{"id":29991,"date":"2012-10-31T16:00:30","date_gmt":"2012-10-31T15:00:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29991"},"modified":"2012-10-31T16:00:30","modified_gmt":"2012-10-31T15:00:30","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-vii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29991","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VII"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

VII.<\/strong><\/p>\n

Ruinen Regenstein. Skr\u00e6derkonen. Rosstrappe.<\/strong><\/p>\n

Vandring til Alexisbad.<\/strong><\/p>\n

Med nogle Studenter, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort paa Brocken, gik det nu afsted i den tidlige Morgenstund. vvore Brockenbouquetter sadde endnu ganske friske paa vore \u00bbM\u00fctzer\u00ab, en qvindelig F\u00f8rer ventede udenfor, og saaledes droge nu, vi 6 studiosi ud af Byen til Ruinerne af det gamle Bjergslot Regenstein, der ligger t\u00e6t udenfor Blankenburg. Marken stod i een Dug, det var det st\u00e6rke Sollys, der fik \u00d8inene til at l\u00f8be i Vand paa Gr\u00e6s og Blomster; vi gik gjennem en Allee af Kirseb\u00e6rtr\u00e6er, hoppede over den vaade Mark, i det vi lystigt, hver sang sin Vise. Fuglene toge Exempel af os, saa den hele Egn gjenl\u00f8d af Studenter og Fugletrimulanter.<\/p>\n

Vi stege nu op ad Klippen, hvis \u00f8verste Top udgj\u00f8r Ruinen af Slottet Regenstein; Muurv\u00e6rket er forsvundet, men Alt hvad der er hugget ind i Klippen selv, staaer som en m\u00e6gtig Kj\u00e6mpe-Mumie og fort\u00e6ller om gamle Tider, skj\u00f8ndt det ikke kan sige et Ord. \u2013 Det var mig saa imponerende, saa stort, at jeg ikke selv ret vidste af det, f\u00f8r Blyanten bev\u00e6gede sig i min Haand, og ridsede det kolossale Billede af i Dagbogen, jeg blev Tegner uden nogensinde at have faaet en Times Underviisning. Dybtnede laae Markerne, som Beed i en Kj\u00f8kkenhave, Bonden bag sin Plov var et Sneglehuus, der kr\u00f8b hen ad Jorden. Kirken, der er hulet i Klippen, hv\u00e6lver sig endnu fast i Aarhundreder, men den er kun en stor Hule, uden Form; V\u00e6relserne, hvor der havde v\u00e6ret Sovesteder, er kun Fordybninger i Fjeldet, hvor den store Steenmasse h\u00e6nger ud over Hovedet, vi kastede Stene ned i de dybe Br\u00f8nde, og vare n\u00e6sten tilsinds at gaae derfra, f\u00f8r vi h\u00f8rte Faldet.<\/p>\n

\u00bbDersom Stenene her kunde tale\u00ab, sagde jeg, \u00bbhvad vilde de ikke kunne fort\u00e6lle os, at v\u00e6re skeet her, i den lange Tid fra Heinrich Fuglef\u00e6nger anlagte Borgen, til jeg kom fra Dannemark og saae dens Ruiner; da kunne vi vist give Bidrag til Wallensteins Historie og til Trediveaarskrigen; da skulde vi vist h\u00f8re artige Historier fra Syvaarskrigen, og jeg kunne vist ogsaa faae Idee til et eller andet ridderligt Digt.\u00ab \u2013 Som jeg sagde det, nikkede Blomsterne rundt om med deres store Hoveder, og saae ret saa dumme og stolte ud derved, ligesom de vilde sige: \u00bbja Du har Ret! ville vi tale, da skulle vi fort\u00e6lle!\u00ab og saa vidste de dog ingen Ting, de vare alle Aars-Unger, alle skudt i Veiret, med deres Blomsterst\u00e6ngel, i dette Foraar.<\/p>\n

Vi toge Plads h\u00f8it oppe paa den \u00f8verste Spids af Fjeldet, der danner Kirkens Loft, og saae nu forn\u00f8iede ud i den vide Verden. Nede under os havde for Aarhundreder siden Messesangen tonet og Lamperne br\u00e6ndt om Madonnas hellige Billede; nu sadde vi, som profane Fugle, men dog uden at t\u00e6nke noget Ondt derved, og sang Opera-Viser og sagde Vittigheder, saa godt enhver kunde. Jeg maatte fort\u00e6lle om Dannemark og om Havet \u2013 Havet, som det herlige Bjergland her ikke kjender; men hvorledes beskriver man Havet for Een, som aldrig har seet det? Jeg vidste intet bedre at ligne det med, end den store blaa Himmel, naar man kunde sp\u00e6nde den ud over den flade Mark til Horizontens Gr\u00e6ndse, da vilde det v\u00e6re et Hav. Det lod, som de opfattede dette Billede.<\/p>\n

Med \u00d8ie og Tanke ligesom inddrak jeg den vide Udsigt, her fra det gamle Bjergslots Ruiner. Jeg saae ned i Dybet og lukkede saa \u00d8inene, naar jeg havde seet, for ligesom at pr\u00f8ve, om jeg havde opfattet den hele Dybde, men naar jeg atter aabnede \u00d8iet og saae ned, var det dog langt dybere, end jeg forestillede mig, Udstr\u00e6kningen til alle Sider rundt om var langt st\u00f8rre end Erindringen kunde omfatte. Jeg gjennemgik det hele Billede Tanken eiede, og sammenlignede det saa med Virkeligheden. Kj\u00f8bsteder og Fl\u00e6kker reiste sig da rundt om paa den store Udstr\u00e6kning, Bjergene med deres Skove, Blankenburg med sit Slot, og selv de smaae Menneske- og Dyr-Figurer dybt nede, traadte da st\u00e6rkere frem. \u2013 Regenstein selv med sine snevre V\u00e6relser, sammenstyrtede Br\u00f8nde og Trapper, der kun f\u00f8rte fra den frie Luft op i det samme Element, fik, som et Billed for sig selv, sin egen Plads i min Erindrings Pantheon. Enhver Ruin staaer dog som et legemligt Kj\u00e6mpe-Epos, der fl\u00f8tter os tilbage i Tiden til andre Mennesker og andre Skikke; jo h\u00f8iere Gr\u00e6sset voxer i Riddersalen, jo langsommere Floden glider over de omstyrtede Piller, desst\u00f8rre Poesie finder Hjertet i dette Steen-Epos, engang vil Ruinen ganske forsvinde, selv de sidste Spor af Regensteins udhuggede Fjeldstykker ville smuldre og nedstyrte, men da vil Sagnet om Stedet leve l\u00e6nge endnu, ligesom endnu Erindringen om mangt et V\u00e6rk af de Gamle, der aldeles er forsvundet.<\/p>\n

Vi sagde Farvel til det gamle Bjergslot, en lille Sti, der snoede sig imellem den med Krat og bevoxne Fjeldkl\u00f8ft, bragt os tilbage til Blankenburg, hvorfra vi endnu et Stykke fulgte den brede Landevei, der var beplantet med gule, udsprungne Roser. Vor qvindelige F\u00f8rer, som vi deelte vor Frokost med, blev snaksom og fortalte os nu i den frie Natur sin huuslige Lykke og Lidelse. Manden dyrkede Skr\u00e6derkunsten, men var f\u00f8dt for noget h\u00f8iere end Bordet, hvorpaa han sad; for to Aar siden var der en Henrettelse her i Egnen, den havde vakt hans slumrende Evner, han var bleven Poet, havde skrevet Morderens hele Liv og Endeligt i en s\u00f8rgelig Vise, der var stilet saaledes, som det var Forbryderen selv, der sang den paa sin sidste Udflugt, og gik paa Melodien: \u00bbVi binde dig en Jomfrukrands.\u00ab \u00bbDen fortjente han dog 4 Daler ved!\u00ab sagde Konen, \u00bbog ifjor 2, ved een over en Jordemoder, der druknede i et Gadekj\u00e6r. Versekunsten giver mere af sig, end Naalen, men den har gjort, at han er bleven saa urimelig og holder saa meget af Taaren; nu er der ikke mere at skrive om, og Naalen gidder han ikke brugt, saa det seer galt ud, naar jeg ikke fortjente med at f\u00f8re de Reisende om. \u2013 Der\u00ab afbr\u00f8d hun sig selv og pegede til venstre ind over Markerne \u00bbder ligger: Dj\u00e6velsmuren, som Fanden har bygget dengang han og vor Herre strede om Herred\u00f8mmet paa Jorden. -\u00ab<\/p>\n

Ja, ved Siden af os reiste sig denne underlig formede Bjergryg, der seer ud som Ruiner af en uhyre Skandse, og str\u00e6kker sig saa langt bort, \u00d8iet kan f\u00f8lge den. Sagnet siger, at Satan ikke skal have v\u00e6ret tilfreds med at have faaet Herred\u00f8mmet over den halve Jord, og da at have fornyet Striden, hvorfor han reent maatte miste det, og hans stolte Skandse blev nedstyrtet; Andre fort\u00e6lle, at den er opreist af de onde Aander, som en Muur mod Christi L\u00e6re, at denne ikke skulde udbrede sig l\u00e6nger; men Stenene maatte briste for det levende Ord.<\/p>\n

Da jeg ellers udspurgte Skr\u00e6derkonen om det ikke var mueligt, at l\u00e6re den \u00e6dle Versekunst, betroede hun mig, at hendes Mand havde en gammel tydsk Psalmebog, og den tog han mange Steder af, og alle de bedste Riim, derfor havde ogsaa alle hans Viser noget Aandeligt ved sig, der gjorde dem saa r\u00f8rende.<\/p>\n

Vi forlode nu Landeveien, kom over Mark og Enge ind i de gr\u00f8nne L\u00f8vskove; aldrig har jeg h\u00f8rt saa mange Nattergale, som her. \u2013 Solen stod h\u00f8it paa Himlen, men de syntes ikke at m\u00e6rke det inde i de t\u00e6tte Buske. \u2013 Gud veed, hvor Folk kan falde paa at sige om denne Sang, at det er L\u00e6ngsel og Klage; nei, det er intet mindre; Nattergalen har just italienske Manerer; det meste er Triller og L\u00f8b med Stemmen; den klager slet ikke, den synger af fuld Hals sine stolte BravourArier. Saa ligger der noget langt mere Dybt og H\u00f8itideligt i Droslens Sang; den fl\u00f8iter os en nordisk Kj\u00e6mpevise, simpel, men r\u00f8rende, naar den i Morgenstunden sidder paa den mosgroede Bautasteen hjemme i Danmark.<\/p>\n

Snart aabnede sig en videre Udsigt, den deilige Thale-Dal laae for os med sin vide Udstr\u00e6kning; nu skulde vi til at bestige Bjergene, vi hvilede os f\u00f8rst for at samle Kr\u00e6fter. Det gik \u00bbBerg auf\u00ab; vi bleve ganske afkr\u00e6ftede, medens to hvide Sommerfugle, i store flagrende Rund-Dandse, fulgte med os heelt der op, og syntes at spotte os svage Menneskeb\u00f8rn. \u00d8verst oppe forlode vi vor qvindelige F\u00f8rer og fik en mandlig istedet, der levede heroppe; han tog sin Pistol, og efter at vi havde smagt hans \u00bbBirchenwasser\u00ab, der bruser som Champagne, fulgte vi ham til den saakaldte Rosstrappe, det vildeste, det meest romantiske Punkt i hele Harzen.<\/p>\n

Lodret gaae de h\u00f8ie Klippestykker ned i den dybe Afgrund. Man seer ind i en stor herlig Bjergnatur, hvor Fjeld reiser sig ved Fjeld med dunkle Granskove, og i Dybet, hvor man svimler ved at stirre ned, bruser Bodefloden; vi saae en Skare Reisende dernede, men de saae ud, som Blomster i et Bed. Broen over Floden var et Leget\u00f8i, som dannet af en enkelt Vidiegreen; man afskj\u00f8d en Pistol, og den l\u00f8d ved sit Echo imellem Bjergene, som den st\u00e6rkeste Torden. Man viiste os i Klippev\u00e6ggen en Fordybning, der havde Udseende af en colosalsk Hesteskoe og efter hvilken Stedet her har sit Navn. Den lille Dreng, der fulgte med F\u00f8reren herhen, drak med sin hule Haand af Regnvandet, der havde samlet sig her, i det Phantasien viiste ham, maaskee klarere end os, Sagnet om den flygtende Prindsesse, den deilige Emma fra Riesengebirge. Engang, som \u00c6ldre, vil han f\u00f8lge Faderen i Embedet, som F\u00f8rer, og saa roligt fort\u00e6lle, hvorledes der her, for mange tusinde Aar siden, levede Kj\u00e6mper og Troldm\u00e6nd, der reve de hundredaarige Ege op ad Bjergene og brugte dem til Kj\u00f8ller, hvormed de myrdede B\u00f8rn og Qvinder; han vil fort\u00e6lle om den store Bodo, der elskede den deilige Emma, forfulgte hende her til, hvor hun lod sin Hest springe over; men da vil han ikke, som nu, selv see det store, herlige Billede, med Barne-Phantasiens Farver. Nu seer han hende med den store, tunge Guldkrone og det flagrende Gevandt, flyve paa sin Hest fra Bjerg til Bjerg, fra Klippe til Klippe, gjennem Dale og Skove, saa at de h\u00f8ie Ege og B\u00f8ge styrte for Hestens Hov, og den vilde Bodo, bag efter, saa Ildfunkerne flyve fra Fjeldets Stene og lyse rundt om i Dalene. Nu er hun her ved Afgrunden, hun seer Dybet foran sig, hvor Floden bruser skummende frem over Fjeldstykkerne, og dog synes den modsatte Fjeldspids mere fjern fra hende end dette uhyre Dyb; bag ved h\u00f8rer hun Bodos Hest og i Fortvivlelsens Angest anraaber hun den Evige over sig, trykker de skarpe Sporer ind i Siden paa Hesten, der s\u00e6tter sin Fod fast ind i Fjeldet, saa det staaer i Aartusinder, og med et Spring flyver over den dybe Afgrund \u2013 og hun er frelst, kun den gyldne Krone ruller af hendes Hoved i Dybet, i Str\u00f8mmens Hvirvler, hvor den vilde Bodo f\u00f8lger efter og ligger knust paa de haarde Klippestykker.<\/p>\n

Alle disse Phantasiens Dr\u00f8mme ville dufte bort, den Lille vil ogsaa engang, som Faderen, rolig staae og fyre sin Pistol af, og maaskee i det h\u00f8ieste beregne, hvor stor Indt\u00e6gten kan blive i Dag af det reisende Selskab. Men Dr\u00f8mme ere jo Blomster! der ere jo onde og gode! Blomster maae dufte bort, men der kommer nye op af den gamle Stamme! For den nye B\u00f8rnevrimmel vil ogsaa Prindsessen med den gyldne Krone og den flyvende Hest jage forbi, de ville ogsaa, som nu denne Lille stirre i Bodefloden, og troe at see det r\u00f8de Guld skinne frem gjennem Vandet, der engang var saa stort og dybt, at en Dykker steeg ned for det forsamlede Folk, og fandt ogsaa den gyldne Krone, som han h\u00e6vede saa h\u00f8it, at de saae Spidserne over Fladen, den var tung og stor; to Gange faldt den af hans H\u00e6nder, Folket raabte til ham, at han endnu engang skulde stige ned i Dybet, han gjorde det \u2013 en Straale af Blod skj\u00f8d op gjennem Vandet, man saae aldrig ham eller den gyldne Krone.<\/p>\n

Her forlod jeg de lystige Candidater og drog videre frem i den store, smukke Verden. T\u00e6t under Fjeldet laa Blechhytterne, hvor jeg skulde forbi, jeg beh\u00f8vede altsaa ingen F\u00f8rer; man svingede med Hatten til Afsked for mig, og lod Lommet\u00f8rkl\u00e6derne flagre, da de saae mig halvnede; det var ganske underligt at modtage deres Levvel, vistnok det sidste i dette Liv; thi hvorledes skulde alle vi, atter samles i denne Verden. Der ligger noget saare interressant i dette: at m\u00f8des, kjendes og derpaa skilles for stedse.<\/p>\n

Snart var jeg under Rosstrappe, Bodefloden brusede foran mig, over de store Stene, og paa den anden Side l\u00f8b Landeveien forbi de r\u00f8dtagede Huse, men jeg saae ingen Bro; \u2013 over skulde jeg, men hvorledes? Jeg l\u00f8b l\u00e6nge langs med Flodbredden, men saa langt jeg kunde see, til begge Sider, var der ingen anden Overgang, end at vade ud, eller springe fra Fjeldstykke til Fjeldstykke, jeg valgte det sidste, men kom ikke l\u00e6nger, end midt i Floden, hvor Str\u00f8mmen brusede paa begge Sider om den store Steenblok jeg stod p\u00e5. \u2013 Her tog ellers den hele Egn sig bedst ud, og havde jeg v\u00e6ret Maler, saa havde jeg taget Papiret frem, f\u00f8rst antydet med nogle fine Streger den uendelige, store Dal med sine Byer og Kirketaarne, derpaa anlagt, med st\u00e6rkere Omrids de venlige Bygninger, hvor just R\u00f8gen slog ned om de r\u00f8de Tage, og forrest malet det vilde Bjergpartie med Granerne og den brusende Bodeflod; \u2013 jeg var nu ikke Maler, jeg saae i dette \u00d8ieblik paa det Hele, kun for at finde en Bro, som jeg da tilsidst opdagede et godt stykke derfra, hvor Floden gjorde en B\u00f8ining.<\/p>\n

Da jeg kom til Blechh\u00fctterne og n\u00e6rmede mig Vertshuset, troede jeg at en fjendtlig H\u00e6r havde slaaet Leir derinde. Der var et Spektakel, som om Stole og Borde bleve kastede mellem hinanden; jeg traadte ind i den store Stue og hele Mandskabet bestod i \u2013 fire Studenter fra Jena. De vare fuldkommen i Burschedragt, og havde hver en gr\u00f8n Egekrands om Hovedet, hvorfra Haaret hang dem, i lange Lokker, ned over den hvide, broderede Halskrave. \u2013 De sang alle af fuld Hals og trommede i Bordet med \u00d8lflasker, saa Glas og Tallerkener dandsede derved. De saae ellers ret godmodige ud, og gjorde en Pause i deres musikalske \u00d8velse, da jeg traadte ind. Snart kom vi i en Samtale; de vilde gj\u00f8re en Brockenreise og havde vandret paa deres Fod hertil fra Jena. Da de h\u00f8rte, at jeg var dansk, og Student, fik jeg mange Sp\u00f8rgsmaal; de spurgte om vi ingen \u00bbBurschenschaften\u00ab havde, og hvilken Farve jeg bar, og da jeg forsikkrede dem, at vi intet af dette kjendte, viiste de mig deres Hue, og fortalte, at de bare Sands Farve. Om jeg kjendte Sand!! og nu flammede deres \u00d8ine i det de sagde, hvilket herligt Menneske han havde v\u00e6ret; de vare B\u00f8rn, da han blev henrettet, men de huskede ham godt, erindrede ret levende, da hans Hoved faldt for B\u00f8ddelsv\u00e6rdet.<\/p>\n

Deres Forestillinger om Danmark vare ellers meget ufuldkomne: saaledes troede de, at kun den lavere Classe her, talede det danske Sprog, men at fransk blev brugt af Hoffet og de mere Dannede.<\/p>\n

Da jeg n\u00e6vnede Oehlenschl\u00e4ger for dem, spurgte de om vi havde nogen af hans Stykker oversatte; jeg svarede, at vi havde dem i Originalen, og nu bleve de ikke lidet forundrede ved at h\u00f8re, at Oehlenschl\u00e4ger var dansk, at han levede i Dannemark, og skrev der. Jeg maatte beskrive dem, hvorledes han saae ud, fort\u00e6lle dem om ham og hans Arbeider; og da de h\u00f8rte jeg kjendte Digteren personlig, og at han paa denne Tid var i Tydskland, saae de mig ret venlig i Ansigtet, og da vi skildtes ad, for\u00e6rede den ene mig sin Egekrands, som han tog af sit Hovede og satte paa min \u00bbM\u00fctze\u00ab; rimeligviis fik jeg den for Oehlenschl\u00e4gers Skyld.<\/p>\n

Min Vei gik nu til Gernrode, men dersom en reisende Harpespillerske ikke havde taget sig af den fredelige Vandrer, saa havde jeg da l\u00f8bet vild i den gr\u00f8nne L\u00f8vskov. Jeg spurgte, om hun ikke var fra \u00bbRiesengebirge\u00ab, men hun var fra en anden Kant og slet ikke i Familie med Lafontaines. Da hun havde f\u00f8rt mig paa den rette Vei, satte hun sig ned paa en Steen, under en stor N\u00f8debusk, og spillede mig ovenikj\u00f8bet et Stykke til, og saa skildtes vi ad, hun med Harpen paa Ryggen, og jeg med Harpen i Hjertet, begge i den Hensigt at synge for Verden.<\/p>\n

Skove og Enge vexlede med hinanden, jeg saae ogsaa en gammel Borgruin inde imellem det h\u00f8ie Krat; den saae meget skr\u00f8belig ud og pyntede dog saa smukt, just ved sin store Faldef\u00e6rdighed. Det var som Ossian havde meent denne, da han sang: \u00bbHer ryster Tidslen eensom sit Hoved, og R\u00e6ven seer ud af Vinduet.\u00ab Det var de sidste Rester af Slottet Lauenborg.<\/p>\n

Gernrode er en lille, rolig Flekke, jeg saae n\u00e6sten intet Menneske paa Gaden, men i et lille Huus stod Vinduet aabent og jeg h\u00f8rte en qvindelig Stemme synge smukt om Kj\u00e6rlighed. Jeg lyttede, og da den Usynlige ikke lod sig see, tog jeg Egekrandsen af min Hue, og efter at have gjemt et af Bladene, lagde jeg stiltiende Krandsen ved D\u00f8ren, til Tak for Sangen, og vandrede saa ud af Byen. Veien h\u00e6ver sig steilt opad en Bjergside, den lerede, gule Jord stak st\u00e6rk af til den violetblaa Himmel, nogle gamle Koner og lasede B\u00f8rn kom med Br\u00e6ndeknipper paa Ryggen, de havde samlet sig i Skoven; jeg satte mig ned og skrev i min Dagbog, en Bi snurrede i en Blomst ved Siden af, og saaledes vare alle Figurerne paa dette Malerie i Beskj\u00e6ftigelse.<\/p>\n

Da jeg n\u00e6rmede mig M\u00e4gdesprung gik Solen ned, det var ganske halvdunkelt paa Veien mellem Bjergsiderne, men Lyset faldt desto st\u00e6rkere paa Tr\u00e6toppene, der kastede lange, sorte Skygger. Jeg indhentede her to Skoledisciple, den ene fra Berlin, den anden fra Magdeburg, som jeg havde v\u00e6ret sammen med paa Brocken; de var i deres Ferie fra Skolen flagret ud i den store Natur.<\/p>\n

Vi m\u00f8dte ogsaa en Drabant paa Landeveien, der saae ud, som han var sprungen lys levende ud af en R\u00f8verhistorie; men han gjorde os intet, da han fandt, at vi vare saa mandst\u00e6rke; vi gjorde heller ikke ham noget, og saa var den Artighed betalt.<\/p>\n

Snart saae vi det sorte Jernkors paa Klippen over os, hvorfra en ung Pige, eftersom Sagnet fort\u00e6ller, styrtede sig ned, da den f\u00f8rstelige Elsker satte efter hende; dog fandt hun ikke D\u00f8den, Gud lod Vinden b\u00e6re hende sagte ned, hvor de vilde Bromb\u00e6r voxe mellem Fjeldstykkerne. Om Egnen efter dette Sagn har faaet Navnet M\u00e4gdesprung er jeg uvis. Ottomar fort\u00e6ller os, at der legede to Risepiger her paa den steile Fjeldryg; den ene hoppede over den store Afgrund, hvor nu Veien gaar, men den anden fandt dog Springet lidt bet\u00e6nkeligt; hun dv\u00e6lede lidet, men sprang derpaa til, saa at der blev et Aftryk af hendes Fod i Stenen. En Bonde, der gik og pl\u00f8iede, saae det og loe af den store Dame, hvorfor hun tog ham med Oxe og Plov op i sit Forkl\u00e6de, og bragte med sig hjem i Bjerget.<\/p>\n

Skj\u00f8ndt jeg som et stort fornuftigt, confirmeret Menneske, ret vel vidste, at det Hele kun var Landsby-Phantasie, at ingen Bjergdame var hoppet over her, eller noget menneskeligt V\u00e6sen sprunget ned, uden at br\u00e6kke Halsen, maatte jeg dog noget n\u00f8iere betragte Stedet, der ret maa gribe Enhver, som elsker den store Natur.<\/p>\n

Det er ikke blot de stolte Fjeldmasser med deres uoverseelige Skove, de h\u00f8ie Buske, der slynge sig over den brusende Flod, eller den d\u00f8de Steenmasse af en halv nedfalden Bygning, der gj\u00f8r en Egn romantisk, f\u00f8rst naar den, just ved denne sin Natur, har et eller andet Sagn, faaer det hele sin fuldkomne magiske Belysning, der ret h\u00e6ver det for Sj\u00e6lens \u00d8ie, da faae de d\u00f8de Masser Liv, det er ikke l\u00e6nger en tom Decoration, der bliver Handling, ethvert Blad, enhver Blomst staaer da som en talende Fugl og Kilden som et syngende Springvand, der slaaer sine evige rislende Acorder til dette Aandernes Melodrama.<\/p>\n

Egnen rundt om, blev mig dobbelt smuk ved sine Sagn; der var ogsaa Liv og Bev\u00e6gelse her paa Veien; vi m\u00f8dte Kulbr\u00e6ndere med m\u00f8rke, characteristiske Ansigter, og B\u00f8nderpiger, der saae ud som M\u00e6lk og Blod. Floden Silke brusede sladdrende forbi; den fortalte vist, hvad vi nok selv saae: at det Hele var saare godt.<\/p>\n

Snart h\u00f8rte vi Larmen af de talrige V\u00e6rksteder; vi stege op til den m\u00e6rkelige Jernobelisk, som Hertugen 1812 her har opreist over sin afd\u00f8de Fader; den er heel af Jern, og skal v\u00e6re den h\u00f8ieste i Tydskland. Vi skreve vore Navne paa den, med Blyant, ligesom saa mange andre havde gjort.<\/p>\n

\u00bbAt blive ud\u00f8delig\u00ab, det er dog en Tanke, der, selv paa det meest barnagtige, lyser frem fra det arme Menneskebryst!<\/p>\n

Snart vil Regn og Snee udslette denne Blyants Ud\u00f8delighed, og en ny Sl\u00e6gt vil skrive deres Navne istedet, til selv Obelisken ogsaa bliver udslettet af Tiden. Saaledes s\u00f8ge vi ogsaa, paa Livets Reise, at skrive vor Navn paa Verdens store Obelisk, hvor det ene Navn maa vige for det andet, til denne store Skrivetavle selv gaaer i Gruus. Gud veed, hvilket Navn der vil staae som det sidste? Rimeligviis Bygemesterens, der reiste den til sin egen \u00c6re og det Heles Forskj\u00f8nnelse.<\/p>\n

I Alexisbad vare endnu ingen Gj\u00e6ster komne, de pleiede f\u00f8rst at indtr\u00e6ffe i de varme Sommermaaneder. Kilden var i en tempelformet Bygning, hvor man steg ned af brede Steentrapper. Der sad en ung Pige med sin Leerkrukke, det var Rachel ved Br\u00f8nden; Manden, der rakte os Vandet, var ogsaa hvad man her i Dannemark kalder en lang Laban. Skoledisciplene og jeg, stode, som t\u00f8rstige Kameler, der vare tr\u00e6tte af Dagens Hede og Vandringen, saa vi tilsammen, fuldkomment dannede et bibelsk Malerie.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 VII. Ruinen Regenstein. Skr\u00e6derkonen. Rosstrappe. Vandring til Alexisbad. Med nogle Studenter, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort paa Brocken, gik det nu afsted i den tidlige Morgenstund. vvore Brockenbouquetter sadde endnu ganske friske paa vore \u00bbM\u00fctzer\u00ab, en qvindelig F\u00f8rer … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VII<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29991","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29991","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29991"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29991\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29991"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}