{"id":28771,"date":"2012-10-24T15:44:56","date_gmt":"2012-10-24T13:44:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28771"},"modified":"2012-10-24T15:44:56","modified_gmt":"2012-10-24T13:44:56","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xvii-toledo","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28771","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVII. Toledo."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVII. Toledo.<\/strong><\/p>\n

Med Morgentoget forlode vi Madrid og naaede paa Valencia-Banen Aranjuez, hvorfra en Sidebane f\u00f8rer til Toledo. Ved Daglys fore vi nu hen over den udstrakte Campagne, den saae bedre ud end dens Rygte; den er ikke saa ganske \u00d8rken endda, den ligner en uendelig stor Hovmark; Meget af den er opdyrket og den Hele vil blive det.<\/p>\n

Ved Aranjuez faaer Egnen aldeles dansk Charakteer; den har store L\u00f8vtr\u00e6er, et Skovkrat, en Park, gjennemskaaren med Canaler og omsluttende smaa Inds\u00f8er. Vi saae det i nordisk, kold Efteraarsbelysning.<\/p>\n

Den lille velbyggede By med sit Slot, sin Slotsplads og Park syntes at l\u00e6nges efter Mennesker; venligt var her, men eensomt og forladt, som paa et Landsted Familien er flyttet fra. Under disse gamle Tr\u00e6er har Philip den Anden vandret sine \u201cskj\u00f8nne Dage\u201d. Her i Havens smaa S\u00f8er havde Carl den Fjerde sit Leget\u00f8i, en lille Flaade, og morede sig med den.<\/p>\n

Strax ved Jernbanen fra Aranjuez til Toledo skifter Egnen Udseende, man troer sig henflyttet til Campagnen ved Rom, den gule Tajo ligner her saa ganske Tiberen.<\/p>\n

Vi fore afsted forbi eensomtliggende Gaarde og forladte Hytter; brogede Grupper af M\u00e6nd og Qvinder stode ved hvert Holdested; livlige, sort\u00f8iede Piger nikkede ned fra Balconerne. Paa hele denne Str\u00e6kning syntes det meest at v\u00e6re Fruentimmer, der vare ansatte som Banevogtere; hvert \u00d8ieblik saae vi en Moder, om hvem B\u00f8rnene laae i Gruppe eller holdt ved Skj\u00f8rtet, staae opreist og str\u00e6kke den sammenrullede Fane i Retningen, Toget gik.<\/p>\n

Henimod Middag naaede vi Banegaarden i Toledo og kom i Omnibus; denne sneglede op ad en jevn, god Vei, mellem n\u00f8gne Klippeblokke, forbi en stor Ruin, og foran os laae overraskende malerisk den gamle ridderlige Stad Toledo. Vi kj\u00f8rte hen over den svimmelh\u00f8ie Alcantara-Bro; dybt nede bruste det gule rivende Vand, det drev et Par murede Vandm\u00f8ller, henkastede ved Bred-den, som om de efter en Oversv\u00f8mmelse stode der paa Grund. I Floden laae Ruiner af Bygninger, flere Etager h\u00f8ie; den rivende Str\u00f8m tr\u00e6ngte ind af de nederste aabne Vindueskarme, gjennem de loftl\u00f8se Stuer og ud igjen. Lige for os h\u00e6vede sig over de gamle guulgraae, forfaldne Mure Byen selv, som sl\u00e6ngt op ad H\u00f8iderne, b\u00e6rende aller\u00f8verst Ruinerne af Alcazar, Carl den Tredies Slot, som Spanierne selv stak Ild paa, da i Uafh\u00e6ngighedskrigen Franskm\u00e6ndene havde det.<\/p>\n

Paa den anden Side af Alcantara-Broen, ned under Byens Mure, svingede Veien, og vi fik et nyt malerisk Skue, som, idet vi stege h\u00f8iere, udfoldede sig meer og meer. Gamle Klostre, \u00f8delagte Kirker saae vi; en Steen\u00f8rk, en soldr\u00e6bt Natur udstrakte sig i Campagnen rundt om. Det eneste Tegn paa Liv var en Drift kulsorte Sviin, der tilf\u00e6ldigviis dreves ned mod Tajo for at drikke eller vaskes, men det fik vi ikke at see, Veien svingede igjen, og vi kom paa en stor Terrasse med muret R\u00e6kv\u00e6rk og ind gjennem den architektonisk pragtfulde Puerta del Sol; nu vare vi i Toledo . Gaden var snever, Alameda smal og indknebet, her fandtes et Par Tr\u00e6er, B\u00e6nke af Muursteen og nogle h\u00f8ist tarvelige Boutiker; to Soldater og en Gadedreng udgjorde hele F\u00e6rdselen. Gaden laae steil, snart holdt vi, her kunde ikke kj\u00f8res l\u00e6nger. Man bar vort T\u00f8i om gjennem en smal Slippe, brat nedad, med en forf\u00e6rdelig Brol\u00e6gning, og vi naaede den os anbefalede Fonda.<\/p>\n

To Esler stode i Forstuen, et Par H\u00f8ns og en Hane toge imod os, en Pige stak Hovedet ud af D\u00f8ren og l\u00f8b saa igjen; nu kom Se\u00f1ora med et godt Ansigt, der straalede, da vi bragte hende Hilsen fra Jacobo Kornerup di Dinamarca. Her i Huset havde vor Landsmand l\u00e6nge boet og var meget afholdt af Familien.<\/p>\n

Vi fik to kolde Sovev\u00e6relser, der stode i Forbindelse med en uendelig stor Sal; herind blev Braseroen bragt. Her var saa koldt, at vi saae vor egen Aande. Husets Tyende fik travlt, den \u00e6ldste H\u00f8ne blev slagtet, tre store L\u00f8g skr\u00e6llede, Olien rystet i Dunken og Frokosten, den tarveligste vi endnu havde faaet i Spanien, bragt; men her var ogsaa utroligt billigt, vi vare hos fortr\u00e6ffelige Folk og hvad der var det Vigtigste, Toledo er en By, hvor der er Noget at see.<\/p>\n

Vi gik strax op til Alcazar. Gothernes Konge Wamba var den F\u00f8rste, som her reiste sit Slot; det blev senere tilbygget og ombygget af mauriske og castiliske Konger. Carl den Tredie gav det den Storhed, som endnu i hele dets \u00d8delagthed forbauser os. Hv\u00e6lvede Kj\u00e6ldere str\u00e6kke sig under Slot og Slotsgaard, de indtage et saa uhyre Rum, at flere Regimenter samtidig benyttede dem til Hestestald. Gaarden danner en stor Fiirkant, omgiven af Buegange, der b\u00e6res af v\u00e6ldige Granits\u00f8iler; den nederste R\u00e6kke staaer uforstyrret, men Etagen ovenover har kun en enkelt S\u00f8iler\u00e6kke, og n\u00f8gne Mure med aabne Steen-Vindueskarme, fremspringende Altaner, uden R\u00e6kv\u00e6rk. Nogle Geder sprang om deroppe og saae nysgjerrigt ned paa os. De tunge Marmortrapper true med at styrte. Alt herinde er et Billed paa \u00d8del\u00e6ggelse og Forstyrrelse. En enkelt Fl\u00f8i er kun endnu beboelig, i den var Soldater indqvarterede; vi saae dem her halv paakl\u00e6dte og i fuld Mondur, de r\u00f8de Buxer, den brune Frakke og den hvide Czako, som Uniformen er for Regimentet Cordoba; et Par gik og gravede i Have-Anl\u00e6get paa den store Terrasse ud mod Alcantara-Broen.<\/p>\n

Til denne Side har Alcazars Facade bedst bevaret sig; den pranger endnu med Statuer og Forziringer gjennem alle Etager, men er kun en tynd Skal, bag hvilken \u00d8del\u00e6ggelsens Haand har slaaet tunge Slag. Fra Terrassen seer man ned over Byens forfaldne Mure Tajo med Ruiner af Broer og Bygninger; Vandm\u00f8ller med skimmelgraae Mure ligge ved Bredden, ligesom gledne ned i Str\u00f8mmen, og den truer med i sin Fart at rive dem afsted. Paa den anden Side af Alcantara-Broen seer man Ruinerne af det gamle Castel San Cervantes; man fortalte os, at \u201cDon Quixotes\u201d Digter her i Kampen for sit F\u00e6dreland mistede den ene Arm, men det er urigtigt og stridende mod de historiske Meddelelser.<\/p>\n

N\u00f8gne, graagr\u00f8nne Klippeblokke ligge her vildt kastede paa hverandre, som var den hele Steengrund voldeligt bleven spr\u00e6ngt, intet Jordskj\u00e6lv kunde saaledes ryste den i Stykker. En smal Sti derovre str\u00e6kker sig langs Flodbredden og frembyder det meest maleriske, afvexlende Skue. Man kommer forbi murede, eensomme Vandm\u00f8ller; Stien skyder sig smal, som en Gesims, ud over den gule Str\u00f8m, der danner Fald ved Fald; man stiger igjen ind mellem de n\u00f8gne Steenblokke; ikke et Tr\u00e6, ikke en Busk er at see; det er, som man gik i et forladt Steenbrud, med Eet synes Vei og Sti at slippe, her er ikke et Huus, ikke et Menneske at \u00f8ine, man er i en Steen\u00f8rken, men paa den anden Side Floden kneiser malerisk storartet Toledo, en uhyre Ruin; Alcazar er dens kongelige Muurkrone.<\/p>\n

Den hele Vandring fra Alcantara-Broen om til San Martins Bro frembyder en Eensomhed, en Forladthed, men tillige en Storhed, der overv\u00e6lder og betager. Ikke en levende Sj\u00e6l saae vi paa denne lange Vei, ikke en Fugl sang eller fl\u00f8i forbi. F\u00f8rst da vi naaede hen til Martins-Broen, fik vi Mennesker at see, et Par bev\u00e6bnede B\u00f8nder paa deres Muuldyr; langsomt rede de ned ad den aabne Landevei, der snart kneb sig sammen til Fjeldsti, neppe bred nok for en Vogn.<\/p>\n

Gjennem den skumle Byport ved Martins-Broen kommer man igjen ind i Staden; Kj\u00f8reveie og Stier paa kryds og tv\u00e6rs f\u00f8re op over store Gruushobe og Rudera af Bygninger hen til Kirken San Juan de los Reyes; dens r\u00f8de Mure ere beh\u00e6ngte med tunge Jernl\u00e6nker, som man l\u00f8ste af christne Fanger, da Maurerne bleve forjagne. Inde i Kirken ere mange gamle Minder; h\u00f8it under Hv\u00e6lvingen sv\u00e6ver, baaren af en Muurpille, Kirkestolen, i hvilken Isabella og Ferdinand den Katholske her h\u00f8rte Messen; under den staaer et ved sin konstige Udsk\u00e6ring m\u00e6rkeligt Tr\u00e6billed, der forestiller Propheten Elias, et sandt Konstv\u00e6rk; Kl\u00e6dningens Folder ere forbausende bl\u00f8dt og fiint udarbeidede, Prophetens Ansigt vidunderligt levende. Man holdt et br\u00e6ndende Lys hen for Billedets Mund, og vi saae derinde T\u00e6nder og Tunge, konstigt fiint udskaarne.<\/p>\n

T\u00e6t op til Kirken st\u00f8der en stor Klostergaard, den kan ogsaa kaldes Have; her var fuldt op af Oranger, Roserne blomstrede, men intet V\u00e6ld sprudlede, Kummerne stode halvfyldte med t\u00f8r Jord og visne Blade; rundt om laae hensl\u00e6ngt s\u00f8nderbrudte Forziringer; de aabne maleriske Buegange vare neppe til at komme frem i, saaledes havde man her henkastet og opstillet Gesimser, Alterbilleder og Torsoer af Steenhelgener; Edderkoppens Spind hang som et S\u00f8rgeflor hen over de gamle Rester.<\/p>\n

Samme Forstyrrelse og Forladthed har man i den n\u00e6rmeste Gade; i lang Str\u00e6kning findes hverken Port eller D\u00f8r, hist og her, h\u00f8it oppe, er anbragt et Vindue, vel tilgittret, f\u00e6ngselsagtigt eensomt. Ikke et Menneske var der at see; en smal Slippe med graalige Mure f\u00f8rte h\u00f8iere op mellem store Gruushobe og m\u00f8rke, eensomtliggende Huse. Ved en lille, lav D\u00f8r i den br\u00f8stf\u00e6ldige Muur stod en gammel Morlille med en stor N\u00f8gle i Haanden, hun aabnede D\u00f8ren til en mellem Gruus og Ruiner halv skjult Bygning; vi traadte ind og stode i en pragtfuld maurisk Hal med lette, yndige Basrelief-Slyngninger og kniplingsagtige Udhugninger i V\u00e6ggene, Loftet baaret af Marmorcolonner, Gulvet et heelt Mosaik, men Ingen boede herinde, Edderkoppen spandt foran Indgangen sin fine, faste Traad; vi br\u00f8de den for \u00d8ieblikket.<\/p>\n

Her var J\u00f8dernes Qvarteer, engang det rigeste i Toledo; Spaniens meest formuende Israeliter boede her, et Sagn lader dem endogsaa have bygget Toledo. Vist er det, at de i denne Stad en lang Tid havde st\u00f8rre Rettigheder end paa noget andet Sted, her blev forundt dem at bygge flere Synagoger, uanseelige vel i det Ydre, men straalende af Rigdom og Pragt indvendig. Endnu staae her to som christne Kirker, Nuestra Se\u00f1ora del Transito og Santa Maria la Blanca, den sidste er den pr\u00e6gtigste, et Guds Tempel med salomonisk Pragt. I V\u00e6ggenes konstige Udhugninger, der ligne et Broderi i Tyl, slynge sig hebraiske Skriftsprog; fra S\u00f8ilernes pragtfulde Capit\u00e6ler l\u00f8fte sig de hesteskoformede Buer, saa sv\u00e6vende lette; Templet staaer her endnu, men Israels Folk er borte; dets velindrettede Bygning rundt om ligger i Gruus, baraklignende Huse ere komne i Stedet; brogede Fiirbeen, tegnede med Farver og Guld, springe nu her ud og ind fra deres Smuthuller i denne minderige Grund. Her levede i deres Tro og Skikke Israels Folk, her taaltes de en Tid, men Tr\u00e6ngselens Dage kom, de bleve kr\u00e6nkede, de bleve skj\u00e6ndselspiinte af de Christne, derfor traadte de op mod disse, forraadte dem til Maurerne, og de Christne hevnede dette paa Sl\u00e6gten i mange Led. Hvilke R\u00e6dsler, hvilke Taarer og Angestens Skrig har denne Jordbund v\u00e6ret Vidne til.<\/p>\n

Mellem Gruushobene heroppe saae vi en omstyrtet Granits\u00f8ile; paa den sad i dette \u00d8de, i denne Eensomhed, en blind, gammel Tigger, sv\u00f8bt i sin pjaltede Kappe; hans Ansigtstr\u00e6k vare \u00e6dle, hans hvide Haar hang ham ned om Skulderen. Denne Skikkelse i denne Omgivelse bragte mig til at huske paa et Billed: Propheten Jeremias paa Jerusalems Ruiner. Mon den Gamle var ledet herop for at bede Gud lade et halvt Underv\u00e6rk skee, sende en Forbigaaende, der kunde give ham en Skjerv; her saae ud, som om aldrig Mennesker kom paa dette Sted. En stor Rovfugl fl\u00f8i hen over os, saa tryg som i \u00d8rkenen.<\/p>\n

Toledos ber\u00f8mte Fabrik, hvor Damascenerklinger, Sabler, Dolke og Knive smedes, ligger ikke langt herfra, t\u00e6t ved Tajo-Floden i den eensomme Campagne. Fra Martins-Broen er det kun en kort Vei derud og den f\u00f8rer forbi meer end eet minderigt Punkt; ude i Vandet ligge lave Rester af gamle Mure, de omsluttede engang Badekamrene, hvor Grev Julians deilige Datter Florinda s\u00f8gte K\u00f8ling, legede Najade og blev seet af Gothernes Konge Don Rodrigo. Paa den lille \u00d8 t\u00e6t herved stod hans rige Slot, endnu see vi deraf et eensomt staaende Taarn. Herfra saae han den unge, badende Pige. Han fik hende i sin Magt, som Don Juan fik \u201cTusind og tre\u201d, men hendes Fader hevnede denne Skj\u00e6ndsel, hidkaldte fra Afrika Maurerne, der forjoge Gotherne og deres Konge.<\/p>\n

Jeg kjender ikke noget mere Eensomt end den brede, opkj\u00f8rte Vei t\u00e6t under Toledos gamle Mure og Skuet herfra; Campagnen laae saa s\u00f8rgende, de fjerne, m\u00f8rke Bjerge stode saa truende, Alt stemte til Alvor og Veemod, jeg f\u00f8lte mig her som ved Liigbaaren, hvor en d\u00f8d Storhed laae udstrakt. Toledos Kirkeklokker var det eneste Livsens Pulsslag, Kirkeklokkernes Ringning er Toledos Livstegn og Tale.<\/p>\n

Forunderlig sp\u00f8gelseagtig l\u00f8d i den stille Nat Slagene af een Klokke is\u00e6r, den havde en saa forunderlig dyb Klang, h\u00e6s og uhyggelig, jeg maatte ved den t\u00e6nke paa Autodaf\u00e9ernes D\u00f8dsklokke, og syntes at udenfor mine Vinduer skred forbi lydl\u00f8se Phantomer, \u201cdet hellige Broderskabs\u201d Procession.<\/p>\n

Ved den lyse Dag l\u00f8de to Kirkeklokker, saa levende, saa klangfulde, de talte forstaaeligt et Navn, det klang ind i mit \u00d8re; den ene Klokke sang: \u201cBianca! Bianca!\u201d den anden sang: \u201cSancho! Sancho!\u201d ja det var det og ikke Andet, hvem vilde Klokkerne minde om ved disse Navne? Ingen kunde sige mig det, men der er Meget skeet i Verden, hvorom ikke findes Historier eller Sagn. I min Grublen over Klokkernes Klang forekom det mig, at Gadens Brosteen gave Gjenlyd af Hestens Hov, ridderlige \u00c6tlinge joge afsted paa fnysende Heste, med flagrende Manke og fine, st\u00e6rke Been; den tunge Jernhammer klang fra Vaabensmedens V\u00e6rksted; skj\u00f8nne Qvinder traadte ud paa Balconen, sang og spillede paa Luth.<\/p>\n

Af alle Toledos Kirkeklokker er ingen saa stor og m\u00e6rkelig som Kathedralens. Femten Skomagere, sagde man, kunne sidde under den og str\u00e6kke ud deres rispede Traad, uden at ber\u00f8re hverandre. Sagnet fort\u00e6ller, at Klokkens Klang naaede lige ind i Himlen, St. Peder troede, den kom fra hans egen Kirke i Rom, men da han saae, at det ikke var Tilf\u00e6ldet og at Toledo havde den st\u00f8rste af alle Klokker, blev han vred og kastede en af sine N\u00f8gler ned paa Klokken, saa den fik en Revne, der sees endnu. Var jeg St. Peder og havde den Stemning, jeg har, vilde jeg hellere kaste N\u00f8glen i Hovedet paa ham, som jeg kunde see vilde f\u00f8rst opfinde dette Sagn.<\/p>\n

Imidlertid, det er vist, Kathedralens m\u00e6gtige Klokke er Toledos Livstegn, Kirken selv det eneste Sted, hvor man maa s\u00f8ge hen for at see Mennesker; paa Gaden, paa Alameda findes de ikke. Architekterne sige, Domkirken er, i sin Alder og ved sin Stiil, en af de m\u00e6rkeligste i Landet; Raadhuset lige udenfor er en lavklodset Bygning, jeg veed ikke hvad Stiil den h\u00f8rer til, uden de fiirkantede Meublers, den seer ud som en Dragkiste med to Skuffer, af hvilke den nederste er trukken ud. Paa Pladsen her viste sig kun Folk, naar de kom fra Kirken. Hvilken Pragt og Storhed derinde: hvilken forstenet, himmelh\u00f8i L\u00f8vhytte. Buerne l\u00f8fte sig svimlende med konstigt udhugne Bladeslyngninger, Daglyset straaler gjennem billedmalede, brogede Ruder. Rundt om i Gangene staaer Alter ved Alter; en Skare af Fromme, meest Qvinder i deres sorte Mantiller, kn\u00e6le her. Vi saae dem b\u00f8ie sig dybt og gj\u00f8re Korsets Tegn, idet de skrede forbi een, for vort protestantiske \u00d8ie, almindelig Brosteen, der ved et af Altrene bevares bag et tyndt Jerngitter; paa Stenen her har Jomfru Maria sat sin Fod, idet hun steg ned fra Himlen til Toledos fromme Troende, det er Legenden. Orgelet tonede, Psalmesangen l\u00f8d, Kirkeklokkerne h\u00f8rtes herind, stille vandrede vi i de r\u00f8gelsefyldte Gange og saae bag gyldne Gittre pragtfulde Capeller straale i Glands og Rigdom, V\u00e6ggene blendede \u00d8iet ved Farver og Billedhugning. Daglyset straalede gjennem de brogede, malede Ruder ind paa Marmorsarkophagerne.<\/p>\n

Idet vi traadte ud, slog den store Kirkeklokke sit sidste Slag for denne Dags Fest-Ringning, Luften b\u00e6vede l\u00e6nge med rungende Tone, og saa blev det lydl\u00f8st stille, Eensomheden rugede over By og Egn, Livet gled hen i Hvile, i den stille S\u00f8vn, der tilh\u00f8rer forsvundne Tider.<\/p>\n

N\u00f8digt forlader man Toledo. Det er tungt at rive sig l\u00f8s med den Tanke, aldrig at skulle komme her igjen, aldrig at skulle gjensee dette Sted, der saa forunderligt v\u00e6kker vor Sympathi. Mon jeg oftere skal gjensee Egnen her og synge som i denne Stund:<\/p>\n

V\u00e6r hilset, Du Fortids Toledo,
\nDu ridderlige gamle By;
\nHvor Maurerklinger blev\u2019 smeded\u2019,
\nom det gaaer i Verden Ry;
\nHer er saa eensomt og stille,
\nforfaldent, \u00f8de og stort;
\nAf rust\u00e6dte H\u00e6ngsler er faldet
\nAlcazars Vinduer og Port.
\nEn ridderlig Gaard er nu Vertshuus,
\nmin Stue en gammel Hal;
\nEnd pranger Familievaabnet
\nover den aabne Portal.
\nHer er ei Kamin, men et Ildfad, –
\njeg h\u00f8rer den styrtende Regn,
\nDen skyller ned som en Syndflod
\nover den udbr\u00e6ndte Egn.
\nDe n\u00f8gne, graagr\u00f8nne Klipper
\nsig l\u00f8fte langs Tajos Bred,
\nDe kjende den larmende Fortid,
\nog Nutidens Eensomhed;
\nDe h\u00f8rte Mahomed prises,
\nog Chorsang til Jehova;
\nNu h\u00f8re de Locomotivet,
\nsom kommer og bruser herfra; –
\nOg saa er igjen det stille,
\nAlt rundt om \u00f8de og stort;
\nMen deiligt snoer sig et Viintr\u00e6
\nom Byens \u00e6ldgamle Port,
\nOg der, bag det gittrede Vindue,
\nden deiligste Rose jeg saae; –
\nOg den havde kulsorte \u00d8ine,
\ntidt vil jeg t\u00e6nke derpaa.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XVII. Toledo. Med Morgentoget forlode vi Madrid og naaede paa Valencia-Banen Aranjuez, hvorfra en Sidebane f\u00f8rer til Toledo. Ved Daglys fore vi nu hen over den udstrakte Campagne, den saae bedre ud end dens Rygte; den er ikke saa ganske \u00d8rken endda, den ligner en uendelig stor Hovmark; Meget af den … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVII. Toledo.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":32,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28771","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28771","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28771"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28771\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28771"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}