{"id":28776,"date":"2012-10-24T15:50:21","date_gmt":"2012-10-24T13:50:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28776"},"modified":"2012-10-24T15:50:21","modified_gmt":"2012-10-24T13:50:21","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xix-over-pyrenaeerne-til-biarrits","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28776","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIX. Over Pyren\u00e6erne til Biarrits."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIX. Over Pyren\u00e6erne til Biarrits.<\/strong><\/p>\n

Skyerne skiltes ad, Solen br\u00f8d frem, Afreisens Time slog, vi fore afsted, Sneen laae kastet h\u00f8it paa begge Sider af Jernbanen; Vinden havde feiet hen ad den tykke Iis, der laae over Vandgrave og Damme. Det gamle Cartuja med sine Steenfigurer henad Taget stod aldeles fyget inde. Snee og altid Snee saae vi paa den hele Str\u00e6kning til Vitoria, men inde i Vognen var Sydens Livlighed, den blomstrede i Tale og Sang; kun kort Tid endnu skulde jeg h\u00f8re Spaniens skj\u00f8nne klangfulde Sprog, der i mit \u00d8re lyder mere fyldigt og kraftfuldt end selv det italienske. Hvilken Musik!<\/p>\n

Af Rhythmer i Castagnetter
\ner Klang i det spanske Sprog;
\nDet b\u00f8lger melodisk, som sang det
\nfra Hjerternes Nodebog.
\nDet som en Toledoklinge
\nsig b\u00f8ier og hugger dog til;
\nDet Ord har med Janushoved,
\ntil Folkehumorens Spil.
\nBetragt saa Murillos Madonna,
\nmeer Himmelsk dit \u00d8ie ei saae;
\nDet spanske Sprog maa hun tale,
\nog Englene det forstaae.<\/p>\n

Det klang i Melodi for mit \u00d8re, det l\u00f8d ind i mit Hjerte. Vi vare nu i Baskernes Land; Toget holdt ved Vitoria, en By, rig paa Erindringer fra Krigshistorien. I Borgerkrigens blodige Kamp blev her*<\/p>\n

* Den 27de Oktober 1834.<\/p>\n

den christinske H\u00e6r slagen af Zumalacarregui, Carlisternes folkelige Helt; Hyrden forlod sin Hjord, Bonden sin Plov for at tjene ham, de vovede ufortr\u00f8den deres Liv ved at bringe Rapporter. El Tio, Onkel, kaldte Soldaterne ham skjemteviis. Her foran Vitoria stormede han frem paa sin hvide Hest, ingen Kugler ramte den eller ham, der dog var saa let at kjende paa den r\u00f8de baskiske Hue, Pelstr\u00f8ien og de r\u00f8de Buxer.<\/p>\n

Vitoria var i den seneste Tid, om kun for nogle faa Timer, \u00d8ieblikkets bev\u00e6gede Skueplads i Videnskabens Tjeneste; den 18de Juli 1860 var her samlet Europas Astronomer for at iagttage den totale Solform\u00f8rkelse.<\/p>\n

Vi saae hverken Sol eller Himmel, kun tunge, m\u00f8rke Skyer, Sneen fygede, Vinden bl\u00e6ste, Vitoria selv skjulte sig bag dette hvide, bev\u00e6gelige Gardin. Hvergang Vognd\u00f8ren aabnedes, fik vi en Overhaling af store tunge Sneefnug; enhver Reisende, der traadte ind, rystede en heel Sneeladning af sig. Banen her var for ikke l\u00e6nge siden bleven aabnet, Locomotivet var noget Nyt, noget Dj\u00e6velsk for mangen gammel Se\u00f1ora, Enhver af dem korsede sig ogsaa, naar de stege ind i Vognen, de korsede sig, naar de toge Plads og naar de h\u00f8rte Lyden af Signalpiben.<\/p>\n

Det var m\u00f8rk Aften f\u00f8r vi naaede den interemistiske Banegaard ved Olazagoitia, hvor Jernbanen slipper. En eneste Tranlygte i D\u00f8ren skulde v\u00e6re Lys nok for tre Ventesale. Gulve og Gange vare s\u00f8lede og sorte af Snee og leret Jord; her kunde man blive gjennembl\u00e6st, dersom man \u00f8nskede sig den Sundhedscuur. Her var Vind og Tr\u00e6k som foran en Bl\u00e6seb\u00e6lg; er det at v\u00e6re i Spanien , t\u00e6nkte jeg, er det at v\u00e6re i de varme Lande? Her var som hjemme, h\u00f8it i Norden, naar man ved Juletid kj\u00f8rer fra Landeveien ind i Staldbygningen ved en Kro, hvor Portene staae aabne, Vinden farer lige igjennem og giver Mundsmag af den fygende Snee.<\/p>\n

Olazagoitia har jeg ikke Forestilling om, uagtet vi maatte blive her over en Time; ikke en Bygning var at \u00f8ine i M\u00f8rket, som rugede her; et eensomt Lys skinnede hen over nogle Sneedynger; der, sagde man, fandtes en Restauration. Passagererne vadede i Sneen til op over Kn\u00e6ene, for at naae derhen. Jeg blev tilbage i Haab om at opdage vore Kofferter og see til at de kom paa den Diligence, vi skulde med. Her holdt en halv Snees Vogne, nogle skulde til Bilbao, andre til Pamplona, og atter andre til Bayonne. Reisegodset, Kofferter, Nats\u00e6kke og Hatte\u00e6sker glede i Sneebelysning forbi mig; de kastedes paa de forskjellige Vogne i en Fart, som var det en Taskenspillerkunst; man kunde v\u00e6re glad om man i det Roderi og M\u00f8rke fik sine Sager paa den rette Vogn. Jeg opgav Haabet derom.<\/p>\n

Koldt var her, sulten var jeg, min Reisef\u00e6lle bragte mig Mad og Drikke, denne \u201csolide r\u00f8de Traad\u201d, der gaaer gjennem enhver stor Reise, men som man i Beskrivelser s\u00f8ger at d\u00e6kke. Br\u00f8det var \u00e6rv\u00e6rdigt gammelt, Skinken trevlet og t\u00f8r, Vinen vakte L\u00e6ngsel efter lunkent Regnvand med Anisette eller anden bitter Mixtur.<\/p>\n

Nu bleve vi puttede i Vognen, Hestene havde ikke Lyst til at gaae, de fik af Pidsken, de bleve trukne, de bleve ledet, endelig kom de i Trit. Aftenen var m\u00f8rk, Natten blev ligesaa m\u00f8rk, Sneen laae h\u00f8it, Vognlygten lyste ud over den paa Klipper, Buske og dybe Afgrunde t\u00e6t ved, hvor vi kj\u00f8rte, opad, altid opad.<\/p>\n

Disse Bjerge vare i Borgerkrigen Scenen for mange blodige Guerillakampe; i disse Bjerge drev Don Carlos om i Regn og Snee, hvert \u00d8ieblik st\u00f8dende paa Christinernes Vagtild; nu laae Alt i Fred og Ro, ikke engang de paa Bjergveiene s\u00e6dvanlige ridende Gensdarmer til Veiens Sikkerhed saae vi her noget til; her var trygt i den m\u00f8rke Nat. Vi fore gjennem smaa, indsovede Byer, men jeg sov ikke; et Par tungt bel\u00e6ssede Diligencer, hvis lysende Lygte langt forud meldte deres Komme, var det eneste M\u00f8de; stille, eensomt, vinterkoldt var her, som kj\u00f8rte vi ved Juletid over Bjergaasen mellem Norge og Sverrig og ikke fra Spanien ind i Frankrig.<\/p>\n

Vi vare i Baskernes Land, vi fornam dets haarde Clima ved Vintertid.<\/p>\n

Endelig gik Veien nedad, Sneelagene bleve tyndere og tilsidst forsvandt de ganske. Vi kj\u00f8rte ind i en By, Lygterne br\u00e6ndte her endnu i Morgenstunden. Byen tog sig anseelig og godt ud med velbyggede Huse og store Buegange. Vi vare i San Sebastian. Diligencen holdt foran en Fonda, der ved sin Reenlighed og n\u00e6sten, maa jeg kalde det, Elegance, maatte overraske. Vi saae os om baade i Stuer og Kj\u00f8kken; Chocoladen og Melken blev kogt i blanktpolerede Kar; hele Kj\u00f8kkenet straalede, og den unge baskiske Pige, som styrede der, forstod ogsaa at lade sine \u00d8ine straale; de vare saa sorte, saa smukke; hvad de sagde var lettere at forstaae end det baskiske Sprog, hun talte; Escuara kalder Folkestammen det, og de L\u00e6rde sige, det ogsaa skal v\u00e6re besl\u00e6gtet med Sanskrit; men hvormange af os Europ\u00e6er forstaae Sakontalas Tungemaal?<\/p>\n

San Sebastian ligger s\u00e6rdeles malerisk ved en Vig af den baskiske Havbugt; Klipperne rundt om l\u00f8fte sig steilt op fra det dybe, gr\u00f8nne Vand. Vi saae Byen ved den opgaaende Sol, der malede Skyerne ildr\u00f8de. Ingen havde s\u00e6rligt fremh\u00e6vet denne Stad, som v\u00e6rd et l\u00e6ngere Bes\u00f8g, det den tilfulde fortjener; den har saa ganske Charakteer af en spansk By i en deilig Omgivelse. Ved Sommertid blomstre Bjergene her med vildt voxende Jasminer, Luften er fyldt af Duft. San Sebastian er da Maalet for Franskm\u00e6ndenes smaa Udflugter ind i Spanien; her er man hos dette Lands oprindelige Folkestamme, de kraftige, udholdende Iberer, i deres baskiske Sprog Escualdunac.<\/p>\n

Det var en stor Forandring, en Overraskelse, her paa den nordlige Side af Pyren\u00e6erne at finde et langt mildere Clima end det vi kom fra. Bag ved os laae Bjergene bed\u00e6kkede med Snee, her derimod, jo l\u00e6ngere vi kom frem mod Nord, vare Enge og Markstr\u00e6kninger gr\u00f8nne, og da vi naaede Yrun, den sidste spanske By vi havde, stode i alle Haverne et heelt Blomsterflor, og mellem Orangetr\u00e6ernes m\u00f8rke L\u00f8v vare endnu Oranger.<\/p>\n

Vore Pas havde vi i Madrid for meget h\u00f8i Betaling maattet lade visere, men i Yrun forlangtes endnu en lille Tribut; nogen Plage skulde man dog have for ikke at finde Alt i Spanien paradisisk, og dog var det Hovedindtrykket, Erindringen straaler i Deilighed.<\/p>\n

Gjennem Tankerne flyver al den Herlighed, den Skj\u00f8nhed, den Ridderlighed, man her saae og fornam, det Meget, her er at elske og beundre, og man jubler i Afskeden:<\/p>\n

Spanien, hvilken Rigdom har Du
\naf Naturens Deilighed;
\nPalmeskov og Cactus-Vildhed,
\nudbr\u00e6ndt \u00d8rken, Blomsterbed.
\nSkj\u00f8nheds Skikkelser her vandre,
\nmalerisk er hver en Dragt,
\nOg om dine Kyster svulmer
\nHavet i sin Storheds Magt.
\nMaurerfolket gav Dig Minder,
\nhvori Aand og Skj\u00f8nhed boer;
\nVed Cervantes og Murillo
\ner i Snillets Hjem Du stor;
\nOg din Nutid eier Ungdom,
\nMunkene Du fra Dig jog;
\nSpaniens Blomstren forudseer jeg
\nlyse vil i Fremtids Bog.<\/p>\n

En lang Bro ved Behobie gj\u00f8r Gr\u00e6ndsen; den halve Bro er Spaniens , den halve er Frankrigs. Reisebesv\u00e6rlighederne, jeg havde frygtet for i det fremmede, aflukkede Land, vare gledne hen som aldeles ingen. Jeg var stemt, som kom jeg fra en Fest, hvor jeg ret havde gl\u00e6det mig og v\u00e6ret lykkelig og nu skulde til Hjemmet, hvor trofaste Hjerter sloge for mig og toge inderlig Deel i mit Vel og Vee.<\/p>\n

Landkort-Tegningen viser os, at Spanien er Jomfru Europas Hoved; ind i det deilige Ansigt havde jeg seet, jeg glemmer det aldrig. Dansk og Spansk forener sig i Rimets Klang til Digtning, en saadan udfolder sig i min Erindring fra Barndomsaar, Spanierne under Zamora i Danmark, en saadan knyttes i det danske Land til Folkeaandens Heltebilled, Holger Danske, der i den spanske Pyren\u00e6erdal ved Roncesvalles k\u00e6mpede mod Maurerne. I Spanien l\u00f8ftede han sit Sv\u00e6rd, i Danmark l\u00f8fter sig hans Aand. Fremtidens Digtere ville synge om ham og i Digtning knytte Spanien til Danmark .<\/p>\n

Vi vare inde i Frankrig. Solen skinnede, Foraaret var her og snart naaede vi Bayonne, hvor Skinken blev disket op, et nordisk Gudemaaltid. Ilden i Kaminen var vort Juleblus; en Voxstabel, snoet om Champagneflasken, blev t\u00e6ndt som Julelys, Proppen knaldede, og Skaaler udbragtes for Danmark og alle Kj\u00e6re der, de syntes os saa n\u00e6r og dog stode vi her endnu kun nogle Timers Vandring udenfor Spanien; dets vinterkl\u00e6dte Bjerge lyste for os. Vort Farvel skulde de modtage fra Biarrits; dette bes\u00f8gte Badested ligger n\u00e6r Bayonne, ved den aabne \u201cspanske S\u00f8\u201d. Derhen fore vi. Solen skinnede deiligt varmt, Tr\u00e6erne knoppedes, det var som Foraar.<\/p>\n

Blikstille strakte sig det uendelige Hav, og dog ind imod Kysten rullede fra den glatte Flade lange S\u00f8er, de kom som en Flok spr\u00f8itende Hvaler, satte lange Skyller hen over Sandet og dannede der forskjellige Vandlag med Skum, som var det en heel Kniplingsbes\u00e6tning.<\/p>\n

Havet har bidt store Mundfuld af den por\u00f8se, steile Klippekyst, dannet store Huler, ind i hvilke dets Pulsslag fornemmes som Lyden af Kanoner. Chaotisk, vildt kastet mellem hverandre, ligge langs Kysten ude i Havet gjennembrudte Klippeblokke, som store, selsomme S\u00f8uhyrer, som Forverdenens forstenede Dyr eller som var det Vrag af sjunkne Skibe. Br\u00e6ndingen spr\u00f8iter favneh\u00f8it, medens det udstrakte Hav l\u00e6nger ude synes en stille Flade. L\u00f8fter Vinden sig, reiser den baskiske Bugt sine B\u00f8lger, da er det et Verdenshav, der her v\u00e6lter mod Kysten, mod det er Niagara en M\u00f8lleb\u00e6k. Fra H\u00f8iden her saae vi nu sidste Gang Pyren\u00e6erne , Spaniens deilige Bjerge.<\/p>\n

Jeg jubler af Fryd paa fremmed Strand,
\nMen Gl\u00e6den har Taarer i Hjemmets Land.<\/p>\n

Mod Hjemmets Land fl\u00f8i jeg med Tr\u00e6kfuglenes H\u00e6r for at see B\u00f8gen springe ud, h\u00f8re Kukkeren og alle de qviddrende Fugle, gaae i det h\u00f8ie, friske, gr\u00f8nne Gr\u00e6s, h\u00f8re Modersmaal og dansk Melodi, see trofaste Venner, medens jeg selv i mig bar en Skat af Minder.<\/p>\n

Livet er det deiligste Eventyr, det l\u00e6rte mig at juble:<\/p>\n

Gud Fader i Himlen, hvor er Du dog god!
\nJeg f\u00f8ler dit Aandedrag gjennem mit Blod.
\nDu l\u00f8fter, Du leder, beskjermer og gl\u00e6der,
\nDit Smiil er selv i de Taarer, jeg gr\u00e6der.
\nHvor Verden er deilig, og Mennesket med!
\nJa, Ordet, som skabte, er Kj\u00e6rlighed!
\nJeg lever, jeg jubler, min Fryd er saa stor,
\nAt jeg i Dig paa en Evighed troer;
\nOg var selv mit Liv kun den flygtende Stund,
\nDet var dog et Kys af din Fadermund.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIX. Over Pyren\u00e6erne til Biarrits. Skyerne skiltes ad, Solen br\u00f8d frem, Afreisens Time slog, vi fore afsted, Sneen laae kastet h\u00f8it paa begge Sider af Jernbanen; Vinden havde feiet hen ad den tykke Iis, der laae over Vandgrave og Damme. Det gamle Cartuja med sine Steenfigurer henad Taget stod aldeles fyget … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIX. Over Pyren\u00e6erne til Biarrits.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":33,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28776","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28776"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28776\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}