{"id":28765,"date":"2012-10-24T15:39:47","date_gmt":"2012-10-24T13:39:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28765"},"modified":"2012-10-24T15:39:47","modified_gmt":"2012-10-24T13:39:47","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xiii-sevilla","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28765","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIII. Sevilla."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIII. Sevilla.<\/strong><\/p>\n

Vi toge ind i Fonda de Londres, min Altan vendte ud til Plaza Nueva , der i sin store Udstr\u00e6kning er beplantet med Alleer af frugtfyldte Oranger; Marmorb\u00e6nke for de Spadserende mangle ikke. Luften var saa klar, der var saa mange Stjerner, jeg satte mig ud paa Altanen, t\u00e6ndte min Cigar, saae paa dens Gl\u00f8d og Damp; den f\u00f8rste Aften i Sevilla bragte et Vers om<\/p>\n

Cigaren.
\nCigarens Gl\u00f8d er et Ildsted,
\nhvor Ildaander er tilhuse;
\nDen Ene bl\u00e6ser med Puster,
\nat Ilden skal ikke gaae ud;
\nDen Anden r\u00f8rer med Ildtang,
\nfaaer Saften til at beruse;
\nI Dampen er der en Troldkraft,
\nen lille cigarf\u00f8dt Gud;
\nHan bygger, som Fata Morgana,
\ndet R\u00f8g-Slot Tankerne ville;
\nHan viser nu for mig Hjemmet
\nog alle Vennerne der;
\nJeg glemmer at Have og Bjerge
\nuendeligt vidt os skille,
\nAt nede paa Pladsen rigt gl\u00f8der
\nOrangens duftfyldte Tr\u00e6er.
\n– Nu l\u00e6gger jeg bort Cigaren;
\nSevilla, du deilige Stad!
\nJeg glemte Dig, jeg var i Danmark,
\nmens her med Cigaren jeg sad.<\/p>\n

Sevillas Domkirke, den m\u00e6gtigste af alle Spaniens Kirker, det mauriske Alcazar og endelig Murillos magel\u00f8se Billeder gj\u00f8r Sevilla til en af de interessanteste Byer i Europa, kun Havet mangler, var dette her, da blev Sevilla aldeles fuldkommen; den blev Byernes By.<\/p>\n

\u201cSevilla, du glade, livsalige Stad!\u201d<\/p>\n

Rig paa Sange og Sagn, Fortids Minder og store Navne! Den hele By er sat i Musik, malet i Toner; Rossini har i Noder underlagt den Texten til Barberen; ja det troer jeg allerede en Anden har sagt eller skrevet f\u00f8r jeg, men det vil endnu Mange komme til at sige og gjentage.<\/p>\n

Domkirken var engang en Moskee, men Bygmesteren har vidst med stort Talent at ombygge og tilbygge; Kuppelen synes at sv\u00e6ve, baaren af en usynlig Magt; den m\u00e6gtige Hal udvider og l\u00f8fter sig til den meest storartede Kirke, med Kapeller og Tilbygninger, hver i og for sig en Kirke; konstig Tr\u00e6udsk\u00e6ring, Billedpragt i de store Glasvinduer, Storhed og Alvor i den hele Bygnings Stiil overv\u00e6lder og betager os. V\u00e6ggene prange med Billeder af Murillo, mellem disse hans ber\u00f8mteste \u201cden hellige Antonius\u201d. Udenfor Kirken l\u00f8fter sig det fiirkantede, slanke, mauriske Klokketaarn La Giralda, det h\u00f8ieste i Spanien; fem og tyve Klokker svinge sig i Cirkel deroppe; en bevinget, qvindelig Skikkelse, Troen skal hun forestille, staaer \u00f8verst, straalende i det klare Sollys. Man kan til Hest ride helt derop, saa jevnt og skraanende ere Planerne lagte til Opgang. Algebraens Opfinder, Al-Geber, tilbragte mange N\u00e6tter heroppe paa det gamle Giralda-Taarn, l\u00e6sende i Stjernerne.<\/p>\n

Foran Kirkens vestlige Indgang har man den gamle mauriske el patio de los naranjos, den med Orangetr\u00e6er beplantede Gaard, hvor Vandet risler og sprudler. En Pr\u00e6dikestol af hugne Steen er reist herude i det Frie. Foran Kirkens \u00f8stlige Indgang ligger B\u00f8rsen, Lonja, en fiirkantet m\u00e6gtig Bygning, i hvis regelm\u00e6ssige Gaardsrum er reist en lille Statue af Christopher Columbus; den brede Steentrappe f\u00f8rer op til store Sale, bed\u00e6kkede med pr\u00e6gtige Skabe, Archiver for Aktstykker angaaende Amerika fra dets Opdagelse til hen mod vore Tider.<\/p>\n

Fra Lonja kommer man til Maurerkongernes Slot, det pr\u00e6gtige Alcazar. Vel vedligeholdt, prangende med Guld og Farver, tr\u00e6der det ligesom levendegjort vor Tid n\u00e6rmere, som var det kun nogle Uger siden, at Maurerne droge bort. Granadas Alhambra er lig et Dr\u00f8mmesyn manet frem i Sydens klare, vidunderlige Maaneskin; de henfarne Skikkelser, her engang levede, vise sig ikke og vi vente dem ikke. Alcazar i Sevilla er intet Dr\u00f8mmesyn, det er Virkeligheden ved solklar Dag; man troer paa, at de m\u00e6gtige Fyrster og deres deilige Qvinder pludselig kunne tr\u00e6de frem. Alt herinde er saa friskt, saa beaandet; vort \u00d8ie overraskes ved en Rigdom af Farver og Forgyldninger; man seer her igjen Alhambras underlige kniplingsagtige Porcellainsforziringer; D\u00f8rene frembyde et broget Tr\u00e6mosaik; man staaer som i en Phantasiens Bygning, hvor Kaleidoskopbilleder og Brysseler-Kniplinger ere brugte til V\u00e6gge, men Grundlaget synes Guld; det Hele b\u00e6res af slanke, lette Marmors\u00f8iler. \u00d8iet kan ikke f\u00f8lge de tall\u00f8se Sammenslyngninger i dette Chaos af Arabesker, og dog hviler det med Behag paa den M\u00e6ngde labyrinthiske Forgreninger, der saa at sige s\u00e6tte Blomst i arabiske Indskrifter. En senere tilbygget h\u00f8iere Etage, bleven til for de efterf\u00f8lgende spanske Kongers Beqvemmelighed, naar de ville boe i Sevilla, trykker Bygningens oprindelige Skj\u00f8nhed, men denne er dog den overveiende. Den indre Gaard, Slottets Middelsal kunde den kaldes, H\u00f8isalen, hvor Guds Himmel er Loft, har Noget saa fortryllende, det er, som stod man i et Feeslot. Alcazar h\u00f8rer aldeles hjemme i \u201cTusind og een Nat\u201d, man overv\u00e6ldes og betages saa ganske af \u00d8sterlandets Pragt og Herlighed. Alt herinde er i samme Stiil og dog saa forskjelligt. Det vilde neppe overraske os her om pludseligt Harun al Raschid og Prindsesse Schehersad skrede forbi, om skj\u00f8nne Sultanaer nikkede ned til os fra Galeriets Buer.<\/p>\n

Vi tr\u00e6de ud i Haven, omsluttet af Bygninger, der minde os om Renaissancetiden, tung, men charakteristisk, sammensmeltende med det hele Anl\u00e6gs forunderlige Gammeldagshed; stive, udskaarne Myrteh\u00e6kker, hele flade udstrakte Bede, plantede og tilskaarne i Form af Vaaben, Kroner og Landkort, see vi herinde, selv Orangetr\u00e6erne have ikke faaet Lov at beholde deres naturlige smukke Form, Saxen har tilstudset dem i bestemte Skikkelser. Midt i store, murede Damme l\u00f8fte sig konstige Klipper og Grotter, omgroede med Planter. Steenlagte Gange krydse hverandre og kunne s\u00e6ttes under Vand; ved et mechanisk Trykv\u00e6rk sprang Vandstraaler i Hundredeviis frem fra Hul ved Hul i Gangene og afk\u00f8lede den hede Luft. Midt i Haven ligger et lille maurisk Lysthuus, det er som en konstig Kalk- og Mosblomst; en underlig Rococo Ting, ude og inde.<\/p>\n

I Byens Gader havde jeg fundet Luften lidt for k\u00f8lig, her i Alcazars Have var velsignet sommervarmt, Orangerne hang tykt og t\u00e6t i det m\u00f8rke L\u00f8v, Roserne blomstrede i Duft og Deilighed. Under Bygningen str\u00e6kke sig de mauriske Bade; vi traadte herind til et muret Bassin, bredt som en Kj\u00f8revei, langt som en Dandsesal; fordum fyldtes det med det klare Vand, og Sultanaerne badede sig her; nu benyttedes det som Gang. Man viste os en i V\u00e6ggene tilmuret D\u00f8r, gjennem den bes\u00f8gte Maurerkongen sit Harem. Her har tusinde Lamper lyst, men endnu deiligere have Skj\u00f8nhedens \u00d8ine straalet herinde. \u201c\u00d8ine kunne aldrig d\u00f8e!\u201d Vi saae dem leve og lyse. I Haven, under de friske, duftende Roser, straalede os im\u00f8de et Par saa skj\u00f8nne \u00d8ine, en Qvinde-Skikkelse sv\u00e6vede os forbi; Maria Padilla*<\/p>\n

* Pedro den F\u00f8rstes ber\u00f8mte Elskede; hendes Billed sees i den R\u00e6kke Portraiter af spanske Konger og Dronninger, hvormed Philip den Anden har ladet smykke en af Alcazars Sale.<\/p>\n

i al sin Deilighed, gik her levende igjen, dreiede om i Sidegangen for at komme tilbage i ny Skikkelse og atter i ny Skikkelse, eller var her virkelig saa megen Skj\u00f8nhed i denne Have, at saaledes den Ene efter den Anden kunde aabenbare sig. Jeg gad nok l\u00e6se, hvad et varmt gl\u00f8dende, ungt Hjerte efter et saadant M\u00f8de vilde s\u00e6tte, om ikke i Vers, saa dog i Brevstiil, tilvisse han maatte skrive: \u201cMan br\u00e6nder, man d\u00f8er, man kommer aldrig hjem, Alt er Gl\u00f8d, Alt er Ild, men det kan ikke l\u00e6gges ind i et Brev, det gav ellers en Illumination, som man ikke kjender den hjemme!\u201d<\/p>\n

Her var varmt, her var endnu Sydens Sommer i Alcazars Have; ude i Gaderne maatte man s\u00f8ge Solsiden for at have det sommerligt. I Skyggen, Morgen og Aften, f\u00f8lte man Efteraarets afk\u00f8lede Luft; vi vare jo ogsaa inde i November.<\/p>\n

Ja vel, vi er midt i November,
\nmen vi er i Spanien med,
\nOg jeg gaaer i Vinterfrakke
\njeg fryser paa dette Sted;
\nSevilla, din klare, blaae Himmel,
\nOranger i hver en Allee,
\nJa deiligt er det at see paa,
\nmen f\u00f8le er meer end at see!
\nJeg f\u00f8ler, at Luften har Kulde,
\ni Sl\u00e6ngkappe sv\u00f8ber sig Hver,
\nMan sidder paa Marmorb\u00e6nke
\nunder Orangetr\u00e6er;
\nJeg kjender slet Ingen af dem,
\nog dog er jeg ikke forladt,
\nJeg kjender saa mange Stjerner
\npaa Himlen fra Hjemmets Nat;
\nVed dem og ved det at jeg fryser,
\ner jeg i mit danske Hjem;
\nSevilla, o hvor Du forstaaer dog,
\nat trylle det Kj\u00e6reste frem!<\/p>\n

Dette blev skrevet en kold Aften, men Dagen derpaa var det varmt; hjemme i Norden vilde det kaldes en deilig Sommerdag; Luften aldeles ikke trykkende, magel\u00f8st Veir, som vi sige, naar Veiret har Halvdelen af denne Herlighed, det her fremb\u00f8d.<\/p>\n

Sevilla er Murillos F\u00f8deby, her har han l\u00e6ngst levet og virket. Her skulde jeg see hans Storhed og Magt, et Sydens Solskin fra Aandens Verden. Fire og tyve uforglemmelige Billeder af ham forherlige her en af Konstacademiets Sale. Den engelske bekjendte Genremaler John Phillip og den svenske Maler Lundgreen, hvis Bekjendtskab vi havde gjort, f\u00f8rte os ud til Academiet. Vi kom gjennem Tegneskolen; der opbevares et Brudstykke af en qvindelig Statue, Brystet, som Haanden hviler hen over, saa ypperligt gjengivet, at det benyttes af Eleverne til Studium. Der kunde skrives en heel tragisk Digtning, knyttet til denne Torso. Italieneren Torregiani skabte denne Statue, han var samtidig Elev med Michel Angelo, hvem han i Kaadhed slog med en Steen paa N\u00e6sen, saa at denne knak. Torregiani kom til Spanien, formede der en Madonna og meislede hende i Marmor; Arbeidet var bestilt i Sevilla af en rig Mand, men denne vilde ikke betale det. Da tog Konstneren i sin Harme og slog Statuen i Stumper og Stykker; der blev kun heel tilbage Haanden, der hviler hen over Brystet. Det var rigtignok hans eget V\u00e6rk, men det var Madonnas Billede, han slog itu, og derfor hjemfaldt han til Inqvisitionen, som i den Grad lod ham pine, at han d\u00f8de deraf.<\/p>\n

Murillo-Salen blev aabnet. Hvilke Skatte, hvilken Herlighed! for f\u00f8rste Gang opgik for mig denne Konstners Storhed! Ingen overtr\u00e6ffer ham. Hvert af disse Billeder er det en Livsens Gl\u00e6de at see paa! Her er Marias Himmelfart; vi see Qvinden, deilig som Gud har skabt hende, som Mennesket, gjennemstraalet af Gud, baaren af hans hellige Engle. Sanct Franciscus af Assisi, der l\u00f8fter Christus ned af Korsets Tr\u00e6, fylder os ved den Inderlighed og dybe \u00c6rb\u00f8dighed, som lyser fra Helgenens Ansigt; man forstaaer ikke, hvorledes Sligt kan ved nogle Farver bringes paa L\u00e6rredet. Her paa V\u00e6ggen h\u00e6nger det bekjendte Billede Madonna della servilleta , om hvis Tilblivelse man fort\u00e6ller, at da Murillo en Dag havde spiist hos Munkene her i Klosteret, malede han til Tak for deres Gjestfrihed Maria med Barnet; han malede det paa den Serviet, han havde for sig ved Bordet, og deraf har Billedet sin Ben\u00e6vnelse. Her er en Maria Bebudelse, Madonna er aldeles en ung, smuk Spanierinde; over hende sv\u00e6ver den Helligaand i Skikkelse af en Due, en lille Engel griber efter Duen, ligesom om han vilde fange den; der er en naiv Humor over hele dette Billede, alle de smaa Guds Engle, sv\u00e6vende rundt om, vise en forunderlig jordisk<\/p>\n

Barne-Interesse ved denne Begivenhed. \u201cH\u00f8rer Du,\u201d synes den Ene at sige; \u201chvad er det dog, der skal aabenbares?\u201d synes en Anden at udraabe. To deilige Helgeninder saae jeg malede, Santa Justa og Santa Rufina troer jeg, de hedde, man kunde forelske sig i dem. Tilgiv, I Fromme, Protestanten, der kunde have en saadan Tanke, men de To ere virkelig saa smukke! de holde fast paa Sevillas Giralda-Taarn, at det i Jordskj\u00e6lvet ikke falder; gid at de holdt paa mig. D\u00f8beren i \u00d8rkenen, Sanct Thomas, der uddeler Almisse, ja hvert af disse er en Velsignelse at see; dog deiligst for mig var eet Billed, det jeg altid maatte vende tilbage til: den hellige Antonius; han er fremstillet som ung Mand, Skj\u00e6gget begynder at komme frem paa hans Kinder, den hellige Bog ligger opslagen foran ham, og midt i Bogen sidder Jesusbarnet, saa smilende glad; Sanct Antonius b\u00f8ier sig henimod Barnet, hans H\u00e6nder vove ikke at ber\u00f8re det; i hans Ansigt lyser en Inderlighed, en Gl\u00e6de, velsignet at see.<\/p>\n

Endnu et Billede af Murillo maa jeg omtale som Noget af det Uforglemmelige, jeg her har seet, nemlig hans Fremstilling af Moses i \u00d8rkenen; det findes i Kirken la Carid\u00e1d, der h\u00f8rer til det af Don Juan* Tenorio<\/p>\n

* Udtales Don Kuan.<\/p>\n

stiftede Hospital for gamle, svagelige M\u00e6nd. Billedet er herligt componeret, fuldt af Liv og Bev\u00e6gelse; Vandet sprudler frem, et Barn ligger ned og drikker, et andet, lidt st\u00f8rre, venter begjerligt paa at faae af samme Skaal; der er en magel\u00f8s Sandhed og Skj\u00f8nhed i disse to B\u00f8rn. En deilig Dreng sidder paa et Muuldyr, aldrig glemmer jeg hans levende Ansigt! Ingen overgaaer Murillo i at male naturtro de deiligste B\u00f8rneskikkelser. Lige overfor h\u00e6nger, i lignende St\u00f8rrelse, endnu et Billede af Murillo: Br\u00f8denes Mangfoldiggj\u00f8relse i \u00d8rkenen; dette fik jeg imidlertid aldrig ret at see; en Maler, der copierede det, skjulte det med sit opstillede store Stillads. Her i en Krog af Kirken h\u00e6nger et m\u00e6rkeligt Arbeide af Valdez, Murillos L\u00e6rer; det fremstiller Tilintetgj\u00f8relsen. Man seer en Erkebisp i sin Liigkiste, Bispestaven er brudt itu, den er kun et tr\u00f8sket Stykke Tr\u00e6; den D\u00f8des Legeme er i sin Opl\u00f8sning, det er fremstillet med en Sandhed, der er v\u00e6mmelig, og man fort\u00e6ller at Murillo, hver Gang han gik forbi dette Billede, holdt sig for N\u00e6sen, saa tro er Forraadnelsen gjengiven.<\/p>\n

Efter at Munkene i Klosteret la Carid\u00e1d vare fordrevne, fik Hospitalet en st\u00f8rre Udvidelse og fromme S\u00f8stre pleie nu de Syge. Stifteren Don Juan Tenorio, der d\u00f8de som Munk i Klosteret, hviler her; selv har han skrevet sin Gravskrift:<\/p>\n

Her ligger det sletteste Menneske i Verden! Sagnet fort\u00e6ller, at Don Juan Tenorio var en ung, livsnydende Adelsmand i Sevilla, stolt, aandfuld og sandselig indtil Lidenskab; han forf\u00f8rte Commandantens Datter, dr\u00e6bte Faderen og sank i sin Ugudelighed i Afgrunden. Et andet spansk Sagn kalder ham Don Juan de Mara\u00f1a og n\u00e6vner ham som en af Sevillas rigeste Adelsm\u00e6nd, der f\u00f8rte et vildt, lystigt Liv, tilbragte N\u00e6tterne i bacchanalske Orgier, ja i sit t\u00f8ilel\u00f8se Overmod bad La Giralda stige ned fra Taarnet og bes\u00f8ge sig en Nat, og hun bev\u00e6gede sine store Kobber-Vinger, de susede i Luften, og hun kom med tunge Trin, som de siden bleve givne Marmor-Commandanten. Men en Midnat, da han vendte hjem gjennem de \u00f8de, eensomme Gader, h\u00f8rte han pludselig Musik, lange, klagende Toner, han saae Skj\u00e6ret fra Fakler, et stort Liigtog n\u00e6rmede sig; den D\u00f8de laae i S\u00f8lv og Silke paa den aabne Baare. \u201cHvem begraves i denne Nat?\u201d spurgte han, og Svaret l\u00f8d: \u201cDon Juan de Mara\u00f1a!\u201d Liigkl\u00e6det blev l\u00f8ftet tilside, Don Juan saae sin egen Skikkelse d\u00f8d, udstrakt paa Baaren. En dr\u00e6bende R\u00e6dsel foer gjennem ham, han styrtede om, og n\u00e6ste Dag gav han al sin Rigdom til Klosteret la Carid\u00e1d, hvor han traadte ind i Ordenen og omtales som en af de meest angerfulde Fromme. Navnene Tenorio og Mara\u00f1a betegne i de to Sagn unegtelig den samme Person. Den spanske Digter Tirso de Molina er den F\u00f8rste, som dramatiserede Sagnet og skrev \u201cForf\u00f8reren af Sevilla eller Steengjesten\u201d, (El Burlador de Sevilla y Convidado de Piedra); her er Navnet Don Juan Tenorio beholdt, uagtet Sl\u00e6gten endnu levede. Stykket fremkaldte mange Efterligninger i Frankrig og Italien, men sin Fuldendelse fik det ved Moli\u00e8re ; senere blev det omskrevet til Text for Mozart, der ved sin ud\u00f8delige Musik b\u00e6rer Don Juan-Sagnet gjennem Tider og Sl\u00e6gter. Allerede hos Tirso har man hele den dramatiske Slutning, som vi kjende den. Commandantens Marmorskikkelse kommer fra Graven; man h\u00f8rer, at der bankes paa, Tjeneren vover ikke at lukke op; Don Juan griber en S\u00f8lvstage og gaaer selv for at modtage og lyse for Steengjesten, der med marmortunge Trin tr\u00e6der ind i Spisesalen. Den D\u00f8de tracteres med Iis, med lystige Sange og kaade Sp\u00f8rgsmaal om den anden Verden; ved sin Bortgang byder han Don Juan til Gjest hos sig i Gravcapellet n\u00e6ste Nat. Paa bestemt Klokkeslet m\u00f8der Don Juan med sin frygtsomme Tjener; et satanisk Maaltid er der beredt, \u201cSkorpioner og Slanger\u201d, \u201cVinen er den beeske Galle\u201d. Steengjestens Haandtryk indvier Forf\u00f8reren til Afgrundens Flammer. Don Juan synker med den D\u00f8de ned i Jorden. Den forf\u00e6rdede Tjener kryber paa H\u00e6nder og F\u00f8dder frem i Forgrunden af Scenen, hvor han udbryder:<\/p>\n

\u201cGud, Alm\u00e6gtige! hvad er det?
\nGravcapellet staaer i Flamme.
\nOg jeg blive maa som Liigvagt
\nHer tilbage hos den D\u00f8de.
\nJeg vil krybe hen ad Jorden,
\nBringe Budskab til hans Fader.
\nSanct Georg, Sanct\u2019 agnus dei,
\nHjelp mig naadigt ud paa Gaden!\u201d<\/p>\n

I Kirken la Carid\u00e1d, hvor Don Juan Tenorio engang med de andre Munke istemte fromme Sange og bad for sin egen betyngede Sj\u00e6l, sees paa V\u00e6ggen hans Billed; Lidenskab og Sorg taler ud af hvert Tr\u00e6k; et r\u00f8dt Kors pranger paa hans sorte Kl\u00e6dning. Under hans Portrait h\u00e6nger Kaarden, hvormed han dr\u00e6bte Commandanten Don Gonzalo.<\/p>\n

Fra la Carid\u00e1d, dets Billeder og Minder gik vi til Pilati Huus, der ubetinget maa regnes med til Sevillas Herligheder. Denne Bygning er bleven opf\u00f8rt i Middelalderen paa Hertugen af Alcalas Befaling, og skal v\u00e6re en n\u00f8iagtig Efterligning af den romerske Landsh\u00f8vdings Huus i Jerusalem. Hvert historisk Sted og Stykke er gjengivet lige til Marmors\u00f8ilen i Gaarden, hvor Frelseren blev bunden og pidsket; den hele Bygning, med al sin Rigdom af Marmor og Porcellain, minder meget om Alcazar. I hvert Hj\u00f8rne af den store Forgaard finder man anbragt antike Marmorstatuer; Haven selv har i\u00f8vrigt mere Pr\u00e6g af Eensomhed og \u00d8de, end af den Romantik, der omduftede de smaa mauriske Haver i Malaga.<\/p>\n

Een Bygning endnu er at n\u00e6vne, en heel By i Udstr\u00e6kning, Tobaksfabrikken; den sender Cigarer ud over hele det rygende Spanien, og man ryger her lige ind i Theatret, i dets Forsal og i alle dets Gange; R\u00f8gen tr\u00e6nger ind i Logerne selv. Fra Sevillas Fabrik regner og sneer det med Snuus over hele Halv\u00f8en: femhundrede Mennesker, meest Qvinder, arbeide i den store Tobaksdaase. Jeg saae den ikke, desmere vil jeg anbefale den til andre Reisende, som komme til Sevilla. \u201cDer ere deilige \u00d8ine at see!\u201d sagde man. Dem havde jeg strax for mig, ved kun at see over Gaden til min smukke Gjenboerske.<\/p>\n

\u201cHvo der ikke har seet Sevilla, har intet Vidunder seet!\u201d er et spansk Udsagn, og der er altid Sandheds Rod i et Folks Ordsprog og Talemaader. Laae Sevilla, hvor Cadiz ligger, ved det aabne, rullende Hav, det vilde v\u00e6re et Spaniens Venedig og dertil et levende Venedig, et Vidunder i f\u00f8rste R\u00e6kke, fuld af Poesi og Skj\u00f8nhed, fremfor de andre Verdens-Byer, hvor storartet de end prange med Boutiker og Paladser, brede Gader og Alt, hvad en god Magistrat kan bevirke.<\/p>\n

I Paris slider man sig tr\u00e6t ved at see paa Boutiker, det kan v\u00e6re morsomt nok, man gaaer som i Tr\u00e6dem\u00f8lle, seer og seer, og Tiden gaaer, man kommer tr\u00e6t hjem og har intet Udbytte. Anderledes er det i Sevilla, Gaderne ere snevre, og man blendes ikke af Boutikerne; Huse og Gaarde see meget almindelige ud, kjedeligt overkalkede og hvidtede, det er n\u00e6sten med ethvert af dem, som det er med Menneskene, udenpaa ligner den Ene saa temmelig den Anden, men indeni, ja der er Forskjelligheden, der er det, man kommer til at holde mere af end det ydre Udseende. Gaa gjennem Sevillas Gader og gj\u00f8r et Indblik; D\u00f8r og Port staae aabne. El patio, som den kaldes, den lille Gaard, den er Hjertet og tillige Ansigtet, den aabenbarer for os Beboernes Smag. I een Gaard seer man en deilig Statue, i en anden en stor, konstig udhugget Br\u00f8nd; hos Naboens l\u00f8fter sig maaskee en maurisk Halle med Stuccatur-Arbeide, de meest konstige Forziringer. Lad os nu gaae tv\u00e6rs over Gaden, der ligger en paladsm\u00e6ssig Bygning; dens Gaardsrum er en heel Rosenhave med Vandspring og Statuetter. Det lille Huus t\u00e6t ved, der er kun en lille smal D\u00f8r ind til en ganske lille Gaard, men hvilke Pragtblomster derinde! og i hvilken H\u00f8ide l\u00f8fter sig her den eensomt staaende Palme. Nu staae vi ved en st\u00f8rre Bygning, Gaarden omgiven med Buegange, de l\u00f8fte sig i tre Etager, der prange med Billeder i Oliefarve. Saaledes vexler det fremdeles. Der er Noget saa lokkende, saa tryllende i at gaae fra Huus til Huus, see ind til Familierne og kjende deres Huuslivs Poesi. Nu seent i November var her ikke det Liv, som ellers r\u00f8rer sig. I Foraaret skal man komme til Sevilla, i Blomsterpragtens Tid eller i den hede Sommer, da seer man her Sydboens Liv og Leven i Hjemmet; da frembyder hver nok saa lille Patio et heelt Genrebilled. Beboerne tilbringe hele Dagen hernede, et stort Solseil er h\u00f8it oppe sp\u00e6ndt over Gaarden, eller Viinl\u00f8vstr\u00e6et danner et t\u00e6t Tag, med sine brede, skyggegivende Blade; Familien og Tyendet sidde under det, arbeide, sladdre eller r\u00e6kke og str\u00e6kke sig i dr\u00f8mmende Behagelighed. De blive i det Frie den lange, varme Dag, ind i Stuen komme de ikke f\u00f8r ud paa Natten for at sove.<\/p>\n

Sydboen tr\u00e6nger til K\u00f8ling og Skygge, de to Ting har Sevilla ikke Mangel paa. Alameda langs Guadalquivir er meest bes\u00f8gt. Popler og Plataner skygge, Vandet gj\u00f8r sine Konster, med Spring og Fald, afk\u00f8lende Luften mellem de blomstrende H\u00e6kker, M\u00e6ngden bev\u00e6ger sig tilvogns, tilfods og tilhest og seer paa hverandre og paa de mange Skibe bag Bolv\u00e6rket, hvoraf nogle kom ude fra Atlanterhavet, andre fra Middelhavet. Herud mod Floden ligger det ottekantede La Torro del Oro, hvor engang Maurerkongerne gjemte deres Skatte og hvorfra, efter Sagnet, skal gaae en underjordisk hemmelig Gang til Alcazar. En storartet Bro f\u00f8rer over Floden til Forstaden Triana, hvor man tr\u00e6ffer mange Gitanos. Derude laae de gamle, r\u00e6dselv\u00e6kkende Inqvisitionsf\u00e6ngsler, nu ere de, sagde man mig, forvandlede til Oplagssted for Viin og Spirituosa. Orangehaver omslutte der hvidskinnende Huse og smukke Mennesker. Jeg kom herud. Castagnetterne klang, unge Damer dandsede saa grati\u00f8st med hele Ungdommens Ildfuldhed.<\/p>\n

I Sevilla, som i Malaga, er Folkedands at see for Betaling, den underordnede Deel af Balletpersonalet giver disse Forestillinger. Min Stjerne vilde ikke, at jeg paa Theatrene i Spanien fik spansk Dands at see, men derimod paa Landeveiene, i Haverne og i de til Folkedands indrettede Sale, hvor Ballettens \u201cBalleriner\u201d traadte op.<\/p>\n

\u201cDer dandser den smukke Dolores!\u201d sagde en af mine unge spanske Venner; \u201cDolores maa De see, og De bliver ung som jeg, glad som jeg, maaskee lykkelig som jeg!\u201d og han saae ud til at v\u00e6re meget lykkelig.<\/p>\n

Hvor der dog er en himmelvid Forskjel paa fransk Dands og spansk Dands! Lade vi Paris repr\u00e6sentere Frankrig, da er Cancan den meest charakteristiske Dands for Paris, altsaa for Frankrig. Den er saa ugeneert, saa kaad, man maa t\u00e6nke paa Bacchantindernes Dands, men Bacchantinderne vare plastisk skj\u00f8nne med deres udslagne Haar; Grisetterne, disse Cancan-Virtuoser, komme gadekl\u00e6dte, med lange Kl\u00e6der, der maa l\u00f8ftes op for at Benene kunne r\u00f8res, og nu begynde de vilde Bev\u00e6gelser, hele Pariserlivets Uro og Jagen, Spring og Spark. Den, som h\u00f8iest s\u00e6tter Benet over sin Cavaleers Hoved, er den bedste Cancan-Dandserinde, Nutids-Bacchantinden. Den spanske Dands derimod lader den skj\u00f8nne Menneskeskikkelse vise sig i naturlige Bev\u00e6gelser, Castagnetterne melde om Blodets Pulsslag; det kan svulme i Lidenskab, men aldrig ud over det Skj\u00f8nne; Gratierne kunne see derpaa, men de flygte for M\u00e6naderne. Venus kan tr\u00e6de op at dandse spansk Dands, men Cancan dandser hun ikke, selv om General Mars indb\u00f8d hende.<\/p>\n

Deilig var Dolores! som sprungen ud af et Murillo-Billed; de smukke Skuldre, de dreiede Arme, de bitte F\u00f8dder! Ja deiligt var det, men Hovedet var dog Hovedet for det Hele. Lynblik fra \u00d8inene, Solstraaler i hvert et Smiil, coquet, en Lidenskabens Dj\u00e6vleunge og dog saa himmelsk! et Barn, sagde min unge Spanier, og han blev baade Mand og Barn, ved at tale om hende. Jeg kunde godt forstaae ham, jeg kan udsynge hans Tanke:<\/p>\n

Hun er som en Rose, saa frisk og bl\u00f8d!
\nJa en levende Rose, baade hvid og r\u00f8d.
\nHun skinner for mig som Bjergtoppens Snee,
\nI hendes \u00d8ine er Himlen at see.
\nJeg veed det nok, at Himlen hos hende
\nEr den, som Mahomedanerne kjende;
\nEn Houri er hun, et dj\u00e6velsk Skarn,
\nOg dog et magel\u00f8st Deiligheds-Barn.
\nHun lyser ind i mig med \u00d8inenes Ild,
\nI al den Glands farer Mennesket vild;
\nHun siger da til mig, det er som et Qvad:
\n\u201cNyd Livets Minuter, pluk Blomstens Blad,
\nTroer Du, at en Dj\u00e6vel gj\u00f8r Mennesket glad!\u201d<\/p>\n

I Ventaens frugtfyldte Have, mellem duftende Roser og Geranier, blev sunget, dandset og sladdret; Sproget klang som Musik, Castagnetterne sloge Rhythmer. Paa Alameda joge unge, pyntede Herrer afsted paa pr\u00e6gtige, andalusiske Heste, aabne Vogne med skj\u00f8nne Damer kj\u00f8rte forbi, unge Piger sv\u00e6vede paa lette, fine F\u00f8dder hen under Platanerne, unge M\u00e6nd m\u00f8dte dem, standsede, fulgte, \u2013 den Fremmede gik ene og taus.<\/p>\n

Ak, var der dog kun et eneste Sprog,
\nEt eneste Sprog paa Jorden;
\nSaa deiligt man da hinanden forstod
\nFra Syd til det yderste Norden.<\/p>\n

De Ord er\u2019 tidt sagt; men reis Du dog
\nTil Andalusiens Dale;
\nDer er et eneste f\u00e6lles Sprog,
\n\u00d8ine og Pulse det tale.<\/p>\n

Kun i Malaga og Granada har jeg seet saa megen Skj\u00f8nhed, som her. Uden al den, uden alle disse straalende \u00d8ine, havde det maaskee endnu v\u00e6ret koldere i Sevilla. T\u00f8r man ikke nok sige det?<\/p>\n

Man finder det passende, finder det smukt,
\nNaar jeg synger om Svanernes Sang og Flugt,
\nOm det svulmende Hav, om Stjernernes Pragt,
\nOm Guds Natur i dens Fylde og Magt;
\nMen synger jeg ud mit Hjertes Sang,
\nVed Synet af Spaniens deilige Qvinder,
\nDen svulmende Skj\u00f8nhed, den sv\u00e6vende Gang,
\nDe \u00d8ine, de F\u00f8dder, de flammende Blikke,
\nSaa sige de strax, det passer sig ikke,
\nDen nordiske Fromhed og Kl\u00e6dning vi savne.
\nMen jeg veed i Spanien ei Ord eller Navne
\nFor Tanken, undtagen \u2013 \u201cat kysse og savne!\u201d
\nI Paradiishaven, som Spanien staaer n\u00e6r,
\nDet Deiligste det var jo Eva der,
\nOg alt det Deiligste, skabt af Gud,
\nI Kj\u00e6rlighed synger mit Hjerte ud!<\/p>\n

Lider man ikke Sange, holder man mere af Komediespil? Nu vel! vi gaae i Theatret; Sevilla har i det Mindste to store Theatre. Vi bes\u00f8gte Teatro de San Fernando. Bygningen er indenfor lys og venlig, har fire Etager og h\u00f8ie Parquetloger. Der gives daglig to Forestillinger, den ene begynder Kl. Tre om Eftermiddagen, den anden Kl. Otte om Aftenen; jeg saae den sidste, man gav en to Acts Zarzuela , betitlet Llamada y Tropa. Ved Zarzuela forstaaes en Art Vaudeville, der svarer n\u00e6rmest til hvad vi kalde Syngestykke, men tidt ved een eller anden indlagt stor Parade-Arie streifer over paa Operaens Gebeet. Her var Musiken af Spanieren Arrieta, een, som det syntes, flittig Componist; de fleste spanske Operaer prange med hans Navn. Musiken var livlig og havde Tone af franskspansk Musik; Castagnetter og Folkesang klang i den. Dialogen var paa Vers, og det local Piquante ved Forestillingen var at tredive \u201cni\u00f1os del Asilo\u201d, det vil sige Asylb\u00f8rn, Sevillas virkelige Asylb\u00f8rn, traadte op i Stykket og sang et komisk Chor. De skilte sig godt derved, og Publicum tilkastede dem nu rigeligt Bonbon; de styrtede derover og opsamlede det i morsom Ivrighed. Publicum raabte da capo, Sangen gjentoges, og en ny Regn af Bonbon fulgte, hvorved naturligviis Illusionen h\u00e6vedes, men ogsaa det var ret pudsigt.<\/p>\n

Den nittende November var det den regjerende Dronning Isabellas Navnedag, der feiredes af Autoriteterne i Sevilla. Regiments-Musik klang i Gaderne; Raadhusets Balcon var bekl\u00e6dt med guldbr\u00e6mmede, brogede T\u00e6pper, og ovenover disse var der udstillet Dronningens Portrait i en stor forgyldt Ramme; to Soldater, virkelige levende Mennesker, stode med Gev\u00e6ret i Armen, commanderede til at staae ubev\u00e6gelige, som Tr\u00e6soldater, i mere end een Time. Jeg havde ved Festlighederne i Granada seet dette Slags Portrait-Tableau, her gjentoges samme Tortur-Stads. Solen skinnede lige ind i Ansigtet paa de to Ulykkelige, der ikke turde r\u00f8re et Lem, knap blinke med \u00d8inene. Det var Ceremoniellet, og i dette er det vistnok i Spanien endnu ved det Gamle.<\/p>\n

F\u00f8r Afreisen fra Sevilla maatte jeg endnu engang bes\u00f8ge Alcazar og den uforglemmelige Domkirke, der i sin Storhed pr\u00e6diker med endnu dybere Alvor end St. Peders i Rom. Klokken Fire om Eftermiddagen afgik Toget. Solen skinnede sommerligt paa den ungdomsforn\u00f8ielige By. Sorte, smukke \u00d8ine slyngede Stof til Sonetter ud mellem M\u00e6ngden; der vare nydelige B\u00f8rn! I Norden siger man: \u201cB\u00f8rn maae ikke lege med Ild!\u201d de unge Andalusierinder gj\u00f8re det, og jeg –<\/p>\n

Jeg er som et Vand, som det dybe Vand,
\nAlt speiler sig klart deri;
\nJeg bliver Sydbo i Sydboens Land;
\nDer smelter alt Snerperi!
\nHvor F\u00f8lelsen rigtig er sund og sand,
\nDen eier et Fyrv\u00e6rkeri;
\nDet blusser, det knalder, det gaaer i Brand.
\n– Reis hjem! \u2013 v\u00e6r streng, som den gamle Mand
\nMod Ungdommen! Din er forbi!
\n– Reis hjem! \u2013 v\u00e6r streng, som den gamle MandMod Ungdommen! Din er forbi!<\/p>\n

Saa kj\u00f8rte vi!<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XIII. Sevilla. Vi toge ind i Fonda de Londres, min Altan vendte ud til Plaza Nueva , der i sin store Udstr\u00e6kning er beplantet med Alleer af frugtfyldte Oranger; Marmorb\u00e6nke for de Spadserende mangle ikke. Luften var saa klar, der var saa mange Stjerner, jeg satte mig ud paa Altanen, t\u00e6ndte … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIII. Sevilla.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":36,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28765","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28765","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28765"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28765\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28765"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}