{"id":28761,"date":"2012-10-24T15:33:47","date_gmt":"2012-10-24T13:33:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28761"},"modified":"2012-10-24T15:33:47","modified_gmt":"2012-10-24T13:33:47","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-xi-et-besog-i-afrika","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28761","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XI. Et Bes\u00f8g i Afrika."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863) \u00a0XI. Et Bes\u00f8g i Afrika.<\/strong><\/p>\n

I den tidlige Morgenstund, den anden November, afgik Dampskib fra Gibraltar til Tanger. Collin og jeg vare allerede ombord, da vi endnu engang saae vor opm\u00e6rksomme Ven, Hr. Consul Mathiasen ; han bragte os Hilsen fra sin Frue og en ung Ubekjendt, hans yngste S\u00f8n, der for et Par Timer siden var f\u00f8dt i denne Morgen, en ny Indvaaner for Klippen Gibraltar.<\/p>\n

Bes\u00e6tningen ombord paa Dampskibet var saagodtsom kun Maurer, vor Leietjener anbefalede os til en af disse, der var Understyrmand. Fart\u00f8iet h\u00f8rte til de meget smaa og vippede st\u00e6rkt paa den bev\u00e6gede S\u00f8; vi styrede tv\u00e6rs over Bugten mod Algeciras , gik saa langs den spanske Kyst, der var n\u00f8gen og klippefuld, heelt ind under Tarifa. Sorte, m\u00f8rke Steen-Masser ragede op af S\u00f8en, Br\u00e6ndingen slog hen over. Europas hele Sydpynt er et vildt Fjeldland, udbr\u00e6ndt og \u00f8de; Byen Tarifa skjulte sig bag n\u00f8gne, sorte Klippeblokke; kun et gammelt, graasort Fyrtaarn ragede frem, omkredset af skrigende Fugle. Afrika, som vi fra Tarifa styrede over imod, i Retning af Tanger, laae smilende og frugtbart. Op bag Ceuta h\u00e6vede Landet sig storartet med tre Bjergr\u00e6kker, bag hverandre, den ene h\u00f8iere end den anden, og een af dem saa takket udsavet som var det Monserrat ved Barcelona; men altsom Kysten str\u00e6kker sig mod Tanger, ud af Str\u00e6det, til Atlanterhavet, bliver den mere og mere lav og har gr\u00f8nne H\u00f8ider, ikke uliig Sj\u00e6llands nordlige Kyst. Med hvide Mure, fladtagede Huse og \u00f8verst en kalkhvid F\u00e6stning fremtonede nu Tanger. Bag ved Byen syntes hensl\u00e6ngt en lille Pr\u00f8ve paa \u00d8rkenens gule Sand, og hen over dette bev\u00e6gede sig et Tog af bel\u00e6ssede Kameler. Her er ingen Havn, ingen L\u00e6 imod den rullende S\u00f8, selv den lange, st\u00e6rke Molo er af Europ\u00e6erne bleven \u00f8delagt, f\u00f8r de forlod Tanger som deres Besiddelse. Dampskibet stoppede temmeligt langt ude og kastede Anker; et Par Baade med halvn\u00f8gne, solbr\u00e6ndte Maurer kom under st\u00e6rke Aaretag ud til os; skrigende, vinkende tr\u00e6ngte de ind paa Skibstrappen. Jeg ventede at opdage Een eller Anden fra Drummond Hays Huus for at tage imod os, men jeg saae Ingen.<\/p>\n

Vor Styrmand anbefalede os en af Baadene, og strax bleve vi og vort Gods, ligesom revne ned i den, og i jagende Fart roet mod Kysten. Br\u00e6ndingen spr\u00f8itede over den \u00f8delagte Skibsbro; S\u00f8erne kom i store Rullinger og skyllede h\u00f8it op paa Sandet. En halv Snees marokkanske kaftankl\u00e6dte J\u00f8der sprang ud i Vandet og vadede hen til os. Een snappede en Koffert, en Anden en Vads\u00e6k, en Tredie l\u00f8b med Paraplyerne, det var som en Plyndring. De h\u00f8rte hverken Raab eller Tale. Een greb mig ved det ene Been, en Anden ved det andet Been, og f\u00f8r jeg vidste det, sad jeg paa Hovedet af en Tredie, og saaledes l\u00f8ftet i H\u00f8iden, baaren og holdt paa, blev jeg, Collin og endnu en reisende Engl\u00e6nder bragt paa det T\u00f8rre, mellem ilandtrukne Fiskerbaade og udstrakte, halvsovende Maurer; Nogle vendte sig og blev liggende, Andre reiste sig og, med en heel Skare n\u00f8gne, skrigende Drenge, fulgte os til Byens aabne, yderste Port. Vi stode der, som flyttede til Damascus eller en anden af \u201cTusind og een Nats\u201d omtalte Byer. Her, i en aaben Hal, sad, med Turban og langt Skj\u00e6g, Folk, der saae ud som de syv Vise: her var da kun de sex, og deres Viisdom kan jeg ikke tale om, da jeg ikke forstod Sproget. Vi vare i Douanen, vore Kofferter maatte aabnes. Jeg kan hverken Marokkansk eller Arabisk, jeg sagde derfor kun de magiske Ord: \u201cthe english ambassador! \u201d og det var ogsaa Tale nok; vi fik god Behandling, Lov til at drage videre, og det gjorde vi, ledsagede af en Snees halvn\u00f8gne Barbarer; vare vi ikke ogsaa paa Barbarernes Kyst, i Landet hvorfra i gammel Tid S\u00f8r\u00f8verne gik ud, som fra Tunis, Algier og Tripolis , for at \u00f8ve Rov og Drab. Vore Ledsagere raabte og pluddrede hverandre i Munden, Een l\u00f8b med eet Stykke af vort T\u00f8i, en Anden med et andet Stykke, Alle vilde de, ligesom J\u00f8derne, der<\/p>\n

havde baaret os i Land, have deres Fortjeneste. Vi kom gjennem en Byport endnu, snevrere end den ud til Havnen, og nu gik vi mellem solhede, hvide Mure, Huse, med en lav D\u00f8r og et Hul i V\u00e6ggen til Vindue. Fruentimmerne, som m\u00f8dte os, sv\u00f8bte sig t\u00e6ttere i deres S\u00e6kke-Omh\u00e6ng og listede sig som Skygger forbi. Nogle Muuldyr og en bepakket Kameel sp\u00e6rrede aldeles Gaden, der halsbr\u00e6kkende ligger som den kan mellem Husene og f\u00f8rer forbi Moskeen. Porten til denne stod aaben, man turde see ind, men ikke standse; det Sted var for helligt for christne \u00d8ine.<\/p>\n

En ung Maurer f\u00f8rte os til den engelske Ministers Hotel, men hele Familien her var paa Landet, paa deres Landsted \u201d Ravensrock \u201c, der ligger ud mod Atlanterhavet, omtrent en dansk Miil fra Tanger. Vi traf imidlertid det engelske Gesandtskabs Secretair, Mr. Green, han vidste, at man ventede os, men forsikkrede, at intet Brev fra mig var indtruffet. Fiskeren, der skulde bringe dette, erfarede vi siden, var fra Gibraltar gaaet til Tarifa, og f\u00f8rst tre Dage efter vor Ankomst hos Drummond Hay afleverede han Brevet, der meldte vort Komme.<\/p>\n

Snart bleve Heste og Muuldyr bragte for os og vort T\u00f8i, kj\u00f8re var her ikke at t\u00e6nke paa, Vogne fandtes ikke, og Tangers Gader ere endelig ogsaa som et udt\u00f8rret Flodleie, man maa frem over Steen, Muurbrokker og Feieskarn. N\u00e6sten alle Huse frembyde en Forening af D\u00f8r og Vindue, der tillige tjener som Disk eller V\u00e6rksted; deroppe sad paa \u00f8sterlandsk Maneer de Handlende og Arbeidende, meest marokkanske J\u00f8der, i lang Slobrokskjole med Skj\u00e6rf om Livet. Paa selve Gaden saae vi en Deel Arabere i hvide Burnus; Vands\u00e6lgerne gik saagodtsom kun skjortekl\u00e6dte, og vare af et forunderligt vildt Udseende, med Messingzirater i deres kulsorte, purrede Haar. Flere hundrede Mile inde fra Landet komme de til Tanger, for at skaffe sig en lille Fortjeneste ved at s\u00e6lge Vand; dette b\u00e6re de paa Ryggen i store Gedeskindss\u00e6kke, som Haarene vende udad paa. Vandet sivede gjennem Skindet, bag til vare de aldeles vaade; Draaberne l\u00f8b dem ned over de sortbrune L\u00e6gge. Halvn\u00f8gne, solbr\u00e6ndte Drenge tr\u00e6ngte sig frem eller laae udenfor Husets Indgang og legede med Pinde; mauriske Qvinder bev\u00e6gede sig forbi udeeltagende, ganske hyllede ind i deres S\u00e6kkel\u00e6rreds Omh\u00e6ng, de saae ud som vandrende M\u00f8lles\u00e6kke. By ens vestlige Port, ud mod Landet, er lav og smal; den vinklede Gyde foran var opfyldt med Folk og F\u00e6; det var ogsaa Markedsdag. T\u00e6t udenfor F\u00e6stningsmuren maatte vi gjennem en heel Leir af Beduiner og Arabere, der her med deres Kameler strakte sig i det dybe Sand. Et Par mauriske unge Kn\u00f8se ledede vore Muuldyr, Hr. Green ledsagede os. Vi rede hen over den maleriske Hede, hvor k\u00e6mpestore Cactus mylrede frem. Et Par forladte Villaer kom vi forbi, Orangetr\u00e6er derinde dannede et t\u00e6t Skovkrat; vi rede videre mellem Jordskrenter med Laurb\u00e6rh\u00e6kker og et Buskads af Dvergpalmer. Vor Vei, om det kan kaldes en Vei, lignede snart Tangers stenede Gader, snart en smal Hedesti; den f\u00f8rte ind mellem Indhegninger om en Arabers landlige Bop\u00e6l og Familie-Kirkegaarden med dens Grave; nu vare vi i en Plantning af Spanskr\u00f8r, og atter igjen ude paa Heden; dybt under os rullede Havet, bag ved os saae vi, hen over det m\u00f8rkegr\u00f8nne glindsende Skovkrat, Byen Tanger og hele Kystlandet, hvor den skumhvide Br\u00e6nding dannede sin bev\u00e6gelige Kantning. Mr. Green fortalte, at for ni Aar siden havde en L\u00f8ve forvildet sig herop; Drummond Hay, med en Deel af Befolkningen, gjorde forgjeves Jagt paa den; her i Krattet, bag de h\u00f8ie Stene, havde en af Maurerne f\u00f8rst faaet \u00d8ie paa den, d\u00f8dbleg blev han staaende, uden at kunne m\u00e6le et Ord, saa stor var hans Forf\u00e6rdelse. Vilde Dyr vare her nok af; Vildsviin og Pigrotter vilde vi faae at see og maaskee allerede til Natten h\u00f8re Skriget af Schakalerne, der kom ind i Haven ved Landstedet; vi naaede herud efter en Times Ridt. Skinnende hvidt, stort som et Slot, pr\u00e6senterede sig Ravensrock, midt i det Gr\u00f8nne, h\u00f8it over Havet. Boliger for de forskjellige Betjente, Vaskehuus, Staldbygning, laae med hvide, flade Tage, spredte i den fra Hedestr\u00e6kning indvundne Have; udenfor var et vildsomt Krat af blomstrende Myrter, store Buske med jordb\u00e6rlignende Frugter, Dvergpalmer og vilde Orangetr\u00e6er, flere af disse havde faaet Lov at blive, da Haven anlagdes. Hele Tjenerskabet, selv Fruentimmerne, bestode af Maurer; Hussein, den fornemste af Tyendet, en smuk Karl, med stadselig Turban og hvid Burnus med sorte Striber, enhver Dame kunde i vore europ\u00e6iske Byer have baaret den, kom med to unge Maurer, Hamed og Boomgrais, i hvide Plusbuxer og med r\u00f8d Fez; de hjalp os af Muuldyrene og f\u00f8rte disse til Staldene. Sir Drummond Hay, en Mand med et klogt, venligt Ansigt, tog saa hjerteligt og godt mod os, vi fornam strax, at vi vare velkomne. Fru Drummond Hay med begge de unge D\u00f8ttre hilsede os paa Dansk. Det kj\u00e6re Modersmaal klang paa den afrikanske Kyst, i den deiligste Natur, ved det store, rullende Atlanterhav.<\/p>\n

Det V\u00e6relse, man anviste mig, havde den skj\u00f8nneste Udsigt; til H\u00f8ire, hen over Haven og den kratgroede, gr\u00f8nne Kyst, saae man bag Tanger de h\u00f8ie, blaanende Bjerge ved Ceuta og derud for det aabne Str\u00e6de mod Middelhavet, hvor Seil- og Dampskibe kom og gik. Lige for laae det spanske Kystland, fra Gibraltar-Klippen, hele den vilde Kyst med Tarifa, Trafalgar-Bugten og Bjergene op mod Cadiz. Atlanterhavet strakte sig i sin Uendelighed mod Vest.<\/p>\n

Deiligst var her om Aftenen. Fyret ved Tarifa syntes saa n\u00e6r, og enkelte \u00d8ieblikke \u00f8inede man et Blink fra det fjerne Trafalgar-Fyrtaarn; Fuldmaanen skinnede ud over det udstrakte, rullende Hav; Luften var saa uendelig gjennemsigtig, gr\u00f8nblaa i sin Farve; Maanen seilede i Luftrummet, de enkelte Stjerner, der vare at see, syntes ikke at sidde fast paa den dybe Himmelgrund, de rullede som Kloder gjennem det Uendelige.<\/p>\n

Herligt og Nyt var Alt rundt om, medens inde i Huset fandtes engelsk Comfort og de hjerteligste, de bedste Mennesker, hvis Tanke var at gj\u00f8re os Opholdet her lykkeligt og godt. Velsignede, uforglemmelige Dage og Aftener tilbragtes her, et nyt, indholdsrigt Blad i mit Livs Eventyr.<\/p>\n

I Afrika.
\nJeg er ovre i Marokko!
\ner det ei et Eventyr?
\nNorden for mig er Europa,
\nder jeg seer Trafalgars Fyr.
\nHavets Br\u00e6nding har en Susen,
\nToner fra den danske Strand;
\nSelv i Afrika jeg synes,
\njeg er n\u00e6r mit F\u00e6dreland;
\nVenners Stemme kan jeg h\u00f8re,
\nalt det Skj\u00f8nne kan jeg see;
\nLad det snee der, Skyen drysse
\nMandelblomster, Julesnee;
\nLad det ruske, lad det regne,
\nVinden gaae til Marv og Been;
\nI Aartusinder dog gr\u00f8nnes
\nder den friske B\u00f8gegreen.
\nDanmark, Nordens \u00e6ldste Rige,
\neengang stort, men lille nu!
\nGr\u00e6ndsen lille, Ungdomssindet,
\nDet har Storhed, den har Du!
\nJeg i Havets Susen h\u00f8rer
\nToner fra den danske Strand;
\nH\u00f8rer Du igjen mit Hjertes
\nBanken, Du, mit F\u00e6dreland?<\/p>\n

Hjemligt var her; mit Modersmaal h\u00f8rte jeg. Fru Drummond Hay, en af disse stille, \u00e6dle, qvindelige Naturer, er en Datter af den afd\u00f8de danske General-Consul Carstensen i Tanger. Om Sl\u00e6gt og Venner i det kj\u00e6re Danmark var meget at tale; danske Melodier klang fra Claveret. Husets unge, smukke D\u00f8ttre sad hos os, Louisa og Alice, den Ene er f\u00f8dt i Kj\u00f8benhavn, den Anden i Tanger; de kjendte mine Eventyr i engelsk Overs\u00e6ttelse; den franske Genfer-Udgave, hvori staaer Dyndkongens Datter, et Eventyr, hvori Scenen skifter mellem Danmark og Afrika, fik Plads i deres Bogskab; i Bogen selv skrev jeg:<\/p>\n

Danmark kommer Bouquetten fra,
\nDen dufter af danske Minder;
\nT\u00f8r jeg vel haabe, i Afrika
\nAt eie to unge Veninder?<\/p>\n

Vi gik fra Haven ud i den vildtblomstrende Campagne, der stod med en Pragt af Lyngblomster, de meest forskjellige Arter, en Rigdom, der vilde pryde hvert uds\u00f8gt Drivhuus i Europa. Dvergpalmen bredte sine gr\u00f8nne Vifter i en heel Bouquet, som vore Bregne-Bouquetter. Myrter og Laurb\u00e6r dannede et t\u00e6t Krat. Herude havde ved solklar Dag lyst paa Himlen et Meteor, der var faldet mellem de n\u00e6re, h\u00f8ie Klippeblokke, som ragede frem h\u00f8it over Krat og Buske; der var intet Spor at see af Meteoret, men en Udsigt, glimrende stor, ud over den hele Campagne, langt ind i Landet, mod Sydost; de besneede Atlasbjerge l\u00f8ftede sig der i Horizonten som en Alper\u00e6kke. Hen over os fl\u00f8i i Flokke sorte, skrigende Ravne. Den M\u00e6ngde her findes, havde givet Stedet Navnet Ravensrock.<\/p>\n

Maurerne fort\u00e6lle en Historie om Ravnene; jeg h\u00f8rte den af Drummond Hay, der bad mig engang at give den i et Eventyr.<\/p>\n

Maurerne troe, at Ravnene, naar de komme ud af \u00c6gget, ere hvide, og de fort\u00e6lle da med megen Livlighed, hvor forskr\u00e6kket Ravnefader blev, da Ungen kr\u00f8b ud og var hvid: \u201cHvad er det?\u201d sagde Ravnefader og saae paa sig selv, men ikke en hvid Fjer kunde han finde paa sin Krop, og Ungen var dog hvid. Han saae paa Ravnemoder, ikke en hvid Fjer var heller at finde der, og saa tiltalte han Mutter og bad om en Forklaring. \u201cJeg begriber det ikke\u201d, sagde hun, \u201cmen giv bare Tid, saa kommer nok det Rette frem!\u201d \u201cJeg flyver herfra!\u201d sagde han, \u201cherfra, fra, fra!\u201d og saa fl\u00f8i han. Der sad Mutter med Ungen. Fatter var saa gal i sit Hoved, som han kunde v\u00e6re, men efter at han var fl\u00f8ien en Tid, begyndte han at t\u00e6nke: \u201cjeg har vel dog seet rigtigt! jeg maa see engang endnu!\u201d og da han saa kom og saae, var den hvide Unge bleven graa. \u201cHvid er den da ikke!\u201d sagde han, \u201cmen sort kan man heller ikke kalde den! hverken Mutter eller jeg seer saaledes ud!\u201d saa fl\u00f8i han igjen, men han kom ogsaa igjen tilbage, og da var Ungen bleven sort. \u201cGiv bare Tid, saa kommer nok det Rette frem!\u201d det er Moralen, og den holdt Fatter paa. Det er Historien om Ravnene.<\/p>\n

Her i N\u00e6rheden, under Pinier og mellem frugttyngede Orangetr\u00e6er, havde en af Tangers rigeste J\u00f8der sit Landsted; det og et Par mauriske Hytter var det eneste Naboskab; en meget lidet betraadt Fodsti slyngede sig mellem Krattet ned til Havet; paa denne var det, man for flere Aar siden f\u00f8rst havde seet den omtalte L\u00f8ve;<\/p>\n

det kom mig i Tanke, da jeg her en Dag pludselig saae et stort, guult Dyr; jeg vil ikke skjule, jeg blev et \u00d8ieblik forskr\u00e6kket, det var imidlertid kun en Hund, dog disse ere heller ikke her saa ganske fredelige. Et saadant stort, herrel\u00f8st B\u00e6st havde for ikke l\u00e6nge siden nede i Tanger \u00e6dt et lille, levende J\u00f8debarn. Jeg traf forresten hverken paa Ichneumon eller Vildsviin, uagtet et var for nyligt brudt ind i Haven. En Pigrotte l\u00f8b tv\u00e6rs over Stien, hvor jeg gik, jeg fandt paa Hjemveien en af dens v\u00e6ldige Pigge, den tjener mig nu som Penneholder.<\/p>\n

Der var noget forunderligt Lokkende i at fjerne sig meer og meer fra det beboede Sted, noget Pirrende i det Uvisse om, hvorhen man kom og hvad der her kunde m\u00f8de. Hele Omgivelsen var saa ny, saa fremmed, og altid susede for \u00d8ret Havets Rullen; den hele Strandbred laae med fladslikkede Stene, brogede Muslingskaller og Conchylier. Hvilken Eensomhed hernede! og dog hvilket Liv, Verdenshavets Liv og Bev\u00e6gelse! Man blev et lille tankeflyvende Insekt i denne Natur.<\/p>\n

H\u00f8rer Du Havets susende Tone,
\nKlang i Naturens store Accord?
\nHver en Conchylie har Lyd af den samme,
\nAldrig derinde i den d\u00f8er den bort.
\nSneglehuus nede fra Havdybets Verden,
\nHvor i Koralskoven Vragene staae,
\nDer hvor saa Mange sank ned uden Kiste,
\nB\u00f8lgernes Skum er det Liglag\u2019n, de faae;
\nDybets Conchylie, dit Herskab er borte,
\nDu er et Lighuus med Sp\u00f8gelse i;
\nI Dig det suser og synger, hvad Havet
\nRummer, mens Tider foer det forbi.
\nDig til mit lyttende \u00d8re jeg l\u00e6gger,
\nSuus og fort\u00e6l, hvad et Verdenshav d\u00e6kker!<\/p>\n

Ved Havet, i Campagnen og paa Villaens h\u00f8itsv\u00e6vende Balcon, overalt satte Tanken Blomst til Digtning. Hvad kunde ikke her Cigaren fort\u00e6lle? Luften var varm, Luften var let; en Vrimmel af Fiskerbaade laae som en tall\u00f8s Svaneflok i Trafalgar-Bugten og ventede paa Vind; ikke en Sky var at see, uden den som Cigarens R\u00f8g lod b\u00f8lge og sv\u00e6ve. Cigaren kunde fort\u00e6lle, jeg kan det ogsaa:<\/p>\n

– \u201cPaa Cuba stode de sorte Piger og skare Tobaksplanter; \u00d8inene skinnede som Stjerner, men st\u00e6rkest skinnede de hos hende, den Yngste. En Kongedatter var hun fra det hede Afrika, nu Slavinde paa Vestlandets store \u00d8.<\/p>\n

Paa Bladet, hun skar af Tobaksplanten, faldt en Taare; der er en Sj\u00e6l i en Taare, en Sj\u00e6l kan aldrig d\u00f8e, og denne rummede Barndomsminder, L\u00e6ngsel og Sorg. Bladet rullede, \u2013 den brune Mumie kaldtes en god Cigar.<\/p>\n

Det var netop den, jeg her paa Afrikas Kyst havde t\u00e6ndt; den dampede, R\u00f8gen b\u00f8lgede, et lille Skyland, en Dr\u00f8mmeverden. Hvad laae deri? En Sj\u00e6l, en Taare fra Afrikas Datter.<\/p>\n

Den l\u00f8ste sig, den l\u00f8ftede sig i hendes F\u00e6dreland, svang sig over Atlasbjergene til det ubekjendte, indre Land. Sj\u00e6len i Taaren var fri i Tankens Hjemland!\u201d<\/p>\n

Bylivet inde i Tanger skulde vi ogsaa kjende; Drummond Hay med Familie flyttede ind. I stor Karavane droge Muuldyrene, bel\u00e6ssede med Gods og Kj\u00f8kkent\u00f8i. Seent paa Eftermiddagen forlode vi, med vor elskv\u00e6rdige Vert, det romantiske Ravensrock. Det var den f\u00f8rste Sommer, Familien boede her, tidligere havde de tilbragt denne Tid paa en gammel maurisk Villa n\u00e6r ved Tanger; vi kom t\u00e6t forbi den. Haven var m\u00e6rkelig ved dens Rigdom af Oranger og Roser, der nu saa godt som skj\u00f8ttede sig selv; de venligt pleiende H\u00e6nder vare borte. Vi rede igjen ad Veien vi vare komne herud, rede mellem h\u00f8ie Bambusr\u00f8r, forbi den mauriske Gaard med dens stille Kirkegaard og atter op mellem h\u00f8ie Laurb\u00e6rh\u00e6kker og Palmekrat. Jordbunden blev mere og meer knoldet; det \u00f8vrige Selskab red til og kom mig snart af Syne, selv kunde jeg ikke skjelne, hvad der her skulde v\u00e6re Vei eller Sti; det maatte jeg overlade Muuldyret, men lidt raskere skulde det gaae, jeg baskede det med en Laurb\u00e6rgreen, og det tog Fart. Jeg er ikke Rytter, dog blev jeg siddende; men Dyret fornam nok, at jeg ikke var Skabningens Herre, og ved denne gode Tanke blev det s\u00e6rdeles muntert. Solen gik ned, det blev pludseligt Aften, Tusm\u00f8rket laae over den dybe Dal, et Par Blus t\u00e6ndtes paa Bjergsiden, Maanen lyste over den udstrakte Eensomhed.<\/p>\n

T\u00e6t udenfor Tanger, henimod de cactusbegroede Skrenter, laae i Sandet en heel Karavane af Kameler, en enkelt l\u00f8ftede sit Hoved h\u00f8it i Veiret og bev\u00e6gede sin lange Hals, de andre syntes at sove. En Ild br\u00e6ndte med st\u00e6rk R\u00f8g nede i den dybe Bygrav. Vi rede ind gjennem den lave, snevre Port, hvor et Par Arabere, barbenede og i den skjortelignende Burnus, l\u00f8b med t\u00e6ndte Lys op ad den snevre, halsbr\u00e6kkende Gyde. Over Steen og Gruus kom vi frem, ind i den smalle Gade hvor de fremmede Consuler boe; her repr\u00e6senteres den franske, spanske og engelske Magt; Sir Drummond Hay indtager nok den h\u00f8ieste Rang, idet han er engelsk Ministerresident for Keiserd\u00f8mmet Marokko. Nu, efter Solnedgang vare alle Flag str\u00f8gne, ved Dagen vaiede her paa hans Hotel to, det engelske og det danske, eftersom Drummond Hay, fra sin afd\u00f8de Faders Tid, er vedbleven at v\u00e6re dansk Generalconsul.<\/p>\n

Vi vare her i en gammel Gaard, med fremspringende Balcon ud til Haven, flade Tage og omsluttet af tykke Mure, Porten blev vel laaset og lukket. Herinde var saa hyggeligt og vel indrettet. Trappen og Corridoren prangede med pr\u00e6gtige Skind af L\u00f8ver, Panthere og Tigere, Opsatser af mauriske Krukker, Spyd, Sabler og Gev\u00e6rer; her hang kostbare Sadler og Hesteskaberakker, forst\u00f8rstedelen For\u00e6ringer, Sir John Drummond Hay havde modtaget ved sit Bes\u00f8g hos Keiseren af Marokko*.<\/p>\n

* Western Barbary, its wild tribes and savage animals, by John H. Drummond Hay. London 1844.<\/p>\n

Dagligstuen, der st\u00f8der op til et ikke ubetydeligt Bibliothek, fremb\u00f8d, mellem de mange Malerier og Kobberstykker, her havde Plads, mere end eet kjendt Sted og Portrait hjemme fra Danmark. To kostbare S\u00f8lvcandelabre, en Gave fra den svenske Konge, Oscar, stode i det ene Hj\u00f8rne, og en kostbar Porcellainsvase, given Sir Drummond Hay af den danske Konge, Christian den Ottende , stod i det andet Hj\u00f8rne af Stuen, og da her nu lukkedes for Vinduerne, gjenkjendtes hvert Rullegardin som kj\u00f8benhavnsk Fabrikat, med malede Prospekter af Slottene Frederiksborg, Frederiksberg og Rosenborg; jeg maatte troe mig i en dansk Stue, i det danske Land og var dog i en anden Verdensdeel.<\/p>\n

Herinde var al engelsk Beqvemmelighed, selv en Kamin, og ud fra Altanen saae man over Husets lille Have, hvis enkelte Oleanderbuske blomstrede, mellem de farveskiftende Klokkeblomster, jeg havde seet paa Gibraltars Kirkegaard; et stort Palmetr\u00e6 l\u00f8ftede sig i den maaneklare, blaagr\u00f8nne Luft og gav Udsigten s\u00e6rligt sit fremmede Pr\u00e6g, Havet rullede med skumhvide S\u00f8er, Fyret ved Tarifa fra Europas Kyst blinkede over til os, der sad i en lille, lykkelig Kreds, i den rige, hyggelige Stue. Drummond Hay fortalte os om Landet og Folkef\u00e6rdet, fortalte os om sin Reise til Marokko og om sit Ophold i Constantinopel.<\/p>\n

Der hang paa V\u00e6ggen et Portrait af den skj\u00f8nneste Sultana hos Mahmud den Anden, den nuv\u00e6rende Sultans Bedstefader. At faae et Portrait af en Sultana h\u00f8rer til det Utrolige; dette Billede havde ogsaa sin egen romantiske Historie.<\/p>\n

Keiseren havde en lille Dverg af et us\u00e6dvanligt h\u00e6sligt Ydre, men begavet med mange ypperlige Indfald, der ret morede Hans Keiserlige Majest\u00e6t. Da dette en Dag s\u00e6rligt lykkedes, sagde den Lille: \u201cHvad giver Du nu mig, Herre!\u201d \u201cJeg giver Dig den af mine Koner, som Du kan kysse!\u201d sagde Sultanen. \u201cJa, men jeg kan ikke naae,\u201d sagde Dvergen, \u201cde ville lee!\u201d \u201cDet er din Sag\u201d, svarede Sultanen og forlangte nu sin Tobakspibe. Den Smukkeste af alle hans Qvinder kom med den, kn\u00e6lede og overrakte ham den; da sprang Dvergen til, tog hende om Halsen og kyssede hende. \u201cJeg giver Dig Penge,\u201d sagde Sultanen, \u201cmen jeg giver Dig ikke hende!\u201d \u201cSultanen bryder ikke sit Ord!\u201d sagde Dvergen. \u201cNu vel! hun er din!\u201d svarede Sultanen, \u201cmen I t\u00f8r, fra denne Time, aldrig mere komme herinden for Serailets Porte!\u201d \u2013 Den skj\u00f8nne Sultana maatte f\u00f8lge med Dvergen. Hun gl\u00f8dede af Harme og Vrede.<\/p>\n

\u201cDu fik din Villie!\u201d sagde hun, \u201cmen nu vil jeg ogsaa have min! jeg vil leve frit, som de christne Qvinder leve; jeg vil kj\u00f8re ud naar jeg vil, jeg vil komme hjem naar jeg vil; jeg skal pine Dig, jeg skal plage Dig!\u201d Dette gjorde hun da ogsaa i alle Maader, og da en fransk Maler kom, lod hun sit Billede male; saaledes var det blevet til.<\/p>\n

Det var Midnat, f\u00f8r jeg kom paa mit V\u00e6relse. Jeg tr\u00e6ngte ikke til S\u00f8vn eller Hvile, jeg kunde endnu l\u00e6nge, besk\u00e6ftiget med mine Tanker, have siddet og seet op i den uendelige Luft! Det dybeste Hav er et Fladvande mod dette Dyb. Jeg h\u00f8rte den tyrkiske Mueddin synge sin V\u00e6gtersang: \u201cAt bede er bedre end at sove! Gud er stor!\u201d Havet susede og summede sin evige Sang. Jeg lagde mig og lukkede mine \u00d8ine i den muhamedanske By.<\/p>\n

Tanger er Romernes gamle Tingis i den vestlige Deel af hvad der kaldtes Mauritanien; i det ottende Aarhundrede blev det erobret af Maurerne og i det femtende af Portugiserne; disse lode det, et Aarhundrede senere, som Brudegave med en af deres Prindsesser, blive Englands Eiendom; herfra, efter en Snees Aar, overlodes det igjen Maurerne. Alt dette kan man l\u00e6se sig til i ethvert Conversations-Lexicon, men det er altid godt at have Forkundskaber; med disse gik vi n\u00e6ste Dag ud, ledsaget af Husets meest betroede Tjener Hussein. Vi skulde see Byens M\u00e6rkeligheder og desuden f\u00f8res hen til en af de handlende J\u00f8der, der havde det st\u00f8rste Udsalg af mauriske Sager, som Skjorteknapper, Brystnaale og Broscher, Ting, man kunde hjembringe til Danmark, som en Erindring fra Tanger. Senere fandt jeg rigtignok i Paris, hos en af de der handlende Tyrker, ganske de samme Sager, og da jeg spurgte om disse kom fra Tanger, fortalte han mig, at de alle bleve forarbeidede i Paris, derfor kun vare halv saa dyre her, som ovre i Afrika. De gik fra Frankrig i store Forsendelser til Algier, Oran og alle de afrikanske Middelhavs-Byer; kj\u00f8bte i disse, vare de jo altid Erindring om Afrika, og i Erindringen lyser Phantasus-Blusset.<\/p>\n

Hussein f\u00f8rte os gjennem Tr\u00e6ngselen af J\u00f8der og Maurer. De vege tilside, idet han gjorde Tegn med Haanden; her kom, som Personer af Betydning, Venner eller Sl\u00e6gtninge af den engelske Ambassadeur. Vi bes\u00f8gte et Par Karavanseraier, tunge, plumpt opf\u00f8rte Bygninger, dog ganske i maurisk Stiil. Gaard og Buegange vare opfyldte af Arabere, der solgte Korn og H\u00f8ns; t\u00e6t op til hverandre stode afl\u00e6ssede Esler og hvilede sig ud; her var n\u00e6sten ufremkommeligt, hver lille Plads i Gaarden var optagen, og en M\u00e6ngde Qvinder, hyllede ind i store S\u00e6kket\u00f8ier, bredte sig mellem Esler og Kornvarer; de vendte sig mod os og blinkede med det ene \u00d8ie, det andet var aldeles skjult i deres S\u00e6kke-Hylster.<\/p>\n

Ved Byens Port stod et \u00d8ieblik Stimlen complet i Klemme; Kameler, Esler, B\u00f8rn og Gamle tr\u00e6ngte paa, Nogle vilde ud, Andre vilde ind; der var en Raaben og Skrigen. Endelig slap vi udenfor; en stor Ild var t\u00e6ndt i den udt\u00f8rrede Bygrav; den sorte, t\u00e6tte R\u00f8g slikkede Murene. Dernede blev slagtet; reenligt saae der ikke ud, blodige Kj\u00f8dstykker hang i Solskinnet. Foran os i Sandet laae bel\u00e6ssede Kameler, en anden stor Flok saae vi drage bort; man sagde, at den gik til Tetuan; et Par af M\u00e6ndene vare st\u00e6rkt bev\u00e6bnede og bare forunderlige lange Gev\u00e6rer. Veien derhen var ikke sikker.<\/p>\n

Rundt om os, hvor vi stode, blev kogt og braset; den stegende Fisk kunde man baade see og lugte; et Par unge Qvinder sad i Sandet og n\u00f8de denne Ret, derfor var Ansigtet sluppet ud af S\u00e6kkeaabningen; da vi kom, vendte de sig bort, men jeg havde dog seet deres kj\u00f8nne \u00d8ine. En Neger, med store S\u00f8lvringe i \u00d8rene, gik om og saae stadselig ud; Vandb\u00e6rere, med Amuletter i det vildt purrede Haar, kom med den fyldte Vands\u00e6k; en M\u00e6ngde Maurer sad i Kreds og h\u00f8rte paa en Eventyr-Fort\u00e6ller, der, mens han fortalte, stadigt slog paa Tambourin. Her var ypperlige lyttende Ansigter; det Hele fremb\u00f8d et h\u00f8ist malende Billede.<\/p>\n

Vi gik over den veil\u00f8se F\u00e6lled, hen til J\u00f8dernes Kirkegaard, der, uden Indhegning, laae som en Mark med hensl\u00e6ngte flade Gravstene, paa hver af dem var en hebraisk Indskrift at l\u00e6se. Her samle Qvinderne sig paa Sabbaten, pynte Gravene med br\u00e6ndende Lys og sidde i Samtale eller istemme Sange, som de ledsage med Str\u00e6ngespil. Udsigten herfra hen over Bugten er overordenlig deilig. Medens vi stode her, drog Karavanen, et langt Tog, nede langs Strandbredden, hvor S\u00f8erne, skumhvide, rullede op i Sandet; vi fulgte efter, gjennem en dyb Huulvei, med fremv\u00e6ltende, st\u00f8vede Cacteer og Figenbuske. Nede ved Havet sloge Br\u00e6ndingerne h\u00f8it over den \u00f8delagte Molo, vi fik et Par Gange en Overhaling. Vi maatte heelt yderligt ud og der kravle og gaae over Jorddynger og Muurbrokker, derpaa igjen stige, s\u00f8ge Fodf\u00e6ste hvor vi kunde, til vi endelig, gjennem et gr\u00e6sseligt Roderi, naaede en Aabning i Byens Muur, der f\u00f8rte ind i et Garveri eller Slagteri, Svineri var maaskee det meest betegnende Ord, og vi stode igjen i en af de t\u00f8rre, halsbr\u00e6kkende Gader, hvorfra vi gik ind i en smal Gyde eller Slippe, hen til det betydeligste Udsalg af broderede Puder, T\u00f8fler, Armknapper og Broscher. Indenfor den ydre, lave D\u00f8r fik Huset et h\u00f8ist indbydende Udseende; man stod i en fliselagt Gaard, omgiven af slanke S\u00f8iler; en Trappe, belagt med Porcellainsfliser, f\u00f8rte op til en aaben Gang med smaa Stuer, en heel Bazar, overfyldt af guldbroderede Fl\u00f8iels Sager, Arbeider af Safian og Metal; her duftede af Rosenolie, Moskus og Myrrha. Den unge J\u00f8depige, som f\u00f8rte os om, var nydelig, hendes Mama faldt mere i det Storskaarne, hun kunde tjene som Model til en Judith, det vil sige, en gammel Judith, der sidder og fort\u00e6ller sine B\u00f8rneb\u00f8rn om Holophernes.<\/p>\n

Fredagen er hellig for Maurerne, og derfor er paa den Dag Portene til Tanger lukkede, saal\u00e6nge B\u00f8nnerne l\u00e6ses i Moskeerne. Collin vidste det ikke og var efter vor By-Vandring gaaet ud paa Excursioner; hen paa Eftermiddagen kom han tilbage, gik fra Port til Port, men kunde ikke komme ind i Byen. I sin Omvandren kom han til J\u00f8dernes Kirkegaard; Qvinderne havde t\u00e6ndt Lys paa Gravene og sad med Instrumenter og sang. En gammel J\u00f8de viste ham en Sti op til Castellet, hvor Paschaen residerer, og sagde ham, at kun ad denne Omvei kunde han paa denne Time slippe ind i Byen, kun fra Castellet var en lille aaben Laage; derigjennem naaede han til os, medens der endnu l\u00e6stes B\u00f8nner i Moskeen.<\/p>\n

Ogsaa jeg vovede mig ud i Byen og Campagnen uden Ledsager, Ingen saae ilde til mig, ja et Par af J\u00f8derne vare endogsaa altfor opm\u00e6rksomme; de kylede de smaa mauriske Unger tilside, uagtet de slet ikke stode mig iveien. En J\u00f8de, fattig i Kl\u00e6der, smilende over hele Ansigtet, vilde endelig have mig med sig ind i en Sidegade; jeg spurgte ham, hvad der var at see: \u201cen J\u00f8des Huus!\u201d sagde han, nikkede og gjorde ydmygelige Fagter; jeg blev nysgjerrig og fulgte med ham ind i en af de snevre Slipper; vi vare ganske ene, han vilde have mig endnu l\u00e6ngere op i dette Aflukke; jeg blev uvis, om han var til at troe. Jeg havde en Deel Guldpenge hos mig, dog Manden saae i al sin Fattigdom saa \u00e6rlig ud; Alt rundt om lovede noget Eventyrligt. Ved en lav D\u00f8r i Muren standsede han, steg et Trin ned, blev staaende, vinkede, og jeg fulgte ham. Vi kom ind i en lille, steenlagt Gaard, hvor en snavset, gammel J\u00f8depige rumsterede. En bred Trappe f\u00f8rte med et Par Trin op til et lille, aabent Kammer; her laae en ung, bleg Kone, hun havde et T\u00e6ppe over sig og et lille Barn ved Brystet.<\/p>\n

\u201cJ\u00f8dekone! J\u00f8debarn!\u201d sagde Manden, loe og hoppede; han tog det lille Barn, holdt det hen mod mig, for at jeg skulde see, det var et rigtigt Abrahams-Barn. Jeg maatte give det en Skjerv. Konen tog den Pude, hun selv sad paa, og gav mig, og jeg satte mig. Manden kyssede sin blege, fine Kone, kyssede Barnet og saae meget lyksalig ud. Hele Indboet syntes kun at bestaae af nogle Laser og en stor Krukke.<\/p>\n

Dagen derpaa fik jeg anderledes Rigdom at see i et j\u00f8disk Huus. Den rigeste Israelit havde gjennem Drummond Hay indbudet mig at see sit Hjem, see, hvorledes en af Tangers meest velhavende J\u00f8der boede. Selv kom han at afhente mig, netop idet Drummond Hay, med den engelske Consul og andre Venner, drog afsted til et storartet Jagtpartie, som jeg ikke havde Kjendskab og Lyst til at tage Deel i. Over eet hundrede Mennesker vare der for at jage og klappe. Jonas Collin red en udm\u00e6rket arabisk Hest, en For\u00e6ring fra Keiseren af Marokko, den havde en Stamtavle, der n\u00e6vnede dens femhundrede Aner. I vild Galop joge de afsted.<\/p>\n

Den israelitiske Kj\u00f8bmand, frankiskkl\u00e6dt som jeg, f\u00f8rte mig til sit Huus; det laae i ligesaa smal en Slippe, som den, hvori jeg Dagen forud havde bes\u00f8gt den fattige J\u00f8de; Huset selv, udenfra seet, saae ikke stort bedre ud; der var et gittret, fiirkantet Hul i Muren og en lav D\u00f8r; men da jeg kom over T\u00e6rskelen, ind i den lille Forgaard, havde Alt et andet Syn. Gulvet og Trapperne vare belagte med Porcellainsfliser, V\u00e6ggene syntes en blankpoleret Steen, Stuerne vare h\u00f8ie og luftige, med aaben S\u00f8ilegang ud til Gaarden; Lyset faldt ovenfra. Herinde sad den unge Kone, if\u00f8rt sin kostelige Brudedragt, rimeligviis for at jeg skulde see den; ingen \u00f8sterlandsk Prindsesse kunde v\u00e6re pr\u00e6gtigere kl\u00e6dt; Sligt havde jeg kun seet i \u201cTusind og een Nat\u201d, naar jeg der med Harun al Raschid gik paa Eventyr i Bagdad.<\/p>\n

Hun bar et aabent rigt guldbroderet gr\u00f8nt Fl\u00f8iels Skj\u00f8rt, med hvidt Silket\u00f8i under; et guldindvirket, langt r\u00f8dt Silkeskj\u00e6rf, en Brocades Tr\u00f8ie med mange Knapper, hver Knap var en Perle; et Guldflor hang vid\u00e6rmet ned om de n\u00f8gne Arme, der ligesom Fingrene vare besatte med kostbare Ringe. Hendes Haar var, efter j\u00f8disk Brug, raget af, konstige Fletninger hang ned fra det turbanheftede blaae Silkekl\u00e6de om Hovedet, paa Snippen i Panden straalede en stor Juveel. \u00d8renringene vare saa massive, de lignede smaa Stigb\u00f8iler. Det var en Pragt at see, ung og smuk var hun, \u00d8inene kulsorte og T\u00e6nderne skinnende hvide. Manden dreiede hende rundt paa Gulvet, for at jeg skulde see hende fra alle Sider. Hun talte Arabisk til ham og et Par Ord paa Spansk til mig. Begge vare de glade, men endnu mere glad var deres lille treaarige Datter, hun stod i Fl\u00f8iel og Guld, rakte mig leende Haand og Mund, men fik denne dog f\u00f8rst rigtig paa Gang, da Kager og Orange-Liqueur bragtes.<\/p>\n

Konens Broder kom til med to \u00e6ldre Damer af Familien; de vare ikke i deres Brudedragt, men dog eiendommeligt kl\u00e6dt. Bibelen med engelsk og hebraisk Text blev fremlagt, og det var af en stor Virkning, da jeg, som enhver Skoledreng i vore Latinskoler, kunde l\u00e6se op hele det f\u00f8rste Vers af Genesis.<\/p>\n

Den elskv\u00e6rdige Vert f\u00f8rte mig igjen til mit Hjem, men da vi paa Veien derhen kom forbi et andet velhavende j\u00f8disk Huus, der tilh\u00f8rte hans S\u00f8ster og Svoger, skulde jeg see det. Her havde den indre Gaard et stort Glastag, det hvilede paa gr\u00f8nne S\u00f8iler og l\u00f8ftede sig over alle tre Etager, dannende en m\u00e6gtig Halle, der var beh\u00e6ngt og belagt med kostbare T\u00e6pper. Smaa aabne Cabinetter, eet med en Deel hebraiske B\u00f8ger og Hamed bibelske Tegninger, andre med huuslige Beqvemmeligheder, indb\u00f8de ret til at blive her, slaae sig til Ro, l\u00e6se og bladre. Konen i Huset, en ikke l\u00e6nger ung Dame, kl\u00e6dt i m\u00f8rkt, eensfarvet T\u00f8i og med et stort Kl\u00e6de konstigt lagt om Hovedet, tog meget forekommende mod mig; her var endnu andre Damer og nogle B\u00f8rn, Alle talte de Arabisk, Manden, som kom til, kunde derimod Engelsk. En af de smaa J\u00f8dedrenge morede sig s\u00e6rdeles ved dette mit Bes\u00f8g, han skjulte sit Ansigt i Skj\u00f8rter og Gardiner, spruttede dog lydelig ud i Latter og var derfor slemt stedt, da jeg trak ham frem og spurgte om hans Navn, og hvad Andet jeg kunde finde paa at sp\u00f8rge om; Moderen oversatte det for ham og gav Stikordene til de Svar, han ikke kom med. Jeg saae, at han i en Krog for de andre B\u00f8rn stillede sig paa T\u00e6erne og rakte begge Arme h\u00f8it i Veiret, for at vise dem hvor lang jeg var. Min lille Komiker hed Moses; en nydelig Unge var han. Gid han maa voxe og blive saa lang som jeg, saa skal jeg lee!<\/p>\n

Da vi kom ud paa Gaden, saae vi en M\u00e6ngde J\u00f8der, een af disse var heelt i r\u00f8dt Atlask. Der kom en lille Negerdreng i skinnende hvid Kjortel, guldbroderet Skj\u00e6rf og med S\u00f8lvringe om sine sorte Arme; man kunde see paa ham, at han havde Bevidstheden om, at han var godt kl\u00e6dt. Jeg spurgte, om det var en H\u00f8itid i Dag og h\u00f8rte, at baade J\u00f8derne og Maurerne havde Fest.<\/p>\n

Seent paa Eftermiddagen kom vore Jagtherrer tilbage. Collin havde travlt til langt ud paa Natten med at skelettere Hoveder af f\u00e6ldede Dyr. Ogsaa to levende Skildpadder bragtes hjem; de fulgte med os paa hele Reisen, uden i flere Maaneder at spise eller drikke, og naaede levende Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Da jeg var kommen tilsengs, blev jeg med Eet forstyrret ved en frygtelig Trommen; rundt om fra Gaderne h\u00f8rtes den meest voldsomme St\u00f8i; jeg stod op, spurgte om Aarsagen til den Alarm, man sagde, at det var Negerne der i Byen, som trommede; de maatte have en Fest eller feire et Bryllup. N\u00e6ste Dag fortaltes der, at Fanden var faret i en Kone, og ham havde man villet tromme ud. At Nisser og Trolde ikke holde af Trommeslag, er en gammel andskrifter, eet Tro oppe i Norden; her l\u00e6rte jeg nu, at hans Forf\u00e6rdelighed Dj\u00e6velen heller ikke holder af Tromme-Musik.<\/p>\n

Opad Formiddagen h\u00f8rtes Sang i den snevre Gade udenfor Hotellet; ideligt l\u00f8d navnet Mahomed; jeg saae fra Balconen ud over Havemuren sex Maurer b\u00e6re paa deres Skulder en Kiste, som var omsv\u00f8bt med et r\u00f8dt Skj\u00e6rf, Tegn paa at et Fruentimmer begravedes. M\u00e6ndenes Kiste er uden al Pynt. En stor Skare fulgte gjennem de smalle Slipper hen til Moskeen.<\/p>\n

Efter Middag vilde Sir Drummond Hay f\u00f8re Collin og mig op paa F\u00e6stningen og forestille os for Paschaen; vi vilde da faae en Forestilling om Livet der. Paschaen vidste vort Komme. Hans Serail vilde i Anledning af vort Bes\u00f8g blive flyttet til de indre Gemakker. Hans Majest\u00e6t den regjerende Keiser af Marokko har kun, h\u00f8rte jeg, et Par hundrede Koner; hans Fader derimod, uagtet han var halvfjerdsindstyve Aar, havde ottehundrede Madamer og fik dertil endnu hver tiende Dag sendt en ung, frisk Pige, s\u00e6dvanlig en For\u00e6ring fra de forskjellige Cadier. Hvor stort derimod Antallet er hos Paschaen af Tanger veed jeg ikke.<\/p>\n

Vi gik ud af Byen, op mellem h\u00f8ie Mure og Bef\u00e6stninger til Castellet. I den forreste Gaard opstillede sig ved vort Komme den hele Vagt; Burnus, bare F\u00f8dder i gule Safians T\u00f8fler, Turban og dragen Sabel, var Uniformen. Den vagthavende Officeer trykkede vor Haand, og i den aabne Port saae vi Paschaen selv, en smuk, kraftig Mand, af Alder omtrent oppe i de Halvtreds; han havde ogsaa bare F\u00f8dder i gule Safians T\u00f8fler, var forresten godt kl\u00e6dt paa, i kostbar hvid Burnus, med en Turban af det fineste Musselin. Drummond Hay pr\u00e6senterede os og sine to smaa D\u00f8ttre, der vare fulgte med, og vi bleve modtagne med megen Hjertelighed og europ\u00e6isk Belevenhed; Paschaen trykkede os i Haanden og f\u00f8rte os ind i den fliselagte Gaard, der mindede om Alhambra , kun at S\u00f8ilerne, der bare de hesteskoes Buer, havde her i Gaarden gr\u00e6ske Capit\u00e6ler.<\/p>\n

To h\u00f8ifornemme marokkanske Officerer fulgte med; der blev givet os Stole at sidde paa; Paschaen selv tog Plads paa en Pude paa Gulvet, hvor kostbare T\u00e6pper vare udbredte. Han og Drummond Hay talte Arabisk; det lod til, at dette Sprog var det eneste, her taltes. Man bragte Thee, vi fik hver to store Kopper; de vare til at give os Badstue-Varme. Vi skulde have den tredie Kop, men jeg bad Drummond Hay forhindre det og sige, at det var mod vor Religion at drikke tre Kopper. Vi slap da ogsaa. Deiligt Sukkerbr\u00f8d fik vi og derpaa en Vandring gjennem Slottets m\u00f8rke, krinkelkrogede Gange, forbi smaa mystiske Aflukker og fliselagte Badestuer. Vi kom gjennem en lille Orangehave; \u00f8verst paa Muren vare smaa tilgittrede Vinduer, en af Officererne st\u00f8dte Collin paa Armen og hviskede: \u201csmukke \u00d8ine!\u201d Deroppe fra saae smukke \u00d8ine ned paa os, der var Paschaens Serail. Stakkels Duer i Dueslag! kurrende \u00f8mme, men vistnok ogsaa arrige som Duerne.<\/p>\n

Paschaen tilb\u00f8d os Heste at ride ned til Byen, vi foretrak at gaae; han fulgte os til Slottets yderste Port, hvor han rakte os Haanden og med megen Hjertelighed sagde os Levvel.<\/p>\n

Da vi kom hjem, laae Breve til os fra Danmark, kun otte Dage havde de brugt til Reisen. \u201cDagbladet\u201d fra Kj\u00f8benhavn, havde Consul Mathiasen sendt mig fra Gibraltar; det var, som det afrikanske Huus med Eet var baaret gjennem Luften til Hjemmet i Norden.<\/p>\n

Hver tiende Dag gaaer et Krigsdampskib fra Algier til Frankrig; det ber\u00f8rer Oran, Gibraltar, Tanger, Cadiz o. s. v. Tidligt paa Morgenen den niende November skulde Skibet v\u00e6re her, men endnu var det ikke isigte; vi vilde gaae med til Cadiz.<\/p>\n

Det var S\u00f8ndag. Tangers Befolkning bestaaer af Maurer og J\u00f8der; de enkelte Katholiker og Protestanter her, have naturligviis hverken Kirke eller Kapel, S\u00f8ndagens Hellighed maa feires i Familiestuen og i Enhvers eget Hjerte. Nede i Havestuen blev et T\u00e6ppe bredt over Bordet, Bibelen og Psalmebogen lagt frem; Drummond Hay l\u00e6ste h\u00f8it for os et Par Psalmer og derpaa Dagens Evangelium. Sindet stemtes til and\u00e6gtig Tanke i den stille, bramfri Kirketjeneste.<\/p>\n

Om nogle Timer skulde jeg forlade dette Hjem, jeg havde fundet i en fremmed, en anden Verdensdeel; jeg skulde sige Levvel til Mennesker, der, i den korte Tid vi havde v\u00e6ret sammen, kun havde s\u00f8gt at gl\u00e6de mig; det var uvist, om vi nogensinde oftere m\u00f8dtes i denne Verden, sikkert kom jeg aldrig mere her til Afrikas Kyst.<\/p>\n

Vi saae Dampskibet n\u00e6rme sig, det var det franske Krigsskib Titan; snart laae det for Anker i Bugten. Tjenerne samlede vore Sager, Hussein og Boomgrais gik foran; Drummond Hay fulgte os ned til Baaden. Jeg kan det ikke med Skilsmisse, mit Hjerte var bedr\u00f8vet; endnu et Haandtryk, et varmt Levvel klang ud til os. Fra Baaden saae vi Fru Drummond Hay og de unge D\u00f8ttre staae paa Husets Altan; de svingede med Lommet\u00f8rkl\u00e6derne, vi med vore Hatte. Vore Rorkarle toge st\u00e6rke Tag i Aarerne. Solen gik ned, det var med Eet Aften, da vi lagde til ved Skibets Falderebstrappe.<\/p>\n

Fra D\u00e6kket saae vi endnu engang over Vandet til Tangers hvide Mure og flade Tage; Lysene blinkede fra Byen. Jeg var veemodig stemt.<\/p>\n

Opholdet her paa den marokkanske Kyst var det Interessanteste endnu af den hele Reise.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863) \u00a0XI. Et Bes\u00f8g i Afrika. I den tidlige Morgenstund, den anden November, afgik Dampskib fra Gibraltar til Tanger. Collin og jeg vare allerede ombord, da vi endnu engang saae vor opm\u00e6rksomme Ven, Hr. Consul Mathiasen ; han bragte os Hilsen fra sin Frue og en ung Ubekjendt, hans yngste S\u00f8n, … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XI. Et Bes\u00f8g i Afrika.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":27,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28761","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28761","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28761"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28761\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28761"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}