{"id":29981,"date":"2012-10-31T15:51:38","date_gmt":"2012-10-31T14:51:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29981"},"modified":"2012-10-31T15:51:38","modified_gmt":"2012-10-31T14:51:38","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-iii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29981","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831.III"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

III.<\/strong><\/p>\n

Vierlandene. Den Reisende og Hedeboeren. Skolejomfruen.<\/strong>
\nLyneborg. Alferne paa Heden.<\/strong><\/p>\n

Vi vare nu i Vierlandene; smaae Canaler krydsede hinanden, Alt stod saa frodigt Gr\u00f8nt, Kirseb\u00e6rtr\u00e6erne havde sat B\u00e6r, skj\u00f8ndt det kun var den 21de Mai. Alt, rundt om var en stor Kj\u00f8kkenhave, og det er det da ogsaa for Hamborg og den hele Omegn.<\/p>\n

T\u00e6t ved Veien laae pyntelige Huse, og enkelte havde Glasmalerie paa de smaae Ruder. B\u00f8rn, Piger og Drenge, med kloge \u00d8ine l\u00f8be langs med Vognen og vilde s\u00e6lge os Blomster, vi fik, for en Ubetydelighed, baade Bouketter og Krandse.<\/p>\n

En Reise gjennem Vierlandene til Harzen, er dog et ret levende Billede paa det hele Menneskeliv! \u2013 Den frodige, gr\u00f8nne Natur her, hvor Beboerne roligt sove inden for D\u00e6mningerne, uden at dr\u00f8mme om den uroelige Str\u00f8m, der hvert \u00d8ieblik kan bryde ind over dem, forekom mig som den lykkelige, livsgr\u00f8nne Barneverden, hvor der ogsaa overalt voxe Kirseb\u00e6r og Blommer, store Sabel\u00e6rter og brogede Blomster. Men neppe ere vi komne ud af dette lykkelige Land, over Virkelighedens Elb-Str\u00f8m, saa ligger Livets store Lyneborger-Hede foran os, der dog heller ikke er saa slem, som den er udskregen for; her voxe ogsaa gr\u00f8nne Skove, og ere disse vel kun Naaletr\u00e6er, saa give de dog Skygge, man finder ogsaa her Mennesker, og Fuglene qvidre smukt paa de gr\u00f8nne Engpartier, og bag ved hele det store Hedeland reiser sig Himlens h\u00f8ie Harzbjerge, hvor selv de solbelyste Skyer, ligge som Taage dybt under os.<\/p>\n

Ved Zollenspicker, Todes F\u00f8deby, der ligger paa en \u00d8e mellem Elben og Jlmenau, kom vi alle i en stor F\u00e6rge og seilede nu over Elbfloden, der l\u00f8b med en uhyre Fart mod Hamborg, ret som den havde tusinde Nyheder fra de b\u00f8hmiske Bjerge, den skulde have indrykket i B\u00f8rsenhalle.<\/p>\n

Vi stege i Land og stode nu paa engelsk Grund i Kongeriget Hannover.<\/p>\n

Indtil Winsen, en hannoversk Flekke, ved en lille Flod, var Egnen endnu ret taalelig. Paa det f\u00f8rste Gadehj\u00f8rne her, havde Maleren skrevet med store hvide Bogstaver Byens Navn \u00bbWinsen\u00ab og ved Siden af dette sat et stort Comma, for ligesom at antyde, at der nok kunde siges lidt mere om denne Stad, end det blotte Navn.<\/p>\n

Byens Indvaanere sadde paa en Trappe og drak Thevand, vi kyssede paa Fingrene af Damerne, og de nikkede igjen, saa fortroligt, som vi vare gode Bekjendtere; Solen gik ned bag det gamle Kirketaarn og gav os alle r\u00f8de Kinder i det vi rullede afsted til den store Hede-Egn.<\/p>\n

Den var ikke saa slem endnu paa denne Side Lyneborg! De unge Grantr\u00e6er stode med friske hvidgr\u00f8nne Skud; den hele Skov saae ud, som en Vrimmel af Juletr\u00e6er med Smaae-Lys, kun Presenterne manglede.<\/p>\n

Vi rullede fort, mellem Sand og Graner.<\/p>\n

Den Reisende.
\nIngen Bjerge, intet Hav
\nHimlen disse Egne gav,
\nKun den lyngbegroede Slette,
\nSand og Graner, ja kun dette,
\nStort og vidt mit \u00d8ie skuer,
\nTil hvor Horizonten buer.<\/p>\n

Hedeboeren.
\nHav og Bjerge Gud mig gav.
\nHimlen er det store Hav;
\nHvilket Hav er stort som dette?
\nSee, det favner jo min Slette,
\nOg, som dybt fra S\u00f8ens Rige,
\nStjernerne, som Lillier stige!<\/p>\n

Bjerge! \u2013 Er ei Bjerge her?
\nSeer Du disse Skyer der?
\nStolt de reise sig med V\u00e6lde.
\nDer er Liv i disse Fjelde!
\nHen ad Himlens Hav de seile,
\nSiig, hvad disse Bjerge feile?<\/p>\n

Fra de 20 Reisende, der droge ud af Hamborg vare vi alt sammensmeltede til 6; og sad nu Hjerte ved Hjerte i den store \u00bbPostkutsche\u00ab; vi dannede paa en Maade en Hjerter-Sex, i det her vare tre Hjerter paa hver Side. Det ene Hjerte, det vil da sige, med legemlig Fouteral og Tilbeh\u00f8r, var en ung Student fra Hamborg, fuld af Lune og Indfald; han fandt at vi just nu udgjorde en lille Familiekreds, og denne burde dog kjende sine Medlemmer indbyrdes. Vore Navne blev der ikke spurgt om, men vort F\u00e6dreland; hver fik Navn efter en m\u00e6rkelig Mand eller Qvinde der, og saaledes udgjorde vi en Kreds af ber\u00f8mte Mennesker. Jeg hedte som Dansk Thorvaldsen; min Nabo, en ung Engl\u00e6nder, Schakspeare; Studenten selv kunde ikke v\u00e6re mindre end Claudius; men med vore tre Gjenboere kom han dog i nogen Forlegenhed, den ene var en attenaarig Pige, der fulgte med sin Onkel, en gammel Apotheker fra Braunschweig; han n\u00f8dtes tilsidst at kalde hende Fr\u00f8ken Mumme og Onkelen Hendrik L\u00f8ve; men den sidste af Passagererne blev ganske anonym, eftersom vi ingen ber\u00f8mte Folk kunde finde i den ellers meget saltbringende By Lyneborg, hvor hun var fra. Hun blev altsaa Stedbarn, og det lod, som hun ofte var bleven behandlet saaledes, thi hun smilede ganske forunderlig veemodig, da vi ikke kunde optage hende med et Navn i Samfundet. Just herved kom jeg til at betragte hende n\u00f8iere; hun var henimod de 50, havde en bruun Hud og nogle Ar af Kopperne; men i det m\u00f8rke \u00d8ie laae der noget interressant, noget dybt veemodigt, selv naar hun smilede. Vi h\u00f8rte at hun holdt Skole for nogle unge Piger i L\u00fcneborg, levede stille der, i et lille Huus, og havde nu for f\u00f8rste Gang, men kun paa nogle Dage, v\u00e6ret i Hamborg. Jeg h\u00f8rte hende n\u00e6sten ikke tale et Ord den hele Vei, men hun smilede venligt af vort Sp\u00f8g og saae ret saa godmodig glad paa den unge Pige, hver Gang denne hjerteligt loe af hvad der blev sagt.<\/p>\n

Mellem alle vi andre snaksomme blev hun mig just interressant ved sin Taushed. F\u00f8rst da vi rullede ind paa Lyneborgs snevre Gader, hvor Husene stode i Maanelyset, saa klosteragtige, saa gamle og spidsgavlede, h\u00f8rte jeg hende f\u00f8rste Gang tale: \u00bbNu er jeg hjemme!\u00ab sagde hun.<\/p>\n

Vi stege ud af Vognen, den gamle Apotheker b\u00f8d hende sin Arm, for at f\u00f8lge hende hjem, det var t\u00e6t herved; vi andre gik med. Klokken var omtrent 11, Alt var saa stille i den underlige gamle By, der var mig saa ganske fremmed; spidsgavlede Huse, Kanapper og Udbygninger rundtom i det skarpe Maaneskin. V\u00e6gteren gik med en stor Skralde, som han snurrede med, sang derpaa sit Vers og snurrede igjen. \u00bbVelkommen, Jomfrue!\u00ab sagde han midt under Sangen, og hun nikkede og n\u00e6vnte hans Navn, idet hun traadte op af den h\u00f8ie Steentrappe; her boede hun. Jeg saae hende neie til Afsked og forsvinde bag D\u00f8ren.<\/p>\n

Da siden efter Postillionen bl\u00e6ste, og vi skulde ind i Vognen igjen, saae jeg Lys paa hendes V\u00e6relse; en Skygge gik over Gardinet, det var hende, der saae efter os ved Vinduet. Nu var den Reise forbi for hende, som hun maaskee i flere Aar havde gl\u00e6det sig til, muligt staaer den som et af de lyseste Punkter i hendes eensformige Liv, og hun vil sidenefter, mange Gange nyde den i Erindringen. Der ligger virkeligt noget R\u00f8rende i saadan en gammel Piges stille Klosterliv; hvem veed hvilken Orm der gnaver dette Hjerte; der ere F\u00f8lelser og Tanker, vi ofte ikke kunne betroe vore kj\u00e6reste Venner. Imorgen skulde hun maaskee begynde med Skolen igjen, h\u00f8re B\u00f8rnene i les verbes r\u00e9guliers. \u2013 \u00bbAimer, aimant, aim\u00e9\u00ab \u2013 – hvor der dog kan ligge mange Erindringer i saadant et regelm\u00e6ssigt Verbum.<\/p>\n

Vi rullede ud af Lyneborg, uden at have seet nogen af dens M\u00e6rkv\u00e6rdigheder; ikke engang Skinken af det ber\u00f8mte Sviin, der for over 800 Aar siden opdagede Saltkilderne.<\/p>\n

Saltv\u00e6rket og Kalkbrudene saae vi dog i Flugten udenfor Byen, men det var rigtignok paa samme Maade, som B\u00fcrgers Leonore, der saae Byer og Marke flyve forbi i Maaneskinnet.<\/p>\n

Vognens eensformige Skuren i Sandet, Vindst\u00f8dene i Grenene og Postillionens Musik-Stykker smeltede imidlertid sammen til en s\u00f8vnbringende Vuggesang, den ene af Passagererne nikkede med Hovedet efter den anden, selv vore Blomsterbouqvetter, der vare stukne ind i Vogngjemmerne efterlignede den samme Bev\u00e6gelse, hver Gang Vognen gav et St\u00f8d. Jeg lukkede \u00d8inene og aabnede dem igjen, idet jeg halv blundede og vistnok dr\u00f8mte. Mit \u00d8ie faldt is\u00e6r paa een af de store Nelliker i den Bouqvet jeg havde faaet mig i Vierlandene; alle Blomsterne duftede st\u00e6rkt, men jeg syntes at den i Duft, som i Farve, overgik alle de andre; og hvad der var det meest curi\u00f8se, midt i Blomsten sad et lille, luftigt V\u00e6sen, ikke st\u00f8rre end et af dens Blade, og saa gjennemsigtigt, som et Glas; det var dens Genius; thi i enhver Blomst boer en saadan lille Aand, der lever og d\u00f8er med den. Hans Vinger havde samme Farve som Nellikens Blade, men de vare saa fine, at de saae ud, som var det kun det r\u00f8de Skj\u00e6r, der faldt fra Blomsten i Maanelyset; guulgule Lokker, finere end St\u00f8vfr\u00f8et, glede ned over Skuldrene og b\u00f8lgede i Vinden.<\/p>\n

Da jeg nu saae n\u00f8iere paa de andre Blomster, m\u00e6rkede jeg at han ikke var den eneste, i hver Blomst gyngede et saadant lille V\u00e6sen, hvis Vinger og luftige Kl\u00e6dning var som et Farveskj\u00e6r af den Blomst hvori de levede. De gyngede hver paa de lette Blade i Duft og Maanelys, sang og loe, men det var som naar Vinden gaaer sagte hen over den stemte \u00c6olsharpe.<\/p>\n

Snart kom hundrede og atter hundrede andre Alfer, i ganske andre Gevandter og Skikkelser, ind af det aabne Vindue paa Vognen; de kom fra de dunkle Graner og fra Hedeblomsterne. Hvor blev der ikke en Snakken, en Syngen og Dandsen! de sprang mig tidt lige over N\u00e6sen og undsaae sig ikke ved at opf\u00f8re en Runddans midt paa min Pande. Disse Gran-Alfer saae ellers ud, som sande Vildm\u00e6nd med Spyd og Landse, og dog vare de luftige, som den fine Taage, der i Morgensolen dufter fra den beduggede Rose. De deelte sig i forskjellige Partier og spillede nu hele Comoedier, som mit Reiseselskab troede at dr\u00f8mme; hver fik sit Stykke.<\/p>\n

For den muntre, livfulde Student fra Hamborg var Scenen i Berlin; en heel Skare Alfer formummede sig som tydske Studenter, og nogle vare sande Philister, med lang Pibe i Munden og en Stok som en K\u00f8lle ved Siden af sig; de stode i lange R\u00e6kker, det var et Collegium; een af Gran-Alferne steeg som den levende Hegel op paa Cathedret og talte saa l\u00e6rd og indviklet, at jeg slet ikke kunde f\u00f8lge med.<\/p>\n

Et andet Partie legede paa vor Engel\u00e6nders L\u00e6ber, dandsede og kyssede hinanden, og saa var det for ham, som han kyssede sin Hjertensallerkj\u00e6reste, f\u00f8lte hendes Kind hvile op til sin, og saae hende ind i det kloge, kj\u00e6rlige \u00d8ie.<\/p>\n

For den unge Pige fra Braunschweig spillede de derimod en alvorlig Scene af hendes eget Liv; Taarerne trillede hende ned over Kinderne, og de smaae Alfer smilede og speilede sig i hver, saa at hver Taare der faldt i Dr\u00f8mme, viiste et uskyldigt Smiil.<\/p>\n

Den gamle Apotheker vare de v\u00e6rst ved, fordi han havde traadt en af Blomsterne itu, der var faldet ned i Vognen, og derved dr\u00e6bt en af de smaae Alfer; de satte sig paa hans Ben, og saa blev det for ham i Dr\u00f8mme, som om han slet ingen havde, men hoppede paa Stumpen hen ad Braunschweigs Gader, hvor alle Naboer og Fremmede stode og saae paa ham; men saa gjorde det dog de smaae Skabninger ondt, og de lode ham faae Benene igjen, og ovenikj\u00f8bet et Par store Vinger, saa han kunde flyve h\u00f8it op over Hendrik L\u00f8ves Kobberl\u00f8ve og St. Blasii h\u00f8ie Kirketaarn, og det forn\u00f8iede ret den gamle Apotheker, saa han loe h\u00f8it i Dr\u00f8mme.<\/p>\n

Kj\u00f8bmanden fra Dresden havde de skabt den hele Hamborger-B\u00f8rs, med J\u00f8der og Christne; og sat Coursen saa h\u00f8i, som den endnu aldrig bliver, og som kun saadanne luftige Puds kunne bringe i Stand i Dr\u00f8mme. Mig syntes de ikke at l\u00e6gge M\u00e6rke til, f\u00f8r l\u00e6nge efter de andre; \u00bbdenne lange blege Mand\u00ab, sagde da en af dem, \u00bber en Digter! skal han da ingen Ting see?\u00ab<\/p>\n

\u00bbHan seer jo os! det kan vist v\u00e6re nok for ham!\u00ab<\/p>\n

\u00bbSkal vi ikke ogsaa lade ham see hvad vi see! saa vil han synge smukt derom for de andre Mennesker, naar han vaagner\u00ab.<\/p>\n

De holdt ellers noget l\u00e6nge Raad, om jeg var v\u00e6rd at optages i deres Forsamling, men da de nu ingen bedre Digter havde her, saa fik jeg da Adgangskort. De smaae Alfer kyssede mig paa \u00d8inene og \u00d8rene, og da var det, som jeg blev et nyt og bedre Menneske.<\/p>\n

Jeg saae ud paa den store Lyneborgerhede, som jo gj\u00e6lder for at v\u00e6re saa h\u00e6slig, Herre Gud, hvor Folk snakke! ja de tale som de see og h\u00f8re til. Hvert Sandskorn var et glimrende Klippestykke; det lange Gr\u00e6sstraae, der hang fuldt af St\u00f8v ud paa den brede Landevei, var den nydeligste macadamiserede Vei for de smaae Alfer; fra hvert Blad tittede saadant et lille, smilende Ansigt frem. Granerne saae ud som fuldendte Babeltaarne, der vrimlede af Alfer, fra de nederste brede Grene til den h\u00f8ie Top, hele Luften var opfyldt af de forunderligste Skikkelser, og alle klare og hurtige som Lyset. Fire \u00e0 fem Blomstergenier rede paa en hvid Sommerfugl, de havde jaget op af sin S\u00f8vn, medens andre byggede Slotte af den st\u00e6rke Duft og den fine Maanestraale. Den hele store Hede var en Trylleverden, fuld af Underv\u00e6rker; hvor kunstigt var ikke hvert Blomsterblad v\u00e6vet! hvilken Masse af Liv laae der ikke i den gr\u00f8nne Granspire! hvert St\u00f8vgran havde sin forskjellige Farve og s\u00e6regne Sammens\u00e6tning, og hvilken Uendelighed i den store Himmel oven over.<\/p>\n

Sagnet siger, at kun ved et Menneskes trofaste Kj\u00e6rlighed og ved den christne Daab kan Havfruen faae en ud\u00f8delig Sj\u00e6l; de smaae Blomster-Alfer forlange ikke saa meget; en Angerens eller Medlidenheds Taare fra det menneskelige Hjerte, er den Daab, der kan give dem Ud\u00f8delighed, og derfor s\u00f8ge Alferne saa gjerne til Mennesket, og naar det fromme, gudhengivne Suk stiger fra vort Bryst, h\u00e6ve de sig paa dette til Gud, thi ogsaa saaledes komme de ind i den store, deilige Himmel og voxe til Engle under Evighedens m\u00e6gtige Sollys.<\/p>\n

Duggen begyndte at falde, jeg saae de luftig-lette Genier tumle sig paa de store Vanddraaber; mange Digtere fort\u00e6lle, at Alferne bade sig i Duggen; men hvor kan det lette V\u00e6sen, der dandser paa Tidslens Fnug, uden at bev\u00e6ge det, tr\u00e6nge igjennem den haarde Vandmasse; nei, de stode op paa den runde Draabe, og naar denne saa trillede rundt under deres F\u00f8dder og det lette Gevandt flagrede i Luften, saae de ud, som det nydeligste Miniatur-Billede af Fortuna paa sin rullende Kugle.<\/p>\n

Med eet f\u00f8lte jeg en sittrende Bev\u00e6gelse i hele Luften, jeg foer op, og det Hele var forsvundet, men Blomsterne duftede st\u00e6rkt, og gjennem Karetvinduet b\u00f8iede sig nogle friske, gr\u00f8nne Birkegrene. Postillionen havde pyntet den hele Vogn med Gr\u00f8nt, efterdi det var Pindsemorgen. Den gamle Apotheker strakte sig i Vognen og sagde: \u00bbman kan dog dr\u00f8mme her!\u00ab men hverken han eller de andre t\u00e6nkte paa, at jeg var indviet i deres Dr\u00f8mme.<\/p>\n

Solen stod op, vi sadde Alle tause, jeg troer vi stille holdt vor Kirkegang, medens Fuglene sang Pindsehymner og Hjertet selv holdt os den bedste Fropr\u00e6diken.<\/p>\n

I Uelzen gik Folk til Kirke da vi kom her. Solen br\u00e6ndte som en Ild, vi vare n\u00e6sten halvd\u00f8de da vi naaede Gifhorn og endnu vare der 4 Mile til Braunschweig. Jeg f\u00f8lte mig saa tr\u00e6t, at jeg neppe gad seet ud af Vognen, da vi kunde \u00f8ine Harzbjergene med Brocken; endelig vare vi ved Maalet.<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 III. Vierlandene. Den Reisende og Hedeboeren. Skolejomfruen. Lyneborg. Alferne paa Heden. Vi vare nu i Vierlandene; smaae Canaler krydsede hinanden, Alt stod saa frodigt Gr\u00f8nt, Kirseb\u00e6rtr\u00e6erne havde sat B\u00e6r, skj\u00f8ndt det kun var den 21de Mai. Alt, rundt … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831.III<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29979,"menu_order":49,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29981","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29981","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29981"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29981\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29981"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}