{"id":29985,"date":"2012-10-31T15:54:03","date_gmt":"2012-10-31T14:54:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29985"},"modified":"2012-10-31T15:54:03","modified_gmt":"2012-10-31T14:54:03","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-iv","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29985","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. IV"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

IV.<\/strong><\/p>\n

Braunschweig. \u00bbDrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab.<\/strong>
\nEn Forts\u00e6ttelse af Samme. Moderen og S\u00f8nnen. Vandring i Byen.<\/strong>
\nAfreise. Den gamle Skolemester.<\/strong>
\n <\/p>\n

\u00bbHvad spilles der paa Theatret i Aften?\u00ab spurgte jeg.<\/p>\n

\u00bbO, ein wundersch\u00f6nes St\u00fcck!\u00ab sagde Kjeldersvenden. \u00bbDrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab.<\/p>\n

Jeg vidste det var et Efectstykke, der havde gjort Opsigt i hele Tydskland, men st\u00e6rkere end Cardillac troede jeg dog det ikke kunde v\u00e6re. Skj\u00f8ndt jeg n\u00e6sten var halvkogt af Dagens Hede, og saa tr\u00e6t af den velsignede Postkutsche, at jeg knap kunde r\u00f8re mig, gik jeg i Theatret.<\/p>\n

Stykket var ikke inddeelt i Acter, men i Dage, mellem hver var der et Tidsl\u00f8b af 15 Aar. To Dage holdt jeg ud, men saa kunde jeg ikke l\u00e6ngere. Tilskuerne bleve formelig sp\u00e6ndte paa Pineb\u00e6nken, og t\u00e6nk nu, mig arme Menneske, der alt var som m\u00f8rbanket af Reisen.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Dag endte da med, at Spilleren tog Livet af sin gamle Fader, den anden Dag gik det ud over et ganske uskyldigt Menneske, som han skj\u00f8d en Kugle gjennem Livet; \u2013 jeg f\u00f8lte Blodet koge i mig, og ventede da, at paa den tredie Dag maatte det gaae ud over Tilskuerne med. Jeg var frygtelig tilmode; kun i Galeislaverne har jeg f\u00f8lt noget lignende.<\/p>\n

Jeg gik hjem, men overalt saae jeg Udskud af Menneskeheden, s\u00f8nderknuste M\u00f8dre og fortvivlede Spillere.<\/p>\n

Mit Sind var i Opr\u00f8r, jeg fors\u00f8gte paa at synge Vuggeviser for at d\u00e6mpe det; ja, jeg satte mig tilsidst ned og fortalte mig selv et B\u00f8rne-Eventyr, som Du ogsaa maa h\u00f8re, min L\u00e6ser.<\/p>\n

\u00bbSaal\u00e6nge Kj\u00f8benhavnerne endnu ere ganske smaae Rollinger, og ikke have v\u00e6ret l\u00e6nger ude i Verden end til Dyrehaven og Frederiksberg, og deres Bedstemoder eller Amme fort\u00e6ller dem, om fortryllede Prindser og Prindsesser, Guldbjerge og talende Fugle, saa dr\u00f8mmer det lille Hoved om dette deilige Phantasieland, og seer ud over Havet, der gaaer sammen med Himlen, mellem den danske og svenske Kyst. Derude maa det ligge, t\u00e6nke de, og udmale sig nu saa herligt denne nye Verden; men de blive \u00e6ldre, komme i Skole, faae fat paa Rises Geographie, og med eet slaar den dem det hele Phantasieland itu, de see \u2013 bag Havet ligger Preussen og hele Tydskland og det f\u00f8rste er ikke andet end det bare Sand. Dog, nok herom, vi ville blive ved Phantasielandet. Her levede for mange Tider siden, l\u00e6nge endnu, f\u00f8r man dr\u00f8mte om mit Forfatterskab og \u00bbdrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab, en gammel s\u00f8lvgraae Konge, der havde saadan en Tiltroe til Verden, at han ikke kunde t\u00e6nke sig, at noget Menneske kunde sige en L\u00f8gn, ja en L\u00f8gn stod ham som saadant et Phantasiebillede, at han i Raadet lovede, at give sin Datter og det halve Rige til den, der kunde sige ham en Ting, han maatte indsee, dog var en L\u00f8gn.<\/p>\n

Alle hans Undersaatter lagde sig efter L\u00f8gn, men den gode Konge tog Alt for Sandhed. Da blev han tilsidst ganske melankolsk, gr\u00e6d og t\u00f8rrede \u00d8inene i sin kongelige Kaabe, idet han sukkede: \u00bbskal jeg dog aldrig kunne sige: Det er L\u00f8gn!\u00ab<\/p>\n

Saaledes glede Dagene hen; da kom der en Morgen en smuk, velvoxen Prinds, der elskede Prindsessen og var elsket igjen; i ni Aar havde han lagt sig efter L\u00f8gn, og haabede nu at vinde hende og Riget. Han sagde til den gamle Konge, at han \u00f8nskede sig anbragt som Gartner-Svend, og Kongen sagde: \u00bbja nok, min S\u00f8n!\u00ab og f\u00f8rte ham ned i Haven.<\/p>\n

Her stod is\u00e6r Gr\u00f8nkaalen i en deilig V\u00e6xt, men den unge Prinds trak paa N\u00e6sen og sagde: \u00bbWas ist das?\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet er Kaal, min S\u00f8n!\u00ab sagde Kongen.<\/p>\n

\u00bbKaal? \u2013 I min Moders Kaalhave, er den saa stor, at der kan staae et Regiment Soldater under hvert Blad\u00ab.<\/p>\n

\u00bbDet er meget muligt\u00ab, sagde Kongen; \u00bbNaturens Almagt er stor, og der gives megen Forskjellighed i V\u00e6xten\u00ab.<\/p>\n

\u00bbJa saa vil jeg ikke v\u00e6re Gartner\u00ab, svarede Prindsen; \u00bblad mig hellere blive Din Ladefoged\u00ab.<\/p>\n

\u00bbSee her er min Lade! har Du seet en st\u00f8rre og skj\u00f8nnere?\u00ab<\/p>\n

\u00bbSt\u00f8rre? Jo, saa skulde Du see min Moders! T\u00e6nk Dig, da man byggede den og T\u00f8mmermanden sad \u00f8verst oppe og huggede med sin \u00d8xe, fl\u00f8i denne af Skaftet og f\u00f8r den r\u00f8rte Jorden havde en Svale bygget Rede i Hullet, lagt \u00c6g og kl\u00e6gget Ungerne ud. Ja, det troer Du vel er L\u00f8gn, min Konge?\u00ab<\/p>\n

\u00bbNei saa m\u00e6n gj\u00f8r jeg ei! den menneskelige Kunst gaaer vidt; hvorfor skulde Din Moder ikke kunde have saadan en Lade?\u00ab<\/p>\n

Saaledes gik det fort, men Prindsen fik hverken Riget eller den deilige Prindsesse; de t\u00e6redes derfor begge hen af Sorg og L\u00e6ngsel, thi Kongen havde svoret: \u00bbIngen faaer min Datter, uden han kan sige mig en L\u00f8gn!\u00ab<\/p>\n

Aldrig kunde dog hans gode Hjerte troe en saadan; ja, da han tilsidst d\u00f8de og kom ned i den store Marmorkiste, fik han dog ingen Ro og man siger, han vandrer endnu om paa Jorden, som en usalig Aand, fordi han aldrig fik sin L\u00e6ngsel stillet.\u00ab<\/p>\n

Saalangt var jeg kommen i Historien, altsaa til Enden, da bankede det paa min D\u00f8r; jeg raabte: \u00bbHerein!\u00ab \u2013 og \u2013 t\u00e6nk min Overraskelse! der stod den gamle Konge for mig, med Krone paa Hovedet og Scepter i Haanden.<\/p>\n

\u00bbJeg h\u00f8rte Dig memorere mit Livs Historie\u00ab, sagde han, \u00bbog dette har kaldt mig til Dig. Veed Du maaskee en L\u00f8gn, der kan skaffe mig Ro i Graven?\u00ab<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte at fatte mig, sagde hvorledes jeg var kommen til at fort\u00e6lle mig selv hans Levnet og Bedrifter, og n\u00e6vnede nu: \u00bbDrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab.<\/p>\n

\u00bbFort\u00e6l mig den!\u00ab sagde han \u00bbjeg holder meget af det Frygtelige; jeg er jo selv, som Aand, frygtelig paa mine gamle Dage!\u00ab<\/p>\n

Jeg begyndte at fort\u00e6lle, gik Scene for Scene igjennem, og viste ham dette Malerie af Menneskelivet; da forklaredes hans Tr\u00e6k, han greb min Haand og sagde i Begeistring: \u00bbDet er en L\u00f8gn, min S\u00f8n! Saaledes gaaer det ikke til i Verden; men nu er jeg forl\u00f8st! Takket v\u00e6re Du, der fortalte mig dette! takket v\u00e6re Luis Angely, der bragte det paa Scenen, men velsignet v\u00e6re Victor Ducange, der lavede den. Nu faaer jeg Ro i Graven!\u00ab \u2013 og derpaa forsvandt han.<\/p>\n

Det kunde blive et deiligt Stykke, t\u00e6nkte jeg, om denne Historie blev dramatiseret. Hvilke Characterer! is\u00e6r den gamle Konge, der slet ingen har; hans barnlige Tiltro til Verden; den ulykkelige Prinds, der r\u00f8g af Pinden, skj\u00f8ndt han i 9 Aar havde lagt sig efter L\u00f8gnen; Prindsessen, der ingen Mand fik, ogsaa Aanden, den gamle Konge, der tilsidst bliver forl\u00f8st ved et Tydsk Melodrama. Ja, jeg forudseer det, det bliver dramatisk, thi det er det!<\/p>\n

Da jeg n\u00e6ste Morgen vaagnede, stod hele dette Eventyr for mig som en Dr\u00f8m, jeg begyndte nu min Udflugt i Staden, der seer meget stille og fredelig ud.<\/p>\n

Her begyndte alle Vinduerne at gaae ind ad og Blomster-Potterne ud ad. Tjenestepigerne flagrede i brogede Cattuns-Kaaber gjennem Gaderne, og Smaab\u00f8rnene skrege \u00bbHer\u2019 J\u00f8s\u2019!\u00ab til hvert andet Ord, de sagde. Volden er planeret, og man spadserer her i lange Aleer, og finder smukke Blomsterpartier, som man nok t\u00f8r see, men ikke r\u00f8re. \u2013 Jeg bes\u00f8gte Marr, en ypperlig Acteur ved Hof-Theatret her i Braunschweig, hvor han tillige er Regisseur, han boede udenfor \u00bbFallersleberthor\u00ab, et historisk Sted fra det 15de Aarhundrede, eller rettere, til den Tid; thi da samledes her hvert syvende Aar, alle Omegnens Fyrster og m\u00e6gtige Herrer, hvor de toge Deel med Folket i Dands og Lystighed. Man kastede da der Terninger om Alt, selv om at faae sig en Kone, men den som fik h\u00f8iest \u00d8ine maatte ogsaa \u00e6gte hende. Rundt om i de brogede Telte sadde de fornemme Damer i al deres Puds og saae paa den lystige Menneskevrimmel udenfor. Nu var alt ganske forandret; en lang Allee, med Lyststeder paa begge Sider, laae for mig; nogle \u00e6rlige Braunschweiger-Borgere gik her roligt og n\u00f8d Morgenstunden, uden at t\u00e6nke paa, at maaskee deres Tip-Tip-Tipoldemoder her var sat paa Spil i sin blomstrende Alder, ligesom nu en Barnekappe eller et Syeskrin.<\/p>\n

Det var anden Pintsedag, Klokkerne ringede og alle Folk str\u00f8mmede til Sanct Blasius\u2019s Domkirke; jeg fulgte Str\u00f8mmen; Orgelet bruste igjennem de h\u00f8ie Hv\u00e6lvinger, Menigheden sang, og de gamle braunschweig\u2019ske Hertuger laae i St\u00f8v og Aske nede i deres Kobberog Marmorkister. Det er alt, hvad jeg der, efter mit korte Bes\u00f8g, kan fort\u00e6lle, men det er Sandhed.<\/p>\n

Efter Gudstjenesten var der en Brudevielse. Det var et smukt Par; men hvad der is\u00e6r greb mig var det underlige Udtryk af Gl\u00e6de og Veemod, der laae i Brudens Blik; hun syntes at s\u00f8ge nogen, i det hun skred op til Altret.<\/p>\n

\u00bbHan er her vist i Kirken\u00ab, hvidskede to Qvinder, der stode ved Siden af mig.<\/p>\n

\u00bbDen stakkels Eduard! \u2013 ja han er her vist!\u00ab<\/p>\n

Der gik et Lys op for mig; men jeg var vis paa han var der ikke; havde det v\u00e6ret en Johanne Schopenhauers Roman, saa havde han nok staaet, d\u00f8dbleg bag en Pille og seet paa Brudevielsen, her var det derimod Virkelighed; han var der ikke, men hvor -?<\/p>\n

Moderen.
\nHvad kommer Du fra Kirken her?
\nVil Du ei see paa Stadsen der?
\nI Dag staaer liden Grethe Brud,
\nMen Du er bleg! Du gode Gud!
\nDu seer jo ganske saadan ud,
\nSom da \u2013 o Gud, jeg gr\u00e6de maa!
\nSom Lille, Du i Gr\u00e6sset laae,
\nEt giftigt Dyr stak der Din Fod;
\nD\u00f8ds-Smerten i Dit Ansigt stod;
\nAk, dobbelt den jeg med dig leed.
\nDin Fod jeg grov i Jorden ned,
\nOg Jorden suged\u2019 Giften ud; –
\nSaa har han gjort den gode Gud!<\/p>\n

S\u00f8nnen.
\nJa, Moder, Jorden hj\u00e6lper der!
\nI Hjertet er nu Giften her,
\nJeg f\u00f8ler den \u2013 forbarm Dig Gud!
\nDin Jord vil suge Giften ud.
\nO, grav det syge Hjerte ned,
\nDet hj\u00e6lper jo, saa faaer jeg Fred!<\/p>\n

\u00bbEs ist eine alte Geschichte, doch bleibt sie immer neu\u00ab; siger Heine. Jeg gik ud af den gamle St. Blasius, saae paa de ridderlige Epitaphier i Muren og de gammeldags Bygninger, der laae rundt om i Gaderne. Det gamle Raadhuus var forvandlet til en Viinkjelder, men stod endnu i sin hele gothiske \u00c6rv\u00e6rdighed med den store murede Altan, og mellem hver Pille en fyrstelig Herre med sin Gemalinde, udhugget i Legemsst\u00f8rrelse i Stenen.<\/p>\n

Paa Slotspladsen laae Alt i Gruus, en M\u00e6ngde Mennesker arbeidede paa, at rive de sidste Rester ned og at l\u00e6gge Stenene i Hobe. En Sidebygning, der benyttedes som Vagtstue, stod endnu; Br\u00e6tter vare slagne for de s\u00f8nderbrudte Vinduer, og op af V\u00e6ggen saae man paa Spoer af den sorte R\u00f8g. Inde imellem Gruset sadde nogle Barnepiger, og mens B\u00f8rnene legede der, sang de Barcarolen af: den Stumme. De t\u00e6nkte vidst mindst paa, hvilken poetisk Figur de gjorde med denne Sang paa dette Sted. De smaae Unger, som her legede, vil maaskee engang fort\u00e6lle for deres B\u00f8rn, som den f\u00f8rste, fjerneste Erindring de have, om dette Slots \u00d8del\u00e6ggelse; da staaer her et nyt og herligere, eller, hvad der er rimeligere, da er her Promenade, og en ny B\u00f8rnevrimmel hopper om under den gamle, blaae Himmel.<\/p>\n

I en Udkant af Byen, ved een af Portene, ligger en smuk, stor Have, der tilh\u00f8rer en Kj\u00f8bmand Krause; den staaer aaben for enhver, og paa Husets Fa\u00e7ade l\u00e6ser man \u00bbSalve Hospes!\u00ab Her var en Skov af Sydens Blomster og Frugttr\u00e6er, der plantede i store Ballier, stode rundt om Huset. \u2013 Alt var Blomster og Duft. Fra en Plads i Haven, der gik ned til en Arm af Ocker-Floden, havde man et af de venligste Landskaber, man kan dr\u00f8mme sig.<\/p>\n

Det var en Blegdam, en stor Eng, der var guul af Blomster; noget borte laae Lyststeder mellem B\u00f8ge og h\u00f8ie Popler, og ude paa Horizonten reiste Harzen sig med Brocken, der som en graa Uveirssky h\u00e6vede sig op imellem de andre solbelyste Skybjerge, \u2013 det var et fuldendt Malerie! I Bjergene selv har man kun Baggrund uden Forgrund, og i Sletterne det Omvendte, Forgrund nok, men ingen Baggrund; her vare begge Dele, som man kunde \u00f8nske sig det. \u2013 Jeg saae en ung Maler, der skizzerede sig Luft-Partiet. Folk spadserede forbi, uden at l\u00e6gge M\u00e6rke til ham; det skulde have v\u00e6ret hjemme hos os, saa n\u00e6r Byen! \u2013 Jeg erindrer, at een af vore ber\u00f8mte Landskabsmalere har fortalt mig, at da han en Aften gik langs med Pebling-S\u00f8en for at studere Luften, og gl\u00e6dede sig ved dens deilige Afspeiling i Vandfladen, som han derfor saae ned i, samlede der sig en Vrimlen af Mennesker om ham, og alle spurgte de: \u00bbEr der Nogen druknet!\u00ab<\/p>\n

I Maaneskin spadserede jeg forbi Heinrich L\u00f8ves gamle Slot, den store Kobber-L\u00f8ve stod roligt paa sit Fod-Stykke, og saae ind paa Slottet paa den ny Menneske-Sl\u00e6gt, der i Soldater-Uniform kiggede ud af alle Vinduer; medens Folk kom fra Theatret, hvor der var spillet \u00bbDas Irrenhaus in Dijon\u00ab et fransk Melodrama, der skal slaae Sparto til \u00bbDrey Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab. Folk saae ogsaa lidt ford\u00e6gtige ud, i det de kom der fra, og man sagde at der vare to Damer og en ung Officeer, der havde faaet Krampe. De skulde, ligesom jeg, have fortalt hinanden B\u00f8rne-Eventyr eller sjunget Vuggeviser, saa var det nok gaaet over. –<\/p>\n

Tredie Dagen efter min Ankomst, forlod jeg Braunschweig med \u00bbSchnellposten\u00ab og kom her i Selskab med to unge Lieutenanter, der reiste Incognito, som Majorer, og strax gjorde mig til Professor, og da det ingen Rangskat kostede, fandt jeg mig deri, med kristelig Taalmodighed; desuden havde vi en Tjenestepige med, paa en 40 Aar, der skulde m\u00f8de sit Herskab i Goslar, og en gammel, original Skolemester, hvem vi n\u00e6rmere skulle l\u00e6re at kjende. Pigen havde en Characteer, der stod mellem det Melankolske og Sanguiniske; hun kom hvert \u00d8ieblik i Taare over, at der just den Dag var det aarlige, store Skydelag i Braunschweig, som hun saa gjerne vilde have bivaanet, men nu var dette det tredie Aar, at hun paa denne Livsens Dag, skulde v\u00e6re paa Reise.<\/p>\n

Ved den f\u00f8rste Station skildtes jeg ved mit Reise-Selskab paa Skolemesteren n\u00e6r; vi kom nu ind i en mindre Vogn, hvor der kun var Plads for fire Personer; Hjerterne kom saaledes legemlig n\u00e6rmere, og jeg havde nu kun een Figur til at beskj\u00e6ftige mig med. Han var en Mand paa henved de 60, en lille, spinkel Skabning, levende \u00d8ine og en sort Fl\u00f8iels Calot paa det smalle Hoved. Det var det udtrykte Billede af Jean Pauls Schulmeisterlein, Wuz fra Auenthal. Min Skolemester her var ellers fra en lille hannoversk Stad, og vilde bes\u00f8ge en gammel Ven i Goslar, og skulde, ligesom jeg, for f\u00f8rste Gang bestige Bjerge. Han var een af de lykkelige Mennesker, hvis N\u00f8isomhed allierer sig med Phantasien og slynger Blomster om enhver Stub, for hvem den snevre Stue udvider sig til et Feeslot, og som kan suge Honning af den mindste Blomst. Med n\u00e6sten barnagtig Stolthed fortalte han om sin lille By, der for ham stod, som denne Verdens Centrum; den var ogsaa i den sidste Tid stegen i Culturen, havde et Privat-Theater. –<\/p>\n

\u00bbJa\u00ab, sagde han, \u00bbdet skulde De see! \u2013 Der ere nu ingen Mennesker, der skulde falde paa, at her f\u00f8r havde v\u00e6ret en Stald! Baasene ere malede med Violiner og Fl\u00f8iter af vor gamle Maler; og Musikken selv \u2013 ja, den er saam\u00e6n ganske god for saadan en lille By! to Violiner, en Klarinet og saa en stor Tromme; det gaaer meget net! Jeg veed ellers ikke hvordan det kan v\u00e6re, men Musik gaaer dog l\u00f8ierligt ind til Hjertet, og jeg kan ret t\u00e6nke mig de smaae Guds Engle i Himmerige. Men vi give os nu heller ikke af med disse Hokuspokus og Trillarier, som de have i Braunschweig og Berlin, nei, vor gamle Graver, som staaer for Musikken, giver os en god \u00e6rlig Polsk og en Molinasky mellem Acterne, vore Fruentimmer nynne med og vi Gamle slaae Tacten paa Gulvet med vore Stokke; det er ret en Forn\u00f8ielse!\u00ab<\/p>\n

\u00bbOg hvorledes gaaer det nu med Spillet?\u00ab spurgte jeg.<\/p>\n

\u00bbHerligt! og jeg skal sige Dem, for at nu de som spille, kan faae Mod til at tr\u00e6de frem for os alle sammen, saa blive de forud saa smaat v\u00e6nnet til det ved Pr\u00f8verne, og ved General-Pr\u00f8ven maa derfor ethvert Huus levere to Tjenestefolk, for at B\u00e6nkene kan v\u00e6re fulde, og de der spille kan faae Courage!\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet maa jo ret v\u00e6re en Gl\u00e6de \u2013 -!\u00ab<\/p>\n

\u00bbEn Gl\u00e6de\u00ab, afbr\u00f8d han mig, \u00bbja, vi forn\u00f8ie os alle i vort Hjertes Eenfoldighed og misunde dem ikke i Berlin. Men vi have ogsaa deilige Tepper og Presentationer! paa det forreste have vi nu Byens Spr\u00f8ite; og saa staaer Straalen, ligesom den er i Naturen, lige op af Soufleurens Hul. \u2013 Men altsammen malet, nydeligt malet! Vort Gade-Teppe er det p\u00e6neste, der har vi vor egen Byes Torv, og det er saa tydeligt, at Enhver kan see sit eget Huus, der maa saa spilles hvad Stykke det skal v\u00e6re! \u2013 Det v\u00e6rste vi har, er med den lille Jernlysekrone; Lysene ere saa slemme til at dryppe, saa om der ogsaa ere nok saa mange Mennesker samlede, bliver der dog altid et stort Hul under Lysekronen. En anden Feil, \u2013 for jeg er ikke den Mand der vil rose Alt \u2013 en anden Feil er det, at mange af vore Fruentimmer, naar de agere, og saa de staae paa Theatret og kunne kjende nogen nede paa B\u00e6nkene, saa fnise de strax og nikke ned. Men Herre Gud, det er jo kun ogsaa Forn\u00f8ielse det Hele! -\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen nu, naar der ingen Comedie er om Vinteren, maa det da v\u00e6re meget stille i Deres lille By? \u2013 de lange Aftener \u2013 -!\u00ab<\/p>\n

\u00bbO, de gaae meget deiligt; min Kone, begge B\u00f8rnene og Pigen s\u00e6tte sig da til at spinde, og naar saa alle fire Rokkene gaae, l\u00e6ser jeg h\u00f8it for dem, saa lider Arbeidet bedre, og vi vide ikke, hvor Tiden bliver af. Juleaften muse vi om Pebern\u00f8dder og spille om \u00c6bleskiver, medens de fattige B\u00f8rn synge udenfor D\u00f8ren om Julegl\u00e6den og det lille Barn Jesus, og da kan ret Vandet komme mig i \u00d8inene, skj\u00f8ndt jeg er saa inderlig forn\u00f8iet\u00ab.<\/p>\n

Saaledes gled Talens Str\u00f8m hurtig frem, medens Vognen bev\u00e6gede sig meget langsomt i den sandede Vei. Efterhaanden traadte Bjergene ud af deres Taageskikkelser, som st\u00e6rke, stolte Masser begroede med m\u00f8rke Graneskove, Kornmarkerne bugtede sig malerisk ind mellem dem, og Goslar, den gamle kaiserlige, frie Rigsstad laae for os. Alle Tagene vare belagte med Schiffersteen, hvorved Byen, der ligger indesluttet mellem Bjerge, faaer et underligt m\u00f8rkt Udseende. Her havde engang S\u00e6det v\u00e6ret for de tydske Konger og Keisere, her vare Rigsforsamlinger holdte, og Riger og Landes Skj\u00e6bne afgjorte \u2013 nu, ja nu er den bekjendt af sit Bjergv\u00e6rk og af Heine\u2019s Reisebilleder; her spillede Digteren Blomstertyv og Hjertetyv, \u2013 en Historie, som de agtbare Borgere i Goslar, slet ikke vilde kjendes ved, og gjorde altid et meget suurt Ansigt, naar jeg sagde: Heine. Lad mig derfor v\u00e6re lidt forsigtigere.<\/p>\n

Her skildtes jeg fra min hannoverske Skolemester, i det Haab, at vi atter skulde samles paa Bloxbjerg.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 IV. Braunschweig. \u00bbDrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab. En Forts\u00e6ttelse af Samme. Moderen og S\u00f8nnen. Vandring i Byen. Afreise. Den gamle Skolemester.   \u00bbHvad spilles der paa Theatret i Aften?\u00ab spurgte jeg. \u00bbO, ein wundersch\u00f6nes St\u00fcck!\u00ab sagde … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. IV<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29985","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29985","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29985"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29985\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29985"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}