{"id":29994,"date":"2012-10-31T16:08:28","date_gmt":"2012-10-31T15:08:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29994"},"modified":"2012-10-31T16:08:28","modified_gmt":"2012-10-31T15:08:28","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-viii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29994","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VIII"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

VIII.<\/strong><\/p>\n

Situations-Billeder paa Vandringen til Eisleben. Morten Luther.<\/strong><\/p>\n

Det er en forunderlig Ilen med Alt, der lever i mig, og egentlig udgj\u00f8r min Grund-Characteer! jo interessantere en Bog er mig, jo mere iler jeg for at have den gjenneml\u00e6st, for at have det hele Indtryk; paa selve min Reise er det ikke ret det N\u00e6rv\u00e6rende, der gl\u00e6der mig, jeg iler efter noget Nyt, for atter at komme til et andet; hver Aften jeg l\u00e6gger mig til Hvile, higer jeg efter den n\u00e6ste Dag, \u00f8nsker at den var, og naar den kommer, er det dog en Fremtid l\u00e6nger borte, der beskj\u00e6ftiger mig. D\u00f8den selv har mig noget Interessant, noget Herligt, fordi en nye Verden da aabnes for mig. Hvad mon det egentligt er, mit urolige Jeg iler efter?<\/p>\n

Livsfrisk og herlig stod den vaargr\u00f8nne Natur rundt om, og aandede Gl\u00e6de og Ro, medens der ligesom laae et dunkelt Flor over mit Hjerte; dog, t\u00e6nkte jeg, hvorfor misunde de friske, brogede Blomster? Lad dem dufte, de vilde om nogle Maaneder v\u00e6re visne; Kilden, som sladdrer nu saa lystig, forgaaer i Havet og dette selv, der svulmer i sin Storhed, vil dunste bort. Lad Solen spille med sine hede Straaler, ogsaa den vil med Himlen, \u00e6ldes som et Kl\u00e6de, naar mit Hjerte, der nu smelter hen i Veemod over sine egne Dr\u00f8mme, livsglad, med salig Stigen, jubler mod det Uendelige.<\/p>\n

Endnu denne Morgen havde jeg ingen Ro paa mig, jeg forlod Harzgerode; det ene Billede vexlede med det andet, idet jeg flagrede det forbi, kun enkelte Smaa-Partier afpr\u00e6gede sig, som nette GenreStykker i min Erindring; saaledes staaer ved K\u00f6nigerode en stor, n\u00f8gen Mark for mig; der laae t\u00e6t ved en Korsvei et lille Vertshuus; Vinduerne vare murede ind i V\u00e6ggen, og kun en enkelt Rude var til at aabne; der holdt en pyntelig, tyk, sund Bonde udenfor paa sin Hest og drak en Snaps, som den magre, tatergule Krokone rakte ham gjennem den aabne Rude. Det var en Situation som jeg har seet f\u00f8r, baade paa Malerier og i Tegninger, og som derfor greeb mig dobbelt, her i Virkeligheden. Et andet Billede, der vistnok for Mange, er h\u00f8ist ubetydelig, og staaer ligesaa levende for mig, som Udsigten fra Brocken og Rosstrappe, ja n\u00e6sten mere, var omtrent en Miil fra dette, sidste Sted.<\/p>\n

I Klaus, en Landsby der bestaaer, jeg troer af 3 Huse, gik jeg ind i Vertshuset, det er det ene af disse tre; Alt var her saa malerisk, men saa ganske af den hollandske Skole, at jeg dog helst \u00f8nskede at see det paa L\u00e6rredet. En Kattekilling v\u00e6ltede sig foran mine Been, to Hanekyllinger sloges paa Gulvet, og Opvartningspigen, der i Grunden var smuk og ganske bondekl\u00e6dt og bondesund, rakte mig med saadan en Ligegyldighed et Glas Melk, som det var en Barmhjertigheds Gjerning, og \u00e6ndsede mig derpaa saalidet, at hun traadte hen for Speilet og holdt sit Toilet, l\u00f8ste sit lange Haar og lod det falde ned over Skuldrene og Ryggen. Jeg seer det levende endnu og \u00f8nsker, at Du, min L\u00e6ser! seer det med; thi det var ikke saa ilde!<\/p>\n

I en to a tre Timer gik jeg fort, uden at m\u00f8de et Menneske. Snart var Veien saa bred, som ti andre, snart saa smal, at kun een Vogn kunde kj\u00f8re der. Jeg l\u00f8b da ogsaa vild, spurgte derfor to anseelige B\u00f8ge, der saae mig ud til at v\u00e6re Landsm\u00e6nd, om Veien, men de rystede med Toppen og vidste ingen Ting.<\/p>\n

Tilsidst kom jeg til en lille Landsby, hvor der, paa en stor Plads udenfor et Huus, var Dands og Lystighed. Det var ganske unge, halvvoxne Piger, der indbyrdes valsede sammen efter Violin, som en gammel hjulbenet Orpheus spillede paa. M\u00f8drene og alle Byens qvindlige \u00c6ldste, sadde paa Haveb\u00e6nke rundt om, med H\u00e6nderne i Skj\u00f8det, og saae derpaa, uden at l\u00e6gge M\u00e6rke til den Fremmede, der stod t\u00e6t ved. Maaskee t\u00e6nkte den \u00e6ldste Morlille, der sad her med den lille sorte H\u00e6tte over de graae Haar, paa sin faure Ungdom, da hun, ogsaa sprang efter Violinen under Guds blaa Himmel. Nu vare de Spring forbi, ja den bedste Dandser laae muligt, for l\u00e6nge siden, og sov under den kj\u00f8lige Gr\u00e6st\u00f8rv, og sprang altsaa endnu mindre.<\/p>\n

Men Billede paa Billede tr\u00e6tter, Barnet selv bliver kjed af at bladre i den meest brogede Billedbog, vi ville altsaa ikke nu strax see flere, skj\u00f8ndt det f\u00f8lgende var smukt, meget smukt. Jeg gad nok beskrive det maleriske Leimbach, der laae t\u00e6t ved, inde i Dalen, n\u00e6sten indhyllet i R\u00f8g, og skjult bag de h\u00f8ie Banker af sort Affald. Jeg gad nok vise den steile Huulvei, der n\u00e6sten gik brat ned imod Kirketaarnet, og hvor dog en stor Pakvogn med fire Heste sl\u00e6btes opad; men som sagt, det tr\u00e6tter; jeg vil dennegang fort\u00e6lle ganske simpelt, paa den almindelige Maneer, for at baade L\u00e6seren og jeg kan hvile os.<\/p>\n

\u00bbLeimbach, en aaben Mediatstadt, med 660 Indvaanere, Kobbersmelteovne, S\u00f8lvhytter, Raadhuus etc. etc.\u00ab<\/p>\n

Det f\u00f8lgende Sted tage vi paa samme Maade; det er ogsaa meget beqvemt! \u00bbMansfeld, en halv Fjerdingvei fra Leimbach, har 1600 Indvaanere og et Gj\u00e6stgiversted: \u00bbzum braunen Hirsch.\u00ab\u00ab –<\/p>\n

– Nu har jeg udhvilet mig! jeg veed ikke om L\u00e6seren har? Vi ere imidlertid nu ved Eisleben.<\/p>\n

Mellem h\u00f8ie, gr\u00f8nne Bakker
\nReiser sig den lille By,
\nSolen kaster lange Straaler,
\nBag den brune Sommersky,
\nSkinner paa de h\u00f8ie Taarne, –
\nAlle Byens Klokker gaae,
\nOg paa Gader og i Str\u00e6der,
\nFolk i S\u00f8ndagskl\u00e6der staae.
\nMunkene med Sang og Faner,
\nTr\u00e6de ud af Byen der;
\nHvad har dette at betyde?
\nEr det Fest og H\u00f8itid her?
\nHist to h\u00f8ie Herrer komme,
\nDe og F\u00f8lget er tilhest,
\nHertugen med Bispen er det,
\nSom i Dag er Byens Gj\u00e6st.
\nHist paa Muren, t\u00e6t ved Porten,
\nHvor det dog er broget der!
\nM\u00e6nd og Qvinder, B\u00f8rn og Gamle,
\nLigge, staae og sidde her.
\nSee, en Bjergmand med sin Kone,
\nStille, midt i Vrimlen staaer;
\nDeres lille Dreng ved Siden,
\nHar et deiligt hvidguult Haar.
\nFromt han folder sine H\u00e6nder,
\nSeer paa hele Stadsen her,
\nFyrstens Sabel, Bispens Kjole,
\nDe behage ham is\u00e6r;
\nUnderligt hans Hjerte br\u00e6nder,
\nTanken flagrer hid og did.
\n– Folk der boe hiin Side Bjerget,
\nKom for denne Stads at see.<\/p>\n

Mellem h\u00f8ie, gr\u00f8nne Bakker
\nReiser sig den lille By,
\nSolen kaster lange Straaler
\nBag den brune Sommersky,
\nSkinner paa de h\u00f8ie Taarne,
\nMen det er nu stille her,
\nIngen Bisp og ingen Hertug
\nSeer jeg holde Indtog der.
\nUnderligt dog Hjertet banker,
\nGlemmer for en Stund sin Vee.
\nHvad vil jeg, hvad vil de andre
\nI den lille By da see?
\n\u00bbBispens Kjole, Fyrstens Sabel!\u00ab –
\nDet er nu kun St\u00f8v og Gruus!
\nNei, vi komme hver som Pil\u2019grim,
\nFor at see et fattigt Huus.
\nSnever er den lille Gade,
\nDet er ret som Alt var d\u00f8dt!
\nHer de gamle Bjergfolk boede,
\nHer den lille Dreng blev f\u00f8dt.
\n– Bisp og Hertug ere glemte,
\nByens Mure er\u2019 i Gruus.
\nAlt igjen sig atter reiser,
\nstaaer man i det lille Huus.<\/p>\n

Byen havde mig noget saare venligt. En lille Dreng legede udenfor den gamle Kirke, og ridsede med Kridt paa de store Kampestene; maaskee de samme ogsaa have v\u00e6ret Luthers Skrivertavle, da han legede her. Raadhuset har et kantet, dunkelt Udseende, ligesom hans Tidsalder; det har rimeligviis seet ganske saaledes ud i hans Tid, som nu, derimod har Huset, hvor han blev f\u00f8dt, undergaaet en Deel Forandringer. Det benyttes nu som Skole. Paa et Vindue staae Luther og Melanchton i Glasmalerie, og over D\u00f8ren l\u00e6ses, rundt om et illumineret Basrelief med Luthers Portrait:<\/p>\n

\u00bbGottes Werck ist Luthers Lehr,
\nDarum weyht sie nimmer mehr!\u00ab<\/p>\n

Der stod en gammel Bonde paa Gaden med sin Kone, han stavede hende Verset, og jeg kunde see paa deres Ansigt, hvilken Masse af dyb og herlig Poesie, der laae dem i hvert Ord; thi deres Blik opklaredes forunderligt, og da han sagde det sidste, var det, som han havde sagt en Engels Aabenbaring, og de troede det.<\/p>\n

\u00bbLuther!\u00ab siger Jean Paul, \u00bbDu ligner Rhinfaldet! hvor m\u00e6gtigt stormer og tordner Du ikke! men ligesom Regnbuerne sv\u00e6ve ubev\u00e6gelige paa dets Str\u00f8m, saaledes hviler ogsaa Naadens Bue, Freden med Gud og Menneskene, i dit Bryst; Du ryster kun din Jord, men ikke din Himmel!\u00ab<\/p>\n

Det er poetisk smukt; men dog laae der mig her, med den Tone og det Udtryk, hvormed den Gamle sagde til sin Kone om Luther: \u00bbdet var en Mand!\u00ab noget langt st\u00f8rre, rigtigere og stort. Jeg troer, at Jean Paul selv vilde have fundet det samme, om han havde h\u00f8rt det!<\/p>\n

Luther \u00bbdet var en Mand!\u00ab derfor br\u00f8d han Paved\u00f8mmets Aag; derfor sang han:<\/p>\n

\u00bbWer nicht liebt Wein, Weiber und Gesang,
\nDer bleibt ein Narr sein Leben lang!\u00ab<\/p>\n

Derfor slog han Bl\u00e6khuset i Hovedet paa M\u00f8rkets Fyrste; thi som en tydsk Digter siger, jeg troer B\u00f8rne, \u00bbBl\u00e6k og Trykkersv\u00e6rte ere de farligste Vaaben imod Fanden, de ville engang ganske forjage ham fra Verden.\u00ab<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 VIII. Situations-Billeder paa Vandringen til Eisleben. Morten Luther. Det er en forunderlig Ilen med Alt, der lever i mig, og egentlig udgj\u00f8r min Grund-Characteer! jo interessantere en Bog er mig, jo mere iler jeg for at have den … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VIII<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29994","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29994","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29994"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29994\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29994"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}