{"id":29987,"date":"2012-10-31T15:56:25","date_gmt":"2012-10-31T14:56:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29987"},"modified":"2012-10-31T15:56:25","modified_gmt":"2012-10-31T14:56:25","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-v","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29987","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. V"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

V.<\/strong><\/p>\n

Goslar. Bjergv\u00e6rket. Edderkoppen. Sagnet om den skj\u00f8nne Mathilde.<\/strong>
\nIlse. Brocken.<\/strong><\/p>\n

Luften var mig saa underlig trykkende, jeg kunde ordentligt lugte Bjergv\u00e6rks-Duften, der har noget tilf\u00e6lleds med den, man fort\u00e6ller, Fanden parf\u00fcmerer med, naar han gaaer vred fra et Sted. Men, siden jeg n\u00e6vner Fanden maa jeg strax fort\u00e6lle, f\u00f8r jeg glemmer det, at een af Goslars f\u00f8rste M\u00e6rkv\u00e6rdigheder, er en Present af denne ber\u00f8mte Mand. Der staaer nemlig midt paa Torvet et stort Metalb\u00e6kken, der gjennem R\u00f8r, bestandigt fyldes med Vand, og som Indbyggerne, naar der er Ild l\u00f8s, bruge istedetfor Stormklokke, idet de slaae paa det, saa det kan h\u00f8res over Byen. Dette Fad, siger Sagnet, har Fanden engang ved Nattetid bragt hid; jeg r\u00f8rte ved det, og fandt, at det var meget forsvarligt Arbeide.<\/p>\n

Raadhuset laae t\u00e6t herved, m\u00f8rkt og gammeldags, med alle sine m\u00e6gtige Keisere opstillede udenpaa! de stode i f\u00f8rste Etage med Krone paa Hovedet, Scepter i Haanden, og alle st\u00e6rkt illuminerede som et N\u00fcrnbergerbillede. Jeg saae en gammel Bjergmand, der viiste sit lille Datter-Barn disse drabelige Helte, efter hvem hun nu t\u00e6nker sig alle Jordens Konger og Keisere, som saadanne alvorlige Steenm\u00e6nd med Sv\u00e6rd og Krone, og det lille Fornuftsv\u00e6sen indseer allerede, at det er intet Blomsterliv at v\u00e6re Konge, saaledes at staae med den tunge Krone Nat og Dag, uden paa Raadhuset og vaage over Lov og Ret.<\/p>\n

Da jeg gik igjennem Gaderne saae jeg paa flere Huse Madonna med barnet, men mange Steder vare de overkalkede som Muren. Der laae mig noget Veemodigt i, saaledes at see disse halv forfaldne Steenbilleder, der stode mig som Mumier fra en svunden Tidsalder; ogsaa de have engang levet og hersket, skj\u00f8nt fremsprungne i denne d\u00f8de Steen. Det var mig ogsaa, som de hvidskede: \u00bbDet er ikke nu som f\u00f8r, da Keiseren og Folket b\u00f8iede sig for os! men Goslar er heller ikke som f\u00f8r, Kronen er her falden af mit og Keiserens Hoved!\u00ab<\/p>\n

En st\u00f8rre Varighed have dog disse d\u00f8de Masser, t\u00e6nkte jeg, da Byen laa bagved mig og jeg stod for f\u00f8rste Gang ved et Bjerg. Det var Rammelsberg, bekjendt ved sit Bjergv\u00e6rk, i hvilket der skal v\u00e6re mere Bygningst\u00f8mmer end i alle Husene i Goslar. Hele den Side, der vendte imod Veien, bestod meest af Schiffersteen, hvorved Bjerget fik mig Udseende af en uhyre Bygning, der var afbr\u00e6ndt og styrtet sammen. Luften selv havde noget svovlet, br\u00e6ndt ved sig, og Vandet, der gjennem Afl\u00f8b kom ud af Bjerget, hvor det var benyttet, saae ganske ockerguult ud.<\/p>\n

Den norske Bonde kalder den tykke, blaahvide Taage, der tidt staaer indsluttet mellem Bjergsiderne: \u00bbUlddotter\u00ab, og jeg veed intet Navn der er mere characteristisk; det saae virkeligt ud, som en uhyre Masse af den finest kartede Uld, var bl\u00e6st ind i den dybe Huulvei og laae der, op over de m\u00f8rke Graner.<\/p>\n

Hvor man stiger ned i Bjergv\u00e6rket gik en Deel unge Arbeidere og trillede de raae \u00c6rtsmasser ud i en gravet Fordybning; vi fik en F\u00f8rer, han t\u00e6ndte sin Lampe, aabnede nu en stor D\u00f8r og \u2013 jeg f\u00f8lte mig ganske underlig om Hjertet \u2013 vi traadte ind. Et lille Stykke endnu var Gangen Muurv\u00e6rk, men snart hv\u00e6lvede sig kun de kantede Fjeldstykker rundt om; vi stege dybere og dybere ned. Bjergm\u00e6nd med deres Lamper m\u00f8dte os; \u00bbGl\u00fcck auf!\u00ab var den gjensidige Hilsen, medens Alt rundtom var stille som i Graven. Gangene her syntes at v\u00e6re af Malm; Ertset skinnede snart gr\u00f8nt, snart kobberr\u00f8dt frem i Stenen. En Kj\u00f8bmand fra Goslar var fulgt med mig, jeg holdt mig fast til ham, skj\u00f8ndt der kun var et smalt Br\u00e6t at gaae paa. Vi maatte tidt b\u00f8ie os ganske dybt for de nedh\u00e6ngende Fjeldblokke; den ene Gang krydsede den anden, og F\u00f8reren syntes ofte at blive reent borte for os. Med eet brusede det over vore Hoveder, det var, som hele Bjerget styrtede sammen. Jeg sagde ikke et Ord, men knugede mig fast til min Ledsager, der nu fortalte mig, at det var en Sluse oven over man aabnede, der satte et Hjul i Bev\u00e6gelse, hvorved Ertsstykkerne bleve heisede op fra de nederste Gruber.<\/p>\n

En Afgrund aabnede sig ved Siden af os. Vi kunde ved Lampelyset ikke oversee det hele, store Hjul, som Vandet bruste ud over. Jeg veed ikke ret om dette eller de store Grotter, hvor Ertset blev arbeidet l\u00f8s ved Ild, var mig det mest Maleriske. De r\u00f8de Flammer sloge h\u00f8it iveiret og belyste de sorte Bjergm\u00e6nd rundt om; jeg l\u00e6nede mig op til Klippev\u00e6ggen og begyndte at v\u00e6nne mig til den fremmede Verden, der just var skj\u00f8n ved sin hele Frygtelighed.<\/p>\n

Det er dog en underlig Mods\u00e6tning der er imellem S\u00f8mandens afvexlende og Bjergmandens eensformige Liv. Med svulmende Seil flyver han over det herlige Hav fra Kyst til Kyst; lystigt vrimler det i den fremmede Havn af travle Mennesker. Snart bl\u00e6ser der en Storm, saa Masten styrter og Skibet kastes som et Leget\u00f8i omkring af de st\u00e6rke B\u00f8lger, snart er det igjen blikstille, og han hviler sig h\u00f8it oppe i Mastkurven og seer ud i det gr\u00e6ndsel\u00f8se Rum, mellem Hav og Himmel. For Bjergmanden derimod glider den ene Dag som den anden. Dybt nede i den sorte Grube sidder han ved sin Lampe og hamrer Ertset ud af Bjerget, stille og halvdunkelt, som her i hans Hjem, bliver det ogsaa i hans Indre; kun S\u00f8ndagen bringer nogen Forandring, da tager han en bedre Dragt paa, gaaer i Kirke og seer Solen skinne mildt ind i den og i sit Hjerte. Maaskee kommer han ogsaa om Eftermiddagen ind til Goslar, h\u00f8rer der Aviserne, og t\u00e6nker saa paa, hvor underlig Folk storme derude i Verden; vil maaskee ogsaa, dersom han endnu er ung, flyve derud og tumle sig imellem de andre, \u2013 men Mandag sidder han dog atter dybt nede i Gruben ved sin Lampe og bruger Hammeren \u2013 og saaledes gaaer det fort, til en fremmed Haand slaaer det sidste Hammerslag paa hans Liigkiste.<\/p>\n

Da vi atter stege ud af Bjerget, skinnede Solen smukt over de unge Graner, hvor Regndraaberne laae, som Perler paa de lysegr\u00f8nne Skud. Det var mig som jeg n\u00e6sten aldrig havde seet noget venligere, end disse solbelyste Bjergsider og den klare Himmel, saa stor var Overgangen fra den sorte Grube til den sommerklare Natur.<\/p>\n

En lille Sti f\u00f8rte os uden om Goslar. Der voxte h\u00f8it Gr\u00e6s nede i Voldgraven og den tykke Stads Muur var n\u00e6sten skjult bag Buske og Krat. Vi besteeg der \u00bbder Zwinger\u00ab, et stort rundt Taarn fra Keiserens Tid. Murene ere to og tyve Fod tykke. I den f\u00f8rste Etage havde man i den senere Tid ladet dem spr\u00e6nge, og saaledes faaet indrettet Beboelsesv\u00e6relser i selve Muren. \u00d8verst oppe var der en stor Sal, hvor Borgerne i Goslar pleiede at holde Bal og Lystighed. En stor Edderkop spandt sin V\u00e6v t\u00e6t ved D\u00f8ren, og saae paa mig og en vindig Flue, der surrede mig om N\u00e6sen i det jeg kom ind.<\/p>\n

Edderkoppen.
\nKan Du mindes Dig, skj\u00f8n Flue!? –
\nDer var Lys sat i Lampetter,
\nEngelskdands og Menuetter
\nDandsed\u2019 blev i denne Stue.<\/p>\n

Smaae og Store, Tykke, Smalle,
\nSvang sig her saa vel tilfredse,
\nOgsaa Du fl\u00f8i om i Kredse,
\nOg var smukkest af dem Alle.<\/p>\n

Under Bjelken sad jeg stille,
\nF\u00f8lte Hjertet i mig br\u00e6nde.
\n– Nu har Lystigheden Ende,
\nIngen Violiner spille.<\/p>\n

Dandsen er Din bedste Gl\u00e6de!
\nJeg en Dandsesal har v\u00e6vet,
\nSee, det er jo, som den sv\u00e6ved\u2019!
\nVil du Gulvet kun betr\u00e6de.<\/p>\n

Atter Lystighed og Gammen
\nKlinge skal i denne Stue.
\nLette, ungdomsmuntre Flue,
\nKom, saa vil vi dandse sammen!<\/p>\n

Hovedkirken i Goslar er nedbrudt, kun et Capel staaer endnu, og i dette gjemmes Resterne af Kirkens fordums Herligheder. En gammel Kone f\u00f8rte os derind og gav Forklaring over disse Skatte. T\u00e6t indenfor D\u00f8ren var den hellige Christoffer afmalet i colosalsk St\u00f8rrelse, hvor han stod i Vandet med Jesubarnet paa sine Skuldre. \u00bbDet var Folk den Gang!\u00ab sagde den gamle Kone, idet hun troede at \u00bbder grosser Christoph\u00ab virkelig havde v\u00e6ret saa lang og bred, som han her saae ud.<\/p>\n

I en aaben Kiste laae en qvindelig Figur, formet i Sandsteen; det skulde v\u00e6re den skj\u00f8nne Mathilde, en Datter af Keiser Heinrich den III.; hun var saa smuk, at hendes egen Fader forelskede sig i hende, hvorfor hun bad Gud, at han med eet vilde gj\u00f8re hende ret h\u00e6slig; da meldte Fanden sig, og lovede at han skulde forvandle Faderens Kj\u00e6rlighed til Had, naar hun vilde tilh\u00f8re ham for stedse. Hun indgik Contracten, paa den Betingelse, at dersom han ikke fandt hende sovende de 3 f\u00f8rste Gange han kom til hende, da skulde hun v\u00e6re ham quit.<\/p>\n

For at holde sig vaagen tog hun Silke og Naal, og broderede nu et kosteligt Kl\u00e6de, medens hendes lille Hund Qvedl sad hos hende. Hver Gang hun faldt i S\u00f8vn, og Dj\u00e6velen n\u00e6rmede sig, gj\u00f8ede strax det troe Dyr, og hun var atter vaagen og munter ved sit Arbeide. Da Dj\u00e6velen saaledes saae sig narret og nu maatte opfylde sit L\u00f8fte, lod han sin h\u00e6slige Kloe gaae over hendes Ansigt, saa den smukt hv\u00e6lvede Pande blev nedtrykt, og den kongelige N\u00e6se bred og flad, den lille Mund rev han ud til begge \u00d8rene, og aandede paa de smukke \u00d8ine, saa de saae ud som Bly og Taage. Keiser Heinrich fik nu Afsky for hende, hun byggede sig et Abbedie, som hun efter den troe Qvedl kaldte Qvedlinburg, hvor hun selv var den f\u00f8rste Abbedisse.<\/p>\n

Den gamle Kone, der viiste os Steenbilledet, vidste ellers ikke ret, om det forestillede hende i hendes Skj\u00f8nhedsdage, eller i den f\u00f8lgende Tid, da Fanden havde havt Fingre paa hende; jeg var meest for det sidste.<\/p>\n

Keiser Heinrich den Tredies Kirkestol har ogsaa en Plads her, jeg satte mig i den og saae nu paa hans og de to andre Keiseres Billeder paa Ruderne i det store Kirkevindue. De saae mig ret saa levende ud, idet Lyset spillede igjennem den brogede Malning.<\/p>\n

I Muren var der en gammel Inscription, som ingen af os ret kunde udl\u00e6gge. \u00bbJa, var min Broder, Doctoren, her\u00ab, sagde min Ledsager; \u00bbhan vilde forklare os Alt hvad der staaer! Han er en l\u00e6rd mand, meget l\u00e6rd, ja\u00ab \u2013 sagde han til mig, \u00bbhan er ligesaa l\u00e6rd som De!\u00ab<\/p>\n

\u00bbDen Stakkel!\u00ab t\u00e6nkte jeg; men jeg sagde det ikke.<\/p>\n

Om Aftenen gik jeg omtrent den samme Tour igjen omkring Byen, men jeg var ene; det var Maaneskin, stille paa Gaderne, og Husene kastede st\u00e6rke, sorte Skygger. Vandet pladskede eensformigt i det store Kobberb\u00e6kken, og de gamle Keisere stode saa alvorlige med Haanden paa Sv\u00e6rdet og saae frem for sig. Det forekom mig da, som jeg stod i en af de fortryllede Byer, jeg som Lille havde h\u00f8rt om i mangt et Eventyr; Bjergtaagen, der laae rundt om Byen, syntes mig den magiske Kreds, der var slaaet uden om, og at naar den blev spr\u00e6ngt, vilde Alt igjen vaagne op til sit forrige Liv. Da vilde der atter blive Lystighed og St\u00f8i paa Gaderne, de gamle Keisere vilde tr\u00e6de ned af Murene til det forsamlede Folk, som b\u00f8iede sig for Madonna, der sad i en Glorie af br\u00e6ndende Lamper. Sandsteensbilledet, der skulde forestille Prindsesse Mathilde, vilde reise sig af den skj\u00f8re Kiste, og faae Kj\u00f8d og Blod, og den troe Qvedl vilde bj\u00e6ffe lystigt igjen, saa ingen skulde falde i S\u00f8vn naar de onde Magter n\u00e6rme sig.<\/p>\n

Det var, som Vandets eensformige Pladsken mumlede det st\u00e6rke Troldoms Ord, der kunde l\u00f8se det Hele af sin magiske Forstening, og jeg forstod den m\u00e6gtige Tone Hieroglyph: \u00bbnaar Du har sovet, vil dette vaagne!\u00ab og det var Sandhed! thi da jeg n\u00e6ste Morgen traadte ud pa Gaden, skinnede Solen smukt paa Husene, der slet ikke saae sp\u00f8gelseagtige ud, og i Vinduet, lige over for, tittede et smilende Pigeansigt frem, der bedre end tusinde trykte Proclamationer forkyndte, at ingen magisk Forstening laae over det gamle Goslar.<\/p>\n

Paa Opera-Theatret i Berlin gives der en Ballet: \u00bbdie neue Amazone,\u00ab hvori der blandt andet forekommer en Flod-Seilads. Baaden ligger stille og gynger, men Bagt\u00e6ppet glider bestandig over Scenen og viser saaledes hvordan Egnen forandrer sig, eftersom de seile. Naar man nogle \u00d8ieblikke har seet derpaa er det ganske skuffende, man troer selv at seile med. Dersom det samme Experiment her lod sig gj\u00f8re, skulde Du, min L\u00e6ser, ogsaa faae at see, hvorledes den deilige Egn forandrede sig, alt som jeg flagrede videre.<\/p>\n

Goslar laae bag ved mellem Bjergene, Veien l\u00f8b forbi en M\u00f8lle, hvor den lystige Svend sloges i D\u00f8ren med Pigen, for at faae sig et Kys. \u2013 En steil Banke, hvor den gule Ocker-Jord skinnede frem, h\u00e6vede sig t\u00e6t derved med Ruinen af et gammelt Vagttaarn. Nu blev Udsigten st\u00f8rre, Ockerdalen med sine Smeltehytter laae her om os. Den sorte R\u00f8g hvirvlede i Veiret og stak underlig af til den blaahvide Taage om Bjergene. Inde i Hytterne br\u00e6ndte den st\u00e6rke r\u00f8de Ild, og det smeltede Metal l\u00f8b som Lava, med gr\u00f8nne og hvide Flammer, i en Rende hen over Gulvet.<\/p>\n

En lille Sti f\u00f8rte os over Mark og Enge, ind i den gr\u00f8nne L\u00f8vskov, der snart igjen forsvandt for de gamle, m\u00f8rke Graner. Rundt om tr\u00e6ngte Kilder frem, saa Jorden paa flere Steder stod i et Morads og min F\u00f8rer plumpede i til Kn\u00e6ene. Vi m\u00f8dte nogle vandrende Studenter i hvide Reisekitler og med Blomster paa Huen; et andet Partie havde tre til fire store Hunde med og syntes ikke uliig Carl Moors Drabanter. Skoven gjenl\u00f8d af Piben og Raaben; ellers saae og h\u00f8rte jeg ingen andre Fugle i den store, stille Natur.<\/p>\n

Vi indhentede et vandrende Postbud, der skulde til Blanckenburg, han fortalte os, at her paa denne Vei havde, indtil de sidste 2 Aar, v\u00e6ret saa mange \u00bbSpitzbuben\u00ab og at det endnu ikke altid var saa sikkert om Natten, og forunderlig var det, da han fortalte det, blev Skoven mig med eet langt t\u00e6ttere, langt dunklere, og altsaa ogsaa, langt mere h\u00f8itidelig.<\/p>\n

Et Tordenveir trak op og den f\u00f8rste Salve rullede mellem Bjergene i det jeg traadte ind i Flecken Ilsenburg.<\/p>\n

Det grevelige Slot ligger smukt, men seer noget forfaldet ud. Nelderne voxte h\u00f8it op mod Muren, hvorfra de r\u00f8de Steenbrokker laae nedstyrtede i Floden.<\/p>\n

Brocken var ganske indhyllet i den store Tordensky, der slyngede sine Lyn ned mellem Granerne; dog besluttede jeg efter nogle Timers Hvile, at bestige Bjerget.<\/p>\n

En nye F\u00f8rer meldte sig, Tordenen var forbi.<\/p>\n

Med en stormende Fart l\u00f8b Ilsefloden ved Siden af os; h\u00f8ie Bjerge bevoxne med Graner laae paa begge Sider. Den n\u00f8gne Klippe Ilsenstein, med et stort Jernkors paa sit h\u00f8ieste Punkt, reiste sig lodret i Vejret; det gjorde ondt i Nakken, at see op til denne H\u00f8ide, og dog s\u00f8ger \u00d8iet dybt nede efter den, naar man staaer paa Brocken. Den modsatte Side er en Klippev\u00e6g af et lignende Ydre, Alt antyder, at disse Fjelde, ved en stor Jord-Revolution, ere splittede fra hinanden, og herved have dannet et Leie for Ilsefloden. I dette m\u00e6gtige Fjeld, siger Sagnet, lever den deilige Prindsesse Ilse, der ved Morgensolens f\u00f8rste Straaler, stiger ud og bader sig i den klare Flod; lykkelig er den, der finder hende her, men kun faae have seet hende, thi hun frygter det menneskelige Blik, skj\u00f8ndt hun er god og venlig.<\/p>\n

Da Syndfloden udslettede Menneskene af Jorden, stege ogsaa Nords\u00f8ens Vande h\u00f8it, h\u00f8it op i Tydskland, den skj\u00f8nne Ilse flygtede da med sin Brudgom fra de nordlige Lande her hen imod Harzen, hvor Brocken syntes at tilbyde dem Tilflugt. Endelig stode de paa denne uhyre Klippe, der ragede frem over det svulmende Hav, de omliggende Lande vare skjulte under B\u00f8lgerne; Hytter, Mennesker og Dyr vare forsvundne. Ene stode de, Arm i Arm og saae ned paa B\u00f8lgerne, der br\u00f8des mod Klippen. Men Vandet steeg endnu h\u00f8iere, forgj\u00e6ves s\u00f8gte de efter en ubed\u00e6kket Fjeldryk, hvor de kunde stige op paa Brocken, der laae som en stor \u00d8 i det stormende Hav. Da b\u00e6vede Fjeldet under dem, en uhyre Spalte aabnede sig der, og truede at rive dem bort, endnu holdt de hinanden i H\u00e6nderne, Sidev\u00e6ggene b\u00f8iede sig fremad og tilbage; de styrtede begge ned i den brusende B\u00f8lge. Efter hende fik Ilse-Floden sit Navn, og i den haarde Klippe boer hun endnu med sin Brudgom.<\/p>\n

Vi kom dybere ind i Skoven, Veien begyndte at slynge sig op ad Brocken, den nedgaaende Sol kunde ikke skinne ind mellem de t\u00e6tte Graner, rundt om laae Kulsvierhytter, der hyllede Alt i en blaalig R\u00f8g, det Hele fik et stille, underligt, romantisk Pr\u00e6g; det var et Malerie der stemmede Sj\u00e6len til Veemod.<\/p>\n

Kulbr\u00e6nderen.
\nMellem Skovens Graner her
\nSkinner Ildens r\u00f8de Skj\u00e6r;
\nKulsort R\u00f8g fra Hytten gaaer;
\nForan Ilden Svenden staaer,
\nOg belyst af Tr\u00e6ets Gl\u00f8d,
\nSeer han ud, halv sort, halv r\u00f8d;
\nHan de store Masser vender,
\nDybere det br\u00e6nder.<\/p>\n

L\u00e6net til sin L\u00f8fte-Stang,
\nNynner han en gammel Sang:
\n\u00bbGranen voxer Aar for Aar,
\nAltid lige gr\u00f8n den staaer,
\nSom min Kj\u00e6rlighed saa skj\u00f8n,
\nAltid gr\u00f8n, men dunkelgr\u00f8n!\u00ab
\nSangen ingen Tr\u00f8st ham sender,
\n– Dybere det br\u00e6nder.<\/p>\n

Veien gik mere og mere opad; rundt om laae uhyre Fjeldblokke. Ilsefloden styrtede sig over de store Fjeldmasser og dannede Vandfald ved Vandfald, snart var Flodleiet presset ind imellem to snevre Klipper, hvor da den sorte Str\u00f8m kogte med sneehvidt Skum, snart brusede det bredt og herligt mellem omstyrtede Graner, og rev de store, gr\u00f8nne Grene med sig.<\/p>\n

Alt, som vi kom h\u00f8iere blev Flodleiet mindre, Str\u00f8mmen tabte sig i Kildev\u00e6ld, og tilsidst saae man kun de store Vanddraaber, der piblede frem mellem Mosset.<\/p>\n

Her fik jeg Idee om en nordisk Kj\u00e6mpeh\u00f8i, ret i det store! Brocken er en saadan. Steen ligger dynget paa Steen, og en underlig Taushed hviler over det Hele. Ingen Fugl qviddrer i de lave Graner; rundtom voxe hvide Grav-Blomster i det h\u00f8ie Mos, og Stene ligge i Masser paa Bjergtoppens Side.<\/p>\n

Vi vare nu heroppe, men Alt var Taage. Vi stode i en Sky.<\/p>\n

Fra Gjestgivergaarden her, brusede et Musikchor os im\u00f8de, der var en 40 Reisende, og et Partie af disse havde taget Instrumenter med og spillede lystigt af Fra-Diavolo, Den Stumme og andre bekjendte Sager.<\/p>\n

Halvfjerde tusinde, pariser Fod, over Havfladen, midt i en Sky, men bag en femfods tyk Muur, sad jeg her i det lille V\u00e6relse og opvarmede mig ved den hede Kakkelovn.<\/p>\n

K\u00f8erne bleve drevne hjem, de havde Klokker paa, og det l\u00f8d smukt; men udenfor var Alt endnu Taage; det begyndte at bl\u00e6se, og Vinden jog Skyerne, som om det var en Faarehjord, hen over Bjergtoppen.<\/p>\n

Det bankede paa min D\u00f8r, \u2013 og ind traadte den gode Skolemester, jeg havde reist sammen med fra Braunschweig, vi skulde altsaa dog tr\u00e6ffe sammen paa Bloxbjerg. Med den gamle Ven, han bes\u00f8gte i Goslar, var han alt en to Timer tidligere, end jeg, kommen her op, og havde alt gjort Bekjendtskab med flere af de Reisende, der alle, efter hans Sigende, vare meget nette og h\u00f8flige Mennesker. Han var saare lykkelig og viiste mig hvormange Vers han alt havde skreven ud af Brockenb\u00f8gerne, og som han vilde bringe dem hjemme.<\/p>\n

Som bekjendt findes her, og paa hvert m\u00e6rkeligt Sted i Tydskland, der bes\u00f8ges af Fremmede, en Bog, hvori de skrive deres Navn, ofte komme der ogsaa hele Vers, og det var et Udvalg af disse, han alt havde udskrevet sig.<\/p>\n

I Bogen fandt jeg to danske Venners og flere Bekjendteres Navne. Der var ogsaa Tegninger deri, Geniet havde viist sig paa mange Maader; og hvormange har ikke her dr\u00f8mt om Ud\u00f8delighed, da de skreve deres Navn; nu, Herre Gud! blive alle disse ud\u00f8delige, saa bliver jeg det med!<\/p>\n

Skolemesteren forestillede mig for sin Ven, men denne behagede mig slet ikke, han saae mig saa stille og intetsigende ud, i det han dog arbeidede paa, at l\u00e6gge Characteer i sit Ansigt; det var et af de Mennesker der, havde han v\u00e6ret Doctor, og med denne sin us\u00e6dvanlige Mine, f\u00f8lt Patienterne paa Pulsen, sat sig ned og \u2013 tiet stille, saa havde man sagt: \u00bbhan t\u00e6nker!\u00ab skj\u00f8ndt jeg vilde troe, han just gjorde en Pause deri.<\/p>\n

Vi bleve imidlertid kaldte udenfor, hvor det hele Selskab var forsamlet. Musikanterne havde taget Plads \u00f8verst oppe paa Taarnet, og alle de andre Reisende forsynet sig med Kosteskafter, St\u00e6nger og Ildskuffer; de inviterede os til en stor Hexedands i den d\u00e6mrende Aftenbelysning. Den ene tog den anden i Haanden, smaae og store, tykke og tynde, sloge Gj\u00e6kken l\u00f8s, og det lystige Intermezzo begyndte.<\/p>\n

Instrumenterne paa Taarnet.
\nVi ere froe, I ere froe,
\nVi bl\u00e6se og I brumme,
\nSaa saae vi af Fra-Diavolo,
\nAf Bruden og den Stumme.<\/p>\n

Chor.
\nDolorem furca pellas ex;
\nDet kan jeg som en Lexe!
\nJeg er en Hex, Du er en Hex,
\nVi ere alle Hexe!<\/p>\n

Fjeldblokken.
\nDands kun! jeg ligger, som en Steen,
\nKan ei min Gl\u00e6de stamme,
\n– Men naar af jer er ikke een
\nEr jeg endnu den samme.<\/p>\n

Alferne.
\nVi sidde her bag Blomstens Blad –
\nHvor deres Dands os more!
\nDe b\u00e6re sig saa klodsed\u2019 ad;
\nO Gud, hvor de er\u2019 store!<\/p>\n

Elskeren.
\nH\u00f8it over Skyen staaer jeg her,
\nDog Hjertet maa bekjende:
\nJeg var dog Himlen mere n\u00e6r,
\nDen Gang jeg var hos hende!<\/p>\n

Chor.
\nVi s\u00e6tte Skj\u00e6bnen U for X
\nVi skal den nok correxe;
\nJeg er en Hex, Du er en Hex,
\nVi ere alle Hexe.<\/p>\n

Saaledes brusede de fort, f\u00f8rst henimod Midnat blev alt roligt i Huset.<\/p>\n

Maanen begyndte at tr\u00e6nge gjennem Taagen, og kastede sin hvide Straale ind i det lange, snevre Kammer, jeg kunde ikke sove og gik derfor op paa Taarnet, for at nyde Udsigten. Hvem der engang i Dr\u00f8mme har sv\u00e6vet hen over Jorden og seet Landene, med Byer og Skove, dybt under sig, har en fjern Idee om denne ubegribelige Herlighed. Begsorte laae de granbegroede Bjerge dernede under mig, hvide Skyer, belyste af Maanen, foer som Aander, henad Bjergenes Side! der var ingen Gr\u00e6ndse; \u00d8iet tabte sig i en Uendelighed; Byer med deres Taarne, Kulbr\u00e6nderhytterne med deres R\u00f8gst\u00f8tter ragede frem i det gjennemsigtige Taagesl\u00f8r, som Maanen belyste. Det var en Phantasiens Dr\u00f8mmeverden, der her laa levende for mig. Dybt nede i de sorte Skove havde i N\u00e6verettens Tid mangen Ridder med sine Svende ligget paa Luur efter Kj\u00f8bmanden, der bragte sine kostbare Vare fra Stad til Stad; hist, hvor nu intet Spor var paa den h\u00f8ie Klippe, havde Borgen reist sig, h\u00f8i og st\u00e6rk med Mure og Taarne, og gjenlydt af Lystighed i de lange Vinteraftener. Taagerne stege h\u00f8iere og h\u00f8iere mellem de sorte Bjerge; i underlige Skikkelser formede Skyerne sig derude. Der, t\u00e6nkte jeg, der i den vide Omkreds voxer Trylleblomsten, Harzbeboernes \u00bbWunderbluhme\u00ab, som mangt et barnligt Hjerte endnu, i from Eenfoldighed, s\u00f8ger. Kun Een havde funden den, men han kjendte den ikke selv, f\u00f8r den var tabt; jeg s\u00f8gte den ikke her, jeg f\u00f8lte den voxe i mit Hjerte, Englene havde lagt Fr\u00f8et der, da jeg endnu slumrede i Vuggen, den voxede, den udbredte sin magiske Duft, Phantasien, denne Livets herlige Blomst udfoldede sig mere i mit Hjerte, og jeg h\u00f8rte og saae en ny og st\u00f8rre Natur om mig.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 V. Goslar. Bjergv\u00e6rket. Edderkoppen. Sagnet om den skj\u00f8nne Mathilde. Ilse. Brocken. Luften var mig saa underlig trykkende, jeg kunde ordentligt lugte Bjergv\u00e6rks-Duften, der har noget tilf\u00e6lleds med den, man fort\u00e6ller, Fanden parf\u00fcmerer med, naar han gaaer vred fra … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. V<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29987","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29987","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29987"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29987\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29987"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}