{"id":29996,"date":"2012-10-31T16:27:53","date_gmt":"2012-10-31T15:27:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29996"},"modified":"2012-10-31T16:27:53","modified_gmt":"2012-10-31T15:27:53","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-ix","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29996","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. IX"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

IX.<\/strong><\/p>\n

Reise igjennem Halle og Merseburg til Leipzig.<\/strong>
\nDen blinde Moder. Invaliden. Nicolai-Kirken.<\/strong>
\nGellerts Grav. Auerbachs Keller. Italiensk Opera.<\/strong>
\nPoniatowskys Mindesteen.<\/strong><\/p>\n

I den sachsiske \u00bbEilwagen\u00ab rullede jeg, ved Midnat, ud af det gamle Eisleben. De f\u00f8rste gr\u00f8nne Viinbjerge hilsede mig med den opstaaende Sol. Postillonen bl\u00e6ste smukt det ene Stykke efter det andet. Vi kom forbi to store Inds\u00f8er, hvor de gr\u00f8nne Bjerge og de r\u00f8de Skyer speilede sig i den stille Flade. Der laae ogsaa en gammel Ridderborg, kantet og taarnet, med h\u00f8ie Mure og Grave. Her var et deiligt Echo; vi holdt et \u00d8ieblik stille, Postillonen bl\u00e6ste, og fra Bjergene l\u00f8d n\u00e6sten hele Stykket igjen. Jeg har aldrig h\u00f8rt saa mange Toner gjentagne af Echoet. Denne deilige Morgen glemmer jeg ikke; men den staaer jo ogsaa udsat paa Musik, i min Erindrings Billedsamling. Postillon og Echo gave den hele Egn en h\u00f8iere Skj\u00f8nheds Potens, hvorved, muelig, den l\u00e6rde Stad Halle, siden tabte; den saae mig saa snever, saa uhyggelig ud. Saalefloden var et skident, guult Vand; og Byens Gader \u2013 enkelte, i det mindste \u2013 troer jeg ikke vare brolagte. Udenfor Universitets-Bygningen stod en Vrimmel af Studenter, med Collegiehefter under Armen og Tobakspiber i Munden. Paa Gaderne m\u00f8dte vi flere, og rundt om i Vinduerne laae lignende Minerv\u00e6 S\u00f8nner, idetmindste antog jeg dem derfor.<\/p>\n

B\u00f8nderkonerne, der sadde paa Torvet og solgte deres Varer, havde mig ellers nogle ganske forunderlige taterbrune Ansigter; jeg havde n\u00e6r gaaet hen til den f\u00f8rste den bedste og rakt hende min Haand, i den Tanke, at det var en Zigeunerske, der kunde sige mig hvor stort Honorar jeg fik i Penge og Ud\u00f8delighed, for alt hvad jeg i denne Verden endnu kunde t\u00e6nke og skrive.<\/p>\n

Veien til Merseburg var beplantet med Kirseb\u00e6rtr\u00e6er, Byen selv m\u00f8rk og snever som Halle; men dog et Bes\u00f8g v\u00e6rd, for sin gamle gothiske Domkirke.<\/p>\n

Man fortalte mig ellers der, et Folkesagn, ganske en Historie a la Gaza ladra. En Biskop her, havde ladet sin Tjener uskyldig henrette, men da han siden opdagede, at hans Yndlingsravn var Tyven, henfaldt han i Melancholie, lod Fuglen indesp\u00e6rre i et Jernbuer, og s\u00e6tte ud til Spot og Skj\u00e6ndsel, ja, bestemte endogsaa en Capital, hvorfor Raadet i Merseburg, til evig Tid skulde underholde en Ravn, der maatte l\u00e6re at raabe Tjenerens Navn; Jacob. Saasnart en Ravn nu d\u00f8er, gaaer det med den, som med Dalai Lama, og Paven, der bliver strax holdt Raad og valgt en anden.<\/p>\n

Der sad endnu, sagde man, thi jeg kunde ikke finde det, saadant et uskyldigt sort Dyr og raabte \u00bbJacob\u00ab uden at dr\u00f8mme om hvorfor han havde fri Bolig og Kost, og maaskee uden at v\u00e6re i Familie med den biskoppelige Tyvekn\u00e6gt, for hvis Skyld dette Ravne-Legat var stiftet.<\/p>\n

Solen br\u00e6ndte hedt da vi rullede ud af Byen, for at naae den tydske Boglade: Leipzig. Ved Gr\u00e6ndsen her havde Bommanden en lang Stang med en Pung paa, ligesom de endnu findes her i Kirkerne, men Stangen her var l\u00e6ngere, han stak den ud af Vinduet ind i Vognen, der holdt udenfor, og fik sin Tribut deri. En Familie gav ham urigtige Penge og kj\u00f8rte til; nu kom han styrtende ud i temmelig dyb Morgendragt, skj\u00f8ndt det var h\u00f8it op paa Dagen, svingede sin bepungede Landse, og forf\u00e6gtede Loven og dens Holdelse, og Manden havde jo Ret.<\/p>\n

Egnen rundt om, saae meget dansk ud, her var endnu et Skovpartie, siden tabte Alt sig i en uoverseelig Slette, som Menneskeblod har beskrevet med Ud\u00f8delighedens Ziffre.<\/p>\n

Den blinde Moder.
\n\u00bbTrommen hvirvler. De er\u2019 n\u00e6r!
\nM\u00e6gtigt suse H\u00e6rens Faner.\u00ab
\n– \u00bbModer, det er Vinden her,
\nDer gaaer gjennem Skovens Graner.\u00ab
\n– \u00bbH\u00f8rer Du ei Hestens Hov?
\nRustvogn t\u00e6t ved Rustvogn kj\u00f8rer.\u00ab
\n– \u00bbVeien gaaer i denne Skov,
\nDet er Reisende Du h\u00f8rer!\u00ab<\/p>\n

\u00bbStille Barn, de er\u2019 os n\u00e6r!
\nVinden suser ei i Granen.
\nSeer Du ei den hele H\u00e6r?
\nStolt Din Fader b\u00e6rer Fanen.
\nNei, det er ei Nattens Bl\u00e6st,
\nEller fremmed Mand, der reiser,
\nForan H\u00e6ren, paa sin Hest,
\nRider jo den store Keiser!\u00ab<\/p>\n

\u00bbFor mit \u00d8ie er det Nat,
\nMen i Mulmet ham jeg kjender.
\nBarn, jeg f\u00f8ler mig saa mat,
\nFold Du mine gamle H\u00e6nder!
\nVinden suser gjennem Fanen,
\nMildt Din Fader vinker der,
\nBarn, o s\u00e6t mig her ved Granen,
\nD\u00f8den, f\u00f8ler jeg, er n\u00e6r!<\/p>\n

Det var en underlig F\u00f8lelse der greb mig idet jeg kj\u00f8rte hen over den store, uoverseelige Leipziger-Slette, hvor enhver Landsby er saa m\u00e6rkelig i Krigshistorien. Her havde Napoleon v\u00e6ret, her havde den store Feldtherre t\u00e6nkt og f\u00f8lt. Kornet b\u00f8lgede frodigt over den uhyre Kampplads; ingen Vunde l\u00e6ges dog saa let som den store Naturs! der beh\u00f8ves kun et Foraar, for at smykke den \u00e6ldste Ruin med Blomster og Gr\u00f8nt. Man arbeidede paa en ny Landevei, jeg saae Menneskebeen og Kugler man havde fundet ved Gravningen. Under et Tr\u00e6 sad der en gammel Karl med et Tr\u00e6been; han havde vist seet lidt mere her, end Kornet der nu b\u00f8lgede foran ham, h\u00f8rt en dybere Sang end den Fuglene qvidrede paa Grenene over ham. Med sin lille Pibe i Munden hvilede han sig her og t\u00e6nkte paa gamle Dage.<\/p>\n

Invaliden.
\nR\u00f8gsky ved R\u00f8gsky over Marken laae;
\nDe r\u00f8de Ildsv\u00e6lg \u00d8iet ene saae.
\nS\u00e6rt dundred\u2019 Jorden under Hestens Hov,
\nSom var det Stormen i en Gran-Skov.
\nMand t\u00e6t ved Mand vi stod\u2019, kun \u00bbfrem!\u00ab det l\u00f8d;
\nMin Broder faldt \u2013 han fandt en Helted\u00f8d.
\nJeg f\u00f8lte Intet \u2013 Intet Hjertet r\u00f8rte.
\nDen dybe Tromme-Hvirvel kun jeg h\u00f8rte,
\nTrompetens St\u00f8d \u2013 vi bruste vildt afsted –
\nDa faldt min Hest, mit ene Been gik med;
\nHen over os den hele H\u00e6r nu gik,
\nJeg veed ei meer, det sortned\u2019 for mit Blik!
\nDa jeg blev vakt, var Alt saa tyst, saa tyst!
\nO, denne Stilhed knugede mit Bryst.
\nMit Been var Ild \u2013 af T\u00f8rst min L\u00e6be br\u00e6ndte,
\nJeg laae blandt Liig, men intet Tr\u00e6k jeg kjendte.
\nDet sildigt var, jeg f\u00f8lte Nattens Bl\u00e6st,
\nN\u00e6r ved mig vrinskede en saaret Hest;
\nDer laae en Franskmand, dybt hans D\u00f8dssuk l\u00f8d,
\n\u00bbNapoleon\u00ab han n\u00e6vned\u2019 og var d\u00f8d.
\nJeg vilde bede \u2013 h\u00e6vede mit Blik,
\nMen D\u00f8den atter over Hjertet gik;
\nJeg veed ei selv, hvor l\u00e6nge der jeg laae, –
\nDet f\u00f8rste som igjen mit \u00d8ie saae,
\nDet var en Mand, indsv\u00f8bt i Kappen her,
\nHan jog to Ravne bort, der sad mig n\u00e6r.
\nJeg saae dem, h\u00f8rte deres h\u00e6se Skriig;
\nJeg var et Liig jo, mellem d\u00f8de Liig.
\nTaus Manden stod, hans Ansigt ej jeg saae;
\nDen store Kappe h\u00f8it om Kinden laae.
\nHan saae mod Himlen, Alt var Skyer der, –
\nDa lyste der med eet et Stjerneskj\u00e6r.
\nMon \u00e9toile!\u00ab jeg h\u00f8rte han br\u00f8d ud.
\nHan b\u00f8iede sig dybt, som for sin Gud;
\nDen store Kappe bort fra Skuldren gik,
\nJeg saae det aabne, stolte Helteblik;
\nEt Suk steeg fra mit Bryst, da saae han ned,
\nMen taug \u2013 han taug \u2013 jeg glemte hvad jeg leed,
\nMen glemmer aldrig dette dybe Blik.
\nHan bredte Kappen over mig \u2013 og gik.
\nJeg laae imellem Liv og D\u00f8d henstrakt.
\nMit Hjerte bad \u2013 og Redning blev mig bragt.
\n– Den franske Leir var n\u00e6r, der kom jeg hen,
\nMen ei den tause Mand jeg saae igjen;
\nHam var det dog, der Liv og Hjelp mig gav!
\nMaaskee nu Gr\u00e6sset voxer paa hans Grav:
\nMaaskee han lever \u2013 lever langt herfra,
\nEr lykkelig \u2013 mit Hjerte siger ja!<\/p>\n

Leipzig selv gjorde et behageligt Indtryk paa mig, det er en stor, venlig By, Hovedgaderne ligne meget vor \u00d8stergade, men de ere bredere, og hvad der gj\u00f8r dem smukkere, mere lige. Jeg troer der boe to \u00e0 tre Boghandlere i hver Gade; overalt hang der Skabe med B\u00f8ger, og i de store, blanke Glasvinduer, Kobber og Billeder. Paa Gaderne l\u00f8be Burscher med lange Piber i Munden og Collegie-Hefter under Armen; nogle havde deres tydske Original-Dragt paa, de store hvide Buxer, den korte Frakke, og de lange Lokker ud over den hvide Krave.<\/p>\n

Jeg bes\u00f8gte Nicolai-Kirken. Her ere Malerier af Oeser; et der forestillede \u00bbChristus ved Br\u00f8nden\u00ab behagede mig is\u00e6r; om det maatte behage mig, veed jeg ikke, da jeg ikke endnu har spurgt nogen Kunstdommer derom; i Kuppelen over Alteret var malet en sv\u00e6vende Engel, det syntes ikke at v\u00e6re Malerie, men et levende V\u00e6sen.<\/p>\n

I et lille Aflukke her, viiste man os en gammel Pr\u00e6dikestol, som Luther skal have pr\u00e6diket paa; jeg reiste mig paa Taaspidsen for at naae saa h\u00f8it, at jeg dog kunde l\u00e6gge H\u00e6nderne, hvor han maa have lagt sine.<\/p>\n

Fra den gamle Kirke vandrede jeg ud af Byen til Gellerts Grav.<\/p>\n

En flad, simpel Steen med hans Navn og D\u00f8ds-Aar laae derover, ved Siden var plantet et Rosentr\u00e6, og rundt om stod et lavt Gitter, hvor de Mange der havde bes\u00f8gt Digterens Grav, havde skrevet og skaaret deres Navne; jeg skrev ogsaa mit.<\/p>\n

Rundt om vare mange, langt pynteligere Grave, der gjemte vist langt fornemmere Folk end Gellert, men ingen fremmed Haand havde skrevet sin Erindring der, selv de jerngittrede Kapeller rundt om, stode kun som en Muur, der tjente til at omslutte den simple DigterGrav. Her var Digteren den fornemste, ved ham fik dette Sted med sin D\u00f8de, Interresse. Hertugen af Weimar har saaledes bestemt, at G\u00f6thes og Schillers Liig skulde staae paa hver Side af hans, i det kongelige Capel. Saaledes kan Mennesket faae sig en Regnbue, naar det staaer mellem Solen og den brusende Fos.<\/p>\n

De andre friske Grave rundtom, vare ellers saa underligt pyntede, man havde foruden Blomster og Krandse, besat dem med Citroner og Appelsiner, og nogle af disse vare skaarne i Stykker; fra Krandsen flagrede lange Baand med Guld- og S\u00f8lv-Fryndser, der, naar denne hele Stads var noget gammel, saae ganske h\u00e6sligt ud. Paa Baandene vare Vers aftrykte, deels selvgjorte, deels valgte af bekjendte Digtere, saaledes fandt jeg paa et, H\u00f6ltys:<\/p>\n

\u00bbHeute h\u00fcpft im Fr\u00fchlings-Tanz,
\nNoch der frohe Knabe,
\nMorgen weht der Todtenkranz
\nSchon auf seinem Grabe!\u00ab<\/p>\n

At en Grav smykkes med en enkelt Krands, finder jeg smukt og betydningsfuldt; T\u00f8mmermanden s\u00e6tter jo ogsaa sin Krands med det brogede Flitterguld, paa Husets Tag, naar den hele Bygning er reist, hvorfor skulde vi da ikke, ligesom han, ogsaa her s\u00e6tte en Krands, Graven er dog Taget paa vor Jordlivs Bygning, f\u00f8rst naar denne er klappet til, er den fuldkommen reist.<\/p>\n

Der blev just et Liig begravet her paa Kirkegaarden; det var en gammel Snedker, der maaskee selv havde kj\u00f8bt Tr\u00e6et til sit snevre Sovekammer. Kisten blev baaren paa M\u00e6ndenes Skuldre, og var ogsaa pyntet med Blomster, Citroner og Appelsiner; der var en stor Tr\u00e6ngsel af B\u00f8rn og Fruentimmer, dog kom jeg temmelig n\u00e6r Graven, hvor Chordrengene sang med barnlige Stemmer, medens Solen begyndte at gaae ned bag de h\u00f8ie Popler.<\/p>\n

Da jeg om Aftenen ene vandrede gjennem Gaderne i den fremmede By, for at finde til H\u201ctel de Bavi\u00e8re, gik jeg vild og kom saaledes til\u00bbAuerbacher-Keller\u00ab, der, som bekjendt er m\u00e6rkelig ved Dr. Faust, der her, efter Sagnet, foer ud af et Vindue, ridende paa et Viinfad. Jeg gik derned, for dog at have v\u00e6ret i det m\u00e6rkelige V\u00e6relse, hvor denne Historie havde passeret; dette var meget lille, og havde kun det ene Vindue, hvorigjennem Faust var reden bort. Paa Betr\u00e6kkene var den hele Begivenhed afmalet, Skade, at de vare lidt for sorte og utydelige.<\/p>\n

Her sad ellers tre gamle Personer i en dyb Disput; jeg troer det var om det Ubegribelige, at en Trekant, dog i Grunden er en halv Fiirkant; det lod til, at de ogsaa paa Vinens Dunster vilde flyve endnu l\u00e6ngere, end ud af Vinduet. Tilsidst begyndte de at synge, som Frosch og Brander i G\u00f6thes Faust: \u00bbes war eine Ratt\u2019 im Kellernest!\u00ab det vil sige, de sang just ikke denne, men Situationen var den samme; saa at jeg hvert \u00d8ieblik skottede til D\u00f8ren, om ikke Mephistopheles kom med Doctoren.<\/p>\n

Den italienske Opera-Trup fra Dresden var her i Leipzig, og gav alt, ved min Ankomst deres tiende Forestilling. Jeg saae: \u00bbTell\u00ab af Rossini; Stykket er i fire Acter, men da det, uden Forkortninger, vilde blive for langt og tr\u00e6ttende, baade for Tilh\u00f8rerne og de Syngende, havde man, ligesom ved \u00bbMenneskesl\u00e6gtens \u00d8del\u00e6ggelse\u00ab, skaaret det midt over, saa at man den ene Aften, saae de to f\u00f8rste Acter, og den n\u00e6ste Gang, de to sidste. Man blev altsaa n\u00f8dt til at betale dobbelt, for at see det hele Stykke. Jeg var der begge Aftener, og fik da saa noget Heelt ud deraf.<\/p>\n

Ikke et Ord blev talt, Dialogen var Recitativ, men naar Recitativer synges med det Udtryk, som de bleve her, ere de ingenlunde tr\u00e6ttende.<\/p>\n

Klokken var ikke ni endnu, da Operaen var endt, jeg bes\u00f8gte da Reichenbachs Have for at see Stedet, hvor Poniatovsky, fandt sin D\u00f8d i Elsterfloden. Haven her, tilh\u00f8rer en riig Kj\u00f8bmand Gerhardt, der lader sig betale for at see dette Sted.<\/p>\n

Her, imellem disse h\u00f8ie Tr\u00e6er, spr\u00e6ngte den haardt saarede Helt, forfulgt af den overlegne Fjende. Det er n\u00e6sten utroeligt, at nogen kunde drukne i dette ubetydelige, smalle Vand! en Gr\u00e6depiil var plantet paa det Sted, han havde sat ud med Hesten, og nogle Skridt derfra, hvor de havde fundet hans Liig, stod en lille, simpel St\u00f8tte, der overalt var beskreven, is\u00e6r med Landsm\u00e6nds Navne.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 IX. Reise igjennem Halle og Merseburg til Leipzig. Den blinde Moder. Invaliden. Nicolai-Kirken. Gellerts Grav. Auerbachs Keller. Italiensk Opera. Poniatowskys Mindesteen. I den sachsiske \u00bbEilwagen\u00ab rullede jeg, ved Midnat, ud af det gamle Eisleben. De f\u00f8rste gr\u00f8nne Viinbjerge … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. IX<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29996","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29996","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29996"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29996\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29996"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}