{"id":28767,"date":"2012-10-24T15:41:13","date_gmt":"2012-10-24T13:41:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28767"},"modified":"2012-10-24T15:41:13","modified_gmt":"2012-10-24T13:41:13","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xiv-cordoba","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28767","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIV. Cordoba.*"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIV. Cordoba.*<\/strong><\/p>\n

* Spanierne skrive og l\u00e6se Cordoba, ikke Cordova.<\/p>\n

Tidligere, da man kun med Diligence eller til Hest kom fra Sevilla til Cordoba, gik Reisen hen over det sommerhede Ecija ved Floden Xenil. Spaniens seneste Reisebeskriver Theophile Gautier skildrer denne Byes Udseende, som h\u00f8rte den hjemme i China eller Japan, man kunde faae Lyst til at komme der, men vi kom der ikke. Jernbanen f\u00f8lger sin lige Landevei, der snart krydser den gamle og ikke vil have Noget med den at gj\u00f8re; samme var heller aldrig i godt Rygte, de fleste Overfaldshistorier vore Landsm\u00e6nd have fortalt os, oplevede de paa denne Vei. Her blev for nogle Aar siden Architekten, Professor Meldahl plyndret. R\u00f8verne toge selv hans Skizzebog fra ham. \u201cGiv mig den igjen!\u201d sagde vor Landsmand, \u201cden er Dem til ingen Nytte, men for mig har den V\u00e6rd!\u201d og R\u00f8veren, som havde taget den, fornegtede ikke den spanske H\u00f8flighed, men leverede ham Bogen tilbage.<\/p>\n

Toget brusede afsted i den m\u00f8rke Aften; hist og her saae vi et stort Blus ant\u00e6ndt foran en enkelt Hytte ved Banen; der sad M\u00e6nd, Qvinder og B\u00f8rn, de grinede og gjorde Tegn ud mod os; de talte maaskee om, hvor anderledes bedre her var for et Par Aar tilbage, da den tunge, langsommelige Diligence sneglede frem paa den eensomme Vei, da modige M\u00e6nd let kunde faae sig en god Fortjeneste; Hestene bleve standsede, Pistolerne holdt frem, Knivene blinkede, og en modig Mand havde da Gods og Guld. Nu var de Tider forbi!<\/p>\n

Klokken blev Ni om Aftenen f\u00f8r vi naaede Cordoba, Senecas F\u00f8deby. Alle de Reisende, som skulde ind i Staden, bleve hver og een pakkede i den eneste Omnibus, her holdt ved Banegaarden, hvorledes vi fik Plads, maae Vor Herre og Kudsken vide. Reisegodset kom ovenpaa, et utroligt Flyttegods-L\u00e6s; Vognen knagede og st\u00f8nnede ved sin Oppakning. Menneskene kom indeni, den Ene paa Skj\u00f8det af den Anden; n\u00e6sten Alle havde Pakker, Paraplyer eller en Bylt at b\u00e6re paa, man stuvedes sammen, sad som i Presse. Ingen Lygte lyste fra Vognen eller fra Veien, og denne selv var i Naturtilstand. Gaden, vi kom ind i, var saa smal, at hvor vor Omnibus kj\u00f8rte, kunde paa samme Tid intet Menneske staae eller gaae, og tilsidst blev den saa snever, at vi heller ikke kunde kj\u00f8re videre. Omnibussen holdt, og vi bleve nu klemte ud af D\u00f8raabningen, omtrent som Malerne klemme de i Olie revne Farver ud af Bl\u00e6reskindet; det var f\u00f8leligt.<\/p>\n

Gaden endte i en smal Slippe mellem h\u00f8ie Huse. Kudsken pegede derind, den Vei skulde vi f\u00f8lge for at komme til Fonda Ricci, Byens betydeligste Hotel. Vi stavrede afsted efter Lyset af en Lygte, der skinnede for Enden af Slippen. Vi naaede derhen; Portalet var st\u00e6rkt oplyst, og indenfor, som i Sevilla, saae vi en stor, pr\u00e6gtig Gaard, med blomstrende Roser og Geranier, pladskende Springvand, omsluttet af Buegange, baarne af Marmorcolonner, Trapperne pyntelige, belagte med R\u00f8rt\u00e6pper; vore Stuer vare h\u00f8ie og luftige, men uden Kamin, og det var koldt, bitterligt koldt; en Brasero, et Ildfad med Gl\u00f8der, bragtes for at varme Stuerne op, medens vi vare nede i Spisesalen. Der fandtes en M\u00e6ngde Mennesker, som Alle endnu i Nat skulde med Diligencen til Madrid. Det var en m\u00e6rkelig Samling af Kr\u00f8blinger og udlevede Gamle, Een hostede, en Anden humpede, en Tredie sukkede og en Fjerde skelede. De kunde have tjent til Model for den Maler, der vilde male Lignelsen om Himmeriges Rige, som den Konge, der lod sine H\u00e6re \u00f8del\u00e6gge de Indbudne, der ikke vilde komme til hans S\u00f8ns Bryllup og da Brylluppet var bestilt, sendte Tjenere ud paa Veiskjellene at indbyde Alle, hvem de fandt, og der kom Onde og Gode; her vare Skikkelser for en Maler med Humor.<\/p>\n

\u201cSaadanne Mennesker skulde hellere blive hjemme og ikke reise!\u201d sagde Opvarteren til os, da Hospitalet br\u00f8d op og vi b\u00e6nkede os.<\/p>\n

Under Maurernes Herred\u00f8mme var Cordoba Hoveds\u00e6det; Byen havde en Million Indvaanere, sex hundrede Moskeer og hundrede offentlige Bade. Konst og Videnskab blomstrede her, og nu \u2013 hvor forandret! man finder her snevre, fattige, folketomme Gader, Cordoba er sunken ned til en ringe Kj\u00f8bstad. I nogle smaa Stuer saae jeg h\u00e6nge nogle Stykker Corduan, Cordobas ber\u00f8mte L\u00e6der. Paa Slagtertorvet var en Mindelse om gammel Glands, Bodernes V\u00e6gge bare endnu den Porcellains Flisebekl\u00e6dning fra Maurernes Tid. Gjennem eensomme Gyder med hvidkalkede, lave Huse kom vi ud paa Alameda, der med h\u00f8ie, gamle Tr\u00e6er f\u00f8lger Guadalquivirs L\u00f8b, Flodvandet var guult som Tiberens Vand; her var en dyb, rivende Str\u00f8m. Hele Livet og F\u00e6rdselen paa den langt udstrakte Alameda indskr\u00e6nkede sig til en gammel Kone, der med Anstand bar en stor Leerkrukke tv\u00e6rs over Spadseregangen og ned ad den steile Trappe til Floden; der sad tre, fire Karle mellem Muur-Resterne i Vandet og holdt paa Medestangen, taalmodigt ventende Bid. Ved Enden af Alameda laae Ruinerne af et gammelt Kloster, med dets Kirke, V\u00e6ggene vare bemalede med fromme Billeder; de revnede Mure syntes ikke at kunne b\u00e6re Helgenernes tunge Steenbilleder. Man fortalte, at under Munkeforf\u00f8lgelsen 1835 var dette Kloster blevet bestormet; det Forstyrrelsesbillede det nu fremb\u00f8d, levendegjorde for Tanken alle hine blodige R\u00e6dselsscener, P\u00f8belen dreve Munkene tilbage i de br\u00e6ndende Klostre, de rasende Qvinder holdt Ilden vedlige og hindrede de Indesp\u00e6rrede i at slippe ud.<\/p>\n

Fra Alameda seer man ud over den brede, rivende Flod til en umaadelig Campagne med vexlende H\u00f8ider og Frugtbarhed, her str\u00e6kke sig Olivenskove, hist og her l\u00f8fter sig et h\u00f8it Palmetr\u00e6, en stor Taarnruin pynter Silhouetten mod Horizonten. Bag Byen har man mod Nord Sierra Morenas Bjerge, sortblaae og alvorsfulde; Luften var tung med Skyer. I Sevilla havde de i fem Maaneder ikke havt Regn, nu begyndte den at skylle ned i Cordoba og vilde vistnok altsaa ogsaa snart gjeste Sevilla.<\/p>\n

Een Herlighed eier Cordoba endnu fremfor nogen anden spansk By, det er den store, m\u00e6rkelige Moskee, nu Byens Domkirke; den ligger i Retning med Alameda, ud mod Floden Guadalquivir , og indtager et stort Fladerum i Qvadrat, i dens Ydre er intet Overraskende, Malerisk eller Storartet. Orangegaarden foran, med de i Alleer plantede Tr\u00e6er, langs friske, rislende Vande, er stor og udstrakt; her h\u00e6ver sig det h\u00f8ie Klokketaarn ligeoverfor Kirken selv, i hvis Buegange Port ved Port f\u00f8rer ind i det m\u00e6gtige Guds Huus, reist under Kong Abd ur Rhaman den F\u00f8rste. Ikke f\u00e6rre end tusinde og atten Marmors\u00f8iler b\u00e6re Loftets Buer, det er en heel S\u00f8ileplantage at see, plantet i Alleer, Side om Side og gjennemkrydsende hverandre; lave Hv\u00e6lvinger, S\u00f8iler og Buer i det Uendelige, og langs med de yderste fire V\u00e6gge Alter ved Alter. Halvm\u00f8rke ruger herinde, selv ved den klareste Dag; gjennem det kommer man til Midtpunktet, hvor i Maurernes Tid tusinde og atter tusinde Lamper altid straalede under det kosteligt udskaarne Loft; nu er dette brudt, og her reiser sig en h\u00f8i, hvidkalket, rigt forgyldt christen Kirke, med st\u00e6rkt Daglys og et stort straalende Alter, foran hvilket R\u00f8gelsekarrene svinges og Messerne synges, saa at de runge gjennem de mauriske Buer, hvor Altrene staae, hvor Capeller ere reiste for de D\u00f8de i den eneste saliggj\u00f8rende Tro. En af mine Venner har betegnende sagt om Domkirken i Cordoba, at den lignede en t\u00e6t Granskov, hvor man har ladet lufte op midt i, og h\u00f8ie B\u00f8ge groe til H\u00f8ikirke. I et af Sidecapellerne stod en Seng med en Syg, han ventede Helbredelse eller Bortgang i Gud. Paa Muren er at l\u00e6se, i Guld og Farver, arabiske Indskrifter: Lov og Priis, evig \u00c6re, Gud og Propheten Mahomed . De kniplingsagtige Udhugninger over den lave D\u00f8r henimod Guadalquivir f\u00f8re Tankerne til Alcazar og Alhambra. Her under Muselm\u00e6ndenes Herred\u00f8mme gjemtes hellige Reliqvier, et \u00e6ldgammelt Manuskript af Alkoranen og Propheten Mahomeds h\u00f8ire Arm. De fromt Troende n\u00e6rmede sig kun, krybende paa deres Kn\u00e6e, dette Sted, endnu det interessanteste Punkt i den hele Bygning, der her har bevaret hele sin oprindelige Skj\u00f8nhed.<\/p>\n

Medens fra H\u00f8ikirken Lovsange lyde: Jesu og Jomfru Maria, pr\u00e6dike V\u00e6ggene i arabiske Skrifttegn: \u201cDer er kun een Gud og Mahomed er hans Prophet!\u201d Det Hele gj\u00f8r et forunderligt blandet Indtryk, der tilvisse bedst l\u00f8fter os ved Tolerance og Psalmesangen:<\/p>\n

\u201cVi troe, vi Alle troe paa Gud!\u201d<\/p>\n

Moses indskrev paa Lovens Tavler: Der er kun een eneste sand Gud, og denne f\u00f8rte sit Folk, og Propheterne talte i hans Aand og efter hans Villie. Fra Ismaels Sl\u00e6gt kom en ny Prophet, han kom med Ild og Sv\u00e6rd, St\u00e6der gik op i Flammer, sit Navn skrev han ind hvor Menneske-Navn ikke t\u00f8r skrives: Der er kun een Gud og Mahomed er hans Prophet! Den eneste sande Gud har kaaret sig eet eneste Folk! Dette er Troen hos J\u00f8der og Muselm\u00e6nd. Den Christne siger: Gud blev Menneske for at frelse alle Sl\u00e6gter. Den christne Tro er for alle Folk og for alle Tider! Lovet v\u00e6re Gud i Jesus Christus!<\/p>\n

Her i Cordobas m\u00e6gtige Domkirke have engang troende Muselm\u00e6nd udjublet deres \u201cLa illah ilallah!\u201d*<\/p>\n

* \u201cDer er ingen Gud, uden Gud!\u201d<\/p>\n

nu kn\u00e6ler her \u201cden eneste saliggj\u00f8rende Kirkes\u201d fromt Troende og f\u00f8ler sig l\u00f8ftet i Frelse under Sangen Stabat mater dolorosa, Protestanten er ham en Fremmed, en nysgjerrig Reisende, en Ford\u00f8mt. Det var mig, som hele Menneskehedens Str\u00e6ben efter \u201cden eneste sande Gud\u201d, under dens egen Kortsynethed, Forf\u00e6ngelighed, Ild og Kulde, havde v\u00e6ret og var endnu sammentr\u00e6ngt og omsluttet af disse Mure. Fromme, milde Tanker lyste her gjennem min Aand og mit Hjerte.<\/p>\n

Hvor haardt, hvor ukj\u00e6rligt d\u00f8mme ikke christne Br\u00f8dre hverandre. \u201cKatholicismen er en Skal uden Kj\u00e6rne\u201d, siger Protestanten, medens igjen den troesgl\u00f8dende Katholik hverken vil erkjende Skal eller Kj\u00e6rne i Protestantismen; vi ere ford\u00f8mte, uden Frelse! Hvor haardt, hvor ukj\u00e6rligt d\u00f8mmer ikke i samme Troes Kirke Broderen sin Broder, naar denne ikke fremsiger Troen efter hans Bogstavovers\u00e6ttelse; det er, som om det Mystiske, det Uforklarlige, det, at Gud selv er bleven Menneske, var hele Religionens Kj\u00e6rne og ikke L\u00e6ren selv, dette Velsignelsens V\u00e6ld fra Sandheden, fra Gud.<\/p>\n

Tilvisse laae det i Tiden, at bruge Sv\u00e6rdet i Troens Sag, de vilde slaae med Sv\u00e6rdet, som de nu udslynge Ordet: \u201cDu er ikke Christen!\u201d Man veed saalidt om det Liv, som r\u00f8rer sig i Havdybet, hvor dog Loddet kan naae ned, og man vil vide og d\u00f8mme, hvad der ligger i Menneskets religi\u00f8se Hjertedyb, hvor ikke Loddet kan kastes. \u201cD\u00f8mmer ikke, saa skulde og I ikke d\u00f8mmes, ford\u00f8mmer ikke, saa skulde og I ikke ford\u00f8mmes!\u201d<\/p>\n

Du evige Gud, saa kj\u00e6rlig og god!
\nSend Du mig dit Lys for min usikkre Fod,
\nLys ind i mit Hjerte, det vil kun det Rette!
\nDe Skriftens Tjenere slette fast ud,
\nAt Du er den eneste, eneste Gud;
\nHvad Christus mig l\u00e6rte, jeg skal ei forgjette,
\nMen Du kun er Herren, der er kun een Gud!
\nDu talte i S\u00f8nnen, Du Frelse os bragte,
\nI ham Du lod f\u00f8des, i ham Du lod d\u00f8e.
\nLys ind i mit Hjerte, derinde Du lagde
\nEt Sandhedens levendegj\u00f8rende Fr\u00f8.
\nJeg k\u00e6mper, jeg svimler, dog eengang jeg havner;
\nO lad det gaae op for mig hvad jeg savner!
\nMig Christendomsl\u00e6ren er Kj\u00e6rlighedsl\u00e6ren,
\nI den kom Du til os! Dig Magten og \u00c6ren!<\/p>\n

Fra den tankev\u00e6kkende, alvorsfulde Helligdom, tr\u00e6der man ud foran Floden Guadalquivir; en storartet, gammel romersk Bro f\u00f8rer hen over den: ude i Vandet staae Rester af mauriske Broer og Bygninger. Det gule Vand str\u00f8mmer igjennem og hen over disse stumme Minder. \u00d8del\u00e6ggelsens Aand er faren hen herover, hurtigere i at \u00f8ve sin Villie, end selve Forg\u00e6ngeligheden. Vi tr\u00e6de op mellem store Gruushobe, hvor vildtvoxende Tr\u00e6er og H\u00e6kker brede sig som Forglemmelsesd\u00e6kke hen over forsvunden Storhed og Herlighed. Her laae Maurerkongernes pr\u00e6gtige Alcazar med dets konstigt hugne Marmorbuer, dets deilige Rosenhaver og springende Vande. Her har gjenlydt af Sang og Str\u00e6ngespil*;<\/p>\n

* Maurerne ledsagede deres Musik med en Luth; en stor Deel af deres Melodierere samlede og opbevarede af Ali ben Alhassani ben Mahomed.<\/p>\n

her har Messingtrommer, Fl\u00f8iter og Trompeter skingret; her henjubledes Festdage og Festn\u00e6tter. Skj\u00f8nheds Skikkelser sv\u00e6vede gjennem disse Sale, ud under de friske Roser og viftende Palmer. Denne Glands og Herlighed svandt som straalende Skyer, M\u00f8rket og Angesten fulgte, Spaniens Inqvisition flyttede ind i disse Haller, tilmurede de lette, luftige Vindueskarme, stillede Marterredskaber der, hvor de bl\u00f8de Hynder f\u00f8r laae udbredte, Smertens Skrig af de D\u00f8dspiinte h\u00f8rtes nu, hvor Luthen klang og skj\u00f8nne, sj\u00e6lfulde Stemmer havde gjenlydt. Franske Soldaters Kugler og Bomber omstyrtede disse Mure; knuste og br\u00e6ndte bleve Havens vildtvoxende H\u00e6kker og gamle Tr\u00e6er, Gruus blev den forsvindende Storhed.<\/p>\n

Guadalquivirs leergule Str\u00f8m skyller mellem Ruiner og Rudera; kunde den vise os de vexlende Speilbilleder, den har baaret, hvor vilde den straale med Maurerkongernes festlige Lamper\u00e6kker, Blus og Gl\u00e6desild, hvor vilde den bl\u00f8de med sv\u00f8mmende Liig, vi skulde da see Syner, der bragte os til at gyse.<\/p>\n

Var det tilf\u00e6ldigt, eller er det et S\u00e6rkjende for Sangens By Cordoba, der under Maurerne grundede en heel Musikskole, at ingen Sang h\u00f8rtes, ingen Castagnetter klang, ingen Dands var at see; \u00f8de og mennesketomt syntes her at v\u00e6re. En enkelt Se\u00f1ora, med B\u00f8nnebogen i Haanden, skred gjennem de snevre Gader, hen til den gamle Domkirke, Cordobas Storhed og Herlighed.<\/p>\n

Der ligger i en Udkant af Byen en lille Kirke; ogsaa den var engang en maurisk Moskee, nu er den indviet Sanct Nicolas; Taarnet er en M\u00e6rkelighed, det er uforandret det gamle Minaret, vistnok det eneste, som nu findes i Spanien. Foran str\u00e6kker sig en med Tr\u00e6er beplantet lille Plads, der frembyder en smuk Udsigt til den m\u00f8rke Bjergr\u00e6kke Sierra Morena, engang de Reisendes Skr\u00e6k, thi her tumlede sig de meest berygtede mordlystne R\u00f8verbander. Derhen, gjennem La Mancha, Don Quixotes Land, og ind i Ny-Castilien gaaer Landeveien fra Cordoba til Madrid.<\/p>\n

Medens jeg stod her paa Pladsen og n\u00f8d Skuet af det alvorlige Landskab, begyndte de tunge Regnskyer at fordele sig, Solstraalerne faldt skarpttegnede hen over Skymassen ned paa den bruungr\u00f8nne Campagne, Bjergene bleve natsorte; en bev\u00e6bnet Bonde paa sit Muuldyr var den eneste levende Gjenstand, jeg saae i denne store Eensomhed.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIV. Cordoba.* * Spanierne skrive og l\u00e6se Cordoba, ikke Cordova. Tidligere, da man kun med Diligence eller til Hest kom fra Sevilla til Cordoba, gik Reisen hen over det sommerhede Ecija ved Floden Xenil. Spaniens seneste Reisebeskriver Theophile Gautier skildrer denne Byes Udseende, som h\u00f8rte den hjemme i China eller Japan, … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIV. Cordoba.*<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":30,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28767","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28767"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28767\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}