{"id":28763,"date":"2012-10-24T15:36:54","date_gmt":"2012-10-24T13:36:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28763"},"modified":"2012-10-24T15:36:54","modified_gmt":"2012-10-24T13:36:54","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-ix-granada","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28763","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) IX. Granada."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0IX. Granada.<\/strong><\/p>\n

Den nu almindelige Vei for Diligencen fra Malaga over Bjergene til Granada er l\u00e6ngere, end den tidligere til Hest over Velez-Malaga og Alhama; denne var engang meget usikker, men derfor reiste Folk i store, bev\u00e6bnede Karavaner; s\u00e6dvanligviis gjorde den enkelte Reisende Accord med Smuglere, som rede denne Vei og kjendte Sted og Forhold. Vor Landsmand, Digteren Molbech, har i sine Reisebilleder: En Maaned i Spanien givet os en frisk, malende Skildring af denne Fart og af Livet i Malaga og Granada.<\/p>\n

Det var m\u00f8rk Aften, da vi naaede Bjergene; det st\u00e6rke Lygtelys paa Vognen viste os rundt om n\u00f8gne Klipper og dybe Afgrunde, der bleve endnu dybere, idet Lyset kun beskinnede den \u00f8verste Deel. Heroppe sluttede sig til os bev\u00e6bnede Soldater, der havde at vaage over Sikkerheden og skulde paa den meest eensomme Deel af Veien ledsage Diligencen. Det var ikke et Aar siden at et Overfald havde fundet Sted, det eneste, man i den sidste Tid vidste at n\u00e6vne. Dagen efter vare R\u00f8verne blevne grebne; det var B\u00f8nderfolk, een Familie; den yngste S\u00f8n skulde v\u00e6re Soldat, og for at faae Penge til at frikj\u00f8be ham, var Overfaldet skeet.<\/p>\n

Lygten foran paa vor Vogn lyste ud i en vild, \u00f8de Natur; det bl\u00e6ste, Luften var tyk og graa. Collin og jeg havde Hj\u00f8rnepladse, en ung Spanier af et s\u00e6rdeles smukt Ydre sad midt imellem os og sov hele den lange Nat; det kunde jeg ikke og l\u00e6ngtes derfor inderligt efter Dagningen, for at see mig om. Det dagedes f\u00f8rst, da vi naaede den lille Stad Loja, der ligger malerisk paa Klippeh\u00f8iden. Floden Xenil danner et Vandfald i den maleriske Bjergkl\u00f8ft Infiernos de Loja. Byens M\u00e6rkv\u00e6rdighed er dens friske, k\u00f8lige Kildevand, der rundt om sprudler fra R\u00f8r og V\u00e6ld; det var for os, der i flere Uger kun havde faaet Drikkevandet i lunken Tilstand, en sand Vederqv\u00e6gelse, en paradisisk Hilsen. Snart gjennem rige Korn- og Viinmarker naaede vi Santa-F\u00e9. I Krigen med Maurerne havde her Isabellas og Ferdinands Tropper en stor Teltleir, den afbr\u00e6ndte i een Nat; men da Herskerparret havde svoret at blive her indtil Maurerne vare forjagne, begyndtes strax paa Opf\u00f8relsen af en By med Mure og Taarne; Columbus blev her f\u00f8rste Gang stedet til Audiens. Resterne af Santa-F\u00e9s Mure faldt i et Jordskj\u00e6lv 1807. Det hele Landskab laae nu foran os, rigt dyrket: Olieskove og Viinmarker str\u00e6kke sig rundt om, engang gj\u00f8det med Blod af Maurer og Christne; Sagn og Sange melde derom.<\/p>\n

\u201cGr\u00f8nne Flod, Du str\u00f8mmer sorgfuld,
\nMange Liig Du f\u00f8rer med Dig;
\nLiig af Christne og af Maurer,
\nSom det tunge Sv\u00e6rd har f\u00e6ldet.<\/p>\n

Dine friske, klare B\u00f8lger
\nEre r\u00f8de nu af Blodet;
\nBlod af Maurer og af Christne,
\nSom er\u2019 faldne her i Slaget\u201d.*<\/p>\n

* Gammel spansk Romanze.<\/p>\n

Endelig naaede vi Granadas Forstad; Veien igjennem den syntes aldrig af faae Ende; vi fore ad lange Gader, langs med gamle Mure, og endelig tilsidst holdt vi ved Byens Port; men her var ikke let at slippe ind for Tr\u00e6ngsel og Tummel. Bepakkede Muuldyr vilde ind, Vogne, forsp\u00e6ndte med Oxer, skulde ud, endelig havnede vi da paa Alameda foran Diligencecontoret, hvor vor Landsmand, Hr. Visby kom og f\u00f8rte os til et godt Hotel, faa Skridt derfra. Vi fik to lyse, gode V\u00e6relser ud til Promenaden med Sierra Nevadas sneebed\u00e6kkede H\u00f8ider lige for. Under vore Vinduer vrimlede det med Kj\u00f8rende og Gaaende, Kirkeklokkerne ringede; vi h\u00f8rte Sang og Jubel. Her syntes lysteligt at v\u00e6re! Hr. Visby viste mig paa Bjergh\u00f8iden t\u00e6t op til Byen en gammel Muur med et r\u00f8dligt fiirkantet Taarn, der var ikke noget S\u00e6rligt at see; det var Alhambra, det beskrevne, trylleriske Alhambra, Maalet for vor Reise. Mere fremtr\u00e6dende og lovende viste sig deroppe en Villa med hvide Mure, en rig Privatmands Bolig. Alt skulde vi see, men i Dag kun det N\u00e6rmeste hernede i Qvarteret, hvor vi boede.<\/p>\n

Den hele Stad var i Bev\u00e6gelse og Travlhed; Dronningen med sin Gemal, B\u00f8rn og et stort F\u00f8lge vilde om tre Dage indtr\u00e6ffe. Det var f\u00f8rste Gang siden Isabella den Catholskes Tid, at Granada skulde see sin Dronning.<\/p>\n

Ud mod Alameda, foran Hovedgaden, var reist af Tr\u00e6 og Papir en marmormalet Triumphbue, med Statuer af Gips og L\u00e6rred. Ved Illumination i den stille Aften og Nat maatte det Hele v\u00e6re af stor Virkning, nu i Solskinnet saae det coulissem\u00e6ssigt ud. Overalt i Gaderne, hvor gamle Bygninger stode under Nedbrydning, var denne Forstyrrelse skjult ved store S\u00e6tstykker af Papir og L\u00e6rred, bemalede som Qvadersteen. Paa de Pladse, hvor Fundamenter tidligere vare, men ikke selve Monumentet, blev dette, i Form af en Obelisk, t\u00f8mret af L\u00e6gter og L\u00e6rred; man kom til at t\u00e6nke paa Keiserinde Catharinas Reise i Rusland, hvor hele Byer af Coulisser og Skjermbr\u00e6tter stilledes op i Afstand, for at Hendes keiserlige Majest\u00e6t kunde gl\u00e6de sig ved at see, hvor befolket det udstrakte Landskab var. Mellem Alamedas Tr\u00e6er ophang man Guirlander af brogede Papirslygter, og hen over den brede Gade, som f\u00f8rte til den Bygning, hvor Dronningen skulde boe, blev fra Huus til Huus, i den \u00f8verste Etage, sp\u00e6ndt Toug ved Toug, der skulde beh\u00e6nges med Lamper i det Utallige, et broget Straaleloft h\u00f8it over Vrimlen. T\u00e6t ved, i det velbevarede mauriske Qvarteer, hvor Boutik og Brol\u00e6gning uforandret findes i den gamle Skikkelse, str\u00e6kker sig en senere anlagt lang, smal Gade, beboet af Handlende; her fra alle Vinduer hang lange blaae og r\u00f8de Flor, et Sceneri som til en Sl\u00f8rdands paa Theatret. I al denne lette, luftige Pragt vare anbragte store Glaslysekroner, besatte med Lys; den hele Gade kom til at straale som en lang, glimrende Balsal.<\/p>\n

N\u00e6r ved den guldf\u00f8rende Darro, der i sit udt\u00f8rrede Leie for \u00d8ieblikket kun var som en Rendesteen, laae en gammel Bygning i maurisk Stiil; gjennem den hesteskoformede Port kom man ind i en stor, gr\u00e6sgroet Gaard; en tyk Vandstraale pladskede i det sprukne Steenbassin midt i Gaarden, og denne selv overskyggedes af et eneste Viintr\u00e6, der k\u00e6mpestort udbredte sine tykke Grene over det hele betydelige Gaardsrum. To Esler og en halv Snees Muuldyr stode herinde, gamle Sadler og Selet\u00f8i laae hensl\u00e6ngte, man kunde ypperligt i denne Omgivelse have fremstillet Don Quixotes Indvielse til Ridder i Vertshuset, han tog for et Slot. En ung Pige i ildfarvet Skj\u00f8rt og hvide S\u00e6rke\u00e6rmer, Lindaraja kan ikke have seet bedre ud, sad paa Steenkummen og vaskede Ansigt og Skuldre, hun var istand til med sine sorte \u00d8ine at stikke Ild i et Menneske, dersom han var et Menneske. En deilig, ung Spanierinde, i en maurisk Gaard, ja det var Nok at t\u00e6nke paa en heel Dag; men man fik ikke Tid dertil, det ene deilige Billede fortr\u00e6ngte det andet. Her var saa meget Nyt at see, selv Forstuerne i hvert lille Huus tiltrak sig Opm\u00e6rksomheden. Gulvet har der overalt en ziirlig Brol\u00e6gning i Figurer af alle Kaleidoskopets vexlende Skikkelser, eller forestillende en Vase, en stor Blomst eller en flakt \u00d8rn. Hvad jeg imidlertid meest l\u00e6ngtes efter at see var Alhambra. N\u00e6ste Morgen gik jeg med Collin derop.<\/p>\n

Fra Floden Darros udt\u00f8rrede Flodleie skraaner Gaden op mod Granadas Mure. En gammel Port, med Carl den Femtes Vaaben hugget i Stenen, f\u00f8rer ud i en tredobbelt Poppel-Allee, den samme Vei endnu hvor Maurerkongerne, hvor Zegrier og Abencerrager rede med vaiende Faner og skingrende Trompeter; nu var man if\u00e6rd med at oph\u00e6nge brogede Papirslygter, der skulde lyse \u00f8sterlandsk Pragt ind i den m\u00f8rke, lange Allee, naar Dronningen bes\u00f8gte Alhambra.<\/p>\n

Til Venstre i Alleen kommer man ad en kortere men mere steil Vei derop. Vandet rislede, pladskede, og styrtede her mellem det frodige Gr\u00f8nne; spinkle Cypresser og tynde, slanke Popler strakte sig i den blaae Luft foran Alhambras r\u00f8de, gamle Mure. Ved en stor, konstigt udhugget Marmorkumme dreier Veien, og man er i en lang Poppel-Allee*<\/p>\n

* Alamo er den spanske Ben\u00e6vnelse for Poppeltr\u00e6et, deraf Alameda, Poppelgang, hvor man gaaer under Popler.<\/p>\n

t\u00e6t foran Dommerporten, over hvis hesteskoformede Bue sees udhugget en aaben Haand med oprakt Finger, og indenfor, paa den modsatte Side, en N\u00f8gle. Bygmesterens Ord i Anledning af disse to Hieroglypher ere bekjendte: \u201cAlhambras Mure skulle staae saal\u00e6nge til Haanden griber fast om N\u00f8glen!\u201d<\/p>\n

To Soldater staae Vagt i Porten, og gjennem denne kommer man op ad en Skraaning, mellem gamle Mure, ud paa en vidtudstrakt Terrasse, der til hver Side frembyder et herligt Skue over en Deel af Byen og Campagnen. Vi stille os mellem de to dybe Br\u00f8nde heroppe, og vende Ryggen mod Ruiner af Mure og Taarne, der omslutte Viin- og Kj\u00f8kkenhaver, ligefor os have vi da hele Alhambra-H\u00f8iden. Maurerne lode disse Br\u00f8nde grave; det klareste, iiskolde Vand l\u00f8ftes her fra en svimlende Dybde; i store Leerkrukker blev det baaret af Muuldyr ned til Granada; et Par gamle Koner sad ved Br\u00f8nden og solgte Vandet glasviis. Vi traf heroppe mange Fremmede; en stor Deel Arbeidsfolk sl\u00e6bte paa blomstrende Myrtegrene i Knipper, brogede Lamper og malede Papirs-Skjolde til at pynte med; det saae forstyrrende, skrammelagtigt ud imellem de m\u00e6gtige, alvortalende Ruiner. Som et heelt Akropolis, str\u00e6kker sig her den hele minderige Grund. N\u00e6rmest og beherskende det Hele, staaer i Fiirkant, af m\u00e6gtige Qvadersteen, Carl den Femtes ufuldf\u00f8rte Slot. Det var hans Villie, at dette i Pragt og Storhed skulde overtr\u00e6ffe al den Herlighed, Maurerne havde bygget heroppe, og for at give Plads blev altsaa en Deel af Alhambra revet ned, men det kongelige V\u00e6rk staaer ufuldf\u00f8rt, i smuk Stiil vel, men en Colos uden Tag, med vinduel\u00f8se Karme, gjennemsuset af Vinden. \u00d8ieblikkets Festlighed i Anledning af Dronningens Ankomst havde ogsaa beh\u00e6ngt disse Mure med utallige brogede Lamper.<\/p>\n

Bag Slottet ligger Kirken Santa Maria de la Alhambra, og bag denne er en lille By med fattige Huse og store Viinhaver; i disse tr\u00e6ffer man tidt under den knudrede Viinstok Rester af et rigt Mosaikgulv, omstyrtede, deiligthugne mauriske Gesimser og Buer. Efter en Vandring der, kommer man igjen tilbage til den store Terrasse, hvor, fra Klippeh\u00f8iden ned over Cypresser og Popler, man seer den dybtflydende Darro. \u201cMen hvor er dog\u201d, sp\u00f8rger man sig selv, \u201cdet egenlige Alhambra med sin L\u00f8vegaard, med Ambassadeurernes Sal, og Lindarajas fortryllende Have?\u201d<\/p>\n

Paa Terrassen ved Carl den Femtes ufuldf\u00f8rte Slot, seer man hen imod Muren et Par smaa dybtliggende Haver, med to, tre lave Huse; bag disse og inde i selve Muurbef\u00e6stningen i de forfaldne Taarne, der, under den prunkl\u00f8se Skat, maa Trylleriet s\u00f8ges.<\/p>\n

Fra et af de smaa Huse, gjennem en lille, almindelig D\u00f8r, kommer man til Maurerkongernes rige Gaarde og Sale. Jeg havde Vanskelighed ved at erholde Tilladelse til at komme ind; man var i stor Travlhed derinde med at udsmykke til \u00c6re for Hendes Majest\u00e6t Dronningen. Et Par venlige Ord og nogle Pesetas skaffede imidlertid Adgang.<\/p>\n

Deiligt, men overraskende smaat, var her. Jeg fandt ikke den Storhed og Udstr\u00e6kning, jeg havde t\u00e6nkt mig; dog idet jeg vandrede gjennem disse Buer, disse Gaarde, disse Sale, syntes de at udvide sig, det var, som gik jeg i en Phantasiens forstenet Kniplings-Bazar, hvor Vandet sprang i klare Straaler, rislede hen i Marmorgulvets hugne Render og fyldte de store Marmor-Bassiner, hvori Guldfiskene sv\u00f8mme. V\u00e6ggenes nederste Deel, Brystningen, bestaaer af brogede Porcellains-Kakkelovnsfliser, V\u00e6ggene selv er en upoleret hvidguul Porcellain af marmoragtigt Udseende, saa konstigt gjennemhugget, som var det et Kniplingssl\u00f8r, lagt hen over r\u00f8d, gr\u00f8n og gylden Grund. Snirkler og Indskrifter l\u00f8be arabeskartede, forvirrende for \u00d8iet, ind og ud af hverandre og klare sig dog, ret beseet, som bestemte, regelrette Former. V\u00e6ggene udslynge Vers til Guds og Propheten Mahomeds Priis; V\u00e6ggene m\u00e6le om Maurerkongernes Stordaad, om ridderlig Tapperhed og Skj\u00f8nhedens Magt. Alhambra er, som en gammel Legendebog, fuld af phantastisk slynget Billedskrift, lagt paa Guld og Farver, hvert Kammer, hver Gaard er et forskjelligt Blad, samme Historie, samme Sprog og dog altid et nyt Capitel.<\/p>\n

Sala de los Embajadores, hvor Maurerkongerne modtoge de fremmede Ambassadeurer, er endnu for St\u00f8rstedelen i sin gamle Herlighed; men hvorledes gjengiver man den i Ord; hvad hjelper det at fort\u00e6lle, at Brystningen er gr\u00f8nne Porcellainsfliser, at V\u00e6ggene i hele deres H\u00f8ide synes bed\u00e6kkede med et Tyl, h\u00e6ngt hen over Guld-Brocade og Purpur, og at dette Tyl er en hugget Steenmasse, et Filigran-Arbeide, hvori de hesteskoformede Vinduesbuer, med sv\u00e6vende Marmors\u00f8iler, giver Lysning; rosetteformede Aabninger, hugne ovenover Karmene, for\u00f8ger Daglyset, saa at det pr\u00e6gtigt udskaarne Tr\u00e6loft ret kan sees. Ikke Ordet, men Photographien kan gjengive Billedet, og dog foran dette er man bunden til en bestemt Plet; man maa bev\u00e6ge sig herinde, ret samle og nyde den hele Skj\u00f8nhed, gaae hen til det aabne Vindue, see ned i den snevre, vildromantiske Dal, som Darro gjennemstr\u00f8mmer, derpaa dreie sig, see ud i den aabne Forhalle til de luftige, lette Buer, hvis Forziringer synes forstenede Slyngplanter, der omslutte ligesom laterna magica-henkastede arabeskartede Indskrifter.<\/p>\n

L\u00f8vegaarden pranger med slig en Herlighed. Brysseler-Kniplinger, v\u00e6vede af Porcellain, et Tyls Broderi af Steen, underst\u00f8ttet af slanke Marmorkolonner, danner her Skillev\u00e6g, Buer, Kiosker og Alkover. L\u00f8verne derimod ere daarligt udf\u00f8rte; klodsede og tunge ligge de midt i Gaarden om Springvandet. Her, til Venstre, ud mod Darro, tr\u00e6der man ind i de to S\u00f8stres Sal, saaledes ben\u00e6vnet efter to store Marmorplader i Gulvet. Man var if\u00e6rd med at udsmykke, som de kaldte det, den i sig selv deiligst smykkede Storsal. Hen over V\u00e6ggene hang man tunge T\u00e6pper af Kl\u00e6de og Fl\u00f8iel, med Guldtresser og Qvaste; de skjulte for Meget af den egenlige Herlighed, kun Loftet var frit at see og beundre i dets uforstyrrede gamle Pragt; det l\u00f8ftede sig med Guld og Udsk\u00e6ring. Det var at see op i, som saae man ind i B\u00e6geret af en forunderlig, deiligtformet Blomst.<\/p>\n

Ligeoverfor, paa den anden Side af L\u00f8vegaarden, tr\u00e6der man ind i Abencerragernes Sal. Den var endnu fri for Udpyntning og stod i sin, fra Maurernes Tid, oprindelige Smagfuldhed. Midt paa Gulvet saae vi den m\u00e6gtige Marmorkumme, endnu farvet af Abencerragernes uskyldige Blod; det er tr\u00e6ngt ind i Stenen og anklager, gjennem Folkesl\u00e6gter, den ulykkelige Boabdil. Til denne Sal knytter sig den eneste Sp\u00f8gelsetro, siger man, Spanien eier; her jamrer det i Natten, her h\u00f8res selsomme Skrig og Veeraab af usalige Aander.<\/p>\n

En heel Labyrinth af Galerier, Kiosker og Stuer f\u00f8res vi igjennem; vi stige ned i smaa Gaarde, ind i herlige Badekamre, ved hvis Indgang staae marmorhugne Nympher og grinende Satyrer. Lyset falder d\u00e6mpet gjennem stjerneformede Aabninger; store Marmorbassiner indbyde til Badning. Endnu sees i Murene Jernr\u00f8r, der f\u00f8rte det kolde og varme Vand herned. Man stiger igjen nogle Trin, kommer over Galerier, med spinkle Marmors\u00f8iler under Buerne, seer ned i smaa Blomsterhaver og i Gaarde med konstige Udhugninger og naaer en Slags Pavillon el Mirador del Lindaraja, der er Noget af det Yndigste, Eleganteste og meest Smagfulde, man kan see. El Mirador er en sv\u00e6vende Karnap, en Deilighedsblomst i hele denne vidunderlige Bygningsbouquet. Den h\u00e6nger ud over Fjeldkl\u00f8ftens opadklattrende Gr\u00f8nne, ud over Popler og Cypresser, og man har Skuet af en Deel af Byen, de n\u00e6rliggende Viinhaver og Bjerge. Vort Ophold herinde blev kun kort; Arbeidsfolkene kom for ogsaa at udsmykke og pynteliggj\u00f8re her. Al den Stads var en heel Forstyrrelse! det kunde tillades, at man i Myrtegaarden stillede Blomster i Potter, derved blev t\u00e6ttere med Gr\u00f8nt mellem de store Marmor-Bassiner, men man pyntede ogsaa med Palmer af Papir og det i et Land, hvor Palmerne groe. Det var for mig, som om jeg saae en deilig, antik Statue maies ud med Fastelavnsriis.<\/p>\n

\u201cEn architektonisk Dr\u00f8m\u201d har Hackl\u00e4nder betegnende kaldt Alhambra; Dr\u00f8mmen var nu en seet Virkelighed, den, jeg aldrig glemmer; opfyldt og overv\u00e6ldet kom jeg tilbage til Granada.<\/p>\n

Fra Hr. Schierbeck i Barcelona bragte jeg et Anbefalingsbrev til hans spanske Svoger Don Jos\u00e9 Larramendi; paa Brevet stod hans Navn og Titel: Teniente coronel de Regimiento Cordoba. Idet jeg spurgte og s\u00f8gte, fik jeg igjen et nyt Beviis paa Spaniernes H\u00f8flighed og Tjenstagtighed mod den Fremmede. I Fonda de la Alameda, hvor vi boede, vare flere h\u00f8ie Militaire indqvarterede, mellem disse en General; udenfor hans D\u00f8r sad altid en Soldat; denne spurgte jeg om Regimentet Cordoba og Larramendi. Karlen gik strax med mig ud paa Gaden, om i Str\u00e6der og videre frem, spurgte sig bestandig for, men forgjeves, f\u00f8rte mig derpaa hen paa et militairt Contor, og der fik vi n\u00f8iagtig opgivet Oberst Larramendis Bolig; hen til den f\u00f8rte Karlen mig. Jeg vilde nu betale ham for hans Uleilighed; han saae paa mig med store, forundrede \u00d8ine, rystede med Hovedet og vilde ikke lade sig overtale til at modtage Betaling for sin Tjenstagtighed; mit Haandtryk modtog han og siden daglig min Hilsen, naar jeg gik forbi ham paa Gangen.<\/p>\n

Gjennem en lille Gaard, med et sprudlende V\u00e6ld, mellem Laurb\u00e6rh\u00e6kker og Granattr\u00e6er, kom jeg ind i Stuerne, hvor Larramendi , hans Kone og Svigermoder boede, omgivne af en stor B\u00f8rneflok. Jeg blev modtagen, som var jeg en l\u00e6nge ventet, kj\u00e6r Ven. Faa Mennesker have viist en saa utr\u00e6ttelig Iver for at v\u00e6re os til Tjeneste, som denne livlige, elskv\u00e6rdige Mand viste Collin og mig under vort hele Ophold i Granada; ikke en Dag gik, uden at han kom til os og havde et velt\u00e6nkt Forslag til hvorledes Dagen bedst kunde benyttes; sin Tjener sendte han os ofte, da denne bedre end Fremmede i Hotellet kunde udrette et eller andet \u00c6rende, om vi havde et saadant. Jeg veed, at han tidt arbeidede til langt ud paa Natten, for at han kunde have sine Forretninger fra Haanden og da l\u00e6ngere v\u00e6re sammen med os. Han var god, bet\u00e6nksom og ungdommelig, frisk i Sind og Hjerte, Samlivet med ham udgj\u00f8r en Deel af vort behageligere Liv i Granada. Lidt Fransk talte han, Collin tog st\u00e6rkt Till\u00f8b i det Spanske, og hvor min Glose-Kundskab ikke strakte til, maatte Opfindsomhed og Mimik erstatte; ledsaget af ham fik vi Adgang til mangt et festsmykket Sted, hvor vi ellers som Fremmede ikke vare komne ind.<\/p>\n

Et Bes\u00f8g gjorde vi med ham til Regimentet Cordobas storartede Caserne-Bygning, der ligger t\u00e6t ved Byen, mellem det rige, forladte Kloster Cartuja og Zigeuner-Qvarteret. Den udstrakte Plads her op til Byens Mure var for ikke mange Tider siden vovelig at bes\u00f8ge om Aftenen, end sige ud paa Natten, Overfald og Mord fandt da hyppigt Sted; nu var her en anderledes Sikkerhed i og om Granada, og for \u00d8ieblikket saae her festligt pynteligt ud, Flag vaiede, et pr\u00e6gtigt Telt, med de spanske r\u00f8de og gule Farver, var reist, det dannede tre store Afdelinger, hvis Gulve vare belagte med r\u00f8dt Fl\u00f8iel. Her skulde Dronningen ved sin Ankomst modtages af Stadens h\u00f8ie \u00d8vrighed.<\/p>\n

Pladsen var opfyldt af Borgere, B\u00f8nder, Soldater og Zigeunere; her var Liv og R\u00f8re. Muuldyr skrege, Hunde bj\u00e6ffede; en Gadesanger istemte sin sn\u00f8vlende Sang; en blind Improvisator declamerede og hans Dreng solgte trykte Viser. Jeg gav den Blinde en real, Larramendi sagde ham, at jeg var en Udl\u00e6nding, langveis borte, fra den anden Side Frankrig, og nu improviserede den Blinde et Digt til mig, jeg forstod det naturligviis ikke, men den hele Folkekreds rundt om, Unge og Gamle, halvn\u00f8gne Drenge og pyntede B\u00f8nder, applauderede ham paa det St\u00e6rkeste.<\/p>\n

Solstraalerne br\u00e6ndte ganske infernalsk, det var en Vederqv\u00e6gelse at tr\u00e6de ind i Officerernes k\u00f8lige Vagtstue. Friskt Kildevand fra Alhambras Br\u00f8nde satte Dug i Karaflen, de lange, stilkede Sukkerbr\u00f8d, Zugarillos, forsvandt, som ved en Taskenspillers Konst, naar de ber\u00f8rte Vandet i Glassene og gave Velsmag, Cigarer bleve budt om; her blev ret kammeratligt.<\/p>\n

I Gaarden vrimlede det med Soldater, Trapperne bleve slidte af dem; de l\u00f8b og sprang afsted i fuld Mondur og i halv Paakl\u00e6dning. Vi saae Sovesalen, den er stor og luftig, med et deiligt udskaaret Loft i maurisk Stiil. Vi saae Eqviperingssalen, med Kl\u00e6dningsstykker lige fra Skjorter til Lommet\u00f8rkl\u00e6der; Kj\u00f8kkenet straalede med blanktpolerede Kar og Gryder. I Sygestuen var Luften frisk og god. Vi kom i Marketenderiet, egenligt for at see smukke \u00d8ine; de fandtes her. Datteren, en sextenaarig Pige, var en virkelig Skj\u00f8nhed, Haar og \u00d8ine gnistrende sorte, T\u00e6nderne friske og hvide. Hun var som en deilig, nys udsprungen Blomst at see paa. Bedstemoderen havde et h\u00f8ist charakteristisk Ansigt; hun vilde gj\u00f8re Stads af os, f\u00f8rte os derfor fra Disken, hvor Soldaterne kom og fik deres Glas Anisette, og ind i Stuen t\u00e6t ved, der skulde det v\u00e6re finere at v\u00e6re. Paa Gulvet laae Klipfisk i Bunker og en heel Stabel krandseformede Br\u00f8d; colossale L\u00f8g hang paa V\u00e6ggen, og over disse et Vievands Kar og et stort Tr\u00e6kors. Den unge Pige bragte os svulmende Druer; hvor var hun smuk, slank og sv\u00e6vende! \u00d8inene talte, Munden beh\u00f8vede det ikke; de \u00d8ine vare nok til at gjennemstr\u00f8mme med Lys og Ild et heelt Digt, saa at man br\u00e6ndte sig paa det.<\/p>\n

Nede paa Pladsen og i Gaderne b\u00f8lgede Vrimlen. B\u00f8nderne slede Fl\u00f8iel, kunde man sige, Buxer og Tr\u00f8ier vare af dette Stof, violet eller blaat; L\u00e6dergamacherne sluttede sig pynteligt om L\u00e6ggen, Beenkl\u00e6derne nede om Kn\u00e6et vare aabne, hvorved Gangen blev friere; Fruentimmerne bare de meest skrigende Farver. Alt saae pynteligt og broget ud i Gaderne og i de aabne Boutiker og Gaarde. Her vare skj\u00f8nne \u00d8ine! Vor Herre har ikke sparet paa disse; og de \u00d8ine kom ikke alene fra Landet, de h\u00f8rte ogsaa hjemme i Byen, i Husenes forskjellige Etager.<\/p>\n

I Norden er der om Efteraaret N\u00e6tter, hvori hele Himlen blinker med Stjerneskud, her blinkede de ved Dagen; jeg maatte bringe nogle af disse Blink paa Papiret i Vers eller Prosa, men jeg havde intet Papir hjemme, vidste jeg, og gik derfor med Oberst Larramendi ind til en Papirhandler, for hvem min Reisef\u00e6lle og jeg pr\u00e6senteredes som Fremmede fra det Land Dinamarca. Vi talte om Zamoras Ophold der, og vi talte om andalusiske \u00d8ine; da jeg nu vilde betale Papiret, var Svaret: det er betalt! Larramendi havde gjort Tegn, som Spanierne gj\u00f8re det i Caf\u00e9erne, at den Fremmede er hans Gjest; jeg vidste, at jeg ikke fik Lov at klare Sagen, men da jeg nu en otte Dage efter kom alene i samme Boutik for at kj\u00f8be Papir, l\u00f8d igjen Svaret, da jeg vilde betale, \u201cdet er betalt!\u201d \u201cNei,\u201d sagde jeg, \u201cdet er ikke muligt! i Dag er jeg alene, Ingen med mig!\u201d \u201cJo, jeg er med!\u201d sagde Papirhandleren, \u201cmit Huus er Deres!\u201d Jeg kom naturligviis aldrig mere i mit Huus, men fort\u00e6lle det maa jeg, for at fremh\u00e6ve den spanske H\u00f8flighed og Opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Om Aftenen var Regimentsmusik paa forskjellige Pladse og netop lige under vor Balcon, hvor en af Generalerne boede. Der spilledes af La Traviata, un ballo in maschera og flere af disse verdiske Galopade-Operaer; det var Regimentet Cordoba, der spillede. Oberst Larramendi var hos os. Pladsen dernede var opfyldt af Mennesker, Luften var varm og mild, der kom en frisk Luftning fra de sneebed\u00e6kkede Bjerge.<\/p>\n

Senere paa Aftenen sad jeg her alene: Granadas historiske Minder opfyldte mig; her var saa smukt, her sprudlede endnu det levende Liv, jeg var glad ved at v\u00e6re her. Tre Uger turde Opholdet blive, een og tyve lysende, deilige Levedage, jeg vilde ret nyde dem, ret skj\u00f8nne paa denne Naadegave fra Gud, og dog \u2013 Erindringerne fra Granada gjemme mere Bitterhed end S\u00f8dme. Tankel\u00f8shed, ikke ond Villie just, det Overmodige i Mennesket, plumrer os tidt det rene, klare V\u00e6ld, vi skulle drikke af, \u2013 men denne Aften i Granada og Erindringen om de henfarne Reise-Dage, rummede Skj\u00f8nhed og Gl\u00e6de. Jeg var i Maurernes gamle Stad, havde seet Alhambra, var selv bleven bestraalet af andalusiske \u00d8ine; Bouquet paa Bouquet af Spaniens Herlighed var i min Flyven tilkastet mig.<\/p>\n

Det var Torsdagen den niende October, at Dronningen holdt sit Indtog for f\u00f8rste Gang i Granada. Fra den tidlige Morgen b\u00f8lgede Menneskevrimlen gjennem Gaderne; her var Stads at see! hen over alle Balconer laae brogede, guldbroderede T\u00e6pper, eller i det mindste et hvidt Lagen, pyntet med en r\u00f8d Bord. Flag og Faner vaiede; Lamper, Ballon- og Blomsterguirlander hang saa t\u00e6t, at de dannede et heelt Solseil over den brede Gade. I det lange Str\u00e6de bag de gamle mauriske Boutiker vaiede, fra \u00f8verste til nederste Etage, lange, r\u00f8de og hvide Flor, som var det Luftaanders Sl\u00f8r i en Sylphe-Ballet; store Glaslysekroner, og over hver en sv\u00e6vende Guldkrone, vare oph\u00e6ngte; Alt arrangeret som af lyksalige B\u00f8rn. Balconerne vare opfyldte med Mennesker, meest Damer, en Rigdom af spansk Deilighed. Og hvilken Farvevexel i Kl\u00e6derne, s\u00e6rligt nede paa Gaden; B\u00f8nderne fra Campagnen og Bjergene viste sig i en Pragt til at males! her vare Grupper, her vare Motiver til Tegning; der kom en Bonde paa sit Esel, foran ham hang en Tv\u00e6rkurv, og i den sad til hver Side en deilig lille Pige, vist hans B\u00f8rn; de vare komne med til Granada idag, for at see Dronningen her og al den Herlighed; Forundring og Gl\u00e6de lyste ud af deres \u00d8ine.<\/p>\n

F\u00f8rst Klokken Fire om Eftermiddagen indtraf Hendes Majest\u00e6t. Man fortalte, at hun var kommen til Modtagelses-Teltet en halv Time tidligere end Autoriteterne, som der skulde hilse paa hende, og at hun havde maattet vente paa dem.<\/p>\n

Der var en Jubel! alle Kirkeklokker ringede; store Skarer af Zigeunere dandsede med Castagnetter og underlige Str\u00e6nge-Instrumenter gjennem Gaderne; et st\u00f8iende, bacchantisk Tog. De sorthaarede, brune Skikkelser vare forunderligt vildt udmaiede, jeg kom til at t\u00e6nke paa, hvorledes B\u00f8rn, naar de lege Komedie og faae Lov til at benytte hvad de ville af gamle Kl\u00e6der, der h\u00e6nge i Garderoben, da tage Alt og h\u00e6nge paa sig. Zigeunerne havde her ogsaa taget Alt hvad der skinnede og gloede; Silkebaand, Silkelommet\u00f8rkl\u00e6der, Blomster og Guldstads hang i Haaret; de brusede afsted gjennem Gader og over Pladse:<\/p>\n

\u201cHen til Porten Bivarrambla!\u201d<\/p>\n

Fra Balconer og Havemure klappede Tilskuerne. Tr\u00e6ngselen tog til, Musikchorene spillede rundt om; Fanfare l\u00f8d: \u201cViva la reina!\u201d*<\/p>\n

* Isabella den Anden, f\u00f8dt den tiende October 1830, er en Datter af Ferdinand den Syvende og hans fjerde Gemalinde Maria Christine. Kun tre Aar gammel kom hun paa Thronen under Moderens Regentskab; den afd\u00f8de Konges Broder, Don Carlos, gjorde Fordring paa Regjeringen. Blodige Borgerkrige br\u00f8de ud. Maria Christine indgik et morganatisk \u00c6gteskab med Don Fernando Mu\u00f1oz, Officeer i Livgarden; siden h\u00e6vedes han til Hertug af Rianzaras; denne Forbindelse tillod ikke efter de spanske Love at Moderen var Formynder, hun traadte fra, og Espartero overtog Formynderskabet; 1843 blev han styrtet og Isabella den Anden erkl\u00e6redes myndig; hun har giftet sig med Franz, Hertug af Cadix, der har faaet Titel af Konge.<\/p>\n

Roser bleve plukkede Blad for Blad, den hele Rose vilde v\u00e6re for tung i Faldet, enkelte Blade sv\u00e6vede ned om Dronningen, der sad i en Vogn, trukken af hvide, smukke andalusiske Heste.<\/p>\n

Dronningen saae god og glad ud; der var i hendes Ansigt noget Aabent, der vakte Tillid og Hengivenhed; Jubelen for hende syntes inderlig og stor. Kongen sad ved hendes Side og ligeoverfor den unge Infantinde og hendes lille Broder Alfons, Prinds af Asturien. Toget kj\u00f8rte til Domkirken, Dronningens f\u00f8rste Bes\u00f8g. R\u00f8gelsen str\u00f8mmede gjennem den aabne Kirkeport, der var omringet af Mennesker; de hang paa Murens Udbygninger, paa Steenhelgenernes Fundament. Fra Kirken kj\u00f8rte Dronningen under M\u00e6ngdens Jubel til sin festlig indrettede Bolig; Lommet\u00f8rkl\u00e6der flagrede, Rosenblade dryssedes. Den solklare Dag skiftede over i Aftenglands og nu var Granada Eventyrenes Stad, man var i tusind og een Nats Feeverden. H\u00f8it, hen over Gaden, hang som et Canevas T\u00e6ppe af brogede Lamper, eller som en Sky af straalende Colibrier.<\/p>\n

Herfra, gjennem den reiste Triumphport, traadte man ud paa den nye Alameda, der langs med Darro str\u00e6kker sig hen mod Byens Muur; store, brogede Balloner hang i R\u00e6kker, Guirlander ved Guirlander, hvert Huus viste sin Opfindsomhed i at illuminere; vort Hotel var kun tarveligt belyst, despr\u00e6gtigere derimod straalede frem der i N\u00e6rheden den store Caserne; Lamper\u00e6kker i alle Afsatser, Vinkler og Hj\u00f8rner gave i Ild-Contur hele den forunderlige Bygnings Form; den syntes saa sammensanket, som om Affaldet fra hver t\u00e6nkelig Bygnings Stiil var her taget i Brug. Her ere tunge Mure, som fra et gammelt gothisk Castel, her ere S\u00f8iler, spiralformede, som de fandtes i Kong Salomons Tempel, og i Nicherne staae Rococo Statuer, Grenaderer med Bispehuer; det ene Stykke mere barokt end det andet.<\/p>\n

En utallig Menneskevrimmel bev\u00e6gede sig frem og tilbage, alle B\u00e6nke vare optagne, Folk sad paa Stole langs Husene, men l\u00e6ngst ude, hvor den nye Alameda ender, var ogsaa Gr\u00e6ndsen for Illumination og Spadserende; her begynder den egenlige gamle Alameda, som, dannende en Vinkel, gaaer langs med Granadas Mure. Jeg veed ingen Spadseregang saa storartet som denne, saa \u00e6gte sydlandsk, paradisisk i den hede Sommertid. Her, som sagt, var aldeles \u00f8de, ikke et Menneske, ikke en Lampe at see.<\/p>\n

\u00c6ldgamle, forunderlig h\u00f8ie Tr\u00e6er, staae opstillede i R\u00e6kke, slynge deres tykke, bladfulde Grene ind i hverandre, danne et for Sollyset uigjennemtr\u00e6ngeligt L\u00f8vtag, der l\u00f8fter sig saa h\u00f8it, saa h\u00f8it. Laurb\u00e6rbuske, Oleander og t\u00e6tbladede H\u00e6kker skjerme paa Siderne mod den st\u00e6rke Sol; Xenil l\u00f8ber t\u00e6t forbi for snart at forenes med Darro; derom er en Sang, som B\u00f8rnene synge:<\/p>\n

Darro givet har det L\u00f8fte:
\nVed Form\u00e6lingen med Xenil
\nBringer den i Morgengave
\nPlaza Nueva og Zacatin.<\/p>\n

Det klare Vand str\u00f8mmer i steenhugne Render paa begge Sider af Alleen; i denne staae to gigantisk reiste Springvand med Steenfigurer, formede af en vild Phantasie; kun i Arabesk-Slyngninger har jeg seet lignende, en Mellemting af Planter og Menneske-Vanskabninger; i deres Gruelighed \u00f8ve de en Magt; man kan ikke rive sig l\u00f8s fra disse barokke, eiendommelige Troldskikkelser. Vandspringene staae betegnende, som Fortids Zirater, endnu levende ved deres rislende Vandstraaler. Den Smule Sollys, der ved Dagen falder herind, er som et Smiil fra hine Tider; Aftenens M\u00f8rke er uforandret blevet det samme. Ingen Gasflamme lader sit Blink af den nye Tid lyse her. Al Festens Glands for Isabella den Anden br\u00f8des mod denne Helligdoms Skygge.<\/p>\n

\u201cNu er overalt i Spanien fuldkomment sikkert!\u201d havde man sagt, \u201cdog\u201d tilf\u00f8iede Een og Anden, \u201cefter Solnedgang skal man i Granada ikke gaae alene i den gamle Alameda,\u201d men just her var saa vidunderligt lokkende, saa h\u00f8itl\u00f8ftende over Hverdagslivet! og nu, da ved Festlighederne den nye Alameda t\u00e6t ved bes\u00f8gtes med Mennesker, nu da Alle vare saa glade, Alle fyldte af Forn\u00f8ielsen, hvo skulde da vilde \u00f8ve ond Gjerning? Det var saa fristende at komme bort fra den summende Tr\u00e6ngsel, saa lokkende at tr\u00e6de ind i den n\u00e6sten mulmm\u00f8rke, stille, store Allee, hvor kun det rislende Vand m\u00e6lede om Liv og R\u00f8re.<\/p>\n

Jeg gik nogle Skridt fremad og holdt Haanden ud foran mig, at jeg ikke skulde st\u00f8de imod. Langt nede i Alleen saae jeg et lysende Punkt, som bev\u00e6gede sig. Der kom En med et Lys i Haanden; Luften var saa stille, her beh\u00f8vede man ikke Lygte, man kunde trygt b\u00e6re det br\u00e6ndende Lys, det vilde ikke viftes ud. Der kom en ung Pige, et Barn, her under Spaniens Sol kunde hun kaldes en ung, deilig Brud. Hun blev saa angest ved M\u00f8det; stakkels Barn! Ingen ventede hun her i den m\u00f8rke, afsides Alameda ; hun kom fra en Veninde, hvis Moder fulgte hende, de skulde til en Udkant af den belyste Promenade. Den unge Pige var sin egen Kertesvend, bar selv Lyset, der straalede ind i hendes deilige Ansigt. Hun stod stille, zittrede, syntes jeg, stod som en Gazelle, der vilde tage L\u00f8b.<\/p>\n

\u201cTro ikke ondt om mig!\u201d sagde hun. \u201cJeg troer kun alt Godt!\u201d sagde jeg og talte, som jeg kunde det, men tilvisse saa overordenligt daarligt Spansk, at snart den velsignede Humor, Cervantes har l\u00e6rt os har sit Hjem i dette Land, gav hende Mod igjen. \u201cDe er ingen Spanier?\u201d sagde hun. Jeg fortalte, at jeg var h\u00f8it oppe fra Norden, fra Danmark, hvor engang Spanierne havde v\u00e6ret og vi holdt af dem. \u201cJeg var dengang et Barn,\u201d sagde jeg, \u201cen spansk Soldat tog mig paa sine Arme, kyssede mig og trykkede Madonnas Billede paa min Mund, det er min tidligste Erindring; jeg var den Gang tre Aar gammel!\u201d Hun forstod hvad jeg fortalte; hun smilede, tog min Haand, hendes var saa fiin, Haandtrykket var som et Kys, et Barnekys.<\/p>\n

Fra denne Aften vil jeg ridderligt forsvare Spanierinden. Men hvor blev hun af? Fort\u00e6l lidt mere! Det var min Musa, jeg m\u00f8dte, Gitanaen med de havblaae \u00d8ine. \u2013 Det blev m\u00f8rkt, b\u00e6lgm\u00f8rkt rundt om, da hun forsvandt, og derfor, til \u00c6re for hende, vil jeg illuminere den hele Allee med mine Digte fra Granada.<\/p>\n

I.
\nHeld mig! Granada jeg seer,
\nMindernes selsomme By!
\nRom Du ligner deri,
\nher strax man f\u00f8ler sig hjemme.
\nBjergene rundt om har Snee,
\nHimlen ikke en Sky.
\nFra Alamedaen smukt
\nklinger Gitanaens Stemme,
\n\u00d8inene blaae som i Nord,
\nsneehvide Blomster i Haaret.
\nHavfruens Skj\u00f8nhed og Blik!
\n– Vandrer! er alt Du bedaaret?<\/p>\n

II.
\nJa havblaae er hendes \u00d8ine,
\nmen Haaret som Skovsneglens Skind;
\nGjennem \u00d8inene seer man
\nlige i Tankerne ind.
\nHun er saa fast som en Drue,
\nMunden et V\u00e6ld med Kys,
\nOm Tonedybet derinde
\nhavde en Dr\u00f8m jeg nys;
\nover os gl\u00f8dende \u00c6bler
\ni hvert Granattr\u00e6 hang; –
\nEn salomonisk H\u00f8isang
\nSulamith sang.<\/p>\n

III.
\nI Granada er det Maaneskin,
\nsaa klart, at Hver man kjender,
\nDog V\u00e6gteren gaaer med Lygte,
\nog Lyset i Lygten br\u00e6nder.
\nHvad s\u00f8ger han efter? Han s\u00f8ger
\nvel Solen, der skal staae op.
\nImellem Bladenes Bolstrer
\nen Dr\u00f8mmeverden er lagt;
\nDu Rose, bliv mit Alhambra,
\nmed hende jeg boer i din Pragt,
\nOg vi ere unge -! imorgen
\nda falder hvert Rosenblad.
\nV\u00e6r Du min Erindring, skrinlagt
\ni dette smuldrende Qvad.<\/p>\n

IV.
\nJeg leve vil i Granada,
\nder Phantasus reiste sit Slot;
\nMen nede i Malaga grav mig
\nen Grav ved Havet saa blaat,
\nSaa udstrakt, svulmende herligt;
\nh\u00f8it synger den rullende S\u00f8.
\nI Norden jeg skar i en Gr\u00e6st\u00f8rv
\nmit Navn paa den danske \u00d8,
\nSnart voxer Gr\u00e6sset derover,
\nalle Minderne d\u00f8e!<\/p>\n

Digte fra Granada, blussende Blomster, forsvindende der i al den rige Straalepragt. Raketter knaldede og lyste, Maanen selv kom, som i Wandsbecker Bote, tilsidst frem og lyste ved Illuminationen, visende Sierra Nevadas Sneetinder. Og som Festglandsen var denne Dag, Aften og Nat, blev den gjennem hele sex D\u00f8gn, den Tid Dronningen forundte Granada sin N\u00e6rv\u00e6relse. Her var en Rigdom af Enkeltheder, saa overv\u00e6ldende mange, at de ikke kunne samles og meddeles; jeg drev omkring ved Dag og Aften, hvorhen mine F\u00f8dder vilde f\u00f8re mig. Det Eventyrlige blev hverdags.<\/p>\n

Paa Pladsene vare opreiste Triumphbuer, meest i maurisk Stiil; smukkest og rigest var det paa den store Plads \u201c- n\u00e6r ved Porten Bivarrambla,\u201d hvor i gammel Tid Turneringerne holdtes; ogsaa nu, som ved hine beskrevne og besungne Fester, prangede alle Balconer med brogede T\u00e6pper og skj\u00f8nne Qvinder, og hvor Kamppladsen selv havde v\u00e6ret, var nu hensat smaa Haver; Vandstraalerne sprang ud fra konstige Lilier og Tulipaner.<\/p>\n

Paa Plaza Nueva, hvor Gaden lukker sig over Darro, var et heelt Opstil med bemalede Figurer, udskaarne i Blikplader, Maurer og Spaniere i Kamp; de stode paa smaa Mosterrasser og sk\u00f8de paa hverandre, Skuddet var en Vandstraale; afskaarne Myrtegrene, stukne ned rundt om, skulde forestille store Tr\u00e6er. Her var altid en Vrimmel af B\u00f8rn og forn\u00f8iede B\u00f8nderfolk; smukke Skikkelser, maleriske Grupper; dog kunde man ogsaa en enkelt Gang m\u00f8de et Syn, der st\u00f8dte \u00d8iet, jeg saae her en Kr\u00f8bling, han var f\u00f8dt eenarmet, det skulde sees og derfor var Skjorte\u00e6rmet revet bort; heelt oppe ved Skuldren, hvor Armen begynder, stak frem et lille Stykke Kj\u00f8d, det lignede en Finger, havde kun eet Led, som det ideligt b\u00f8iede, for at v\u00e6kke Opm\u00e6rksomhed. Der laae ved Indgangen til Domkirken to Albinos, Fader og S\u00f8n, Tiggere; de syntes at sove, altid at sove, selv mens Luften b\u00e6vede af Klokkeklang og Vivaraab. En enkelt Gang, som var det S\u00f8vng\u00e6ngeri, l\u00f8ftede Faderen sig, blinkede med de r\u00f8de \u00d8ine mellem de hvide \u00d8ienhaar, strakte Haanden ud efter en Gave; her foran Kirken maatte Menneskene jo v\u00e6re stemte til god Gjerning. De stakkels to v\u00e6rgel\u00f8se Flaggermuus i Menneskeskikkelse! de hvide Muus og de hvide Kaniner vare deres lysskye Kammerater, Dagen var deres Plage, Natten deres Levedag; men nu var Natten blendende som Dagen, et saadant Lyshav straalede gjennem Maurernes<\/p>\n

gamle By. Anderledes vel, men ikke pr\u00e6gtigere, havde Festlighederne lydt og Herligheden lyst, da Zegrier og Abencerrager i gyldne Rustninger, med vaiende Faner og prangende Indskrifter, rede til Kamp og Ridderspil. Halvmaanen blinkede og \u00d8sterlandets skj\u00f8nne D\u00f8ttre saae til fra de silkesmykkede Balustrader. Granadas meest pragtfulde Nutidsfest var jeg Vidne til, den br\u00e6ndte med Orientens Farvepragt og Solglands ind i min Erindring; Sang, Castagnetter og Instrumenters Lyd blandede sig med Kirkeklokkernes Klang, en saadan Storhed gaaer ikke ind af det ene \u00d8re og ud af det andet. Det Skj\u00f8nne, det Herlige bliver i Minde.<\/p>\n

Granada har som Rom v\u00e6ret mig en af de interessanteste Byer i Verden, et Sted, hvor jeg troede at kunne groe fast, og dog paa begge Steder skulde jeg fornemme Stemninger, som de Lykkelige, mindre Benervede, kalde sygelige.<\/p>\n

Bibelens Job ham kjender Du vel?
\nVennernes Ord slog ham ikke ihjel,
\nSkrabed\u2019 tilblods kun som Potteskaar,
\nSaa der stod Ar til de seneste Aar,
\nM\u00e6rker herom, saa dybe og st\u00e6rke:
\nVerset her, \u2013 det er ogsaa et M\u00e6rke!<\/p>\n

Og i saadanne Stemninger skriver man Vers \u2013 Vers med bitter Smag, jeg gjorde det; til Straf skal Verset trykkes, det har ikke fortjent det, men jeg har fortjent det.
\nGiv af dit Hjerte til Folk og til Sl\u00e6gt,
\nVenter Du Tak, da er Du en Daare,
\nStaa d\u00f8v og steenkold, saa faae de Respekt,
\nDig de ei kr\u00e6nke, Dig de ei saare,
\nN\u00e6rme sig ei som den surrende Myg,
\nNei de kun spytte ad Dig bag din Ryg.
\nGiv Dig ei hen til Den, Du troer kjende,
\nHusk at din Ven kan blive din Fjende.
\n– Dog f\u00f8lg dit Hjerte! giv af dit Hjerte!
\nVenter Du Gl\u00e6de -, ja, da faaer Du Smerte.<\/p>\n

Med den Sang indeni, drog jeg afsted i Granadas Gader; Lystigheden svulmede rundt om, B\u00f8nder og Soldater sad ved Bordene med Xeres og Malaga i store \u00d8lglas, Biscuit og tunge Druer laae opstablede foran. Fyrv\u00e6rkeriet lyste fra Alhambra, Villaerne deroppe paa Bjerget straalede med Lamper\u00e6kker. Overalt, hvor man kom, var Tr\u00e6ngsel, Lystighed og godt Humeur, det sprudlede, aandede rundt om mig, medens Tankens Fr\u00f8korn sk\u00f8d St\u00e6ngel og blev Tr\u00e6, hvorfra de sorte, bittre Frugter kunde rystes ned i Versemaal, een eneste kan v\u00e6re nok.<\/p>\n

Den, som jeg gav af mit Hjerteblod,
\nHun traadte mig med sin fine Fod;
\nDem, som jeg gav hvert Tankens Barn,
\nDe d\u00e6nged\u2019 mig over med Gadens Skarn,
\nOg gav jeg et Suk idet jeg led,
\nSaa kaldte de det Utaknemlighed;
\nDer bl\u00e6ser en iiskold, skj\u00e6rende Vind,
\nDen tr\u00e6nger som Gift i mit Hjerte ind,
\nDen kommer fra Menneskets Hjertebund,
\nO, maatte mit briste i denne Stund!<\/p>\n

Hverken spansk Komedie eller spansk Ballet havde jeg endnu seet i Spanien, det var ikke Aarstiden, dog her i Granada, ved den festlige Sammenstimlen af Mennesker, havde man aabnet Theatret, det laae t\u00e6t ved Fonda de la Alameda og var indvendigt blevet malet op og pyntet med r\u00f8de og gr\u00f8nne Silkefestons, Scenen derimod fremb\u00f8d de v\u00e6rste slidte, gamle Skjermbr\u00e6tter, jeg endnu har seet. Her blev denne Aften givet en Vaudeville og en Ballet.<\/p>\n

I fremmed Land hvor Ingen kjender En, eller bryder sig om at kjende En, har man den Velv\u00e6ren, uhildet at v\u00e6re sig selv; man er ikke omtaaget af tusinde Hensyn, bevidst eller ubevidst, man<\/p>\n

beh\u00f8ver ikke at frygte for at Ens Mening trommes ud og, som et Pidskesm\u00e6ld i Alperne, faaer en Lavine af Kr\u00e6nkelse til at rulle over sig; man fornemmer strax, om man sidder i en Kreds af forelskede L\u00f8ver, eller i en Kreds af smaa Zeuser fra Kritikens Olymp; man t\u00f8r gaae fra Middelmaadigheden uden at forarge eller bem\u00e6rkes af Kredsen; man seer og siger Feilen hos den, der staaer i Scenens f\u00f8rste Geled, og t\u00f8r gl\u00e6de sig ved og klappe for Talentet, der endnu ikke er kommet i Nummer.<\/p>\n

Med denne sikkre F\u00f8lelse kom jeg, med denne sikkre F\u00f8lelse sad jeg og lod den tarvelige Orchestermusik lire fort; jeg resignerede ved de Fj\u00e6llebods Decorationer, resignerede endogsaa ved Komedien, der opf\u00f8rtes, den st\u00f8vlede saa privat over Scenen, at jeg strax forstod, den havde ikke med Konst at gj\u00f8re; hele min Forventning samlede sig nu til Br\u00e6ndpunktet: Balletten; en saadan kjendte jeg endnu ikke i Spanien; paa intet af Theatrene havde jeg seet spanske Dandse i det spanske Land. Kun paa aaben Gade og i Forstue havde jeg i Murcia og Cartagena af Folket selv fornummet Castagnetternes Pulsslag, seet Bolero og Seguidilla, disse gracieuse, til Lidenskab voxende Dandse, hvad vilde Scenen ikke frembyde?<\/p>\n

Balletten begyndte, den endte, \u2013 jeg saae den hele. Indholdet var et Slags Begyndelse til en af Casortis Pantomimer. En r\u00e6dsom lang Karl, der saae ud som en keitet Haandv\u00e6rkssvend, traadte frem i Kappe og med Guitar, han greb i Str\u00e6ngene; den Elskede viste sig med Vifte ved Vinduet; snart steg hun ned paa Gaden, men de fik ikke Tid til at uddandse deres Kj\u00e6rlighed; hendes Fader kom ud af Huset, Elskeren kastede sin Kappe over hende, hun l\u00f8b afsted, og for nu at give hende Forspring, stillede han sig med sin Cigar foran den Gamle, bad ham om at faae t\u00e6ndt, det kunde ikke afslaaes; de gjorde begge Flikflak med Benene, det blev meget vanskeligt at faae Ild i Cigaren, og da den endelig br\u00e6ndte, var Jomfruen langt borte; og de pilede efter hende. Changement! Scenen forandredes til, hvad vi ville kalde et Slags Alleenberg, hvor der var en heel Deel Jomfruer forsamlede; de dandsede med Castagnetter, men det var som om de ikke havde l\u00e6rt det endnu, som om de aldrig havde v\u00e6ret i Spanien. Det var en uds\u00f8gt Samling af grimme Fruentimmer, det maa have v\u00e6ret sv\u00e6rt i Andalusien at finde saa mange. Nu indtraf de Elskende, hvem Jomfruerne strax bade om at dandse den Dands, de vidste nok, og saa gjorde de nogle Gliedermanns Been for dem, \u201cden er det!\u201d skulde det betyde. Dandsen begyndte, men saa kom Fatter, og han kom i gode H\u00e6nder; hveranden Jomfru tog fat og snurrede ham rundt, hver tredie Jomfru skjenkede ham en Snaps, han drak den, blev glad og gemytlig; de Elskende kn\u00e6lede, han velsignede dem, og hele Selskabet dandsede Madrilena. Det var Balletten.<\/p>\n

Jeg foldede mine smaa H\u00e6nder og raabte ikke: \u201cAllah!\u201d men \u201cBournonville! Bournonville, hvor er Du stor!\u201d Jeg styrtede ud i den friske Luft, i den illuminerede Stad, som Maanen seilede hen over; jeg skulde ikke mere i Theatret i Granada; jeg havde seet Konsten der. Academiets Udstilling skulde vi see den n\u00e6ste Dag.<\/p>\n

Oberst Larramendi f\u00f8rte os ind i Konstacademiet; der var Udstilling, f\u00f8rst fra Naturens Haand i hele Kongeriget Granada, der vare colossale P\u00e6rer, Meloner, L\u00f8g, Gr\u00e6skar, alle udm\u00e6rkede, men det kunde man ikke sige om Alt hvad her var fra Konstens H\u00e6nder. Spanien har Murillo, Velasquez, det indskriver endnu nye Navne af Betydning; her, som i andre Lande, mylrer med Konstnere, Alle ville have deres Lys paa Konstens H\u00f8ialter, og der findes mange Lys, de store Alterlys t\u00e6ndes, br\u00e6nde, lyse for Andre og fort\u00e6re sig selv, det er deres Historie; men de ere just ikke alle indviede Voxkerter, der s\u00e6ttes frem, der ere mange Slags Lys, Stearin-, Vox- og T\u00e6llelys; nogle ere st\u00f8bte, mange kun dyppede, nogle faae lang Tande, nogle l\u00f8be, andre sprutte, der er Vand i T\u00e6llen.<\/p>\n

Saadant Noget har jeg tidt f\u00f8lt paa de forskjellige Udstillinger, jeg har bes\u00f8gt, og jeg f\u00f8lte det ogsaa her. Hvad som meest gl\u00e6dede mig, var af en ung Spanier, Martin, hvem jeg, f\u00f8r jeg forlod Udstillingen, l\u00e6rte at kjende. Academiet havde tildeelt ham Pr\u00e6mie for et helligt Billede, jeg vilde have givet ham den for hans Genrestykker.<\/p>\n

Dronningen kj\u00f8rte denne Dag op paa Alhambra til Banquieren Calderons pr\u00e6gtige Villa. Vi skulde fra en Have i Gaden t\u00e6t ved Byens Port see hele Toget, Oberst Larramendi f\u00f8rte os derhen, en \u00e6ldre Baronesse med sin Datter beboede Huset; her vare mange Fremmede, meest Damer, vi sad paa Havens Muur og Terrasse, under m\u00e6gtige Tr\u00e6er med Qv\u00e6der og Granat\u00e6bler. Damerne plukkede Roser itu og lode de fine Blade sv\u00e6ve ned over Dronningen, idet hun kj\u00f8rte forbi. Husets Tjenestepige, i sort Silkekjole som de Andre og den smukkeste af dem Alle, lod ogsaa Rosenbladene flyve; hvor var hun smuk, ung, slank, sv\u00e6vende! vandblaae \u00d8ine havde hun, lange, sorte Silkefryndser til \u00d8ienhaar, skinnende T\u00e6nder og Smiil om Munden. Hun forstod godt at jeg beundrede hendes Deilighed, hun br\u00f8d en duftende Blomst, gav mig den, og fl\u00f8i saa afsted som en Svale flyver, og den skal man lade flyve!<\/p>\n

Et Par Gange endnu, fra min egen Balcon, saae jeg Dronningen; hun med sin Gemal og B\u00f8rn kj\u00f8rte ud i Campagnen til et Laurb\u00e6rtr\u00e6, under hvilket Isabella den F\u00f8rste, i Kampen med Maurerne, da hun engang var n\u00e6r ved at blive fanget, skjulte sig. Tr\u00e6et og den lille Eiendom, hvorpaa det stod, var nu kj\u00f8bt af den regjerende Dronning; Veien derud f\u00f8rte over Zenil og Darro, netop hvor de to Floder forene sig. Darros vandfyldte Leie var for \u00d8ieblikket ikke bredere end en Rendesteen, man kunde skr\u00e6ve over, Zenils kun en flad B\u00e6k; saa ringe tog sig ud for \u00d8ieblikket de to Floder, som i Historiens og Digtningens Verden b\u00e6re store Navne; dog efter et Regnskyl, som det vi oplevede i Barcelona, kunne de vel h\u00e6vde disse.<\/p>\n

Efter sex Dages festlige Ophold forlod Dronningen Granada for at bes\u00f8ge Malaga.<\/p>\n

Collin og jeg flyttede op til Alhambra, i Fonda de los siete suelos, der ligger op til Alhambras Mure, netop ved den tilmurede Port, gjennem hvilken Maurerkongen Boabdil red ud, da hans Skj\u00e6bne blev at beseires af Ferdinand og Isabella, og at see sig og sit Folk jaget ud af det Land, hvor de i Aarhundreder havde v\u00e6ret Herrer.<\/p>\n

Nede i Granada f\u00f8lte man endnu den varme Sommerdag, men heroppe i \u201csiete suelos\u201d var altfor afk\u00f8let, kun sjeldent faldt Solstraalerne mellem L\u00f8vet ind i Stuerne; man boede under skyggefulde Tr\u00e6er, ved pladskende V\u00e6ld og rindende Vande; paradisisk maa her v\u00e6re i den gl\u00f8dende Sommertid, nu var det mig ikke varmt nok. \u2013 I Haven under Viinl\u00f8vstr\u00e6erne blev Middagsbordet d\u00e6kket; Opvarteren l\u00f8b med opsm\u00f8gede Skjorte\u00e6rmer, tyndtkl\u00e6dt for afrikansk Varme, jeg trak min Vinterfrakke paa, da jeg skulde sidde her. Vandet var velsignet friskt og koldt, det smagte os bedre end den altid hede, spanske Viin, men det kolde Vand heroppe er smeltet Sneevand fra Sierra Nevada, og i al sin Velsmag saaledes ikke det sundeste. F\u00f8r jeg t\u00e6nkte derover, f\u00f8lte jeg mig syg. Collin kom i det br\u00e6ndende Solskin hjem fra en af sine Excursioner, hans Hoved smertede ham, som om det var kl\u00f8vet, han var endnu mere syg end jeg, lagde sig strax tilsengs og forlangte en L\u00e6ge. Men hvor var en saadan at finde? Jeg l\u00f8b ned til Granada; Larramendi fik fat paa L\u00e6gen ved Regimentet Cordoba, der lovede snarest at indfinde sig. Jeg var i en Grad nerveus og afkr\u00e6ftet, da jeg gik hjem til Alhambra, at jeg var ved at segne. Doctoren fandt os Begge lidende, Collin havde st\u00e6rk Feber. Det var en piinlig, lang Nat, som fulgte.<\/p>\n

Paa Reise t\u00f8r man ikke blive syg, og bliver man det, der er megen Alvor i den Sag; men i Alvorens Time l\u00e6re Venner at skatte hvad de ere for hinanden, man glemmer sig selv, og der lyser Pintseflammer over alt det Gode og Fortr\u00e6ffelige, der er blevet os hverdags hos vore Kj\u00e6re. Sympathien fornemmer, den har slaaet R\u00f8dder til et Tr\u00e6, som man saa gjerne troer vil groe ind i Evigheden.<\/p>\n

Den f\u00f8lgende Dag var det allerede bedre, og den paaf\u00f8lgende kunde vi igjen begynde vore smaa Udflugter; mine vare, og bleve senere dagligt, til det n\u00e6rliggende Generalife, Maurerkongernes Sommerslot, Sultanaernes skyggefulde, vandgjennemrislede Have.<\/p>\n

Kun nogle Skridt fra Fonda de los siete suelos ligger udenfor Alhambras gamle Mure en lille Venta, et Viintr\u00e6 breder der sit L\u00f8vtag, under hvilket B\u00f8nder og Byfolk tidt t\u00f8mme deres Viinflaske; en lille B\u00e6k med glasklart Vand gj\u00f8r Gr\u00e6ndse ud mod Veien, et Par henkastede store Steen tr\u00e6der man paa; her er hverken Bro eller Br\u00e6t. Bag om Huset dreier en bred Kj\u00f8revei ind i en udstrakt Viin- og Kj\u00f8kkenhave, der pranger med Oranger og Granattr\u00e6er, med Popler og Elme. L\u00e6ngst herinde ligger en venlig, skinnende hvid Villa, man kommer til den gjennem en Allee af gamle Cypresser og tr\u00e6voxne Viinstokke, det er Generalife, Maurerkongernes Sommerslot, Sultanaernes kj\u00e6reste Opholdssted. Endnu blomstre her de smaa, terrassestillede Haver, med deilige, st\u00e6rktduftende Blomster, og med rislende, klare Bjergstr\u00f8mme. Stedet tilh\u00f8rer en rig, italiensk Familie, som aldrig kommer her, men s\u00f8rger for dets Vedligeholdelse.<\/p>\n

Et Par Slag med Jernhammeren, Porten aabnes, og vi tr\u00e6de ind i en lille aflang Have, hvor de blomstrende Myrteh\u00e6kker staae beskaarne, som vore gammeldags Buxboms-Indhegninger; Vandet, klart og gjennemsigtigt, risler, styrter og bruser afsted gjennem et langt Marmor-Bassin. Til H\u00f8ire prange Mure med Slyngplanter i rig Fylde, og Terrasser, hvor vi see de deiligste m\u00f8rker\u00f8de Roser mylre frem, \u00e6ldgamle Cypresser l\u00f8fte deres m\u00f8rkegr\u00f8nne S\u00f8iler. Til Venstre f\u00f8rer en mauriskbygget Buegang til de ved Corridor og Buer forenede Pavillons. Rundt om prange phantastiske Indslyngninger af Zirater og Vers, hugne og indgravede i den haarde Porcellains-V\u00e6g. Vi ere i et nyt Alhambra , mindre i Rigdom og Udstr\u00e6kning, end det kongelige store ligeoverfor, men mere gjennemaandet af Liv. En R\u00e6kke Portraiter, deriblandt Boabdils, ogsaa Ferdinands og Isabellas, see ned til os fra V\u00e6ggene. Haven selv blomstrer som i Sultanaernes Tid, m\u00e6gtige Cypresser, der engang skyggede over hine fornemme Skj\u00f8nne, groe her endnu i Kraft og Deilighed. Man stiger fra Terrasse til Terrasse, der vexler med Marmortrapper og opadskraanende Stier, belagte med brogede Smaastene. \u00d8verst seer man paa hiin Side Havemuren kun den n\u00f8gne, stenede Grund; Bjerget skraaner opad, dets Kam b\u00e6rer Ruiner af et gammelt, maurisk Fort. Engang strakte sig her blomstrende Haver, nu er det kun den tidselpikkede Cactus, der her s\u00e6tter Blomst. Nede i Dybet flyder Darro, fra dens modsatte Bred l\u00f8fter sig Jordsmonnet skraanende opad med Ruiner af et Kloster og med fattige Huse mellem udstrakte Viinhaver; her laae engang pragtfulde Marmorbade; Urtegaardsmanden st\u00f8der Tid efter anden paa kostelige Mosaikgulve; vilde Laurb\u00e6rh\u00e6kker l\u00e6gge deres h\u00e6dersgr\u00f8nnende Grene hen over skjulte Minder.<\/p>\n

Generalife drog mig oftere til sig end selve Alhambra. Her var en Rosenduft, som i Digtninger fra hiin gamle Tid; de klare Vande styrtede endnu med den samme Rislen og Brusen; de \u00e6ldgamle, m\u00e6gtige Cypresser, stumme Vidner til hvad Sagn og Sange melde, stode med friske Grene i den Luft, jeg aandede; her levede jeg saaledes tilbage i den henfarne Tid, at det neppe havde overrasket, om Skikkelser fra Maurernes Dage vare skredne forbi i raslende Damask og funklende Brocade.<\/p>\n

Digtere og Historikere omtale Abencerragerne som de skj\u00f8nneste, meest ridderlige M\u00e6nd i Granada, deres \u00c6delmod og Menneskekj\u00e6rlighed fremh\u00e6ves, og der meldes, at alle Landets Qvinder, fra det fattigste Huus til Alhambras m\u00e6gtigste Sultana, havde den st\u00f8rste Sympathie for denne Sl\u00e6gt, og dette vakte hos de lige saa m\u00e6gtige Zegrier Misundelse, der snart blev til d\u00f8deligt Fjendskab; da derfor nede i Granada, paa Maurerkongens Bud, skulde holdes Ridderspil, men med usaarlige Vaaben, kom Sl\u00e6gten Zegri forr\u00e6derisk med dr\u00e6bende Spyd og tr\u00e6ngte ind paa Abencerragerne , disse grebe da ogsaa til det skarpe V\u00e6rge. Kongen med sine Hofm\u00e6nd sprang i Skr\u00e6k og Overraskelse ned paa Kamppladsen og b\u00f8d de K\u00e6mpende skilles ad. Hadet voxte gjennem Aaringerne. Da var det, melde Historieskriverne, at fire Riddere af Sl\u00e6gten Zegri traadte frem for Kong Boabdil og fortalte, at de i Aftenstunden vare traadte ind i Generalifes Have, og der skjulte havde v\u00e6ret Vidne til, at en af de stolte Abencerrager havde siddet Haand i Haand med den skj\u00f8nneste Sultaninde, ja de havde seet og fornummet Kys. Boabdil lod i sin vilde Opblussen alle Abencerragerne kalde op til Alhambra; enkeltviis traadte de ind i Salen, der endnu b\u00e6rer deres Navn; hver Een blev nedhugget og hans Hoved henkastet i den store Marmorkumme, hvorfra Blodet snart farvede Vandet i Alhambras Canaler. En af Pagerne, som havde v\u00e6ret Vidne til sin Herres Mord, slap ud af Slottet og ned paa Veien, m\u00f8dte og advarede en Skare af de hidkaldte Abencerrager, der da iilsomt vendte tilbage.<\/p>\n

En ridderlig Kamp, en Guds Dom, skulde vidne i Sagen, for eller imod den skj\u00f8nne, ulykkelige Sultaninde. Kl\u00e6dt i Sort stod hun paa det aabne Torv. De fire anklagende Zegrier m\u00f8dte velbev\u00e6bnede, for i Kampen at h\u00e6vde, ved Guds Dom, deres Udsagns Sandhed. Gud sendte Stridsm\u00e6nd for hende, hedder det, de k\u00e6mpede, h\u00e6vdede hendes \u00c6re og frelste den, idet de i Kampen dr\u00e6bte de fire Zegrier.<\/p>\n

Stumme, m\u00e6gtige Cypresser i Generalifes Have, hvad vidne I? Hvad have I seet? \u2013 Boabdils Fald, Maurernes Undergang! Til Eder naaede Jammerens Raab, da Alhama var falden.<\/p>\n

\u201cI Granada, gjennem Byen,
\nSorgfuld drager Maurerkongen;
\nFra Elviras Port han rider
\nHen til Porten Bivarrambla.
\nVee mig, mit Alhama.<\/p>\n

Breve vare komne til ham,
\nAt han havde tabt Alhama;
\nBrevene han smed til Jorden,
\nDen, som bragte dem, han dr\u00e6bte.
\nVee mig, mit Alhama!<\/p>\n

Og han steg ned af sit Muuldyr,
\nSatte sig paa Hesten, red saa
\nTil Alhambra, lod der skingre
\nS\u00f8lvtrompet og Kjedeltromme.
\nVee mig, mit Alhama!\u201d<\/p>\n

Og Maurerne forsamledes og han forkyndte dem sit Tab; den \u00c6ldste af Pr\u00e6sterne forkyndte ham sin Skj\u00e6bne.<\/p>\n

\u201cKun din Ret skeer Dig, o Konge!
\nDu fortjente v\u00e6rre Skj\u00e6bne.\u201d<\/p>\n

og han n\u00e6vner Abencerragerne, og de Fremmede i Cordoba og Dommen. Sangen slutter:<\/p>\n

\u201cSom Du Alhama har mistet,
\nMiste skal Du snart dit Rige!
\nVee mig, mit Alhama!\u201d<\/p>\n

M\u00e6gtige Cypresser i Generalifes Have, I h\u00f8rte det, I saae f\u00f8rste Gang den christne Fane vaie fra Alhambras h\u00f8ieste Taarn. I m\u00e6gtige Cypresser ville groe i min Tanke, naar jeg hjemme i Norden gaaer under B\u00f8gene eller sidder i den eensomme Stue ved Kakkelovnsflammen, og hvad nu kaldes \u00d8ieblikket, da er \u201cgamle Minder\u201d.<\/p>\n

I Generalifes Have var det jeg fornam Vinterens f\u00f8rste Ber\u00f8relse, et Vindpust, et Kys, der fik L\u00f8vtr\u00e6erne til at kaste i et Nu de gule Blade. Jeg var fra min Stue i \u201cde los siete suelos\u201d, gaaet ud i Solskinnet, der var st\u00e6rkt nok til \u00f8ieblikligt at opvarme mig, naar jeg fr\u00f8s i den skyggebegravne Fonda. Kun et Par hundrede Skridt hen over Alleerne havde jeg at gaae, og da stod jeg ved Fjeldranden ud mod Granada, Solen br\u00e6ndte der og gjennembagte de st\u00f8vede Cacteer, som med tunge Blade v\u00e6ltede ud over Skrenterne. Her laae en elendig Barakke, hvor en heel Zigeunerfamilie boede, de brune Unger l\u00f8b der n\u00e6sten altid n\u00f8gne med de marelokkede, sorte Haar ned over Skuldrene; de vare gjennemvarmede af Sommerdages Solskin i deres Levetid, de fr\u00f8s ikke. Dybt nede saae jeg Granadas Gader, jeg saae den solbestraalede, nye Alameda, jeg saae hele den frodige Campagne, den rige Vega; det unge Korn paa Marken stod saa friskt gr\u00f8nt, som det var Foraarstiden, der i Sommerens sidste Dage pludselig var sprungen over Vinteren og nu allerede begyndte at raade dernede. Jeg saae heelt ud mod Bjergene, bag hvilke Malaga ligger, Veien jeg nu snart igjen skulde befare; Sierra Nevada l\u00f8ftede sin gr\u00f8nne Terrasse h\u00f8it over Krat og Frugthaver; h\u00f8iere oppe tog Bjerget vilde Former og \u00f8verst prangede det med evig Snee og Gletscher. Mit \u00d8ie fulgte Darro og Xenil i deres Forening, slyngende sig gjennem den frugtbare Dal. Med Eet l\u00f8ftede sig dernede en R\u00f8g, den tog til, bredte sig, som var det R\u00f8gen af en Skov- eller Hedebrand; paa tre forskjellige Steder, langt borte viste den sig; det var ikke R\u00f8g eller Ild, det var St\u00f8vet fra Landeveien, der blev l\u00f8ftet og baaret af en Stormvind. Rundt om mig, hvor jeg stod, var endnu blikstille, Vinden var ikke naaet hertil, men faa \u00d8ieblikke efter, idet jeg herfra traadte ind i Generalifes Have, kom pludseligt Skyer jagende forbi Solen, der fulgte et Vindkast, en Susen i Luften, L\u00f8vet faldt; det var, som rystede en K\u00e6mpehaand Havens Tr\u00e6er. Det blev koldt, jeg syntes i et Nu at v\u00e6re flyttet hjem i Norden, studsede, skyndte mig ud af Haven, som kunde jeg l\u00f8be bort fra Efteraaret. Sydfra kom den iiskolde Vind, den foer hen, Skyerne med, \u2013 og Solen skinnede.<\/p>\n

Norden havde kastet en Sneebold over i Afrikas Sand\u00f8rken, den kastedes igjen tilbage, derfor den iisnende Vind, der ikke var mildnet ved noget Solkys. Anderledes kunde jeg ikke forklare det.<\/p>\n

Vilde jeg igjen ret ind i Sommeren, rigtig gjennemvarmes, da beh\u00f8vede jeg kun at stige ned i Granadas Gader, der var Luften varm, Solstraalerne br\u00e6ndte tilbage fra de hvide Huse og Mure, den samme gl\u00f8dende Luft raadede i Campagnen; for nu at faae saadan Opvarmelse, igjen at fornemme at jeg var i det solhede Spanien, gik jeg ned i Byen, ud af Porten til Cartuja, det for sin Rigdom og kostelige Pragt, som for sin udstrakte blomstrende Have, ber\u00f8mte Cartheuser-Kloster. Alle Fremmede, ja Folk i Granada selv sagde og gjentoge: \u201cHar De ikke seet Cartuja, da har De ikke seet den st\u00f8rste Herlighed, Granada har at fremvise; intetsteds i Verden seer De en saadan Herlighed! man kan ikke reise bort uden at have seet Cartuja.\u201d<\/p>\n

Veien derud var st\u00f8vet og lang, Solstraalerne br\u00e6ndte, jeg fik lidt for meget af spansk Sol. Der var i hele Klosteret kun en eneste geistlig Herre, han f\u00f8rte os om; Klosterets Munke vare alle forjagne. Guld og Marmor var her nok af, men det forekom mig, at jeg i Italien, navnlig i Rom, havde seet lige saa Meget, som der var traadt frem i en mere smagfuld Form. Af al Herligheden i Cartuja har jeg i min Erindring kun beholdt ret levende et paa den hvide Muur, i en af Klosterets Haller, malet Kors; det er ikke muligt at see at det kun er malet; jeg maatte troe den geistlige Herre paa hans Ord og ikke mine \u00d8ine, thi de sagde: det er et virkeligt oph\u00e6ngt Kors. D\u00f8ren til Kirken er af Elfenbeen, Perlemor og Palisander, det er den Herlighed, man saa h\u00f8it ber\u00f8mmer, og hvorved Cartuja skal i Pragt og Storhed stilles sammen med Alhambra og Generalife.<\/p>\n

Veien hjem f\u00f8rte gjennem Zigeuner-Qvarteret, en Barakby i en Cactus\u00f8rken; de tunge, graagr\u00f8nne Blade med deres Millioner spidse Syle dannede et uigjennemtr\u00e6ngeligt Krat; den r\u00f8de Frugt blussede frem fra Bladenes piggede Rand. Hvor tidt mon vel Kniven er sleben til Drab herinde, hvor Barnet voxer op: \u201cbaaret i Synd og f\u00f8dt i Misgjerning;\u201d men hvor tidt har ikke ogsaa her Guds Solskin og Kj\u00e6rlighed lyst til hans Skabning, meer end eet \u00e6delt Tr\u00e6k aabenbaret sig, v\u00e6rd at besynges i Gl\u00e6de og til Forherligelse. Mennesket skabtes i Guds Billede, det findes ogsaa i Pariaens Sl\u00e6gt. Du deilige Barn med de havblaae, sj\u00e6lfulde \u00d8ine, Dig jeg saae, Dig, hvis Stemme jeg h\u00f8rte, skal jeg m\u00f8de Dig her mellem de hensl\u00e6ngte, usle Barakker, Du Sangens Musa fra Eventyrenes Land! der sad foran et af Husene en gammel, sortbruun Gitana i broget Skj\u00f8rt og med store S\u00f8lvringe i sine \u00d8ren; det graaspr\u00e6ngte Haar faldt ned om de n\u00e6sten sorte Skuldre, hun havde et langt Bambusr\u00f8r i Haanden, det f\u00f8lte hun for sig med; hun var blind. Hun h\u00f8rte paa vore Fodtrin at vi ikke vare af hendes Sl\u00e6gt; hun strakte Haanden ud, jeg lagde en Peseta i den; hun fremmumlede nogle Ord, som jeg ikke forstod; nogle halvn\u00f8gne, solbrunede B\u00f8rn l\u00f8b med deres bare F\u00f8dder altfor n\u00e6r de piggede Cacteer og afskar med en lang Kniv den r\u00f8de Frugt, sorte \u00d8ine gnistrede ud fra et Par af Barakkerne, men Sangens Musa kom ikke, og uden hende skal ikke Digteren synge. Derfor er her ingen Sang fra Zigeunerbyen.<\/p>\n

Solen gik ned, da jeg n\u00e6rmede mig Darro, ved hvis Leie den med Tr\u00e6er og H\u00e6kker bratopgaaende Fjeldh\u00f8ide b\u00e6rer Alhambra . Her var en Ro, en Stilhed, Alt saa alvorsfuldt dr\u00f8mmende.<\/p>\n

Som en \u00c6olsharpe brudt itu,
\nMen endnu oph\u00e6ngt ved Darros Bjergkant,
\nSeer jeg Dig, Alhambra, billedsmykket,
\nRigt udskaaret; dog din st\u00f8rste Skj\u00f8nhed
\nLigger i Erindringen om Klangen,
\nTonerne fra dine brudte Str\u00e6nge!
\nKlang, som Sv\u00e6rdet gav, som Snillet har den,
\nDertil Elskovs Toner bl\u00f8de, s\u00f8de,
\nSvulmende til stormende Scirocco.
\nBrudt itu er Harpen, Resten h\u00e6nger
\nAf den mellem s\u00f8rgende Cypresser,
\nKostbar rigt indlagt \u2013 det er Alhambra.<\/p>\n

Mellem Alhambras h\u00f8ie Mure og Generalifes Have, ikke langt fra Fonda de los siete suelos, t\u00e6t forbi den lille Venta, gaaer ned til Byen en Kj\u00f8revei saa steil, at den neppe kan befares af Vogne; en Bue af den gamle Vandledning fra Generalife ind til Alhambra danner ligesom en Portal over Veien. Figentr\u00e6er og blomstrende Ranker h\u00e6nge til begge Sider i rig Fylde over de forfaldne Mure. Det klare, gjennemsigtige Vand fra Generalifes Have risler over Steenbrokkerne; her, ind i Muur og Jordskrent, str\u00e6kke sig en M\u00e6ngde dybe Huler, foran en af disse saae jeg oftere et gammelt \u00c6gtepar sidde; maaskee de boede her; en Dag kogte Konen Mad ved en lille Ild, hun her havde t\u00e6ndt; senere saae jeg dem begge To have den Nydelse at ryge en Cigar; det vil sige, de skiftedes til at ryge een og den samme, f\u00f8rst Manden saa Konen, der var noget \u00e6gteskabeligt Trofast deri, man kunde tegne det og skrive derunder \u201cHuuslig Lykke og dog kun een Cigar\u201d, ikke at tale om, at de slet ikke havde Huus til deres huslige Lykke.<\/p>\n

I steil Skraaning helder Veien sig med bestandig Slyngning mellem Alhambras Muur og en Klippebratning, en \u00c6ltning af Leer, Kalk og uendelig smaa Stene; enkelte Partier ere overgroede med Cactus, man seer ligesom en heel Styrtning, et Fald af gigantiske Bladeplanter. Veien her er en af de meest romantiske Huulveie, man kan t\u00e6nke sig; ved hver Svingning, enten man seer frem eller tilbage, viser sig et nyt Billede, steile, truende Klipper, r\u00f8de Mure og fremspringende Taarne; et af disse er ved sin slanke, sv\u00e6vende Bygning, sin \u00e6gte mauriske Stiil, fortryllende deiligt, jeg kunde ikke vende mit \u00d8ie derfra, det var, som maatte tilvisse en af de skj\u00f8nne Sultaninder atter vise sig her, hvor, uforstyrret af al Nutids Nyt, man gled tilbage i hiin for os ved Digtning saa romantiske Tid.<\/p>\n

Veien kaldes de D\u00f8des Vei, idet her om Aftenen de D\u00f8de f\u00f8res fra ned for at jordes; jeg gik den oftere, en Bro f\u00f8rer over Darro, der t\u00e6t ved i Gaden ligger et gammelt maurisk Badehuus, nu forvandlet til Beboelsesleilighed og Oplagssted for den Papirfabrik, vor Landsmand, Hr. Visby, forestod. Huset har i\u00f8vrigt ikke det s\u00e6dvanlige mauriske Pr\u00e6g, de lette S\u00f8iler, de hesteskoformede Vinduer, det er tungt bygget med en M\u00e6ngde Rococo Forziringer. En s\u00f8ilebaaret Buegang omslutter i Fiirkant en Have, vildgroet med Roser, Oleander og Granattr\u00e6er; Vandet pladsker og risler derinde som overalt i Granada.<\/p>\n

Salvator Rosa vilde, om han havde levet her, vistnok taget de D\u00f8des Vei til Baggrund for en eller anden R\u00f8verscene. Det var saa nervepirrende at vandre her efter Solnedgang; de h\u00f8ie Cacteer l\u00f8ftede deres tunge Blade, som Hoveder, der tittede frem; M\u00f8rket rugede inde i de dybe Muurrevner og Jordhuler, og m\u00f8dte man nu et Par bev\u00e6bnede B\u00f8nder eller saae formummede Skikkelser b\u00e6re den D\u00f8de i aaben Kiste, da beh\u00f8vede man ikke en Don Quixotes opstyltede Phantasie for at leve ind i Riddertid og R\u00f8vertid. Indbydende var her til Overfald, og en lille Forestilling om samme fik vi da ogsaa heroppe og det seet i al Beqvemmelighed, fra vor egen Balcon.<\/p>\n

En Deel unge Karle havde drukket lidt for meget i den viinskjenkende Venta ved Generalifes Have; Kj\u00e6rester vare med og maaskee Aarsag til Striden.<\/p>\n

Collin og jeg sad i vore Stuer og h\u00f8rte langt borte et gjennemtr\u00e6ngende Hviin; jeg troede, det var Skrig af Dyr; det gjentoges, det l\u00f8d n\u00e6rmere, og snart fornam vi, at det var Fruentimmer, der udst\u00f8dte disse Angestens Hyl. Ovre hos Gjenboens lukkede man D\u00f8re og Porte, ligesaa hos os. Vi traadte ud paa Balconen, det var mulmm\u00f8rkt i Alleen, kun fra vor Fonda faldt Lysskj\u00e6ret hen over Veien mod Gjenboens hvide Muur. Et Menneske skreg h\u00f8it: \u201chjelp! hjelp! han myrder mig!\u201d og i vild Flugt styrtede En forbi, forfulgt af to Andre. Vi saae deres Knive blinke. Fruentimmerne flygtede ind i det m\u00f8rke Krat. Dybe, h\u00e6se Mandsstemmer bandede, skj\u00e6ldte, der h\u00f8rtes en Allarm, en Pryglen, man fornam hvert Slag; det var, som om de med en v\u00e6ldig Knippel bankede Sophapuder ud. Slagene faldt saa tunge og st\u00e6rke; et eneste vilde have kn\u00e6kket min Rygrad; det var uhyggeligt, r\u00e6dsomt!<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen laae Valpladsen udenfor i Skj\u00f8nhed og Ro; Solstraalerne spillede mellem Tr\u00e6ernes Grene, Vandspringet pladskede, det klare Vand i Gr\u00f8fterne str\u00f8mmede forbi og bar Blade af friskafplukkede Roser. Castagnetter klang; en smuk, ung Kn\u00f8s, kl\u00e6dt i Fl\u00f8iel og med velk\u00e6mmet Haar, dandsede midt paa den st\u00f8vede Vei med en neppe tolvaarig Pige, reenlig, men fattig kl\u00e6dt, hun var i kornblaa Kjole og rosenr\u00f8dt Forkl\u00e6de, en guul Georgine havde hun i sit sorte Haar, Dandsen var gracieus og tilsidst fuld af Lidenskab; Bifaldsklap og Penge kastedes til dem fra Balconerne.<\/p>\n

Der kom en Flok festligkl\u00e6dte Zigeunere, vist en heel Familie, Fruentimmerne i skrigende Farver og med ildr\u00f8de Blomster i det skinnende sorte Haar, ogsaa de ganske smaa B\u00f8rn, der bleve baarne, havde hver en Blomst i Haaret, de vilde op til Alhambra.<\/p>\n

Da jeg kort efter kom derhen, for endnu engang at see dets Herlighed, maatte jeg og mange Fremmede vente en god Stund. L\u00f8vegaarden og de to S\u00f8stres Sal bleve efter Hendes Majest\u00e6t Dronningens Befaling photographeret af en ber\u00f8mt, engelsk Photograph; han var i fuldt Arbeide, Ingen turde indlades, det vilde forstyrre. Vi saae fra den aabne Bue derind; hele Zigeunerfamilien, som jeg nylig havde seet komme, var kaldt herop for at danne levende Personer i Billederne. De stode og laae grupperede i Gaarden; et Par af de mindste B\u00f8rn vare aldeles n\u00f8gne, to unge Piger, med Georginer i Haaret, stode i Dandsestilling og holdt Castagnetter; en gammel, uendelig grim Zigeuner, med et langt, graat Haar, heldede sig op til en af de slanke Marmors\u00f8iler og spillede paa Zambomba, et Slags Rumlepotte; en fed, endnu ganske kj\u00f8n Kone, med et opkiltret, broget Skj\u00f8rt, slog Tambourin. Billedet var f\u00e6rdigt i et Nu, som jeg ikke kan give det i Beskrivelse. Maaskee seer jeg det igjen, men det var tilvisse sidste Gang, jeg saae Alhambra.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0IX. Granada. Den nu almindelige Vei for Diligencen fra Malaga over Bjergene til Granada er l\u00e6ngere, end den tidligere til Hest over Velez-Malaga og Alhama; denne var engang meget usikker, men derfor reiste Folk i store, bev\u00e6bnede Karavaner; s\u00e6dvanligviis gjorde den enkelte Reisende Accord med Smuglere, som rede denne Vei og … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) IX. Granada.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":28,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28763","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28763","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28763"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28763\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}