, Stedet kaldes \u00bbSneiderloch\u00ab, og skal have v\u00e6ret et Tilflugtssted for en R\u00f8verbande, hvis Anf\u00f8rer havde l\u00e6rt Skr\u00e6dderprofessionen; men fik siden Lyst til at spr\u00e6tte Folk op, istedetfor gamle Kjoler. For at komme ind deri og ud igjen, maatte man gaae paa H\u00e6nder og F\u00f8dder, og det havde virkeligt noget frygteligt ved sig, her i den d\u00e6mrende Aftenbelysning, at see den ene efter den anden krybe ud af det dybe Hul, h\u00f8it oppe mellem to gabende Afgrunde. Her var ellers et herligt Echo, det gjentog Ordene en 6 \u00e0 7 Gange. T\u00e6t ved ligger \u00bbPfaffenloch\u00ab, en Aabning i Fjeldet, gjennem hvilken en Pr\u00e6st, under Religions-Forf\u00f8lgelsen, blev nedstyrtet. Jeg stirrede ned i Dybet, det var fuldkommen Nat der, medens Himlen oven over, endnu stod r\u00f8d af den nedgaaende sol. F\u00f8r vi atter kom ned, maatte vi paa H\u00e6nder og F\u00f8dder krybe gjennem \u00bbdie krumme Caroline\u00ab, en meget bugtet Hule, der f\u00f8rte tilbage til Fjeldstien. Ingen Steder har jeg ellers seet en saadan M\u00e6ngde Navne, som her i Kuhstall, ikke engang i \u00bbVeiviseren\u00ab er der saa Mange! Den hele Klippehal, indvendig og udvendig, paa enhver Plet, var et broget Malerie af bare Navne; nogle vare endogsaa huggede ind og saa tj\u00e6rede og indbr\u00e6ndte bag efter. Nogen Uleilighed har dog denne Ud\u00f8delighed kostet.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 XI. Billedgalleriet. Linckeschen Bade. \u00bbDas gr\u00fcne Gew\u00f6lb\u00ab. Rustkammer. Udflugt til det sachsiske Schweitz. Pillnitz. Liebethaler Grund. Lohmen. Ottowalder Grund. Amor som F\u00f8rer. Bastey. Ulvesv\u00e6lget. Hohenstein. Kuhstall. Med Dahl, vor danske Gesandt og de to unge Nordm\u00e6nd, gik jeg … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. XI<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-30006","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30006","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30006"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30006\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30006"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}