{"id":28769,"date":"2012-10-24T15:43:06","date_gmt":"2012-10-24T13:43:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28769"},"modified":"2012-10-24T15:43:06","modified_gmt":"2012-10-24T13:43:06","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xv-over-santa-cruz-de-mudela-til-madrid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28769","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XV. Over Santa Cruz de Mudela til Madrid."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XV. Over Santa Cruz de Mudela til Madrid.<\/strong><\/p>\n

Fra Cordoba til Madrid er den st\u00f8rste Str\u00e6kning af Jernbanen endnu ikke fuldendt; man maa altsaa tage med Diligencen, men uagtet denne, i hvorledes end Veien er, jager afsted i flyvende Fart, trukken af ti Muuldyr, har man dog omtrent tre og tyve Timer at holde ud i dette Kj\u00f8ret\u00f8i, f\u00f8r man naaer Santa Cruz de Mudela, hvorfra er Jernbane til Madrid. Vi toge Plads i Diligencen, saalangt denne gik, og vilde udhvile i Santa Cruz.<\/p>\n

Gaden i Cordoba, foran Diligencecontoret, er saa smal, at ingen Vogn kan komme her; vi maatte derfor gaae til den n\u00e6rmeste bredere Gade; der holdt Diligencen, vi stege ind, kun tre Reisende og havde altsaa god Plads. Vognen var ikke ilde, Veiret ikke heller, Solen br\u00f8d frem, Majoralen sm\u00e6ldede med Pidsken, raabte sit \u201cThiah! caballo de desbocado, Gitana, Golondrina!\u201d betydningsfulde Navne Allesammen. Vi fore gjennem Hovedgaden, langs Alameda, ud af den gamle Byport; Campagnen laae foran os, frodig og rig paa Oliventr\u00e6er, men kun lidt beboet. Solen var endnu ikke nede da vi naaede Andujar, en By, der med sine Boutiker og Folkem\u00e6ngden paa Gaden tog sig anderledes levende ud end det langt st\u00f8rre Cordoba; her fik vi en rigtig livsglad Reisekammerat, ikke ung, men let f\u00e6ngelig, som var han i den blussende Ungdomsalder; hvert Fruentimmer han saae, hun maatte v\u00e6re nok saa gammel, han tilkastede hende dog Kys og Tilraab: \u201cDu mit Livs Stjerne! Du, hvis \u00d8ine ere to Sole!\u201d Han anstrengte sig forf\u00e6rdeligt og var ogsaa synlig tr\u00e6t, da vi ud paa Aftenen naaede det i<\/p>\n

Krigshistorien ber\u00f8mte Baylen, en ikke ringe Stad. Vi holdt paa den anden Side Byen for at skifte Muuldyr; det var en stille, smuk Aften, Nyet var t\u00e6ndt, det saae ud som en Guldskaal, hvori den sortblaae Maanekugle laae. Vi holdt ved Indgangen til en Kirkegaard; to geistlige Herrer i lange, flagrende Kapper gik sp\u00f8gelseagtigt under de m\u00f8rke Tr\u00e6er; Maanen skinnede paa Kirkeruderne, de glimrede, som var der Lys indenfor. Floden Guadalquivir brusede t\u00e6t forbi. Vi h\u00f8rte Str\u00f8mmens Bryden og Brusen, den eneste Lyd, saa eensformigt, saa s\u00f8vndyssende i den store Eensomhed. Natten n\u00e6rmede sig med S\u00f8vn og med Dr\u00f8mme, disse forunderlige \u201cEntremeses\u201d, tidt saa phantastisk dristigt henkastede, saa at vi i vaagen Besindighed sige, der var ikke Mening deri, stundom lysnende som et Aandsblink, en Aabenbaring.<\/p>\n

Vor gl\u00f8dende Spanier sagde, at han vilde dr\u00f8mme om smukke \u00d8ine, og han lukkede sine. Jeg stirrede ud i den lyse Nat, blinkede ogsaa lidt, men der er ikke Meget at fort\u00e6lle fra Reiselivet med Diligencen om Natten, man husker en Belysning af Maaneskin eller Staldlygte, en enkelt Skikkelse, der viste sig. Min Erindring fra denne Fart har kun beholdt, at vi kj\u00f8rte gjennem et dyrket, fladt Land og at vi l\u00e6nge f\u00f8r Daggry naaede i sovende Hvile den lille By la Carolina, en tydsk Coloni, men hvor allerede i en R\u00e6kke af Aar det tydske Sprog er udd\u00f8d.<\/p>\n

Vognd\u00f8ren blev reven op af en tyk Madame, der holdt en Lygte iveiret og med den belyste sit eget Ansigt; hun r\u00f8mmede sig, Munden faldt i Slag til Tale, men der kom ingen Tale, hun n\u00f8s, og vor forelskede Spanier \u00f8nskede hende Himlens Velsignelse og en god Kj\u00e6reste.<\/p>\n

Inde i Stuen satte man for os, f\u00f8rst et Fad Ild, en velsignet stor Brasero med Kulgl\u00f8der, den skulde opvarme os forfrosne Mennesker; nu fulgte Chocoladen, og saa kom vi tillive for at puttes ind i Vognen igjen, hvor alle Pladse vare optagne. Vi fik en besv\u00e6rlig Kj\u00f8rsel. Fra vi forlode la Carolina gik Veien bestandigt opad, rundt om traadte Klippeblokke frem, vi saae ned i store Dybder, Taagerne hvilede der i den gryende Morgen, Egnen blev mere og mere vild, saa malerisk smukt, at man ikke burde sidde inde i Vognen; Sierra Morenas Bjerge fremb\u00f8de en Storhed, en Afvexling, her var henrivende deiligt! M\u00e6gtige Klippeblokke laae henkastede og nedstyrtede; store Tr\u00e6er klamrede sig med deres lange R\u00f8dder fast om Steenmassen og heldede deres Toppe ud over Afgrunden, hvor dybt nede Vandet susede og brusede afsted. Vi m\u00f8dte v\u00e6bnede Soldater; de fulgte, til vor Sikkerhed, et langt Stykke med, jeg troer ikke her var noget Overfald at befrygte; jeg f\u00f8lte mig saa tryg, at jeg med Eet fik en drabelig Lyst til at opleve et lille R\u00f8veroverfald. Den hele Egn syntes ganske indrettet dertil, og jeg kan godt forstaae, hvis det er sandt, men det er det nu ikke, at Alexander Dumas, da han reiste i Spanien, absolut vilde have et Overfald af R\u00f8vere, lige saa meget for sin egen Forn\u00f8ielse, som for sine L\u00e6seres. Spaniere have fortalt mig Historien, for med den at betegne hvor sikker man nu reiser. F\u00f8r sin Ankomst til Spanien skulde Alexander Dumas have sendt en bekjendt R\u00f8verh\u00f8vding en Vexel paa tusinde Francs imod at der arrangeredes et Overfald uden al videre Forliis eller Fare. R\u00f8veren skrev tilbage, at Huset var h\u00e6vet, Forretningerne bleve ikke l\u00e6nger f\u00f8rte, men for Modtagelsen af Vexelen sendtes Qvitteringen. Hele Historien er naturligviis lavet.<\/p>\n

I en storartet, vild Natur som denne skal man ikke kj\u00f8re i Diligence, men paa gammel Maade ride paa sin Hest, see disse Bjerge ikke blot ved solklar Dag, men ogsaa i det deilige Maaneskin. Vi gik langt og l\u00e6nge, men kunde dog neppe holde os varme, saa koldt var her; rundt om laae Iis paa Vandet. Endelig steg Solen frem, og nu saae vi Liv og R\u00f8re. Folk vare if\u00e6rd med at spr\u00e6nge Klipper og gjennemgrave H\u00f8ider, her skal Jernbaneforbindelsen mellem Cordoba og Madrid om et Par Aar v\u00e6re fuldf\u00f8rt. Barakbyer, hvis Huse vare t\u00e6kkede med friske, gr\u00f8nne Cactusblade, laae i kort Afstand fra hverandre; udenfor sad Koner og kl\u00e6dte deres B\u00f8rn paa, flere Familier fort\u00e6rede allerede deres Frokost. Det vilde blive mange Billeder at male, skulde der gives Alt, hvad vi saae og fl\u00f8i forbi i faa Secunder.<\/p>\n

Omtrent Klokken Elleve paa Formiddagen naaede vi Maalet for vor Reise, den lille Stad Santa Cruz de Mudela. En saa snavset By, som denne, havde jeg endnu ikke seet i hele Spanien. Gaderne vare ubrolagte og for \u00d8ieblikket et opl\u00f8st, gammelt, ildelugtende Dynd. Her var ikke til at gaae, her var ikke til at tr\u00e6kke Veiret; Husene vare alle fattige, daarlige R\u00f8nner. Byen med al dens S\u00f8l og P\u00f8l maatte vi igjennem. Et Stykke udenfor ved Jernbanen laae den os anbefalede og eneste Fonda; den saae ikke indbydende ud; den var en stor, snavset Kro, med lave, skumle Stuer, hvor de havde str\u00f8et Halm paa Gulvet, at man kunde holde Varme om F\u00f8dderne. Sovev\u00e6relset, man anviste os, havde hverken Vindue eller Ruder, der var en stor fiirkantet Aabning med Tr\u00e6laage til at lukke; det var det Hele, og dette kaldtes det bedste V\u00e6relse i Huset. Blive her Natten over og derpaa tilbringe hele den n\u00e6ste Formiddag i dette Indelukke, eller drive om i den magre, kjedsommelige Egn, vilde jo v\u00e6re en heel Bod og Poenitense, nei da hellere i Overanstrengelse af Reisen daane eller crepere i Jernbanevognen. Det var en Beslutning, den blev strax udf\u00f8rt; Banetoget skulde \u00f8iebliklig afsted, vi stege ind i Vaggonen, der ved Midnat, efter ti Timers Fart, vilde naae Madrid. Vi sad fortr\u00e6ffeligt, det var en Livsopfriskning at bruse afsted i Civilisationens Kj\u00f8ret\u00f8i, at have Fornemmelsen af igjen at v\u00e6re i sin Nutid. Vi fore frem i flyvende Fart. Egnen var flad, uden Afvexling; ved den gamle Stad Alcazar de San Juan, der med et Par andre spanske Byer gj\u00f8r Fordring paa at v\u00e6re Cervantes F\u00f8deby, kom vi ind paa Madrid-Valencia-Banen. I en uendelig lang Tid maatte vi her vente paa Hovedtoget, det indtraf f\u00f8rst l\u00e6nge efter Solnedgang; vi sad imedens i den kjedsommelige Stationsgaard og stirrede over paa den gamle Stad med de mange Kirker og de store Bygninger, de saae interessante ud, her kunde man tilvisse have overnattet, maaskee gjort en Udflugt til det n\u00e6rliggende Toboso, ber\u00f8mt ved Don Quixotes Dulcinea, men Ingen havde n\u00e6vnet for os denne Stad, kun i Santa Cruz de Mudela var en Fonda for Reisende. Jernbanerne i Spanien ere endnu noget saa Nyt, at selv i de st\u00f8rste Byer, naar de ligge langt fra disse nye Veie, kan man ingen Oplysninger erholde. Den trykte Jernbanebog Indicador de los Caminos de hierro, hvori meget n\u00f8iagtigt alle Baner og Tog ere opgivne, findes ikke paa nogen Station, f\u00f8r man naaer Madrid.<\/p>\n

Som en Silhouet paa den r\u00f8de Aftenhimmel stod Alcazar de San Juan, idet vi igjen med Dampkraft joge afsted. Veien var lang, Tiden var lang; Nyet stod paa Himlen og belyste en vid, udstrakt Campagne til begge Sider. Conversationen i Vaggonen sygnede ind til kun at n\u00e6vne hvor mange Timer og Qvarteer vi endnu havde tilbage, f\u00f8r vi fik Ende paa Farten. M\u00f8rkt blev det og endnu mere m\u00f8rkt, da vi med Eet, mellem Buske og Tr\u00e6er, n\u00e6rmede os Aranjuez, Oasen i Madrids \u00d8rkenland. Naturligviis huskede vi strax paa Verset i Schillers Don Carlos:<\/p>\n

\u201cDe skj\u00f8nne Dage i Aranjuez er nu tilende!\u201d<\/p>\n

Vi holdt nogle Minuter ved Banegaarden, saae Lampelys skinne i Alleerne, speile sig i Canalerne og \u2013 Minuterne i Aranjuez vare tilende. Toget gik mod Madrid, om en Time kunde vi v\u00e6re der.<\/p>\n

Det blev en lang Time, en m\u00f8rk Time; ikke et Lys fra Huus eller Venta blinkede ind til os. Vi fore hen over den \u00f8de Campagne. Engang var den begroet med Skov; Sagnet fort\u00e6ller at Anledningen til Navnet Madrid var den, at en lille Dreng blev her forfulgt af en Bj\u00f8rn; Drengen kravlede op i et Tr\u00e6 og raabte til sin Moder, der vilde hjelpe ham: \u201cMadre id!\u201d : Moder l\u00f8b! \u2013 Nu l\u00f8b vi i fuld Fart, kigede ud af Vognen for at see Staden i Lygteglands, et \u00d8ieblik var der ogsaa en Blinken, en Straalen langt borte, Lys ved Lys, det var Madrid, men den blev borte idet Banen gjorde en Svingning.<\/p>\n

Endelig holdt vi ved Banegaarden; det var Midnat. Vi slap for den kjedsommelige Visitation og fore nu hen over Pradoens brede Alleer, ind i Byen, gjennem et Par lange Gader til Fonda peninsular , det af Alle meest anbefalede Hotel; i Midnatsbelysning viste det sig saa \u00f8de, saa snavset, saa krinkelkroget, at vi, da ikke et levende V\u00e6sen lod sig see hverken i Port eller paa Trapper, vendte om igjen og bad Kudsken f\u00f8re os til et bedre Hotel; han anbefalede os Fonda del Oriente, t\u00e6t herved, paa Pladsen Puerta del Sol; det var det ypperligste i hele Staden. Vi kj\u00f8rte derhen, bleve fortr\u00e6ffeligt indqvarterede, Ilden blussede i Kaminen, god Mad og Viin blev sat frem, Sengen var god, S\u00f8vnen var god, uden Dr\u00f8mme, og disse skal man jo l\u00e6gge M\u00e6rke til, hvor man sover f\u00f8rste Gang.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XV. Over Santa Cruz de Mudela til Madrid. Fra Cordoba til Madrid er den st\u00f8rste Str\u00e6kning af Jernbanen endnu ikke fuldendt; man maa altsaa tage med Diligencen, men uagtet denne, i hvorledes end Veien er, jager afsted i flyvende Fart, trukken af ti Muuldyr, har man dog omtrent tre og tyve … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XV. Over Santa Cruz de Mudela til Madrid.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":31,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28769","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28769","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28769"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28769\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28769"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}