{"id":28778,"date":"2012-10-24T15:53:07","date_gmt":"2012-10-24T13:53:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28778"},"modified":"2012-10-24T15:53:07","modified_gmt":"2012-10-24T13:53:07","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xvi-madrid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28778","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVI. Madrid."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVI. Madrid.<\/strong><\/p>\n

Den f\u00f8rste Dag vilde jeg blive hjemme for ret at udhvile mig. Veiret var raat og uvenligt, og til min Overraskelse laae alle Tage med Snee, Vinteren var allerede i Madrid. Nede paa Pladsen, hvor flere af Byens st\u00f8rre Gader forene sig, var sort og s\u00f8let; Pakvogne med klingrende Muuldyr, Droschker og Karreeter bev\u00e6gede sig der; Soldater tilfods og tilhest, B\u00f8nder, sv\u00f8bte i deres store, r\u00f8de Manta og med den ildfarvede, baskiske Hue, saae jeg; Fruentimmer var her ikke mange af, Veiret var dem for slet at gaae ud i; Herrerne sv\u00f8bte sig i Sl\u00e6ngkapper heelt op over Munden; men intet s\u00e6rligt Nyt eller Charakteristisk var at opdage, og det var dog Madrids meest bes\u00f8gte Plads, Hjertet i Byen, Puerta del Sol. Det f\u00f8rste Blik ud ad var ikke lovende, men det kunde vel blive bedre, maaskee groede vi fast hele Vinteren i Madrid. Det var en glad Tanke! Vor danske Gesandt, Baron Brockdorff, kjendte jeg som en elskv\u00e6rdig og opm\u00e6rksom Mand; allerede forudsagde jeg min Reisef\u00e6lle, hvor hjemligt vi vilde faae det i Spaniens Hovedstad. Hos vor Gesandt skulde vi finde Breve fra Hjemmet; l\u00e6nge havde vi ingen modtaget, hvor vare vi l\u00e6ngselsfulde!<\/p>\n

Portneren i Hotellet sagde: \u201cDer er ingen dansk Minister i Madrid, ellers vidste jeg hvor han boede\u201d. Droschkekudsken blev adspurgt, han t\u00e6nkte meget l\u00e6nge derover, Tankerne kj\u00f8rte til alle Legationer, men ikke et eneste Land klang som Dinamarca; han kaldte paa en anden Droschkekudsk, der raadspurgte en Tredie, Droschkekudskenes M\u00e6ngde tog til, og endelig fandtes en velunderrettet Kudsk, der strax kj\u00f8rte os til den belgiske Minister; her blev sagt, at der i Madrid ikke var nogen dansk Legation; det kunde ikke v\u00e6re saa. Kudsken maatte nu kj\u00f8re hen til det udenlandske Departement; der blev sagt, at Baron Brockdorff var i Danmark. Det var triste Efterretninger! og alle vore mange forventede Breve, hvor vare de? Vi s\u00f8gte til Posthuset for at erfare, hvor Breve, adresserede til den danske Legation, afleveredes, og vi fik den Besked, at der i den Gade, i det Huus, i den Etage boede en Herre, der ikke var ansat ved Legationen, men i Ministerens Frav\u00e6relse modtog alle Breve, adresserede til samme. Nu var det at finde Huset, og da det var opnaaet at tr\u00e6ffe Manden hjemme. Vi fandt i ham en meget forekommende, velvillig Spanier, hvem Postbudet virkeligt havde bragt et Brev til mig, men Spanieren kjendte ingen Hr. Andersen og havde derfor ladet Budet gaae med det igjen; Budet var ikke at finde, Brevet laae i hans Lomme; det var ikke meget forn\u00f8ieligt. \u201cHvem har jeg forresten at holde mig til?\u201d spurgte jeg, \u201chvor blive vore Pas viserede, naar vi reise herfra?\u201d \u201cDen svenske Minister, Excellencen Bergman, har overtaget dette Hverv!\u201d svarede Spanieren og lovede at f\u00f8re os til ham.<\/p>\n

I Regn og Rusk kom vi derhen, men Tilf\u00e6ldet vilde, at heller Ingen her skulde v\u00e6re hjemme; men vor Ankomst var nu meldt, og allerede i den tidlige Morgen n\u00e6ste Dag kom Bud og venlig Hilsen fra den svenske Gesandt, og nogle Timer efter traadte han selv ind i min Stue. Vi kjendte hinanden fra Neapel; jeg var i de bedste H\u00e6nder og hos det fortr\u00e6ffeligste Hjerte; den st\u00f8rste Omhu og Velvillie viste han mig og min Reisef\u00e6lle; dagligt modtoge vi Beviser herpaa; den danske Gesandt, der netop paa den Tid bes\u00f8gte Kj\u00f8benhavn, kunde ikke med al sin bedste Villie have v\u00e6ret mere for os end vor svenske Ven og Beskytter var det; vi stode ikke l\u00e6ngere ene og forladte; det lod sig b\u00e6re, at de mange Breve, jeg medbragte til Madrid, syntes til ingen Nytte; dem jeg var anbefalet til, vare Alle borte, Een havde aldrig boet i Madrid, en Anden var ikke kjendt af Nogen, en Tredie, sagde man, havde bosat sig i Alicante og en Fjerde opholdt sig for \u00d8ieblikket i Paris; den Eneste, jeg fandt hjemme, var Forfatteren Don Sinibaldo de Mas, der har v\u00e6ret spansk Gesandt i China, men han laae syg.<\/p>\n

Dobbelt glad var jeg derfor ved her at have fundet en Ven, fra \u201chin sida sundet\u201d. Veiret var bitterligt koldt, Sneen smeltede vel paa Tagene, men n\u00e6ste Morgen laae den nyfalden igjen. Endelig blev Luften klar og blaa, men der bl\u00e6ste en Vind, den jeg, som er fra Vindenes Hj\u00f8rne i Norden, fandt var diabolisk, den var saa kold, saa gjennemtr\u00e6ngende, saa t\u00f8r; Spanierne sige: \u201cVinden i Madrid kan ikke bl\u00e6se et Lys ud, men nok dr\u00e6be et Menneske!\u201d*.<\/p>\n

* \u201cEl aire de Madrid es tan sotil<\/p>\n

Que mata \u00e1 un hombre,<\/p>\n

Y no apaga \u00e1 un candil.\u201d<\/p>\n

Den spanske Digter Gongora har i en Sonet med grelle Farver tegnet Spaniens Hovedstad, seet under Moralens \u00d8ieglas; hvorvidt denne Skildring har Sandhed for hans Tid, veed jeg ikke, jeg giver en Clima-Photographi:<\/p>\n

Madrid.
\nSpaniens Hovedstad, nei
\nhvor Du dog reent har afslidt
\nAlt, hvad der pr\u00e6ger som Spansk;
\nDu har saa Lidt kun af dit.
\nMan er i Wien, i Paris,
\nikke i Spanien l\u00e6nger.
\nNordens raakolde Skyer
\nher ret i Velmagt jo h\u00e6nger;
\nGraat, vaadt, s\u00f8let og raat
\ner her. Ei vil jeg klage
\nMeer over Hjemmets Clima,
\nvor Novembertids Dage,
\nS\u00f8lede, taagede, hu!
\ndet er, jeg er i Madrid!
\n\u00d8rkenstad, o hvor Du dog
\nligner dit Spanien lidt!<\/p>\n

I Norden, i Skyernes Land, boer Bl\u00e6sten ved den aabne Strand og paa hvert Gadehj\u00f8rne; der er mange Hj\u00f8rner og paa hvert boer ogsaa en Poet; er det En ret f\u00f8dt og baaren, da gl\u00f8der han for det Skj\u00f8nne, er fuld af L\u00e6ngsel efter det romantiske Spanien. Lad ham komme her, lad dem Alle komme directe til Madrid, paa hvad Tid de ville! Indtr\u00e6ffe de i Sommeren, da blive de stegte ihjel af Solen, indtr\u00e6ffe de i Vinteren, faae de Iistappens Kys, Frost i Fingrene og T\u00f8snee over St\u00f8vleoverl\u00e6deret lige ind i Kaloskerne, og blive de saa her, hvad have de da seet af Spanien; Madrid har ikke Charakteer af en spansk By, endsige af Spaniens Hovedstad; at den blev det, var et Indfald af Philip den Anden, og han har tilvisse baade frosset og svedt for denne sin kongelige Villie.<\/p>\n

Een forbausende Herlighed er der dog, den f\u00f8rste i sit Slags, Billedgalleriet, en Perle, en Skat v\u00e6rd at s\u00f8ge, v\u00e6rd at gj\u00f8re en Reise for lige til Madrid. Under vort Ophold her var endnu en anden uendelig stor Konstnydelse, den italienske Opera; men naar man har fremh\u00e6vet denne og Billedgalleriet, da er ogsaa det M\u00e6rkeligste og det Interessanteste omtalt. Ude var raat og vaadt, inde i Theatret sad man som i en Badstue, i R\u00f8g og Damp; den tykke Tobakstaage af de mange Cigarer, Folk r\u00f8ge i Mellemacterne, og Stanken fra Gassen tr\u00e6ngte ind i alle Logerne. Alligevel blev man her, holdt ud til over Midnat, tryllet fast ved det Tonev\u00e6ld, Signora La Grange vederqv\u00e6gede og berusede med.<\/p>\n

De fleste nyere italienske Operaer ere en Art Canevas, hvori Sangerinden ved Konstf\u00e6rdighed eller ved Sj\u00e6l og Genialitet indv\u00e6ver Billedet, der overrasker og f\u00e6ngsler os. Signoraerne La Grange og Lablache vare sjeldne forbausende V\u00e6versker.<\/p>\n

Opera og Billedgaleri, det sidste en altid blivende Herlighed, maatte jo saaledes kunne give Madrid noget Overveiende for de fleste andre Byer, vil man sige; men det er med Byer, som med Mennesker, de drage til sig eller st\u00f8de fra sig. Paris bliver ikke mit Hjemsted, valgt af Tilb\u00f8ielighed; Venedig har aldrig behaget mig; altid havde jeg der en Fornemmelse, som var jeg paa et Vrag ude i Havet; Madrid er mig en falden Kameel i \u00d8rkenen; jeg sad nu paa dens Pukkel, saae vidt omkring, men jeg sad ikke godt, og det var et dyrt S\u00e6de.<\/p>\n

Foruden Puerta del Sol, Pladsen hvor vi boede, findes i Madrid endnu et Par Pladse, der maa omtales, og som hver s\u00e6rlig har sin Eiendommelighed. Smukkest er den store, med Tr\u00e6er og Gr\u00f8nt beplantede, Plaza de Oriente udenfor Residensslottet. Under de l\u00f8vrige Tr\u00e6er staae her i Kreds Statuerne af Konger og Dronninger i Leon og Castilien. Slottet selv breder sig stort og tungt, medens fra dets Terrasse og fra en Deel af selve Pladsen er en vid, smuk Udsigt hen over Haven og Markerne ned til Floden Manzanares og ud til Bjergene bag Escorial; de laae nu aldeles bed\u00e6kkede med Snee og toge sig malerisk ud, naar Luften var klar og blaa. Plaza Major, som ligger ikke langt herfra, er af en ganske modsat Charakteer; man f\u00f8ler sig her trykket som i en Fangegaard, men den er unegtelig den eiendommeligste af alle Pladsene i Madrid; den har et middelalderligt Udseende, er mere lang end bred og har i sin Midte en Bronze-Statue af Philip den Tredie tilhest. De h\u00f8ie Buegange rundt om frembyde kun smaa, ubetydelige Boutiker; der s\u00e6lges Kaskjetter, uldne T\u00f8rkl\u00e6der og Isenkramvarer. I gammel Tid var denne Plads Scenen for de blodige Tyrefegtninger og de afskyelige Autodaf\u00e9er. Endnu staaer her den gamle Bygning med Taarne og konstigt udhugne Vindueskarme, hvor paa Balconen Spaniens Konge og Hoffet overv\u00e6rede Tyrekampen og saae de til Inqvisitionen hjemfaldne Mennesker blive levende stegte. Den lille Klokke, som gav D\u00f8dssignalet, h\u00e6nger endnu her paa Muren. Paa denne Plads saae jeg altid mange Soldater samlede, store Grupper, for at see paa een eller anden Gj\u00f8gler, der hele Dagen her viste sine Konster. Ved Aften havde fattige Drenge her t\u00e6ndt en stor Ild, som de varmede sig ved. Paa Trinet op til Buegangen sad et Par Elendighedsskikkelser, en gammel Kone i Pjalter og en hvidhaaret gammel Karl, sv\u00f8bt i en fl\u00e6nget, skiden Kappe; Enhver af dem spillede paa et h\u00e6st Instrument og sang selv ligesaa h\u00e6st. Ingen Forbigaaende gav dem Noget, alligevel holdt de ud, bleve siddende, som groede fast paa den vaade Steen, i det raakolde Veir, og sang maaskee om Helten Cid eller om Kj\u00e6rligheds Lykke.<\/p>\n

Plaza de los Cortes er en ganske ringe Plads, kun en uregelm\u00e6ssig Udvidelse af Gaden foran Rigsforsamlingens Bygning: Palacio de los disputados, og har for den Fremmede kun Betydning ved sit Monument, Statuen af en Mand i militair, gammel spansk Dragt, med stiv Pibekrave og Kaarde. Det hele Mindesm\u00e6rke savner i\u00f8vrigt Storhed, man gaaer saa let forbi, troer, det er reist for een eller anden Feltherre, som nu ikke synderligt r\u00f8rer vor Tanke eller Hjerte; men h\u00f8re vi Navnet, da standse vi, opfyldte af Tak og Gl\u00e6de. I denne Skikkelse, vi see for os, vandrede engang her en Konge i Aandens Herlighed, hans V\u00e6rker lyse ud over hele den dannede Verden, hans Minde er Velsignelse. Med Mandens hele, usv\u00e6kkede Kraft bar han Slavel\u00e6nker, sit F\u00e6dreland Spanien offrede han i Kampen sin venstre Arm; hans Tidsalder lod ham lide Trang og N\u00f8d, behandlede ham med uanst\u00e6ndig Ligegyldighed, den vidste ikke at erkjende og paaskj\u00f8nne. Nu staaer Monumentet, reist med Indskrift:<\/p>\n

A Miguel de Cervantes Saavedra
\nPrincipe de los ingenios espa\u00f1oles.
\n\u201cDon Quixotes\u201d Digter, Forfatteren til Galatea, Dramaets Grundl\u00e6gger, den folkelige Fort\u00e6ller*,<\/p>\n

* Blandt de samlede Smaahistorier findes den bekjendte Historie \u201cLa Gitanilla di Madrid\u201d.<\/p>\n

beundringsv\u00e6rdig som Digter og som Menneske. Pr\u00f8velsens mange og tunge Dage fremkaldte ingen Livs-Smerte hos ham, Humorets Palme fik just Kraft ved dette Tryk; hver sand Digter see i ham Exemplet paa mandig Udholdenhed og sand Beskedenhed. Alt i sin Levetid fortr\u00e6ngtes hans dramatiske Arbeider af den utrolig frugtbare og geniale Lope de Vega**,<\/p>\n

**Lope de Vega har leveret ikke f\u00e6rre end to tusinde og to hundrede Theater-Stykker, foruden en M\u00e6ngde mindre og st\u00f8rre Digte; eet af disse, \u201cAngelica\u201d skrev han ombord, medens han gjorde Krigstjeneste paa den saakaldte uovervindelige Flaade, Spanien sendte imod England. Som Enkemand traadte han i den geistlige Stand, og s\u00f8rgeligt er det at maatte tilf\u00f8ie, at den store Digter tog Ans\u00e6ttelse ved Inqvisitionen og har endog gjort Tjeneste ved en af Autodaf\u00e9erne.<\/p>\n

men aldrig vil han fortr\u00e6nges som fort\u00e6llende, Don Quixote bliver Romanen for alle Romaner; efter dette V\u00e6rk, som han tilegnede Grev Lemos, fulgte Persiles og Sigismunda, et V\u00e6rk, hvorom han selv siger under Nedskrivningen: \u201cDet bliver enten den sletteste eller den bedste Bog, der er skrevet i vort Sprog\u201d. \u201cReisen til Parnasset\u201d er hans sidste Digtning, den omstraaler hans Navn med lysende Rhythmer, med Lunets og Viddets Farvespil.<\/p>\n

Ingen veed hans Grav; hvo af Samtiden skulde have bem\u00e6rket sig den. Paa ingen Gravsteen staaer hans Navn, men det staaer i Folkets Hjerte; Spanien er stolt deraf; Europa n\u00e6vner med Beundring og H\u00e6der Cervantes, medens den m\u00e6gtige Philip den Anden, i hvis Rige Solen aldrig gik ned og Autodaf\u00e9ernes Menneskebaal aldrig slukkedes, er afskyet og ikke begr\u00e6dt i den D\u00f8d, som af Gud syntes bestemt Tyrannerne, det levende Legeme op\u00e6dt af Ut\u00f8i, medens Angestens Aander ikke forunde den sj\u00e6lelige Deel Ro i det v\u00e6mmelige Legeme.<\/p>\n

Cervantes-Monumentet staaer paa den Plads i Madrid, hvor engang Digterens Huus stod.<\/p>\n

Ved Mindet om ham flyver Tanken hen over den spanske Literaturs rige Campagne og forbauses ved den Frodighed og nationale Friskhed, der, uagtet alle Uveirsstorme, viser sig lige ind i vor Tid; vi gl\u00e6des ved de deilige Romancer om Cid, vi fornemme Don Gonzalos kirkeduftende Lilier, og beundre Satirens deilige Tidselblomst, som Prinds Don Emanuel af Castilien fik til at groe. Vi fornemme i dramatisk Digtning Folkelivet og Folkets Humor; Spanien har f\u00f8r Frankrig sin Moli\u00e8re, i Haandv\u00e6rksmanden, den omreisende Skuespiller Lope de Rueda*.<\/p>\n

* Hans store betydende Virksomhed falder mellem Aarene 1544 og 1567.<\/p>\n

Vi see samle sig i Grupper n\u00e6r til hverandre de m\u00e6gtigste Snillets eviggr\u00f8nne Ege: Cervantes, Lope de Vega, Calderon og Moreto**.<\/p>\n

**Af Moreto have vi paa den danske Scene seet hans ber\u00f8mte Lystspil: \u201cDonna Diana\u201d.<\/p>\n

Deres Aarhundrede synes ligesom den spanske Literaturs H\u00f8idepunkt, men dog er den aldrig senere sunken ned til Sandsteppe. Under alle de blodige Kampe, dette Land har stridt, ja selv medens Autodaf\u00e9erne lyste fra Gabet af Inqvisitionens Drage, har den nationale Digteraand altid sat friske Skud. Der er en Rigdom af Humor i Folket selv, og der r\u00f8rer sig i vor Tid en uendelig Interesse for det Nationale***.<\/p>\n

*** Man faaer en interessant Udsigt over den nyere spanske Literatur ved at l\u00e6se:\u201dDie Nationalliteratur der Spanier seit dem Anfange des neunzehnten Jahrhunderts\u201d von Dr. Eduard Brinckmeier, G\u00f6ttingen 1850.<\/p>\n

Flere af de nulevende Digtere v\u00e6lge s\u00e6rligt f\u00e6drelandske Sujetter.<\/p>\n

En lille Zarzuela: \u201cDen Gale paa Qvistkamret\u201d, El loco de la Guardilla, vakte stor Opsigt medens jeg var her; Forfatteren, Don Narciso Serra, havde vidst at anslaae de nationale Str\u00e6nge, Cervantes og Lope de Vega tr\u00e6de op i dette Stykke; jeg saae det opf\u00f8rt paa et af Madrids mindre Theatre, der b\u00e6rer Lope de Vegas Navn. Indholdet er korteligt:<\/p>\n

Digteren Cervantes\u2019s S\u00f8ster er i Angest og Uro for sin Broder; altid sidder han paa sit lille Qvistkammer, skriver utr\u00e6tteligt og leer i et V\u00e6k; det er meget bet\u00e6nkeligt for en S\u00f8ster, han er bestemt gal. Hun kalder et Par L\u00e6ger hid; den F\u00f8rste af dem gaaer strax ind til den formeentlige Syge, S\u00f8steren og den anden L\u00e6ge, der senere er indtruffen, staae og lytte; med Eet h\u00f8re de, at der indenfor bliver leet himmelh\u00f8it, den anden L\u00e6ge gaaer nu derind, den forventningsfulde Stilhed brydes ved at de alle Tre lee, som de vare gale, Naboerne i Gaden kunne h\u00f8re det og komme ind til S\u00f8steren, der fort\u00e6ller og forklarer efter sin Forstand; de tr\u00e6nge nu ind til de tre h\u00f8it leende Herrer, og et \u00d8ieblik efter h\u00f8rer man hele Nabolaugets Latterchor saa kraftigt, saa gjennemtr\u00e6ngende, at den h\u00f8ie Inqvisitions Tjenere komme til, anf\u00f8rte af Digteren Lope de Vega. Cervantes overr\u00e6kker da Lope Manuskriptet til \u201cDon Quixote\u201d; medens han i Lune og godt Humeur nedskrev Digtningen har han siddet og leet, han har l\u00e6st deraf for de to L\u00e6ger og for hele Nabolauget, og Alle have de af Hjertens Grund leet med ham. Lope l\u00e6ser stille for sig et Par Blade, bryder derpaa ud i Begeistring og forkynder, at dette V\u00e6rk vil gj\u00f8re dets Digter ud\u00f8delig og lyse som en Stjerne i Spaniens Storhed; han bekrandser Cervantes, Dramaets Personer juble, Publicum jubler og T\u00e6ppet falder. Bifaldsstormen blev imidlertid ved, et \u00e6gte Udbrud af Sydboens barnlige, ubesl\u00f8rede Natur.<\/p>\n

Endnu et Par Dage vedvarede Udstillingen La exposicion nacional de bellas artes de 1862. Den store, vidtudstrakte Bygning ligger ved Prado. Vi kj\u00f8rte herud i Regn og Slud; hele Promenaden var et dybt Dynd; tunge, visne Frugtb\u00e6lge hang i de bladl\u00f8se Tr\u00e6er, her var aldeles en nordisk begyndende Vinter; Veiret vaadt, graat, uhyggeligt. I de store Sale, hvor Konstsagerne vare opstillede, aandede man en Luft saa raa som om man gik i nybyggede, fugtige Stuer; men en Deel ret Interessant var her at see, saaledes en smuk Statue af den nys afd\u00f8de dramatiske Digter, Statsmanden Martinez de la Rosas. Ogsaa han, som saamangen anden Storhed, pr\u00f8vede i sine Dage Folkegunstens Omskiftelse fra Viva-Raab til Kjedel-Musik. Han gik til Frankrig, hvorfra han senere vendte hjem til H\u00e6der og Erkjendelse. I Paris 1843 gjorde jeg hans Bekjendtskab og gl\u00e6dede mig nu til at hilse paa ham i Madrid; han havde lovet mig den bedste Modtagelse, nu fandt jeg ham kun i det d\u00f8de Leer. Her var Lope de Vegas Statue og en interessant Fremstilling af Tragedien, en qvindelig Skikkelse, der sidder i dybe Alvorstanker, med Dolken i Haanden. Her var en smuk Portrait-Statue, forestillende Dronningen, der paa sine Arme l\u00f8fter den unge Infant, engang Spaniens Konge. Til flere af Malerierne var Stoffet taget fra Marie de Padillas Historie. Mellem de nationale Bataillestykker tiltalte mig meest et af Maleren Navarro y Ca\u00f1izares , det fremstillede: \u201cla defensa de Zaragoza\u201d; den unge Pige, der her affyrer Kanonen, var kj\u00e6kt henaandet paa L\u00e6rredet. De gamle spanske Romancer havde givet Motiver til flere Billeder, og for at udpege eet, vil jeg n\u00e6vne: Cids D\u00f8ttre, n\u00f8gne, bundne til Tr\u00e6et og forladte i den vilde Skov.<\/p>\n

Fra Udstillingen begave vi os til Museet. Den Rigdom af Mesterv\u00e6rker, man finder her, er overv\u00e6ldende og forbausende. Her er Raphael, Titian, Correggio, Paul Veronese, Rubens, men fremfor dem Alle er her Murillo og Velasquez. Man maatte blive paa dette Sted mere end Aar og Dag for ret at leve ind i og omfatte disse Herligheder. Her saae og l\u00e6rte jeg at kjende f\u00f8rste Gang Velasquez , der var Murillos Samtidige. Med hvilken Konst og Genialitet har han vidst at fremstille de melkeblege os ligegyldige Infantinder i deres Tids latterlige Udkl\u00e6dning. De blive levende, talende, tr\u00e6de i Skj\u00f8nheds R\u00e6kke ved den Konst, hvormed de ere malede, og ved de grelle Omgivelser, de have faaet af Dv\u00e6rge og Dv\u00e6rginder, og af glubske Hunde af charakteristisk Styghed. Portraitfigurerne tr\u00e6de saaledes ud af Rammen, at man ikke tvivler, naar der fort\u00e6lles, at et Par af disse Billeder, opstillede paa Staffeliet i Velasquez\u2019s Malerstue, bragte Folk i Sidev\u00e6relset til at troe, at de virkelige Personer vare derinde. En saadan magisk<\/p>\n

Virkning har is\u00e6rdeleshed een Portraitfigur, der skal fremstille Fabeldigteren \u00c6sop; efter at man har seet det Billed af ham, Velasquez har givet, kunne vi ikke t\u00e6nke os \u00c6sop anderledes. Spaniens Konge, Philip den Fjerde, var en Ven og Beundrer af Velasquez , gav ham Rang af Kammerherre og smykkede hans Bryst med Landets fornemste Orden.<\/p>\n

Af Raphael er her ikke f\u00e6rre end ti Malerier, og mellem disse eet af hans ber\u00f8mteste \u201cKorsvandringen\u201d, dern\u00e6st \u201cden hellige Familie \u201c, det Billede, som Philip den Fjerde gav Navn af \u201cPerlen\u201d, men den Ben\u00e6vnelse tilkommer det ikke, hverken blandt Raphaels Arbeider eller mellem de Konstskatte, som findes herinde.<\/p>\n

Over Raphael, over Titian, over dem Alle herinde straaler for mig Murillo. Hans himmelsv\u00e6vende Madonna, omgiven af Engle, er saa fuldendt, saa begeistret i Gud, som var det i himmelsk Aabenbarelse han havde seet og gjengivet hende. Der er en saa overjordisk Reenhed og Uskyld i Gudsmoders \u00d8ine, en saadan Ynde og Barnlighed i de sv\u00e6vende Engle, at man gjennemstr\u00f8mmes derved af Gl\u00e6de, som var det forundt os at see et Glimt fra det oph\u00f8iede Hellige. Et andet, mindre Billede, ogsaa af vidunderlig Virkning, er Jesusbarnet med Lammet og Hyrdestaven; der er et Udtryk af Kj\u00e6khed og dertil en saa yndig barnlig Uskyld, man faaer Lyst til at kysse denne Mund og disse \u00d8ine. Endnu et Arbeide af Murillo, deiligt f\u00f8lt og gjengivet, maa jeg her omtale: det forestiller en lille huslig Scene, en ung Moder sidder og vinder Garn, Manden holder paa Barnet, der l\u00f8fter en lille Fugl h\u00f8it i Veiret, medens den lille Hund gj\u00f8r sin Konst at sidde paa Bagbenene og give Pote.<\/p>\n

Udenfor Spanien er Murillo ikke kjendt nok og derfor ikke seet paa det H\u00f8is\u00e6de, han indtager over de andre Store. Raphael stilles \u00f8verst, hans Fremstilling af Madonna er Idealet. Murillo giver Virkeligheden i sin skj\u00f8nneste Aabenbarelse, giver os T\u00f8mmermanden Josephs Trolovede, Blomsten i Uskyld og Tro, Qvinden af Gud, udkaaret til at bringe os hans S\u00f8n, den Eenbaarne. Raphaels sixtinske Madonna i Dresden har Kj\u00f8d og Blod med Murillos, og man veed ikke ret, hvem der er det aabenbarede, udtrykte Billede.<\/p>\n

Ogsaa af Thorvaldsens Konstv\u00e6rker eier Museet nogle; Haandtegningen til hans bekjendte Basrelief \u201cSkytsengelen\u201d findes her; paa den sees en Slange foran Barnets Fod, den er ikke givet i Basreliefet.<\/p>\n

Jeg fik Leilighed til at kjende en Deel l\u00e6rde og literaire Personer i Madrid. Ministeren Bergman f\u00f8rte mig til den i Spaniens Politik og Literatur fremtr\u00e6dende Dygtighed, Hertugen af Rivas; som ung Soldat, som Forsvarer af Cortes-Forfatningen 1820, da Revolutionen br\u00f8d ud, som Minister, Gesandt og endelig som Digter lyder hans Navn ud over Halv\u00f8en. Hans samlede Skrifter udgj\u00f8re fire store Bind*.<\/p>\n

* Obras completas de Don Angel de Saavedra, duque de Rivas.<\/p>\n

En overordenlig Opm\u00e6rksomhed vakte hans folkelige Epos: \u201cEl moro exposito\u201d, og ikke mindre hans Skj\u00e6bne-Tragedie: \u201cDon Alvaro\u201d. Med megen Hjertelighed blev jeg modtagen af den gamle Mand, der erindrede sig vort tidligere M\u00f8de i Neapel, da han der var spansk Gesandt. Han talte om sin Tragedie \u201cDon Alvaro\u201d; denne havde han nylig omskrevet til Operatext for Componisten Verdi, som netop i disse Dage var ventet til Madrid for at componere Musiken.<\/p>\n

En anden af Landets meest betydende Digtere, Don Juan Eugenio Hartzenbusch, l\u00e6rte jeg ogsaa at kjende. Hans Fader var en Tydsker, Moderen derimod Spanierinde. Hartzenbusch er f\u00f8dt og opvoxet i Spanien; Faderen bestemte ham for den geistlige Stand, han havde derimod Lyst til Malerkonsten, men i den var han ikke paa sin Plads. Nu begyndte han at skrive Digte og dramatiske Arbeider, af st\u00f8rst Betydning syntes da hans Bearbeidelser af flere gamle spanske Komedier. Under de blodige Bev\u00e6gelser 1823 mistede Faderen sin Formue og blev sindssvag; den unge Hartzenbusch maatte da gribe til Snedkerhaandv\u00e6rket for at ern\u00e6re sig og Faderen, de literaire Indt\u00e6gter vilde ikke str\u00e6kke til. \u201cLos amantes de Ternel\u201d, skrevet og opf\u00f8rt 1836, er hans f\u00f8rste originale Arbeide, det blev optaget med overordenligt Bifald og grundede hans lykkeligere Fremtid. Flere fortr\u00e6ffelige dramatiske Arbeider fulgte, hans V\u00e6rker i Vers og Prosa voxte betydeligt og mellem disse udm\u00e6rke sig is\u00e6r hans \u201cCuentos y fabulas\u201d, der overalt, hvor Spansk l\u00e6ses, er udbredt og afholdt. I de senere Aar er han ansat ved det kongelige Bibliothek i Madrid og blev netop under mit Ophold her udn\u00e6vnt til f\u00f8rste Bibliothekar.<\/p>\n

Et Brev til Hartzenbusch fra en af vore f\u00e6lles Venner i Malaga forskaffede mig den bedste Modtagelse, den, jeg ogsaa uden dette skulde have faaet, sagde han, og udtalte med megen Varme sin Deeltagelse for mig som Digter, uagtet han tilvisse kjendte meget faa af mine Arbeider. Af disse ere, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke oversat uden de to Eventyr, \u201cDen lille Pige med Svovlstikkerne\u201d og \u201cHolger Danske\u201d. Tydsk og Engelsk l\u00e6ses ikke af Mange i Spanien , og i de franske Overs\u00e6ttelser er jeg uheldigt gjengiven, hele Stykker omskrevne, misforstaaede eller reent udeladte. Hartzenbusch er f\u00f8dt den 6te September 1806, har et kraftigt Udseende, men kridhvidt Haar; det var en Gl\u00e6de at h\u00f8re ham med hele den sydlige Ildfuldhed tale om Poesi og Konst. Han arbeidede paa et V\u00e6rk over Cervantes og bes\u00f8rgede tillige en ny, stor Udgave af Don Quixote. F\u00f8r vi skiltes, gav han mig, til Erindring om sig, hans Cuentos y fabulas, hvori han tilf\u00f8iede en venlig og hjertelig Tilegnelse. Han boede tarveligt, men omgiven af en Rigdom af B\u00f8ger og Billeder. Hartzenbusch h\u00f8rer til de Naturer, man strax f\u00f8ler sig dragen hen til og synes at have kjendt l\u00e6nge.<\/p>\n

Forfatteren Don Sinibaldo de Mas, der for en Tid repr\u00e6senterede Spanien i China, arrangerede i en af Madrids Fondaer en festlig Middag for mig, hvor jeg l\u00e6rte at kjende et Par Poeter; saaledes Don Rafael Garcia y Santesteban, Forfatter til \u201cEl Ramo de Ortigas\u201d og flere Zarzuelas. Venlige Mennesker allesammen, ildfulde og hjertelige, med Spaniernes hele Elskv\u00e6rdighed og Lyst til at vise Opm\u00e6rksomhed og Tjenester; utr\u00e6ttelig heri var is\u00e6r en af mine nye, unge Venner, Jacobo Zobel Zangroniz fra Manila. Han sluttede sig saa hjerteligt til mig, s\u00f8gte paa enhver Maade at gj\u00f8re mig Opholdet i Madrid behageligt.<\/p>\n

Det var min Bestemmelse at blive Julen over, til ind i det nye Aar, men uagtet jeg efterhaanden sluttede flere og flere interessante Bekjendtskaber, m\u00f8dte Velvillie, havde Operaen, Billedgalleriet og hver S\u00f8ndag, om jeg vilde, Tyref\u00e6gtninger, kunde jeg dog ikke finde mig i at blive her l\u00e6ngere end tre Uger; nogle Dage af disse bleve benyttede til en Udflugt til Toledo. Climaet i<\/p>\n

Madrid var utaaleligt, Snee, Regn og Rusk; v\u00e6rre er det aldrig paa den Aarstid hjemme hos os, og blev det nogle Dage klar, reen Luft, da var Vinden saa gjennemtr\u00e6ngende, saa t\u00f8r, saa nervepirrende, man havde en Fornemmelse af at vindt\u00f8rres til Mumie.<\/p>\n

Bes\u00f8get i Toledo blev en Oplivelse, en Forfriskning, her var man igjen i en \u00e6gte spansk By, der eier Alt, hvad Madrid mangler, Charakteer som Landets Hovedstad; middelalderlig, malerisk og fuld af Poesi er det gamle Toledo.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVI. Madrid. Den f\u00f8rste Dag vilde jeg blive hjemme for ret at udhvile mig. Veiret var raat og uvenligt, og til min Overraskelse laae alle Tage med Snee, Vinteren var allerede i Madrid. Nede paa Pladsen, hvor flere af Byens st\u00f8rre Gader forene sig, var sort og s\u00f8let; Pakvogne med klingrende … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVI. Madrid.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":35,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28778","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28778"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28778\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}