{"id":28774,"date":"2012-10-24T15:48:12","date_gmt":"2012-10-24T13:48:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28774"},"modified":"2012-10-24T15:48:12","modified_gmt":"2012-10-24T13:48:12","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xviii-burgos","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28774","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVIII. Burgos."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVIII. Burgos.<\/strong><\/p>\n

Paa Jernbane er det kun nogle Timers Fart fra Toledo til Madrid. Opholdet der blev forl\u00e6nget til fjorten Dage; det var ikke let at rive sig l\u00f8s fra Murillo og Velasquez; det var tungt at sige Levvel til de mange elskv\u00e6rdige Mennesker, jeg havde begyndt at kjende, men Vinteren tog til, ingen Kamin havde vi i vore Stuer i Hotellet; Vinden vidste forunderligt at finde hver lille Nerve i Hoved, Hals og Bryst, den var ikke til at holde ud. Blev der ikke bedre i Burgos, da vilde jeg med det gamle Aar 1862 forlade Spanien, gaae ind i Syd-Frankrig, hvor Climaet var mildt og godt.<\/p>\n

Den svenske Minister, Excellencen Bergman, var indtil det sidste \u00d8ieblik ufortr\u00f8den i Elskv\u00e6rdighed og Opm\u00e6rksomhed mod os. Ved vor Afreise kom og blev han, den \u00e6ldre Mand, hos os i den kolde Ventesal og i Tr\u00e6ngselen paa den aabne Gade, til vi fore afsted; ogsaa Hr. Zobel fra Manila og et Par af de unge Digtere, mine Venner i Spanien, tilraabte mig Levvel; Madrid blev mig ganske varm ved Hjertelaget, jeg fornam, deilig ved det friske Liv, som r\u00f8rte sig her.<\/p>\n

Jernbanen ind i Frankrig til Bayonne lider endnu af mangen Afbrydelse; vi havde til at begynde med kun Gavn af den til Escorial, Spaniens Roeskilde, den spanske Kongesl\u00e6gts Gravsted. D\u00f8dens Stilhed boer i dens Haller, i dens Hv\u00e6lvinger, i By og Omgivelse.<\/p>\n

Livet raader kun her, naar det kongelige Gravkammer aabnes for en ny Kiste; da ringe Klokkerne, Trommerne r\u00f8res, der brases igjen i det store Kj\u00f8kken for at styrke Liigf\u00f8lget, der vender tilbage til Livet.<\/p>\n

Philip den Anden lod Escorial bygge til sit Gravmonument. Den gloende Jernrist, paa hvilken Sanct Laurentius var levende br\u00e6ndt af Hedningerne, blev et helligt Symbol; i Form af dette reistes Escorial; dens Gaarde og Bygninger danne en uhyre Rist; under den hviler den kongelige Herre, over den suser Vinden med st\u00e6rk Kast fra de \u00f8de, vilde Guadarama-Bjerge, jamrende, klagende Lyd; men der er ikke hylende Aander i Stormen, de suse ikke gjennem Skovens L\u00f8v, Aander suse gjennem Historiens Blade, og melde om Philip den Andens Gjerninger. Blod var det V\u00e6ld han lod sprudle; i Spanien, Nederlandene, ja vidt om Jorden raadede han, Solen gik ikke ned i hans store Rige; hans haarde, m\u00f8rke Gjerninger gl\u00f8de som Vedet ved Autodaf\u00e9erne, medens Sj\u00e6lemesser l\u00e6ses til \u201cden yderste Dag\u201d.<\/p>\n

Under H\u00f8ialterets mange Nischer hvile, Side om Side i sorte Marmorkister, de kongelige Liig; eensomt og forladt staae i Slottets Kj\u00e6ldere de utallige Munkeceller. Om Storhed og Graven m\u00e6ler den steenreiste, uhyre Bygning.<\/p>\n

Det var en m\u00f8rk, mulmm\u00f8rk, uhyggelig Aften, da vi forlode Escorial; Vinden hylede; vi bleve fra den magelige Banevogn pakkede ind i den snevre Diligence og skulde i den holde ud til Morgengry; rundt om laae Snee; Vinden peb ind til os af Revner og Spr\u00e6kker i den ynkelige Vogn. Jeg sv\u00f8bte mig i min Plaid, sad som puttet ind i en Pose; den gjennemtr\u00e6ngende Vind blev da mindre f\u00f8lelig. Et lille Barn var med, det gr\u00e6d og skreg den lange Nat. Det blev en Sneestorm, den ruskede i Vognen som skulde vi v\u00e6lte; nu knak en Rude, saa faldt Glasset ud, Vinden tog fat, Sneen fygede ind til os. En gammel Manta maatte sn\u00f8res fast for Vinduesaabningen, vi sad ganske i \u201cden sorte Gryde\u201d, og den slingrede og den hoppede, der var ikke Tanke om S\u00f8vn eller Hvile, men nok om at br\u00e6kke Arme og Been.<\/p>\n

Endelig i San Chidrian naaede vi atter Jernbanen; men Toget afgik f\u00f8rst et Par Timer efter vor Ankomst. Vi maatte vente i et stort, koldt og uordenligt Tr\u00e6skuur, hvor vi fort\u00e6rede noget gammelt haardt Br\u00f8d og en tynd Chocolade, men ogsaa det blev overstaaet.<\/p>\n

Signalklokken l\u00f8d, vi kr\u00f8be i Vognen, Locomotivet pustede, og vi fore i Dagningen afsted gjennem det flade Landskab. Sneen laae rundt om fyget i Bunker. Her strakte sig en Viinmark, der stod en eensom Pinie, den t\u00e6nkte vist som jeg: \u201cer jeg her i Spanien , i et af de varme Lande?\u201d<\/p>\n

Klokken blev henimod Tolv f\u00f8r vi naaede Burgos. Allerede l\u00e6nge forud havde den m\u00e6gtige Domkirkes to store Taarne viist sig for os, men da vi kom dem n\u00e6rmere, syntes de at synke i Kn\u00e6 og trykkes af Byens mange gamle Huse rundt om dem.<\/p>\n

Vi toge ind i Fonda de la Rafaela. Sneen laae h\u00f8it i Gaderne, bitterligt koldt var her; Vinden bl\u00e6ste ind af Revner og Spr\u00e6kker; man fornam i Stuer og paa Gange den meest voldsomme Tr\u00e6k. Vi traf her sammen med en Deel Reisende fra Pamplona og Saragossa; de sagde, at hele Nord-Spanien laae med Snee, at det var lige koldt og ubehageligt, hvor man saa kom. Jeg saae fra min Balcond\u00f8r ned paa Gaden; Folk gik der og \u00e6ltede i dyb Snee; der faldt stadigt store, tunge Fnug, som de sjelden ved Juletid falde hjemme hos os. Bitterligt fr\u00f8s vi, Kamin havde vi ikke, en Brasero blev bragt ind, og over dens Kulgl\u00f8der maatte vi varme F\u00f8dder og H\u00e6nder. De to stakkels Skildpadder, Collin havde bragt med fra Afrika kr\u00f8be heelt ind under Ildfadet og fik deres Skal hedet igjennem.<\/p>\n

Cids Grav udenfor Byen i det gamle Benedictinerkloster vilde vi bes\u00f8ge. Domkirken her i Burgos maatte vi see, men det var aldeles ikke Veir til at gaae ud omkring; bedre blev det maaskee n\u00e6ste Dag.<\/p>\n

Ja hvad kan der ikke skee eller v\u00e6re skeet, naar den kommer. Min Reisekammerat og jeg kunde da n\u00e6r have v\u00e6ret gaaet paa den store Evighedsreise, men en saadan Begivenhed maa fort\u00e6lles paa Vers, jeg nedskrev den med forfrosne, d\u00f8dskolde H\u00e6nder.<\/p>\n

Burgos.
\nDet fyger saa voldsomt derude,
\nHalv Alen h\u00f8it ligger der Snee,
\nOg her er en Tr\u00e6k fra hver Rude,
\nI D\u00f8ren er Spr\u00e6kker at see;
\nEt Ildfad er sat i min Stue,
\nDet oser, men varmer kun lidt;
\nDu Nordens Kakkelovns Lue,
\nO kunde Du gj\u00f8re Visit!
\nKnap Sengen har Sengevarme,
\nDet knuger i Been og i Arme,
\nJeg troer, at en Feber er n\u00e6r.
\nGodt Nat! \u2013 Hu! S\u00f8vnen har fostret
\nEn Dr\u00f8m; jeg synes mig bragt
\nFra Byen derud til Klostret,
\nVed Graven, hvor Cid er henlagt.
\nAf Sneefoget er jeg omtaaget,
\nD\u00f8dsiisnen gaaer gjennem mit Blod;
\nNu l\u00e6gge de over mig Laaget,
\nJeg k\u00e6mper og strider imod;
\nMin yderste Kraft maa jeg \u00f8ve,
\nJeg reiser mig op med al Magt,
\nJeg synes, mit Hoved de kl\u00f8ve,
\nHvad har sig hen over mig lagt?
\nFra Ildfadets dampende Gl\u00f8der
\nSteg lydl\u00f8s til mig inat
\nDen Qv\u00e6lerske, Kuldampen f\u00f8der;
\nSin Fod paa mit Bryst har hun sat,
\nOg slaaet en Ring om min Pande;
\nHun lagde sin Haand paa min Mund,
\nHun drog mig til D\u00f8dens Lande,
\nOg drager endnu denne Stund;
\nMen sprungen jeg er af min Kiste,
\nOg Vinduet aabnet paa Stand.
\nMit sidste Vers -, ei paa det sidste
\nJeg synger i Spaniens Land.<\/p>\n

N\u00e6r vare vi kvalte af Kuldampen. Jeg vaagnede, trykket i Hjertekulen og med Pineb\u00e6nk om Hovedet; jeg kaldte paa Collin, han laae endnu mere betagen; det var kun med stor Anstrengelse jeg kom ud af Sengen og svimlende, som en Beruset, naaede Balcond\u00f8ren; den var fast tillukket, jeg f\u00f8lte en Angest, en Tunghed, men samlende alle Kr\u00e6fter fik jeg den endelig aabnet; Sneen fygede ind.<\/p>\n

Hele n\u00e6ste Dag vare vi lidende, og vi havde ikke den Opmuntring, at Veiret blev bedre. I Slud og T\u00f8snee stavrede vi til Domkirken, der skjuler sig mellem Huse i de snevre Gader, men er stor og pr\u00e6gtig, med Gravmonumenter og Capeller; riig og kirkestor er saaledes Begravelsen for Familien Velasco. Kirkens Gange og Buer prange med Marmorskikkelser og Basreliefs, Billedrigdom, Portraiter af Bisper og Erkebisper. Der hang i et Aflukke, ligesom en gammel Reise-Kiste, for ikke at sige Koffert; der skulde efter Sagnet have v\u00e6ret to af disse historiske Minder. Det hedder om dem i Sangen:<\/p>\n

\u201cCid lod kalde tvende J\u00f8der
\nOg med mange Ceremonier
\nGav dem Plads hos sig ved Taflet.
\nTusind Stykker Guld han \u00f8nsked\u2019,
\nOg til Sikkerhed for disse
\nGav han dem to store Kister,
\nDer var fyldt med alt hans S\u00f8lvt\u00f8i.\u201d
\nMen som Sangen melder og undskyldende tilf\u00f8ier: \u201cdet var i N\u00f8d det skeete\u201d.<\/p>\n

\u201c- \u2013 De tunge Kister, –
\nCid kun havde fyldt med Sand.\u201d<\/p>\n

Neppe en Times Vei udenfor Burgos, t\u00e6t ved Jernbanen, ligger Klosteret Cartuja di Miraflores, og en kort Vandring derfra det gamle Benedictinerkloster San Pedro de Cordo\u00f1a, hvor Helten Don Rodrigo Diaz del Cid og hans h\u00f8ihjertede Hustru Ximene ligge begravne. Derud vilde vi, men uagtet vi bleve tre Dage i Burgos , kom vi dog ikke til Cids Grav. Man kunde ikke gaae dertil, ikke kj\u00f8re, Sneen laae alenh\u00f8i.<\/p>\n

Det er her i Egnen den ber\u00f8mte Helt blev f\u00f8dt 1026; i Burgos tilbragte han en Deel af sine Levedage, her viser man endnu Resterne af hans Huus, og en af Byens Gader b\u00e6rer hans Navn.<\/p>\n

Sneen fygede os inde, og i det hjemlige Vinterelement kom Eventyr-Digtningens Musa, viste Don Juan-Billedet, fortalte Historien om en af de paa Arenaen ved Tyref\u00e6gtningen dr\u00e6bte Heste. I Norden ved Kakkelovnsflammen skal jeg fort\u00e6lle det engang.<\/p>\n

I Hotellet var fuldt op af Fremmede, velvillige Spaniere, elskv\u00e6rdige unge Franskm\u00e6nd med godt Humeur, ogsaa et Par Reisende var her, hvis Nationalitet vi ikke kunde udfinde. Mangel paa Kaminer i Gjestev\u00e6relserne og det stadigt slette Veir udenfor f\u00f8rte os Alle oftere sammen. I Spisesalen samledes vi foran den store Kamin, hvor Br\u00e6ndeknuder flammede og varmede, Bekjendtskab blev gjort, det Eiendommelige hos Enhver traadte mere frem.<\/p>\n

Her var en Curiositetssamler, ja hvad i Verden kunne Folk ikke samle paa. Der findes unge Piger, der samle paa gamle Staalpenne, Drenge, der samle paa Segl eller Frim\u00e6rker, de skaffe sig hele B\u00f8ger fulde. Digteren Castelli, vide vi, samlede paa Snuustobaksdaaser; her havde vi mellem de Reisende en Mand, der samlede paa ber\u00f8mte T\u00e6nder, han havde et heelt \u201cTand-Album\u201d, deri en Tand af en forl\u00e6ngst henrettet R\u00f8ver, en Tand af en ber\u00f8mt Sangerinde, item en Tand, jeg troer, af Zumalacarreguis Barbeer, meget combineret var idetmindste Ber\u00f8mtheden.<\/p>\n

Vi omgikkes ogsaa to Mods\u00e6tninger, Lystreisende, som Reisen ikke var en Lyst, de besad ikke det gode Samlivs Sindighed; var den Ene i Humeur mulede den Anden, roste den Ene Noget, saa duede det ikke for den Anden, kun i Eet vare de enige, fortaltes der, og det var i at sove til langt op ad Dagen. De lode rigtignok kalde paa sig hver Morgen; men ved den f\u00f8rste Kalden brummede de kun, ved den anden vendte de sig i Sengen og ved den tredie greb de en Str\u00f8mpesok, som de derpaa faldt is\u00f8vn med i Haanden.<\/p>\n

Ogsaa her i Burgos herskede den samme S\u00e6dvane, som i Madrid og Toledo, naar man bedst vare b\u00e6nkede ved Middagsbordet, kom Folk og gjorde Visit, Enhver tog sin Stol og satte sig bag ved den eller dem han bes\u00f8gte. Tidt kom der To til Tre; der sad de i langvarig Samtale, toge Plads op for den, der vartede op og generede den, der sad ved Siden af ham, de bes\u00f8gte.<\/p>\n

Allerede vare vi paa tredie Dag i Burgos, Sneefoget blev stadigt ved, der taltes om, at snart vilde det aldeles bringe Standsning i Jernbanefarten; blive her var ikke det Forn\u00f8ieligste.<\/p>\n

Vinterkl\u00e6dt, med Kalosker paa F\u00f8dderne, stridende med stor udsp\u00e6ndt Paraply, maatte man i dyb Snee trave afsted, vilde man ud og om i Byen, enten til den pr\u00e6gtige med Statuer prangende Port, Santa Maria eller til den gamle Domkirke. Raat og vaadt var der i Gadernes aabne, store Buegange. Man blev snart tr\u00e6t og kjed af at v\u00e6re ude i det Veir og s\u00f8gte skyndsomst hjem til Fonda Rafaela, hvor man saa fr\u00f8s i sin Stue, ved den osende Brasero, eller s\u00f8gte ned i Spisestuen til de andre Godtfolk om Kaminen.<\/p>\n

Opvartningen var overdraget et Par Tjenestepiger; her var en forunderlig Ugeneerthed, som i intet andet Vertshuus i Spanien. Havde man begyndt at dandse Cancan, det skulde ikke have forundret mig.<\/p>\n

Endelig luftede det op, der kom en Solstraale; men kun et Par Minuter, Luften var igjen tyk og graa, Sneen faldt; holdt det saaledes ved, da kom vi til at feire vor Juleaften her i Cids gamle By. Vore unge Franskm\u00e6nd lovede os et Veir, saa mildt og blidt, naar vi f\u00f8rst kom ind paa den anden Side Pyren\u00e6erne i deres skj\u00f8nne F\u00e6dreland, og de havde Ret maatte vi erkjende. Nord for Bjergene var allerede Bebudelse om Vaaren.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVIII. Burgos. Paa Jernbane er det kun nogle Timers Fart fra Toledo til Madrid. Opholdet der blev forl\u00e6nget til fjorten Dage; det var ikke let at rive sig l\u00f8s fra Murillo og Velasquez; det var tungt at sige Levvel til de mange elskv\u00e6rdige Mennesker, jeg havde begyndt at kjende, men Vinteren … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVIII. Burgos.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":34,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28774","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28774","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28774"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28774\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}