{"id":29154,"date":"2012-10-27T16:45:52","date_gmt":"2012-10-27T14:45:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29154"},"modified":"2012-10-27T16:45:52","modified_gmt":"2012-10-27T14:45:52","slug":"h-c-andersen-og-forfaengeligheden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29154","title":{"rendered":"H.C. Andersen og forf\u00e6ngeligheden"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/05\/vest.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter\" title=\"vest\" src=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/05\/vest-423x480.jpg\" alt=\"\" width=\"423\" height=\"480\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><em>H.C. Andersens vest. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>H.C. Andersen og forf\u00e6ngeligheden<\/strong><\/p>\n<p><em>At H.C. Andersen var forf\u00e6ngelig ses bl.a. af nedenst\u00e5ende udsnit fra et brev til Henriette Hanck.\u00a0\u00a0H.C. Andersen i brev til Henriette Hanck den 27. april 1838: \u201cVeed De hvad mine galanteste Venner sige: Andersen er bleven saa magel\u00f8s Lapset, den st\u00f8rste Modejunker! han gaaer i en Frakke til 60 Rd. med Fl\u00f8iels Foer, en Hat, som en Paraply og en Figur- ja han bliver Dag for Dag smukkere!\u201d<\/em><\/p>\n<p><strong>Forf\u00e6ngeligheden<\/strong><\/p>\n<p>Der er jo talt og skrevet meget om hans forf\u00e6ngelighed. Man b\u00f8r overfor dette sp\u00f8rgsm\u00e5l tage med i betragtningen deraf, at han jo i hele sin ungdomstid \u2013 ja, langt senere, \u2013 havde v\u00e6ret genstand for spot og tilsides\u00e6ttelse, for at hj\u00e6lpe derp\u00e5 stillede han da sig selv frem. Da han s\u00e5 virkelig blev anerkendt, overdrev man den ros, man ydede ham, og stillede ham n\u00e6sten for h\u00f8jt, hvorved hans selvn\u00e6rede forf\u00e6ngelighed atter fik v\u00e6kst. Han blev i sin ungdom anklaget for at v\u00e6re forf\u00e6ngelig af ting, som det ikke var v\u00e6rd at ofre opm\u00e6rksomhed p\u00e5.<\/p>\n<p><strong>Andersens frakke og forf\u00e6ngeligheden<\/strong><\/p>\n<p>Henriette Hanck skriver 9. november 1839 til ham: \u201cSaa lad os da tale om Deres nye Frakke! Hvilken Skr\u00e6dder har syet den ? Hvilken Farve har den ? Hvor Meget har Alen af T\u00f8jet kostet? o.s.v,.o.s.v. Den, siger De jo, interesserer Dem af Alt mest. Hvilke Damer finder Dem smukkest i den nye Frakke? Og Hvem er den Nydeligste blandt disse Damer? K\u00e6re Andersen! Troer de virkelig, at en eneste af de Damer, der kender Dem n\u00f8jere, og hvis Interesse og Godhed De s\u00e6tter Pris paa, t\u00e6nker paa Udstopningen i Frakken, naar de ved, at der slaaer er godt og trofast Hj\u00e6rte under den? Vil De, at Folk skal glemme Digteren for Dandyen, Mennesket for Frakken? De kan tro det, naar jeg siger det \u2013 en S\u00f8ster smigrer ikke \u2013 De har et interessant og aandfuldt Ansigt; er der ikke langt Mere end at v\u00e6re smuk, is\u00e6r for en Herre; Men, naar jeg siger Dem, at De i mine \u00d8jne er smuk, saa maa De igen ikke glemme, at S\u00f8steren maaske med Fork\u00e6rlighed seer paa de Tr\u00e6k, der ere hende k\u00e6re\u201d<\/p>\n<p><strong>Andersens stramme bukser<\/strong><\/p>\n<p>Da Henriette Hancks bedstemor, Andersens gamle veninde Madam Iversen var flyttet fra Odense til K\u00f8benhavn og der boede i Frederiksbergsgade, kom Andersen derop, if\u00f8rt et par nye, stramme bukser. Caroline Hanck, der altid drillede ham med hans forf\u00e6ngelighed, var i stuen. Han ytrede sig ikke, men var meget urolig. Saa gik hun ud, men lurede ved D\u00f8ren. Andersen sagde: \u201cMadam Iversen, har De seet mine Buxer? Russerinden er den Eneste i Verden, som har Mage til dem\u201d. Caroline br\u00f8d da ind og r\u00e5bte: \u201d Naa, saa det er han!\u201d Andersen svarede: \u201cUh, den Caroline, den Caroline! Hun er ogsaa altid saa afskyelig.\u201d<\/p>\n<p><strong>Forf\u00e6ngeligheden stammer fra Andersens farmor<\/strong><\/p>\n<p>Denne hans forf\u00e6ngelighed med hensyn til kl\u00e6dedragt var jo fra hans f\u00f8rste \u00e5r af bleven fremelsket af hans farmor, som efter hans egen fort\u00e6lling syede brogede stykker t\u00f8j sammen og pyntede ham med disse, der skulle agere vest. Den stod vel ogs\u00e5 i forbindelse med hans eventyrfantasi, der i hans drenge\u00e5r fik han til at lave dukker af brogede b\u00e5nd, han tiggede sig til i butikker. S\u00e5danne historier om den som de ovenanf\u00f8rte ville dog m\u00e5ske kunne kaste et noget mildere lys over de mennesker, der i hans tidligere \u00e5r havde ham det bedste, sk\u00f8nt man aldrig vil kunne forst\u00e5 eller forsvare, at en person f.eks. sender ham et brev med overskrift \u201cLange Pjerrot! Store Mand! Fortr\u00e6ffelige Digter!\u201d En lignende forn\u00e6rmelse l\u00e5 der \u00e5benbart gemt i en opfordring fra en af de ledende i Studenterforeningen til, at han i en pantomime der skulle spille Pjerrot.<\/p>\n<p><strong>Forf\u00e6ngeligheden i forhold til Andersens indre og ord !<\/strong><\/p>\n<p>I \u201cFodrejse fra Holmens Kanal til \u00d8stspidsen af Amager\u201d siger den filistr\u00f8se, hexeagtige amagerkone til ham: O, Du arne Ulykkens Fugl, hvilken Forf\u00e6ngelighed lyser der ikke ud af hvert Dine Ord! Ja, det gaaer galt! Hvilke Tanker har Du ikke om Dig selv! Tro dog ikke, hvad en halv Snes Stykker har visket Dig i \u00d8ret: \u201d Du er Digter, er vittig og lunefuld\u201d Herre Gud, man maa sige Noget til den unge Forfatter, der l\u00e6ser sit Arbejde op; Men Du skulde kun h\u00f8re, naar Du saa er gaaet! Den mildeste Dom er: det er et ganske godt Menneske; men han har den ulykkelige Ide, at han er Digter.\u201d<\/p>\n<p>Andetsteds i samme bog lader Andersen en gammel r\u00e6v, en efterkommer af Reineke Fos, bel\u00e6re sin s\u00f8n s\u00e5ledes: \u201cFrem for Alt maa Du l\u00e6gge Dig efter at kunne vise en uhyre Beskedenhed; det er er Slags \u00e6delst Kryberi, som Verden holder meget af. Forf\u00e6ngelighed er Hovedfarven i det store Livsmaleri; men de Fleste forstaa at skjule den med en Slags Klogskans-Fernis, der giver det Hele en egen Glans. Der aander Ingen, udenat han jo har sin Portion Forf\u00e6ngelighed; selv den, der mest krybende slaaer \u00d8jet ned og synes den personificerede Beskedenhed, er forf\u00e6ngelig; ja, idet han dadler Andre, bruser Forf\u00e6ngeligheden igennem hans Aarer, og det lille, beskedne Hj\u00e6rte siger: Jeg takker Dig, Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker; jeg er dog en ganske anden Karl, er ikke saa uhyre forf\u00e6ngelig som disse.\u201d Her er jo svar til dem, der beskyldte Andersen for forf\u00e6ngelighed.<\/p>\n<p><strong>Beskyldningerne om Andersens forf\u00e6ngelighed<\/strong><\/p>\n<p>Han spurgte mig engang, om der ikke var Mange, der gjorde dette, og jeg svarede, at jeg ikke turde ben\u00e6gte det. \u201cJamen, det er ikke Forf\u00e6ngelighed,\u201d sagde han. \u201cNaar En giver mig en dejlig Gave, og jeg bliver rigtig glad over den og siger: \u201cEr det ikke smukt? Er det ikke udm\u00e6rket? Jeg paask\u00f8nner den saameget\u201d, da siger Folk: \u201cHvor det er k\u00f8nt, at han er taknemmelig, det rare Menneske!\u201d Men, naar jeg nu har faaet den Gave at skrive smukke \u00c6ventyr \u2013 og jeg f\u00f8ler godt, at det ikke var min egen Fortjeneste \u2013 og jeg saa i fuld Taknemmelighed over Gaven siger: \u201cEr det ikke dejligt?\u201d saa svare Folk: \u201cHys! Saadan Noget, maa Du ikke sige! Det er jo en r\u00e6dsom Forf\u00e6ngelighed!\u201d \u201cNej, det er ikke Forf\u00e6ngelighed,det er Taknemmelighed! Jeg siger meget mere end Andre Alt, hvad jeg t\u00e6nker. Det er der Nogen, som har sagt, jeg skal lade v\u00e6re med, og det har jeg ogsaa pr\u00f8vet paa; men jeg kan ikke lade v\u00e6re; selv om jeg bestemmer det, siger jeg det strax efter alligevel. Nu har jeg ogsaa besluttet, at jeg vil udtale, hvad der er i mig; det Modsatte er min Natur imod, og saa skal jeg ikke g\u00f8re det.\u201d<\/p>\n<p><strong>Man skal ikke se at jeg gr\u00e6der!<\/strong><\/p>\n<p>I sin \u201cHartzrejse\u201d skriver han\u201d Hvad jeg ikke undseer mig ved at betro Papiret, hvis Blade dog ere Midas-Siv, der udsladre det igen for Verden, kan jeg dog ville skjule for Menneskene, naar jeg selv m\u00f8der dem; jeg blev som Yngre saaledes spottet for min naturlige F\u00f8lsomhed, der dog ikke var F\u00f8leri, at jeg selv spillede Langbold med mit eget Hj\u00e6rte og de bedste F\u00f8lelser, for ikke at g\u00e6lde for en f\u00f8lende Nar mellem de andre fornuftige Mennesker; den samme isnende Skr\u00e6k overfalder mig tidt endnu, naar mit Hj\u00e6rte bliver sig selv, og jeg g\u00f8r da tidt et komisk Ansigt, for at man ikke skal se, at jeg gr\u00e6der.\u201d<\/p>\n<p>Denne tekst er en del af en artikel om \u201cH.C. Andersen i det daglige liv\u201d af\u00a0Nicolaj B\u00f8gh.\u00a0<a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29180\">Se mere her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersens vest. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense H.C. Andersen og forf\u00e6ngeligheden At H.C. Andersen var forf\u00e6ngelig ses bl.a. af nedenst\u00e5ende udsnit fra et brev til Henriette Hanck.\u00a0\u00a0H.C. Andersen i brev til Henriette Hanck den 27. april 1838: \u201cVeed De hvad mine galanteste Venner sige: Andersen er bleven saa magel\u00f8s Lapset, den st\u00f8rste Modejunker! han gaaer &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=29154\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">H.C. Andersen og forf\u00e6ngeligheden<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":29063,"menu_order":29,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-29154","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29154"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29154\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29063"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}