{"id":29989,"date":"2012-10-31T15:58:25","date_gmt":"2012-10-31T14:58:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29989"},"modified":"2012-10-31T15:58:25","modified_gmt":"2012-10-31T14:58:25","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-vi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29989","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VI"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

VI.<\/strong><\/p>\n

Morgen. Digterens Magt. Baumannshulen. Antiqvaren. Blanckenburg.<\/strong><\/p>\n

Klokken var omtrent halv Tre, da Pigen kaldte paa mig, for at see Solen staae op, de fleste vare allerede udenfor, indsv\u00f8bt i Kapper og Kaaber. Med T\u00f8rkl\u00e6der om Hovedet stod den underlige brogede Gruppe af Mennesker, fra h\u00f8ist forskjellige Steder, alle med een Tanke: \u00bbnu staaer Solen op\u00ab.<\/p>\n

Det var som vi stode paa en \u00d8, thi Skyerne laae nede under os, saa langt vi kunde see, som et uhyre, svulmende Hav, der med Eet var sat ud af al Bev\u00e6gelse. Intet r\u00f8dt Morgenskj\u00e6r stod paa den blaa Himmel oven over; Solen h\u00e6vede sig uden Straaler, som en stor blodig Kugle, f\u00f8rst da den var over Horizonten str\u00f8mmede det klare Lys ud over Skyhavet.<\/p>\n

Vor gamle Skolemester stod med foldede H\u00e6nder, sagde l\u00e6nge ikke et Ord, men smilede saa tilfreds; endelig udbr\u00f8d han: \u00bbgid jeg havde Moder og B\u00f8rnene her; \u2013 ja den gamle Ane (deres Tjenestepige) det vilde forn\u00f8ie hende lige ind i Sj\u00e6len! Herre Gud, her var saam\u00e6n god Plads for dem alle sammen. Det t\u00e6nker jeg ogsaa altid paa, naar jeg seer noget rigtigt smukt; her var dog nu god Plads for saa mange gode Venner, vare de her, saa kunde de ogsaa have godt af det\u00ab.<\/p>\n

Alt som Solen steeg h\u00f8iere, begyndte de lette Skyer at dampe bort, \u00c6theren ligesom indsugede dem, medens Vinden drev de tungere ned imellem Bjergene, der som \u00d8er nu reiste sig i det store Sky-Hav. Snart blev Alt klarere og klarere, vi saae Byer og Kirketaarne, Marker og Enge, som de nydeligste Miniaturbilleder, rundt omkring. En saa herlig Morgen havde det ikke f\u00f8r i Aar v\u00e6ret paa Brocken. Vi saae tydelig Magdeburg med sine Taarne, Halberstad og Qvedlinburg. Taarnene paa den h\u00f8ie Domkirke i Erfurt, Bjergslottene: Die Gleichen og Wilhelms H\u00f6he ved Cassel, foruden en Vrimmel af mindre St\u00e6der og Flekker rundtom.<\/p>\n

Jeg klattrede op paa det saakaldte Hexealter og den ti Fod h\u00f8ie \u00bbTeufels Canzel\u00ab, drak af det iiskolde Vand, der str\u00f8mmer fra Hexebr\u00f8nden, fik mig en Brockenbouqvet, som Pigen satte mig paa min M\u00fctze, sagde Farvel til de nye Bekjendtere deroppe, og is\u00e6r til den gode, gamle Skolemester, der havde syntes saa godt om det hele Selskab her, at han bad mig, og dem Allesammen, f\u00f8rst at skrive i hans Stambog, at han kunde vise dem hjemme alle de fremmede, gode Mennesker, han her havde levet med, vi skrev n\u00e6sten alle, mit var det eneste Danske, og saa skildtes vi ad.<\/p>\n

Jeg havde sluttet mig til en Familie fra Hamborg.<\/p>\n

F\u00f8reren gik foran, Skridt for Skridt fulgte Karavanen efter, og det lille \u00c6sel, der bar Reiset\u00f8iet, sluttede Truppen. Vi havde hver faaet os en gr\u00f8n Green i Haanden, og med den dreve vi vor langsomme Pegasus, der imellem syntes at ville gj\u00f8re sig det altfor mageligt. Veien gik snart ind igjennem den tykke Skov, snart ved Fjeldskr\u00e6nten, hvor vi da saae de mindre Bjerge dybt nede med deres sorte Graner; de toge sig ud som Bakker, hvorpaa man havde plantet Kartofler, der reiste deres lave, gr\u00f8nne Top iveiret. Det underlige lette Sl\u00f8r, der laae over det Hele under os, tog sig ud, som var det et stort gr\u00f8nt Glas, vi saae den hele Herlighed igjennem. Mellem enkelte snevre Fjeldv\u00e6gge stod Taagen presset sammen i en Sky, man kunde ikke see Gjenstandene nedenunder den, og dog laae den saa luftig og let, at \u00d8iet f\u00f8lte, den maatte v\u00e6re fiin som Luften selv.<\/p>\n

Fuglene begyndte at synge, Duggen laae i klare Draaber paa Blomsterne og Solen skinnede paa det store pr\u00e6gtige Landskab derude. Verden er dog smuk! Hvilken uendelig Herlighed, fra den mindste Blomst med sin Duft, til mit Hjerte med dets flammende Tanker og atter fra dette til den store Jordklode, med de herlige Bjerge og de svulmende Have!<\/p>\n

Ved Elbingerode, en lille Bjergstad, sagde jeg Levvel til mit Reiseselskab. T\u00e6t ved Broen, der f\u00f8rte over Floden, stod en Liremand og spillede \u00bbAdieu Fran\u00e7ais!\u00ab \u2013 Et Slags Skjermbr\u00e6t var opreist ved Siden af ham og bemalet med Karikaturer, Pjerot, Harleqvin, Liniedandsere og Kunstberidere. En Flok B\u00f8nderb\u00f8rn med bare F\u00f8dder stode og stirrede derpaa, medens Solen skinnede paa dem og de store Bjerge langt borte; det var virkelig en Situation, hvorover man kunde skrive en lang poetisk Afhandling, og s\u00e6tte oven over: \u00bbNatur og Kunst\u00ab.<\/p>\n

Snart reiste de n\u00f8gne Klippev\u00e6gge sig paa begge Sider, en lille Sti l\u00f8b langs med den smalle Flod, jeg var i R\u00fcbeland, et Navn man udleder af \u00bbR\u00e4uberland\u00ab, fordi her paa en af Klipperne, i gamle Dage laae et R\u00f8verslot, men som nu er forsvundet, paa Voldgravene n\u00e6r.<\/p>\n

Den hele Natur rundtom havde noget Imponerende, den syntes mig endogsaa at see saa storagtig ned paa mig, at jeg tilsidst tog Papiir og Blyant frem, for at vise den, jeg dog var dens Overmand.<\/p>\n

Du stolte Fjeld, hvor barsk Du truer der,
\nJeg s\u00e6tter Dig dog ind i Verset her!
\nDu lille Flod, som bruser vildt afsted,
\nHvor st\u00e6rk Du l\u00f8ber, tager jeg Dig med!
\nSelv Fuglen her imellem Engens Blommer,
\nDer flagrer bort, saasnart han seer jeg kommer;
\n– Hvad, t\u00e6nker han, at undgaae mig ved Sligt?
\nJeg vil \u2013 og han maa qviddre i mit Digt.
\nAlt lyder mig, hvorpaa jeg Blikket f\u00e6ster;
\nEn Digter er en farlig Hexemester!<\/p>\n

Hist staaer en Pige! \u2013 n\u00f8gne, hvide Been,
\nEn deilig V\u00e6xt, slank som en Vidiegreen,
\nHun vadsker Liin \u2013 men vender Ryggen til.
\nNu, mon hun ei sit Ansigt vise vil?
\nHa, hvad er det! \u2013 har Tryllestaven svigtet,
\nHun trodser! vel! \u2013 hun skal dog ind i Digtet,
\nSom der hun staaer, jeg hende tage vil,
\nNu skal hun staae og vende Ryggen til.
\nHer er det Hele, Lyset smukt med Skyggen,
\nOg Pigen, som nu altid sees pa Ryggen!<\/p>\n

Paa hiin Side Landsbyen R\u00fcbeland f\u00f8rte en lille Bjergstie op til den Fordybning i Fjeldet, hvor man tr\u00e6der ind i Baumannshulen; her fandt jeg to andre Reisende; hver af os fik en t\u00e6ndt Lampe; F\u00f8reren gik foran og vi stege ind i denne forstenede Phantasieverden.<\/p>\n

Indgangen var gjennem et lavt Hul, der saae ud som R\u00e6ven havde gravet det; vi kunde ikke gaae opreiste. Det var, som vi kom ind i Ruinerne af en gammel Borgkjelder, hvor Murene vare halv nedstyrtede. Vanddraaberne faldt med eensformig Pladsken, ellers var Alt d\u00f8dsstille. Vi klattrede, hver for sig, med Lampen i Haanden, ned af de vaade Stiger; rundt omkring, under og over os, var det et kulsort M\u00f8rke, Lampelyset viiste os kun den smalle Stige, der ikke syntes at faae Ende; det underlige Uvisse, hvor dybt der var under os, gjorde det langt r\u00e6dsommere end det virkeligt var. Naar man kun holdt sig fast, naar man kun passede, at tr\u00e6de til den rette Side, nu med venstre Been, nu med det h\u00f8ire, og naar kun saa Stigen ikke gik i Stykker, var der slet ingen Fare, ellers kunde vi let br\u00e6kke Halsen, var den bestandige Forsikkring, F\u00f8reren gav os.<\/p>\n

Hvor Mennesket i Grunden er eenssidigt, i Ordets hele Betydning! Vi see dagligt den st\u00f8rste Afgrund over os, og en milevid rundtom os, men ingen af disse s\u00e6tte os i \u00c6ngstelse, derimod den langtmindre, naar den gaaer nedad, faaer os til at svimle; nedad, det er en Side, vi have al Respect for; og dog maae vi alle nedad, der finde vi f\u00f8rst Ro og Hvile.<\/p>\n

Fra Hule til Hule stege vi dybere ned; snart var der saa snevert og lavt, at vi maatte gaae enkeltviis med b\u00f8iet Ryg under de nedh\u00e6ngende Kalksteensmasser, snart saa h\u00f8it og stort, at vi ved vore Lamper ikke kunde see Sidev\u00e6ggene.<\/p>\n

Man viiste os sex forskjellige Afdelinger, men foruden disse, vare der uendelig mange, mindre Huler, som ikke alle ere unders\u00f8gte, muligt staae de i Forbindelse med Bielshulen, ja str\u00e6kke sig endogsaa dybt ind under Harzen.<\/p>\n

Rundtom gabede disse dybe, m\u00f8rke Afgrunde os im\u00f8de; rundt om hang de forunderligste Stalaktitter, der dog ikke alle, saa ganske svarede til de Gjenstande F\u00f8reren forklarede de skulde ligne. Jeg troer, at jeg ogsaa har Phantasie, men jeg kunde dog ikke blive enig med ham! der vare ellers tusinde Ting, han ikke frempegede, der laae langt mere Betydning i.<\/p>\n

Et Kildev\u00e6ld sprudlede ved vore F\u00f8dder, vi drak af det rene, klare Vand; den ene af de Reisende fandt her, en Dyreknokkel, som han med megen Opm\u00e6rksomhed betragtede, og forsikkrede nu, at det vist kunde v\u00e6re en Alderdoms Levning; jeg havde intet derimod, thi det saae livagtig ud, som et Kobeen, og K\u00f8erne ere en gammel Sl\u00e6gt.<\/p>\n

Hulen har ellers sit Navn efter dens Opdager. En Bjergmand ved Navn: Baumann var det, som 1670 f\u00f8rst bes\u00f8gte den, for at s\u00f8ge om Erts; han fandt intet, og vilde nu vende tilbage, men kunde ikke finde Udgangen. To Dage og N\u00e6tter kr\u00f8b han omkring, f\u00f8r han fandt den, men var da saa afkr\u00e6ftet paa Sj\u00e6l og Legeme, saa greben af Angest og Hunger, at han d\u00f8de kort efter, men fik dog f\u00f8rst gjort opm\u00e6rksom paa Hulens indre, forunderlige Struktur.<\/p>\n

Den ulykkelige Baumanns Skj\u00e6bne og F\u00f8lelser her, gjennemb\u00e6vede mig saa levende, ved denne Labyrinth af Huler og Sv\u00e6lg, at mit Hjerte bankede langt st\u00e6rkere, jeg f\u00f8lte hvad han havde maattet f\u00f8le her, ene overgivet til Skr\u00e6k og Hungers D\u00f8d; f\u00f8rst da jeg saae det klare Dagslys, Guds blaa Himmel, f\u00f8lte jeg mig atter vel og mellem de Levende.<\/p>\n

Antiqvaren, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort her i Hulen, vilde til Qvedlinburg samme Aften, og lagde sin Vei over Blankenburg, vi bleve saaledes Reisekammerater. Han kjendte en Sti over Markerne, der vilde spare os en Halvmiils Omvei, vi klattrede derfor op ad Klinten, der her ikke var h\u00f8iere, end den ragede lidt over en M\u00f8lle, der laae underneden, hvor Vandet brusede over det store Hjul. Det var et meget godmodigt Menneske, hvis Livs Lyksalighed hang ved en gammel Mynt; hvert \u00d8ieblik tog han sit Kobeen frem, og forsikkrede, at det maatte v\u00e6re af en af Hunnerne; intet Landskab, tilstod han mig, havde det Smilende, det aandige Smukke, som en saadan Antiqvitet; han spurgte mig, om vi ogsaa samlede paa Alderdoms Levninger i Danmark; jeg maatte fort\u00e6lle ham hvad jeg vidste, og da jeg begyndte, at omtale vore Kj\u00e6mpeh\u00f8ie og Offerstene, hvoraf man slet ingen seer her i Tydskland, fik han ordentlig Respect for vort Hjem, og priiste mig lykkelig, der levede paa dette Saga-Land. Han vilde endelig have mig med til Qvedlinburg, for at see Slottet, de gamle Kirker og alle de mange M\u00e6rkv\u00e6rdigheder der. T\u00e6nk, der var endnu en af de sex Krukker, i hvilke Christus ved Brylluppet i Cana, havde forvandlet Vand til Viin, et Stykke af den af Johannes\u2019s Fingere, som han havde peget paa Christus med, en Flaske af Mutter Marias egen Melk, Jord fra Golgatha, Tr\u00e6 af Christi Kors o.s.v., og hvad der is\u00e6r var m\u00e6rkeligt, den Kam, som Heinrich Fuglef\u00e6nger havde brugt til at kj\u00e6mme sit Skj\u00e6g med. Dog alle disse Herligheder fristede mig ikke, min L\u00e6ngsel stod til den store Natur.<\/p>\n

Jeg kom til Blankenburg. Ved Porten spurgte jeg om Navnene paa de bedste Gj\u00e6stgiversteder; man n\u00e6vnede iblandt andre, \u00bbDer weisse Adler\u00ab, og jeg valgte den, thi \u00d8rnen var jo Jupiters og Napoleons Fugl; \u2013 Ligeoverfor havde jeg til Gjenboer, to Studenter med r\u00f8de Gr\u00e6ker\u00bbM\u00fctzen\u00ab, og skotske \u00bbSchlafr\u00f6cke\u00ab. Store Folianter laae paa Bordet, og Personerne selv ud af Vinduet med deres lange Piber, medens det gamle Slot Blankenburg, der er bygget paa et Bjerg, h\u00e6vede sig h\u00f8it over Husets Tag, der laae som Forgrund for den smukke Theaterdecoration.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 VI. Morgen. Digterens Magt. Baumannshulen. Antiqvaren. Blanckenburg. Klokken var omtrent halv Tre, da Pigen kaldte paa mig, for at see Solen staae op, de fleste vare allerede udenfor, indsv\u00f8bt i Kapper og Kaaber. Med T\u00f8rkl\u00e6der om Hovedet stod … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. VI<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29989","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29989","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29989"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29989\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29989"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}