{"id":29979,"date":"2012-10-31T15:49:14","date_gmt":"2012-10-31T14:49:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29979"},"modified":"2012-10-31T15:49:14","modified_gmt":"2012-10-31T14:49:14","slug":"h-c-andersen-skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-1831-ii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29979","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. II"},"content":{"rendered":"
\n

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

II<\/strong><\/p>\n

Hamborg. En simpel Historie. Theatret. Bes\u00f8g udenfor Byen.<\/strong>
\nDr\u00f8mmen. En Idyl. De to Characterer.<\/strong><\/p>\n

Jeg f\u00f8lte ordentlig en dyb Respekt for den gamle Stad, som de snevre Gader og Menneskevrimmelen vedligeholdt. Jeg troer vor Kudsk kj\u00f8rte os Gade op og Gade ned, for at imponere os ved Byens Storhed, thi det varede en lille Evighed f\u00f8r vi kom til \u00bbHotel de Bavi\u00e8re\u00ab paa \u00bbneue Jungfernstieg\u00ab hvor vi steeg af. Her, inde i Byen selv, tager Byen sig herlig ud, idet Alsteren, der er bred og stor, ligesom skiller den gamle Stad fra den nye. De h\u00f8ie Taarne speile sig i Vandet, hvor der flyde Svaner og gynge Baade med pyntede Mennesker. \u00bbJungfernstieg\u00ab vrimler af Spadserende; langs hermed ligger Hotel ved Hotel, hvor D\u00f8rene ere pyntede med Kelnere, Oberkelnere og Oberkelneres Oberkelnere.<\/p>\n

Men vi ville ikke dv\u00e6le her, men gjemme Bes\u00f8get til om Aftenen, naar Alt er oplyst, skj\u00f8ndt det nok kan taale, at man seer det ved Dagen. Vi vove os ind i Vrimlen, mellem Drosker, raabende Handelsm\u00e6nd i det Smaae, Blomster-Piger fra Vierlandene og travle Pengem\u00e6nd fra B\u00f8rsen. Det seer ud som det var een eneste Boutik! saaledes f\u00f8lger den ene Boutik paa den anden. Gaderne krydse hinanden, og nedad imod Elben, finder man nogle, hvor Entreen er igjennem en Forstue, og hvor der neppe kan boe noget Menneske, der overskrider en vis Peripherie, uden han maa leve derinde for bestandig. Jeg stak Hovedet ind i nogle af dem, men turde ikke komme l\u00e6ngere, thi de mindede mig ret levende om en Dr\u00f8m jeg engang havde: hvorledes Husene paa Kj\u00f8benhavns \u00d8stergade, hvor jeg spadserede, ogsaa gave sig til at spadsere, men saaledes med Ansigterne imod hinanden, at Gaden fik Udseende af disse Hamborgergader, og da den endnu gjorde et Skridt til, sad jeg indeklemt mellem V\u00e6ggene og kunde hverken komme frem eller tilbage, hvilket er temmeligt genert.<\/p>\n

Et fattigt Liig blev begravet, fire Karle bare Kisten og Konen fulgte; de havde M\u00f8ie med at komme igjennem den snevre Gade, Veien var trang; ingen Solstraale skinnede der ned, f\u00f8rst da de kom ud paa den bredere Gade, faldt Sollyset paa den fattige Kiste. Jeg h\u00f8rte en Historie om denne Begravelse, der er poetisk r\u00f8rende, da den er Sandhed.<\/p>\n

Inde i den snevre Gade, h\u00f8it oppe paa et ligesaa snevert Kammer, laae det fattige Liig; Konen sad og gr\u00e6d over det, hun vidste ingen Udvei til at faae det begravet; Vinduet stod aabent, da fl\u00f8i der en lille Canariefugl ind og satte sig ved Hovedet af Liget og gav sig til at synge: det gjorde et underligt Indtryk paa Konen, hun kunde ikke gr\u00e6de l\u00e6nger, hun syntes, den maatte v\u00e6re kommet ned fra vor Herre. Fuglen var tam, den lod sig strax fange, og da hun nu fortalte en Naboerske det og viste hende Fuglen, erindrede denne sig, at hun kort f\u00f8r havde seet i Avisen et Avertissement om en Canariefugl, der var flyvet bort. Det var denne, og Konen fandt der menneskekj\u00e6rlige Hjerter, som hjalp hende den D\u00f8de i Jorden.<\/p>\n

Byen er gjennemskaaren af Canaler; her i dette Qvarteer, saae jeg nogle, der saae mig ud, som sande Kloaker. H\u00f8ie Huse paa begge Sider, men ingen Gade, kun den smale Canal, saa langt man kunde see for de udbyggede Altaner. Paa disse hang og laae der alle Slags, og dybt nede l\u00f8b, eller rettere kr\u00f8b, det smudsige Vand. En af disse Altaner eller Skuur i dette Chaos, var malet gr\u00f8n, og her sad en tyk Madamme ved Theebordet, og n\u00f8d den skj\u00f8nne Natur.<\/p>\n

Vil man ellers her om Sommeren undgaae Menneskevrimlen, som man n\u00e6sten tr\u00e6ffer overalt, vil man slaae sig fra Verden, saa maa man gaae i Theatret, her finder man ikke mange; langt fra hinanden sidde de blege Eneboere i de store Loger.<\/p>\n

Huset er stort og pr\u00e6gtigt, fire Etager og et Parterre, hvis Gang bag om B\u00e6nkene er saa bred at der godt kunne dandses Galopade. Hele det Indvendige er hvidt med Forgyldning, der oplyses af en brilliant Lysekrone. Man spillede \u00bbDer Freisch\u00fctz\u00ab. Decorationerne vare fortr\u00e6ffelige og is\u00e6r stod Ulvesv\u00e6lget, med Hensyn til Maskinerie og Arrangement, over vort her hjemme. Det var et dybt Klippesv\u00e6lg, hvor Maanen skinnede ned, og de r\u00f8de Lygtem\u00e6nd hoppede i deres magiske Runddands. Flammer sloge op af Jorden, og den vilde J\u00e6ger, et Lufttransparent, en Gruppe af Skyer, der dannede sig til disse vilde Skikkelser, foer over Scenen. Mindre heldig var en stor Drage, der viste sig og spyede Ild i det den foer bort. Jeg kom til at t\u00e6nke paa Ulyses von Ithaca. Ved Actens Slutning steeg ikke den levende Samiel frem af Dybet, nei en frygtelig Kj\u00e6mpeskikkelse, der udfyldte hele Scenen, han greb med sin uhyre Haand Max og Casper, der laae livl\u00f8se paa Gulvet, medens det Hele var effectfuld oplyst med en st\u00e6rk, r\u00f8d Ild. Ellers var Samiel her, slet ikke godt costumeret, han saae ud som en r\u00f8d Husar. En Demoiselle Gned gav Gj\u00e6sterolle, som Agathe, hun sang smukt, havde vist megen Skole, men skabede sig hver Gang der blev klappet. Mit danske \u00d8ie og \u00d8re var ikke vandt til denne tydske S\u00e6dvane endnu, siden saae og h\u00f8rte jeg det overalt. Hver Gang der blev applauderet neiede hun; noget, der maa rive enhver ud af Illusionen. Efter den store Arie med Lommet\u00f8rkl\u00e6det, der her blev svinget med megen beregnet Ynde, og hun vilde kaste sig i Armene p\u00e5 Max, klappede man, hvorfor hun gjorde en Bev\u00e6gelse frem, neiede og kastede sig saa i Armene paa den stakkels Elsker, der havde et heelt Publicum mellem sig og den Elskedes F\u00f8lelser.<\/p>\n

Kunst er det Modsatte af Natur, men derfor er Kunst ikke Unatur, den er snarere det ideale Billede af Naturen; man skal glemme det er Kunst, men hvorledes kan man det, naar en Kunstner eller Kunstnerinde nedv\u00e6rdiger sig til, at glemme det Naturlige i Kunsten for et usselt Bifaldsklap.<\/p>\n

Da jeg n\u00e6ste Gang var i Theatret, blev jeg opvartet med et Melodrama efter det Franske: Cardillac oder das Stadtviertel des Arsenals; det er bearbeidet efter Hoffmanns bekjendte Fort\u00e6lling: Fr\u00f8ken Scudery. Det var en f\u00e6l Comedie! \u2013 Olivers Rolle udf\u00f8rte Hr. Jacobi, der, som man fort\u00e6ller, har frit St\u00f8vler og Skoe af Skomagerlauget i Hamborg, fordi han spillede Hans Sachs; hvorfor han egentligt har faaet dem, begriber jeg ikke, men det er maaskee gaaet det respective Skomagerlaug, ligesom en gammel Borgermand, jeg har kjendt, der, naar han i Privat-Theatret saae sin Datter spille, lukkede H\u00e6nderne sammen og sagde: \u00bbVor Herre maae vide, hvor hun hitter paa alt det, hun siger!\u00ab De har vel ogsaa troet, at Jacobi hittede paa al det Smukke han sagde, og da de nu alle vare Skomagere, ligesom Hans Sachs, og maaskee ogsaa Poeter derimellem, (ikke, som Hans Sachs) har de t\u00e6nkt: \u00bbHeute dir, morgen mir!\u00ab hvem veed hvad Jacobi kan l\u00e6gge os i Munden, hvis vi ogsaa engang komme paa Scenen.<\/p>\n

I den tidlige Morgen gik jeg hen til den botaniske Have. Beliggenheden er herlig! man troer sig langt borte fra Hamborg, og saa ligger dog kun den gamle Voldgrav og de planerede Volde med deres Blomsterpartier og Tr\u00e6er imellem. Da jeg herfra gk til Altona, hvor jeg n\u00f8d den f\u00f8rste smukke Udsigt over Elben, kom jeg til Ottesen. Det bekjendte Tr\u00e6 paa Kirkegaarden faldt mig strax i \u00d8inene, jeg stod ved Klopstocks Grav.<\/p>\n

Jeg har engang l\u00e6st om en reisende Engel\u00e6nder, der da han f\u00f8rste Gang var Vidne til en katholsk Kirkeprocession, og saae det hele Folk kn\u00e6le, ogsaa uvilkaarlig b\u00f8iede sig, skj\u00f8ndt han ikke vidste, om det var en Gud, en Helgen eller noget ganske menneskeligt de b\u00f8iede sig for; det gik mig n\u00e6sten lige saadan her! jeg kjender kun lidet til Klopstock, thi hans Messiade, ja jeg vil \u00e6rligt tilstaae det, har jeg aldrig l\u00e6st, saadant et stort Heltedigt har mig noget afskr\u00e6kkende! det var i Grunden mere Klopstocks Navn, end hans V\u00e6rker, der vakte den alvorlige, dybe F\u00f8lelse her ved hans Grav. Det var det ud\u00f8delige Navn, der fik mit Hjerte til at banke st\u00e6rkere.<\/p>\n

Guds frie Natur vinkede mig l\u00e6ngere ud! \u2013 Deilige gr\u00f8nne Haver ligge langs med Elben, Dampskibet gled stolt paa Floden, og den sorte R\u00f8g b\u00f8lgede hen over Vandfladen. Her er smukt! Dog det har tusinde fortalt f\u00f8r jeg! Hvem har ikke v\u00e6ret i Rainvilles Have, paa Blankenese, seet \u00bbdas sch\u00f8ne Marianchen\u00ab.<\/p>\n

Fuglene sang og Blomsterne nikkede, og det i saadan en M\u00e6ngde, at da jeg i Tusm\u00f8rke kom igjen til Hamborg, syntes jeg, at paa hele \u00bbJungfrauenstieg\u00ab bev\u00e6gede sig kun lystige Fugle og nikkende Blomster. Man skal jo l\u00e6gge M\u00e6rke til hvad man dr\u00f8mmer de f\u00f8rste Gange man sover paa et fremmed Sted, thi der skal v\u00e6re Betydning deri. \u2013 Jeg slukkede mit Lys, saae endnu engang ud af det aabnede Vindue, paa de mange Spadserende, h\u00f8rte Musikken fra Pavillonen, thi Vinden bar Tonerne over Alsteren, og gik saa hen at hvile mig, for at samle Kr\u00e6fter til at flagre l\u00e6ngere ud i Verden.<\/p>\n

Jeg dr\u00f8mte jeg var en lille Fugl,
\nDer fl\u00f8i over Land og B\u00f8lge,
\nHvad Hjertet f\u00f8lte, hvad \u00d8iet saae,
\nJeg ikke forstod at d\u00f8lge.<\/p>\n

Jeg sang hver Tanke dybt i mit Bryst,
\nJeg sang mine Sorger og Gl\u00e6der,
\nJeg svang mig over det brusende Hav
\nOg alle de fremmede Steder.<\/p>\n

En Morgen sad jeg paa Tr\u00e6ets Green,
\nOg qvidrede glad mine Sange;
\nRundt om i Gr\u00e6sset de Blomster stod\u2019
\nDe vare saa smukke, saa mange.<\/p>\n

Men een var i Duft og Farveskj\u00e6r
\nDen smukkeste, maatte man sande,
\nPaa hende jeg saae, for hende jeg sang,
\nOg glemte de fremmede Lande.<\/p>\n

Hos hende jeg vilde bygge og boe,
\nJeg vilde Vingerne miste,
\nJeg vilde qvidre min bedste Sang,
\nTil Hjertet engang maatte briste.<\/p>\n

Hun b\u00f8iede sig i Vinden bly,
\nJeg r\u00f8rte ved Blomster Kjolen,
\nJeg Tanken forstod i Bladets Duft,
\nDet r\u00f8dmed\u2019 i Morgensolen.<\/p>\n

Og Blomsten b\u00f8ied\u2019 sit Hoved ned,
\nJeg husker det Hele saa n\u00f8ie;
\nJeg syntes at l\u00e6se min Kj\u00e6rlighed
\nI hendes trofaste \u00d8ie.<\/p>\n

Da kom der en J\u00e6ger, saa ung og smuk,
\nHan havde sin B\u00f8sse paa Nakken,
\nHan tog min Blomst og satte den p\u00e6nt
\nI Knaphullet, foran paa Frakken.<\/p>\n

En Dugdraabe faldt fra Blomstens Blad,
\nJeg troede, det var en Taare,
\nDa sang jeg og t\u00e6nkte, saa skyder han mig!
\nJeg \u00f8nskede D\u00f8den saa saare.<\/p>\n

End dufter Blomsten saa smukt som f\u00f8r,
\nDen f\u00f8ler i Frakken sig hjemme!
\nJeg flyver afsted fra By til By,
\nO, kunde jeg Blomsten dog glemme!<\/p>\n

Jeg s\u00f8rger \u2013 men synger dog meer end f\u00f8r,
\nHver Gang jeg flagrer paa Vangen,
\nSaa kommer der vel en J\u00e6ger engang,
\nOg skyder mig midt under Sangen!<\/p>\n

Men vi ville lade den Fugl flyve!<\/p>\n

Det var alt paa den fjerde Dag jeg var i Hamborg; om Eftermiddagen gik den saakaldte \u00bbPostkutsche\u00ab til Braunschweig, jeg havde Nummer 11, men der var n\u00e6sten en tyve Passagerer, der alle stode grupperede med Kapper, \u00c6sker og andre Reise-Atributer, ved \u00bbhohen Br\u00fccke\u00ab, hvor vi skulde stige i Vognen.<\/p>\n

Gaden her, \u2013 ja det var en Hamborger Gade, snever og dunkel med en uhyre Tr\u00e6ngsel, St\u00f8i og Raab, dog midt i al dens Prosa laae et lille, idyllisk Partie.<\/p>\n

Sidehusene havde mange Udbygninger og Kanapper, imellem to af disse var opslaaet et lille Br\u00e6deskuur, der var saa lavt, at intet Menneske kunde staae opreist derinde, og saa smalt, at der kun var Plads til een Stol og ikke mere. Herinde sad et Par gamle \u00c6gtefolk, en Skomager med sin Kone. V\u00e6rkt\u00f8iet laae i Vinduet og imellem dette og den bageste V\u00e6g, indtog Manden den hele Plads, den gamle Kone sad t\u00e6t ved Siden af ham med sin Strikkestr\u00f8mpe, og saa kom Gaded\u00f8ren; hun maatte n\u00f8dvendigviis f\u00f8rst tr\u00e6de ud af Huset, naar Manden skulde ud.<\/p>\n

De sadde virkeligt der, som Dukker i et lille Glasskab, og saae meget glade og lykkelige ud, snakkede og loe, i det de saae paa os, der een ad Gangen blev puttet ind i den store Postvogn.<\/p>\n

Jeg kom i en af Bivognene, hvor jeg fik en Engel\u00e6nder og to Hamborgere til Selskab, den ene af disse var en J\u00f8de.<\/p>\n

\u00bbNu skal vi s\u2019gu v\u00e6re interessante!\u00ab var det f\u00f8rste han sagde, i det han neppe var kommet til S\u00e6de i Vognen, og saae alt meget forn\u00f8iet til os allesammen.<\/p>\n

\u00bbVort Hamborg er dog en kj\u00f8n By, en riig By!\u00ab og nu begyndte han at fistulere:<\/p>\n

\u00bbStadt Hamburg in der Elbe Auen,<\/p>\n

Wie bist du statlich anzuschauen!\u00ab<\/p>\n

Jeg blev ogsaa ganske forn\u00f8iet, idet jeg t\u00e6nkte, som Fanden, naar det gaaer ilde, \u00bbder faaer jeg da een Sj\u00e6l! ham kan jeg vist bruge\u00ab. Jeg bad ret i mit Hjertes Inderste, at den unge Mands originalitet maatte vende sin S\u00f8ndags-Side ud, og i dette Haab nynnede jeg med:<\/p>\n

\u00bbHeil \u00fcber dir Hammonia!\u00ab<\/p>\n

Saaledes rullede vi da ud af det gamle Hamborg.<\/p>\n

Jeg n\u00e6vnede Digteren Heine.<\/p>\n

\u00bbHeine\u00ab, sagde han, \u00bbja, Heine er en stor Mand i Poesien, og Broderen en stor Mand paa B\u00f8rsen! men jeg holder ikke af hans Vers, for de ere saa korte. Vips faaer man een over N\u00e6sen, og saa er det Digt forbi!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa\u00ab, sagde den anden Hamborger, \u00bbhan er altid saa rask med at give over N\u00e6sen! der har han skrevet, at Romerne og disse Italienere ere saa smukke og saa regelm\u00e6ssige i Ansigterne, og at vi Tydskere have \u00bbKartoffel-Gesichter\u00ab. \u2013 \u00bbHave vi Kartoffel-Gesichter?\u00ab sagde han og viiste mig sit Ansigt, der rigtignok, naar jeg skal v\u00e6re \u00e6rlig, ikke var saa ganske uliig denne Jordv\u00e6xt. \u00bbJeg vilde ikke\u00ab, vedblev han, \u00bbfor aldrig det, reise med saadant et Menneske, f\u00f8r man vidste et Ord derom, kunde der blive skrevet en heel Bog om een!\u00ab<\/p>\n

\u00bbNummer to!\u00ab t\u00e6nkte jeg, \u00bbher har jeg den anden Sj\u00e6l!\u00ab \u2013 Hvilke Characterer for min Reise! Lidt efter lidt ville de mere udvikle sig, de kunne gj\u00f8re godt i 3die Capitel.<\/p>\n

Vi vare imidlertid ved den f\u00f8rste Station, men \u2013 der gik de begge to, begge Sj\u00e6lene!<\/p>\n

Det kan rigtignok genere en Forfatter, saaledes at miste sine to f\u00f8rste Characterer, uden endnu at have benyttet dem \u2013 – \u2013 dog vi ville ikke lade os genere, vi reise videre!<\/p>\n

Afsnit:<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 II Hamborg. En simpel Historie. Theatret. Bes\u00f8g udenfor Byen. Dr\u00f8mmen. En Idyl. De to Characterer. Jeg f\u00f8lte ordentlig en dyb Respekt for den gamle Stad, som de snevre Gader og Menneskevrimmelen vedligeholdt. Jeg troer vor Kudsk kj\u00f8rte os … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen….1831. II<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":11356,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29979","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29979"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29979\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}