{"id":28754,"date":"2012-10-24T15:10:50","date_gmt":"2012-10-24T13:10:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28754"},"modified":"2012-10-24T15:10:50","modified_gmt":"2012-10-24T13:10:50","slug":"28754-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28754","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XII. Cadiz."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XII. Cadiz.<\/strong><\/p>\n

Vi vare paa et stort, velbemandet Fart\u00f8i, med Kanoner paa begge Sider, det kunde vel bestaae en Dyst mod S\u00f8r\u00f8vere, om saadanne havde v\u00e6ret; Beqvemmeligheder for Passagererne vare her ikke mange af, derimod i Officerernes Kahyt oppe paa selve D\u00e6kket var hyggeligt og godt indrettet; en smuk lille Bogsamling manglede ikke; en ung Officeer traf jeg her fordybet i L\u00e6sningen af \u201cTusind og een Nat\u201d, men han l\u00e6ste den paa Arabisk. Klokken var lidt over Syv, da Skibet sattes i Bev\u00e6gelse; Maanen var endnu ikke kommen op; det var temmelig m\u00f8rkt. Tidlig lagde jeg mig i min Koie og faldt i S\u00f8vn, men vaagnede ved et St\u00f8d, Skibet laae stille, Maskinerne stode, jeg h\u00f8rte Dampen suse fra R\u00f8ret. Klokken var endnu ikke halv To. Man tumlede sig over mit Hoved, der blev givet Ordre, der var R\u00f8re, noget Us\u00e6dvanligt maatte v\u00e6re skeet. Jeg sprang ud af min Koie og l\u00f8b op paa D\u00e6kket. Skibet heldede over paa den ene Side; en stor Deel af Mandskabet b\u00f8iede sig ud over Relingen, jeg spurgte hvad der var skeet, l\u00e6nge varede det, f\u00f8r jeg fik et Svar; endelig sagde man mig, at vi vare st\u00f8dte paa Grund. Land var ikke at \u00f8ine, Himlen var stjerneklar, S\u00f8en temmelig rolig. Matroserne indlode sig ikke videre med mig, de havde Alle nok at bestille. Vi vare paa Atlanterhavet ud for Trafalgar. Jeg havde kaldt paa Collin, han kom nu ogsaa op paa D\u00e6kket; faa Minuter efter bev\u00e6gede allerede Fart\u00f8iet sig igjen; i bagl\u00e6nds Gang sled det sig ud af den bl\u00f8de Grund, men sove kunde jeg nu ikke. Vandskovlene sloge Vandet med st\u00e6rke Slag, vi kj\u00f8rte hen over Fligen af Verdenshavet; det l\u00f8ftede sig i store, lange B\u00f8lger under os. Klokken halv Fem kastede vi Anker ud for Cadiz; men endnu havde vi mange Timer at vente, f\u00f8r den ikke aarvaagne Qvarantaine-Committee vilde indfinde sig, modtage Capitainens Papirer og tillade os at stige i Land.<\/p>\n

Solen stod op; Cadiz laae foran os, skinnende hvid med fladtagede Huse, der saae ud som hugne af Krid; hele Bugten var opfyldt med Fart\u00f8ier, vi laae temmelig langt ude. Den ene Baad efter den anden kom til vort Dampskib og ventede her for at kapre Passagerer. Pladsen, hvor vi stode paa D\u00e6kket, blev mindre og mindre for os, thi her var begyndt paa stor Reengj\u00f8relse; Matroserne skrubbede og skyllede, selv i Maskinrummet var stor Vask, vi saae det fra oven. Fyrb\u00f8der og Maskinkarle dernede havde kl\u00e6dt sig n\u00f8gne af, gnede hverandre ind med S\u00e6be og heldede den ene Strippe Vand efter den anden over hverandre, baade til Gavn og til Forn\u00f8ielse.<\/p>\n

Endelig saae vi det r\u00f8dgule, spanske Flag vaie fra Baaden, der bragte Sundheds-Committeen, og vi fik Lov at stige i Land. Det forundrede mig, at vi ikke her i Cadiz, ligesaa lidet som i Malaga og Valencia, bleve spurgte om Pas; fra Landsiden derimod, idet vi traadte ind i Spanien og senere ogsaa ved Udgangen til Bayonne, var Sp\u00f8rgen om Pas og Fordring om Betaling. Det synes, som om man ved at komme tils\u00f8es, kan bereise Spanien uden Pas, inde i selve Landet h\u00f8res aldrig Sp\u00f8rgsmaal om det.<\/p>\n

Visitationen i Douanen var meget mild, og efter at vi havde overstaaet det s\u00e6dvanlige Prelleri med Baadf\u00f8rer og B\u00e6rere, havnede vi i Fonda de Paris, et i alle Henseender ganske udm\u00e6rket Hotel.<\/p>\n

Cadiz overraskede mig ved sin store Reenlighed, sine hvidkalkede, pyntelige Bygninger, sine mange Flagst\u00e6nger, men ellers fremb\u00f8d den intet M\u00e6rkeligt for den Fremmede; her var intet Billedgaleri, ingen mauriske Minder af Betydenhed, Menneskevrimlen i Gaderne viste ikke det brogede Liv, vi havde seet i Gibraltar; her var for os, der kom fra den marokkanske Kyst, ikke det Nye, det Eiendommelige, vi der overv\u00e6ldedes af, Cadiz vilde ikke ret tiltale os. Det havde den maaskee gjort, vare vi komne hertil over Land, Nord fra; dog een Herlighed var her, Havet, det store, rullende Hav. Alameda ligger smukt og frembyder Udsigt over den brede, aabne Havbugt, store B\u00f8lger v\u00e6ltede mod Havnemuren, Maager fl\u00f8i skrigende hen over de skummende S\u00f8er; en M\u00e6ngde Fiskerbaade, som var det en heel Skare K\u00e6mpefugle, med udsp\u00e6ndte, store Vinger, styrede ind mod Havnen. Rheden laae med Skibe, alle Nationers Flag vaiede. Alameda havde en lang R\u00e6kke indgittrede Blomsterh\u00e6kker; fire Palmetr\u00e6er, eet i hvert Hj\u00f8rne af den udstrakte Spadseregang, Afst\u00f8bninger af Statuer, manglede ikke. Vinden bl\u00e6ste betydeligt koldere end ovre i Afrika, dog skinnede Solen varmt, her var endnu sommerligt, men Cadiz vakte ingen Sympathi, Skylden ligge nu enten hos mig eller hos Stad-Cadiz, jeg saae den fra Alameda, jeg saae den fra Havnemuren, fra Torve og Gader, jeg saae den fra mit h\u00f8itliggende V\u00e6relse; lige ud for gik Folk paa de flade Tage, trak Snore og t\u00f8rrede de mindst omtalelige Kl\u00e6dningsstykker.<\/p>\n

Cadiz.
\nSom store, gr\u00f8nne Fuglebuur,
\nH\u00e6ngt ud paa Husets hvide Muur,
\nAltanerne her prange,
\nSaa pene og saa mange,
\nI H\u00f8iden, paa det flade Tag;
\nDe t\u00f8rre Vask bestemt hver Dag,
\nHer hersker Reenligheden,
\nForoven og forneden.
\nJa s\u00f8ndagskl\u00e6dt seer Cadiz ud,
\nMen kjedelig, Du gode Gud!
\nOg var her ikke Havet,
\nSaa heller strax begravet.<\/p>\n

Det er nu strengere sagt end meent, ogsaa Noget forn\u00f8ieligt var her; i Cadiz laae velsignede Breve fra Hjemmet, i Cadiz traf vi sammen med et Par Landsm\u00e6nd; den unge Frederik Zinn fra Kj\u00f8benhavn levede her netop i det Kj\u00f8bmandshuus, jeg var anbefalet til; og ude paa Rheden laae et af Grosserer Melchior\u2019s Skibe: Dorothea ; Capitain Harboe, som f\u00f8rte det, havde v\u00e6ret i Land og fortalte sin Passageer, Marineofficeren Hohlenberg, at han paa Gaden i Cadiz havde m\u00f8dt et Menneske, der ganske utroligt lignede Digteren H. C. Andersen, han var n\u00e6r gaaet hen at tale til ham, men Andersen var jo ikke i Spanien. Vi m\u00f8dtes senere og vexlede Efterretninger fra vort kj\u00e6re Danmark.<\/p>\n

Cadiz har, som alle st\u00f8rre spanske Byer, sit h\u00f8ist elegante Casino , hvor man finder en Rigdom af indenlandske og udenlandske Aviser; vi bleve med stor Velvillie der indf\u00f8rte.<\/p>\n

Da 1835 Folket i Saragossa begyndte med at s\u00e6tte Ild paa Klostrene og myrde Munkene, hvorfra Opr\u00f8ret bredte sig over hele Landet, gav Cadiz sine Munke fem Timers Frist til at r\u00f8mme deres Klostre; udenfor blev stillet Vagt til at hindre Brandstiftelse; P\u00f8belen toge F\u00f8devarerne derinde, br\u00e6ndte Huusgeraad og B\u00f8ger, men Bygningerne bleve; Cadiz fremviser fra hiin Tid ingen Ruiner, ingen Forstyrrelse, man faaer Indtryk af at her hersker Orden og Reenlighed, at man er i en stor Handelsstad, hvor Romantiken kun kan s\u00f8ges i Skuet ud over Havet og i andalusiske \u00d8ine; de lyse pragtfuldt hos de skj\u00f8nne mantillekl\u00e6dte, nydelige Damer paa Alameda, de slynge Lyn paa Lyn fra Havnens La\u00efs og Circe.<\/p>\n

Omegnen er uendelig flad med Flyvesand, Hedestr\u00e6kninger og milelange Saltmoradser. Store Salt-Pyramider staae paa den m\u00f8rke Jordbund. Udflugter opfordrer Omegnen ikke til; det n\u00e6rliggende Xeres de la Frontera var det eneste Sted, man n\u00e6vnede som v\u00e6rd at bes\u00f8ge, men ikke for at see Kirker eller historiske Mindesm\u00e6rker, nei for at beundre store Viin-Oplag og forbauses over denne Slags Herlighed.<\/p>\n

Fra Cadiz er ikke meget at fort\u00e6lle, den var en fattig Begyndelse paa Hjemreisen fra Tanger; endnu havde Spanien ikke givet mig en eneste Eventyrdigtning, skulde jeg vel komme til at indfrie mit L\u00f8fte til en kj\u00e6r lille B\u00f8rnekreds, hvad ventede de ikke, der maatte kunde fort\u00e6lles og vilde blive fortalt om spanske Piger, om spanske Fluer, om spansk Peber, Spanskr\u00f8r og Spansk gr\u00f8nt, der kunde endnu tilf\u00f8ies om den spanske Kappe, Spaniefarer og spansk Vind.<\/p>\n

Paa Vandringen gjennem Byen kom jeg forbi et aabent V\u00e6rksted, der stod en ung Snedker og h\u00f8vlede; han sang saa lystigt, det var en tydsk Vise, han sang; jeg talte derfor til ham i hans Modersmaal, og han blev endnu mere glad; han var saa nordisk blond, med r\u00f8de Kinder og blaae \u00d8ine; han var fra en lille Stad i W\u00fcrtemberg og skulde nu have Bryllup i Cadiz; han straalede af Gl\u00e6de og Forn\u00f8ielse og stod dog og h\u00f8vlede paa en Liigkiste. Ret bet\u00e6nkt, er det heller ikke s\u00f8rgeligt.<\/p>\n

Der groer ved Sommertid et deiligt Tr\u00e6 i Skoven, Solen skinner derind, Fuglene synge deri og Vinden gynger de gr\u00f8nne Grene. Tr\u00e6et bliver hugget om, det er dets Bestemmelse; det bliver savet til fire gode Br\u00e6der, de blive bragt i Snedkerens V\u00e6rksted.<\/p>\n

\u201cFire Fj\u00e6le er vor Pragt,
\nNaar vi bli\u2019er i Graven lagt!\u201d<\/p>\n

Derved er en Deel at t\u00e6nke. Fire Fj\u00e6le med lidt Fl\u00f8iel og Guld, der snart falder hen, er en Konges sidste Kongerige, fire Fj\u00e6le vente os Allesammen, den Rigeste og den Fattigste; n\u00f8gne komme vi ind i Verden, her f\u00f8rst faae vi Kjole paa, Vadmel eller Fl\u00f8iel; vi faae forskjellig Belysning, den fra Vor Herre i Aand og Sandhed, den ved Familieskab eller ved Pengeskab; det Sidste er det V\u00e6gtigste. Fire Fj\u00e6le, D\u00f8dens Skriin, det aflagte Legems Skrin, der staaer det, vor gamle St\u00f8v-Kl\u00e6dning l\u00e6gges ned deri, man er if\u00f8rt en ny og bedre, og det er jo forn\u00f8ieligt!<\/p>\n

Det var bestemt Snedkersvendens Tankegang, min idetmindste var det; han h\u00f8vlede paa Liigkisten og t\u00e6nkte paa Brudeseng. Dette var det hele romantiske Udbytte, jeg fik i Cadiz; jeg betvivler ikke, at nogle Dages Samliv med Qv\u00e6gvogterne paa de store Sletter om Guadalquivir vilde have bragt noget rigere; i store Bugter slynger den for store Skibe seilbare Flod sig heelt op til Sevilla; f\u00f8r Jernbanen kom istand var Flodveien den meest bes\u00f8gte. Jeg betvivler ikke, at et Ridt med en meddelelig Smugler kunde have beriget med Stof til en heel Bog. Det er ikke mange Aar tilbage, at flere end een ung Mand i Andalusien kom til at spille en glimrende Rolle i een eller anden Guerilla under Borgerkrigene; hans f\u00f8rste Optr\u00e6den, hans Mod og Kj\u00e6khed var viist ved en Plyndring eller et lille R\u00f8ver-Overfald, men Sligt forekom ham ikke at v\u00e6re \u00e6rel\u00f8st. Maaskee stod jeg Side om Side i Gaden eller i Havnen med en saadan Personlighed, brugbar Helt for en h\u00f8ist interessant Novelle, men han udsang sig ikke som Snedkersvenden, der h\u00f8vlede paa Liigkisten, han udfoldede ikke sine Livsbilleder. Stof til Romantik gjemmer tilvisse Cadiz, men den Fremmede seer den ikke. Hackl\u00e4nder, i sin rige, malende Reise gjennem Spanien, kalder Cadiz \u201cHavets Dronning i Enkesl\u00f8r\u201d, men forresten taler han, som jeg, kun om de reenlige, hvidkalkede Huse, de zirlige Balconer og de smukke, leende Qvinder.<\/p>\n

Man raadede os at gaae med Banetoget og ikke pr\u00f8ve den langsommelige Fart paa Dampskib op til Sevilla. Guadalquivir gj\u00f8r uendelig mange Bugter, og den eneste Afvexling at see indskr\u00e6nker sig til de omdrivende Qv\u00e6ghorder.<\/p>\n

Vi gik med Eftermiddags-Toget. Omtrent den f\u00f8rste Miil kj\u00f8rer man langs Havet; det v\u00e6ltede store B\u00f8lger, Egnen var ualmindelig flad. Flyvesandet strakte sig vidt om heelt ind i de store Salt-Moradser; her var eensomt og \u00f8de. Salt-Pyramider, som dem vi havde seet i Frankrig omkring Cette, l\u00f8ftede sig fra den graabrune Jordbund. Vi standsede ved et Par S\u00f8stationer; Egnen begyndte nu meer og meer at faae Charakteer af Hede; Dvergpalmen var dens hyppigste Buskv\u00e6xt; en stor Pinieskov, den st\u00f8rste vi endnu havde seet i Spanien, strakte sig hen over H\u00f8iderne. Solen gik ned, Himlen fik Aftenglands, en gylden, uendelig Grund at see ind i. Vi n\u00e6rmede os Xeres de la Frontera, der for Historikerne har en s\u00e6rlig Interesse; her var det Aaret 711, som bekjendt, at den unge Feltherre Tarik, i en Alder kun af to og tyve Aar, k\u00e6mpede uafbrudt i hele ni Dage og vandt en Seier, der i dens Forts\u00e6ttelse under Ceutas Statholder bragte hele Spanien under Omijadernes Chalifat.<\/p>\n

Jernbanestationen, hvor vi holdt, ligger langt fra Byen; vi saae dens Kirker og hvidkalkede Huse l\u00f8fte sig mod den straalende Aftenluft, og snart, idet vi fore frem, skjulte de sig bag de hedebegroede H\u00f8ider. Tusm\u00f8rket raadede meer og meer; hist og her lyste et stort Baal t\u00e6t ved Jernbanen; der sad Mennesker om Ilden; de vare som et henfarende Syn at see. Vi fl\u00f8i mod Sevilla, Murillos F\u00f8deby, hvor Cervantes digtede en Deel af sin Don Qvixote, Byen, til hvilken Don Juan-Sagnet knytter sig, hvor han d\u00f8de som en from, hellig Mand og har sin Grav og sin selvskrevne Gravskrift. Locomotivet foer frem, st\u00f8nnende og pustende; rundt om var M\u00f8rke, ikke skulde vi kunne see Stadens mange Taarne, det pr\u00e6gtige Giralda eller de gamle Mure fra Julius C\u00e6sars Tid, kun Locomotivets Damp viste sig, den foer hen som Taagesp\u00f8gelser fra Don Juans Gravf\u00e6rd, og dog var det endnu ikke Sp\u00f8gelse-Tid.<\/p>\n

Klokken Otte om Aftenen naaede vi Sevilla, hvor vi stege af. Toget brusede videre frem til Cordoba, hvor Jernbanen slipper.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0XII. Cadiz. Vi vare paa et stort, velbemandet Fart\u00f8i, med Kanoner paa begge Sider, det kunde vel bestaae en Dyst mod S\u00f8r\u00f8vere, om saadanne havde v\u00e6ret; Beqvemmeligheder for Passagererne vare her ikke mange af, derimod i Officerernes Kahyt oppe paa selve D\u00e6kket var hyggeligt og godt indrettet; en smuk lille Bogsamling … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) XII. Cadiz.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":25,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28754","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28754","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28754"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28754\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}