{"id":28752,"date":"2012-10-24T15:09:17","date_gmt":"2012-10-24T13:09:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28752"},"modified":"2012-10-24T15:09:17","modified_gmt":"2012-10-24T13:09:17","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-x-fra-granada-til-gibraltar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28752","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) X. Fra Granada til Gibraltar."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0X. Fra Granada til Gibraltar.<\/strong><\/p>\n

Tirsdag Aften den een og tyvende October forlode vi Granada. Oberst Larramendi og Visby, vore to trofaste Venner i Maurernes gamle Stad, vare paa Pletten; mine smaa Venner, Larramendis B\u00f8rn, ligesaa for at raabe: \u201cadios! Vaya usted con Dios!\u201d<\/p>\n

Diligencen var et Slags Omnibus, med S\u00e6der paa Siderne, de bleve ganske fyldte; meest Plads tog en gammel Bedstemoder med en Crinoline, den Alle vi i Vognen kunde have havt nok af til Telttag; hun fik saa mange Kys, at ogsaa de kunde have v\u00e6ret nok, fordeelte paa hele Selskabet. Tre unge, livlige Spaniere gjorde Reisen med; de str\u00f8mmede over af Folkesange, en heel guldb\u00e6rende Darro for en Samler af Folkemelodier. Allerede i den uendelig lange Forstad begyndte Sangen, alle mulige Viser, meest sungne paa Bondemaneer, i Spanien som i Italien, sn\u00f8vlende, med lange, snurrende Toner. De f\u00f8rste tre Timer var det ganske interessant, siden tr\u00e6ttede det, man fik ingen Hvile. Der blev ogsaa sunget een og anden saftig Vise; det kunde jeg faae ud af de Ord, jeg forstod, og af den overgivne Latter, de unge Fyre istemte ved hvert Vers. Gamle Bedstemoder br\u00f8de de sig ikke om, hun sov eller lod som hun sov. Under denne lystige Syngen fore vi hen over Campagnen, hvor hist og her et Lys blinkede ud fra en af de mange Gaarde, eller et stort Blus lyste paa Marken.<\/p>\n

Ved Midnat naaede vi Loja; der skiltes vi fra vore syngende Ungersvende og fik nyt Reiseselskab, en heel Familie; Manden h\u00f8i, m\u00f8rk og alvorlig, med spansk Grandezza; han saae meget l\u00e6rd ud og blev kaldet Catedratico, det vil sige Professor; hans Kone var et nydeligt Barn, hun saae ud til kun at v\u00e6re sexten Aar, havde store, milde \u00d8ine og tre B\u00f8rn; vi havde dem alle i Vognen; de gjorde Alt hvad B\u00f8rn kunde gj\u00f8re i en Vogn og vilde ikke sove uden ved t\u00e6ndt Lys; derfor sad den unge Mama med et stort, br\u00e6ndende Voxlys i Haanden og lyste, saa at jeg n\u00e6r var blendet deraf, og da hun vilde sove, maatte Fatter holde Lyset, og da han vilde sove, maatte Pigen holde det, og da hun ogsaa sov og var n\u00e6rved at tabe baade Lyset og Barnet, slukkede hendes Nabo Fyret, og vi sad i s\u00f8vnindbydende M\u00f8rke; men med Eet istemte den mindste Lille et Lysets Skrig, og saa den anden Lille, og saa den Tredie; der blev en almindelig Opvaagnelse og Fyret t\u00e6ndtes.<\/p>\n

Vognen slingrede, Tobak blev der r\u00f8get, den unge Kone var s\u00f8syg; det var Nattens Begivenheder. Udenfor var Luften kold og klam; en vaad Taage laae over Bjergene, den fordeelte sig f\u00f8rst, da vi i Dagningen naaede over Bjergh\u00f8iden, og Veien heldede ned mod Malaga. Eensomt og \u00f8de var det rundt om; vi kj\u00f8rte ved dybe Afgrunde; nede i de snevre Dale rugede endnu M\u00f8rket, medens vi oppe i H\u00f8iden saae klart hver Gjenstand om os. Bj\u00e6lderne paa Muuldyrene fik st\u00f8rre Klang i denne umaadelige Taushed. Vi m\u00f8dte ridende Politisoldater, altid to og to; paa et Sted af Veien havde de t\u00e6ndt en stor Ild, de vare stegne af Hestene og varmede sig.<\/p>\n

Nu br\u00f8d Solen frem, Havet bredte sig blankt og blaat, Malagas hvide, fladtagede Huse, dens m\u00e6gtige Domkirke og det h\u00f8itliggende mauriske Castel traadte frem mod Hav og Luft. Nu saae vi Guadalmedinas udt\u00f8rrede Flodleie; derned, mellem st\u00f8vede, store Cacteer, rullede vi imod Byen. Det var hjemligt at komme her igjen, Alt var os saa kjendt og i Hotellet bleve vi modtagne som gamle Venner.<\/p>\n

Jeg sad igjen paa Balconen ud til Alameda, det saae ud, som om den samme Menneskevrimmel b\u00f8lgede dernede, og i Havnen, som om alle de samme Skibe laae der, men det var dog ikke Tilf\u00e6ldet; alle de danske Fart\u00f8ier vare afseilede, hjemveis mod Danmark.<\/p>\n

Jeg skyndte mig til Consul Scholtz og mine andre Venner. Velkomsten var overalt saa hjertelig. Jeg gik igjen i Vrimlen paa<\/p>\n

Alameda, langs Havbredden, hvor Br\u00e6ndingen spr\u00f8itede h\u00f8it i Luften; jeg kj\u00f8rte til mit Yndlingssted, den protestantiske Kirkegaard; min Tanke havde v\u00e6ret der, da jeg f\u00f8lte mig syg i Fonda de los siete suelos.<\/p>\n

\u201cVed det speilklare Hav, ved det svulmende Hav,
\nGrav der min Grav!\u201d<\/p>\n

sang jeg engang i Norden under B\u00f8getr\u00e6erne, her gjentog jeg det under de susende Palmer, hvor Myrterne blomstre og Pebersvendens Geranier voxe h\u00f8it og frodigt: \u201cVed det speilklare Hav, ved det svulmende Hav!\u201d det havde et m\u00f8rkere Udseende, end da jeg var her sidst, og viste, at Stormen kunde s\u00e6tte det i Bev\u00e6gelse; Vinden bl\u00e6ste med Kraft, som hjemme i Danmark, Skyer trak sammen, der faldt tunge Regndraaber.<\/p>\n

Dagen derpaa stod i Malaga Avis: \u201cIgaar begyndte Vinteren.\u201d Den strenge Tid var altsaa nu begyndt, strengere blev den heller ikke, ellers var der ikke Sandhed i Verset:<\/p>\n

Malaga, la hechicera,
\nLa de eterna primavera.<\/p>\n

(Fortryllende Malaga med det evige Foraar).<\/p>\n

Allerede for et Par Uger siden var en M\u00e6ngde brystsyge Engl\u00e6ndere indtrufne; det er her Tegnet paa Vinterens Komme, ligesom hjemme hos os Storkens Ankomst bebuder Foraar.<\/p>\n

Theatrene vare aabnede; den italienske Opera var begyndt med de verdiske Compositioner: \u201cRigoletto, la Traviata\u201d og \u201cun ballo in maschera\u201d; den vilde nu fors\u00f8ge at bringe til Opf\u00f8relse en tydsk Musik, nemlig Flotows Syngestykke: \u201cMartha\u201d.<\/p>\n

Saavidt jeg her har kunnet erfare, er endnu ikke en eneste Opera af Mozart, ikke engang hans ud\u00f8delige, til et \u00e6gte spansk Sujet componerede Mesterv\u00e6rk, Don Juan, naaet over Pyren\u00e6erne. Flotows Martha er den f\u00f8rste Aabenbarelse fra Tydskland. De fransk og italiensk klingende flotowske Melodier ere som lette J\u00e6gertropper gaaede foran den store musikalske H\u00e6rmagt, anf\u00f8rte af Tonernes Konger Mozart og Beethoven samt de Herrer Generaler Carl Maria Weber, Marschner etc.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg bivaanede den f\u00f8rste Forestilling af Martha; Hovedpartiet blev smukt sunget af en ung polsk Dame, Tenoren var fra Rusland , de andre Sangere og Sangerinder vare fra Italien. Decorationerne og Sceneriet var usselt; men Stemmerne og Foredraget meget smukt, dog ikke en Haand r\u00f8rte sig under hele Forestillingen; man forklarede mig Aarsagen; den egentlig regjerende Primadonna havde ikke Partie i denne Opera, men var tilstede, hun sad i sin Loge over Orchestret; hun vilde ikke have tilgivet sit Publikum, om Andre end hun her i Huset fik Bifaldsstormen. Alligevel var Hjertet godt; i Mellemacterne gik hun, sagde man, op bag Coulisserne og takkede de publikumforladte Sangerinder.<\/p>\n

Huset har fire Etager; men mange Mennesker vare her ikke; en Deel unge Piger sad forrest i f\u00f8rste Etage og talte meget livlig med en Deel pyntede, opm\u00e6rksomme unge Herrer; alle vare de, da jeg h\u00f8rte deres Alder, endnu kun B\u00f8rn; Herrerne femten Aar, Damerne elleve Aar, men fuldkommen udviklede; de unge Damer bev\u00e6gede med den s\u00e6dvanlige Ynde og Ziirlighed deres Vifte, slog saa kj\u00e6kt og kl\u00e6deligt med Nakken, nydelige Smaapiger! een af dem, h\u00f8rte jeg, var allerede for et Aar siden gift og nu Mama.<\/p>\n

Afreisens Dag kom. Dampskibet Paris, der, efter at have forladt Havnen i Lissabon, ved Storm var blevet forsinket, indtraf i den tidlige Morgen og skulde ud paa Aftenen igjen gj\u00f8re Reisen tilbage; vi toge vore Pladse, jeg ordnede mine Sager til Afreisen og da fik jeg en Overraskelse, en Skr\u00e6k, en Sorg kan jeg kalde den.<\/p>\n

Naturligviis havde jeg ladet mine Ordensdecorationer blive hjemme i Danmark, men en Efterligning i det Smaa, alle forenede ved en Guldkj\u00e6de, f\u00f8rte jeg med; derimellem var \u201cNordstjernen\u201d, netop den, Oehlenschl\u00e4ger havde baaret og engang, da jeg var dybt bedr\u00f8vet over altfor streng critisk Medfart som Digter, givet mig med Erkjendelsens og Opmuntringens Ord, den skulde v\u00e6re mig et Minde om ham, det Eneste jeg eiede; den betragtede jeg som en Amulet paa Reisen. Kun i Malaga havde jeg ved et Festmaaltid baaret denne Prydelse, i Granada viist den til en af mine Venner og derpaa lagt den hen. Flere Uger vare gaaede og nu pludselig, idet jeg aabnede \u00c6sken, hvori den skulde ligge, var den borte. Jeg s\u00f8gte i hvert Gjemme, rystede hvert Kl\u00e6dningsstykke, forgjeves. Jeg skrev til Hr. Visby i Granada derom; han lod i begge Fondaer, hvor jeg havde boet, sp\u00f8rge og unders\u00f8ge. Consul Scholtz lod i Malagas og Granadas Aviser efterlyse det Tabte eller Stjaalne; jeg fik det aldrig. Oehlenschl\u00e4gers baarne Nordstjerne, den, han havde givet mig, var tabt og kom aldrig mere igjen. Jeg var dybt bedr\u00f8vet, endnu trykker Tanken mig.<\/p>\n

Granada, i al sin Pragt og Herlighed, var i Spanien det Sted, hvorfra meer end een piinlig og tung Erindring er tilbage. Bes\u00f8get her var dyrere end det turde v\u00e6re og tog saaledes Uger fra et l\u00e6ngere Ophold i Spanien; i Granada blev, som fortalt, jeg og min Reisef\u00e6lle syg, i Granada laae i mere end eet Brev \u201cet raakoldt Pust\u201d fra det Land, der har min Kj\u00e6rlighed og Tanke. Jeg havde en Fornemmelse af at pr\u00f8ve Hverdagslivets nopprede Hvergarn og ikke slide Fl\u00f8iel, som man skulde troe.<\/p>\n

\u201cGiv af dit Hjerte til Folk og til Sl\u00e6gt,
\nVenter Du Tak, da er Du en Daare!\u201d –<\/p>\n

Ja, den Vise har jeg allerede sunget f\u00f8r, men den vil gjentages, skal jeg leve.<\/p>\n

Solen skinnede endnu paa Fortet, det gamle Gibralfaro, da jeg med vor Consul, i hans Baad, roede ud til Dampskibet. Aftenen kom snart og pludseligt; jeg foretrak ved Daglys at gaae ombord; Collin indtraf senere paa Aftenen, tidsnok f\u00f8r Skibets Afgang, der f\u00f8rst fandt Sted ved Midnat; Lysene i Byen blinkede ud til os; Fyrtaarnet var l\u00e6nge at see, S\u00f8en rolig.<\/p>\n

I Dagningen kom jeg op paa D\u00e6kket. Den afrikanske Kyst, med sortblaae Bjerge, laae foran, til H\u00f8ire det spanske Kystland med sit sydligste Punkt, Klippen Gibraltar; t\u00e6t op til den skinnede hvide Huse, en heel By, der dog ikke laae saa n\u00e6r som den syntes, det var den spanske By Algeciras paa Vestsiden af Gibraltar-Bugten, vi saae den over Landtangen, som forbinder Gibraltar-Klippen med det spanske Land. Gibraltar var unegtelig engang en Klippe ude i Havet, dette har i Tiden sat Sand ind imellem Klippe og Fastland, og forenet dem, hvorved Gibraltar er bleven Europas Sydspids.<\/p>\n

Vort Fart\u00f8i gled forbi den flade Sandstrimmel, ind under den m\u00e6gtige Klippe; Havet har boret dybe Huler ind i den; skrigende S\u00f8fugle var her nok af. H\u00f8it oppe er hugget Tunneler og anlagt sv\u00e6re Bef\u00e6stninger; Firsindstyvepundigere vende deres d\u00f8dsendende Gab ud over Havet. Vort Fart\u00f8i sk\u00f8d gjennem Vandet, mellem de efter Vinden krydsende Skibe, hen forbi F\u00e6stningsv\u00e6rkerne paa Klippens sydligste Pynt, dreiede saa mod Nord ind i Bugten, og en heel By udfoldede sig med Bygninger terrasseformigt opstillede. Det var imidlertid endnu ikke F\u00e6stningsbyen Gibraltar , men den udenfor samme liggende Deel, der af Spanierne kaldes Europa og af Engl\u00e6nderne Syd, det vil sige Syd-Gibraltar; nu fulgte Haveterrasser med Villaer og endelig, bag Bastioner og F\u00e6stningsmure, den egenlige Stad, heldende sig op ad den stenede med Cacteer begroede Klippe.<\/p>\n

En Baad kom ud til Dampskibet; alle Papirer bleve tagne med en Jerntang, seete paa og da leverede tilbage med H\u00e6nderne; vi fik nu Lov til at stige i Land og ved Landingsstedet Tilladelse til at opholde os her et Par Dage. Vi vare altsaa nu paa engelsk Grund.<\/p>\n

En broget Vrimmel, et heelt M\u00f8nsterkort paa Nationaliteter, mylrede ind og ud af den lave F\u00e6stningsport, foran hvilken stode r\u00f8dkjolede engelske Soldater med blaae \u00d8ine og lyst Haar. Udenfor Porten var Kj\u00f8d-, Urte- og Frugttorv, indenfor en stor Paradeplads, der f\u00f8rte til Byens lange Hovedgade; her vrimlede med Beduiner i Burnus, marokkanske J\u00f8der i Kaftan, T\u00f8fler og Turban, Matroser af alle Folkef\u00e6rd, Fremmede ligesaa, Enkelte bare et langt gr\u00f8nt Sl\u00f8r om Hatten, som V\u00e6rn mod de st\u00e6rke Solstraaler.<\/p>\n

I Hotellet Kings arms havde vor danske Consul, Hr. Mathiasen, bestilt V\u00e6relser for os, Leietjeneren, som i Havnen modtog os, vidste Besked derom, og snart vare vi indqvarterede i god engelsk Comfort. Paa Trapper og i Stuer saae man Folk af alle Nationer og Sprog. Ved Bordet blev ihast gjort Bekjendtskab; her var et Par livlige, elskv\u00e6rdige engelske S\u00f8officerer, to unge Franskm\u00e6nd, en Tydsker og en Russer, to unge Spaniere vare lige indtrufne fra Crocodil-Jagt paa Nilen.<\/p>\n

Medens vi endnu sad ved Bordet, kom Consul Mathiasen og f\u00f8rte os til sit gjestfrie Huus. Rundt om i Stuerne var saa Meget, der mindede om Danmark; der hang et stort Maleri, en dansk B\u00f8geskov, malet af Skovgaard; paa Bordet laae Paludan-M\u00fcllers samlede Skrifter. Hr. Mathiasen bragte os det sidste Nummer af \u201cDagbladet \u201c, det kom hertil over England. Jeg l\u00e6ste deri det kongelige Theaters Repertoire for Ugen otte Dage tilbage; man gav \u201cFjernt fra Danmark,\u201d selv var jeg fjern og dog n\u00e6r, Tanken har en Guds Kraft til at flyve. Et Brev havde her allerede i en Maaned ventet paa mig, det var fra den engelske Ministerresident i Tanger, Sir John Drummond Hay; han var saa venlig at indbyde mig med min Reisekammerat at boe i hans Huus, dersom vi bes\u00f8gte den afrikanske Kyst.<\/p>\n

Kun eengang om Ugen gik Dampskibet mellem Gibraltar og Tanger, vi havde et Par Dage endnu f\u00f8r det tog afsted, kunde saaledes forud melde vor Ankomst; en Fisker, der ofte bes\u00f8rgede Breve mellem Gibraltar og Tanger, fik min Skrivelse; nu var det at benytte Dagene, vi bleve her paa Gibraltar-Klippen.<\/p>\n

Consul Mathiasen afhentede os til en smuk Udflugt. Vi kj\u00f8rte gjennem de trykkende, m\u00e6gtige F\u00e6stningsv\u00e6rker, hen ad snevre, slyngede Veie, ud paa den flade Landtange, der forbinder Klippen Gibraltar med det spanske H\u00f8iland. Alt var udbr\u00e6ndt og t\u00f8rt; hist og her stod en Agave med sin afbrudte, tykke St\u00e6ngel, St\u00f8vet laae hen over de tunge, sabellange Blade. Havbugten mod Algeciras strakte sig til Venstre, det aabne Hav til H\u00f8ire. Paa Sand-Veien, hvor vi kj\u00f8rte, var opslaaet en Feltleir; den engelske Bes\u00e6tning herovre skiftes til at ligge i Byen og udenfor, under Telte, for at v\u00e6nnes til Feltlivet.<\/p>\n

Snart naaede vi hen over et, paa Skudvidde, \u00f8de Stykke neutralt Land, og derpaa den f\u00f8rste lille, spanske By, den laae med et plankev\u00e6rkagtigt Hegn; spanske Soldater stode ved Porten.<\/p>\n

Vi vendte om, og foran os, stigende op fra Sandsletten og Havet, l\u00f8ftede sig lodret den m\u00e6gtige Klippev\u00e6g; tydeligt saae man Skydehullerne i Galerierne, som i viid Udstr\u00e6kning ere spr\u00e6ngte i Stenen. Paa Sand-Isthmen var Skyde\u00f8velse, med Skarpt; vi maatte derfor holde os til Veien, vi vare komne, og af samme vende tilbage. Gjennem F\u00e6stningsv\u00e6rkerne og hen over Murene, hjemme vilde vi kalde det \u201chen over Volden,\u201d naaede vi Syd paa ud igjen af Byen til Alameda, her et heelt Have-Anl\u00e6g; snart laae Syd-Gibraltar nedenfor; vi kj\u00f8rte forbi venlige Landsteder, med hvide Mure og gr\u00f8nmalede Vinduesskjerme; i Haverne prangede Tr\u00e6er med store, solsikkelignende r\u00f8de Blomster; her var en Rigdom af Gr\u00f8nt og brogede Slyngplanter. I en Villa, der tilh\u00f8rte vor Consuls Svigermoder, en irsk Dame, n\u00f8de vi Forfriskninger og den deiligste Udsigt over Algeciras-Bugten til By og Bjerge, hen mod Tarifa og den afrikanske Kyst. Dog endnu mere storartet udfoldede sig det hele Skue, idet vi fra Klippens sydligste Punkt, hvor Kj\u00f8reveien dreier mod Nordost og der snart aldeles holder op, stege tilfods saa h\u00f8it vi kunde paa den udbr\u00e6ndte Klippe, som Sol og Havtaagen har forvittret. Forbi Soldater og Kanoner naaede vi denne storartede Eensomhed; vilde Agurker voxe hen over Klippeblokkene; dybt under os saae vi det m\u00f8rkeblaae, n\u00e6sten bl\u00e6ksorte Vand, der v\u00e6ltede skumhvide B\u00f8lger; en Fisker i sin Baad laae dernede, S\u00f8fugle fl\u00f8i hen over ham ind i de dybe Klippehuler. Mange Fart\u00f8ier havde her s\u00f8gt L\u00e6 og ventede paa Vind til at passere Str\u00e6det ud i Atlanterhavet. Vort \u00d8ie havde i Omraade et Skue fra de m\u00f8rke Bjerge Nordpaa, oppe fra Malaga -Bugten den hele Kyst, og ud over det uendelige Middelhav; Syd for os l\u00f8ftede sig det afrikanske H\u00f8iland; kun sex danske Miil er her over til Ceuta, den spanske By paa Afrikas Kyst, den var saa tydelig at see i den tynde, klare Luft, selv de enkelte Bygninger viste sig, Bjergenes Conturer kom saa bestemte frem, den ene H\u00f8ide bag den anden.<\/p>\n

Ogsaa med Consul Mathiasen, der forskaffede os Gouverneurens Tilladelse, saae vi senere en Dag de uindtagelige F\u00e6stningsv\u00e6rker, alle spr\u00e6ngte i Klippens Sider. Gjennem en lille, bebygget Plads, hvor en Deel af Bes\u00e6tningen med deres Familier boer, f\u00f8rtes vi, ledsagede af to Soldater, ind i f\u00e6ngselsagtige Hv\u00e6lvinger; man laasede og lukkede for os igjen, snart gik vi i Mulm og M\u00f8rke, snart stege vi i aabne Gange, med den klare Luft over os og Klippen selv til V\u00e6g med Skydehuller. Det var en tr\u00e6ttende Vandring heelt op til Flaghuset, \u00f8verst paa Klippen; Veien derfra ned f\u00f8rte forbi en m\u00e6gtig Klippehule, hvis selsomme Drypsteens-Former og aldrig opdagede Dybde er af stor Interesse; det er et Sagn, en Folkemening, at denne Hule str\u00e6kker sig ned under Str\u00e6det og har sin Udgang paa den afrikanske Kyst; Aberne, troer man, have, gjennem denne unders\u00f8iske Tunnel, fundet Vei herover. Mange Skeletter af disse Dyr findes i Hulen; Aberne begrave selv deres D\u00f8de. Da Collin var her, kom just Gouverneuren med en Deel Fremmede, der blev t\u00e6ndt Blaalys inde i Hulen, hvis selsomme Former og Drypsteens-Skikkelser traadte forunderlig trolddomsagtigt frem. Fra Maurernes Tid sees endnu mod Nordvest et Slags Fort, det er saa at sige nu groet sammen med de nye Muurv\u00e6rker og Bef\u00e6stninger, der naae fra \u00f8verst til nederst. Man er paa Gibraltar under Laas og Lukke, og det fornemmes is\u00e6r ved Solnedgang, Signalskuddet lyder, F\u00e6stningsportene lukkes, al Forbindelse med Omverdenen udenfor er da afbrudt, indtil ved Solopgang et Kanonskud igjen beordrer at Portene aabnes. Husker man ikke herpaa, da fornemmes ikke dette Baand: den lange, gasbelyste Gade vrimler med Mennesker af alle Nationer, Tyrker, Arabere, Engl\u00e6ndere og Franskm\u00e6nd; Regimentsmusiken spiller, Theatret aabnes; her var for \u00d8ieblikket Opera; en af de nyeste \u201cMoreto\u201d, Musiken af en Spanier, gjorde stor Lykke.<\/p>\n

Graat, regnfuldt Veir fik vi en halv Dag, det var som nordisk Efteraar, men h\u00f8rte ikke til det Almindelige. Gibraltars hele Vintertid sv\u00f8ber sig i et Par saadanne bl\u00e6sende, graavaade Dage; ved Juletid er allerede Foraaret her, sagde man, da seer man det friske Gr\u00f8nne og de tidlige Blomster.<\/p>\n

Et ganske deiligt, varmt Solskinsveir havde vi Dagen derpaa; netop den f\u00f8rste November. Collin kravlede om paa Klipperne og samlede Snegle og andre Krybdyr til sin Samling; jeg var paa Vandringen med en ung, livsglad Franskmand; vi gik ud til Alameda og kom saaledes f\u00f8rst paa Kirkegaarden, der ligger t\u00e6t udenfor Byens sydlige Port op til Murene. Figentr\u00e6er skyggede over Gravene, m\u00f8rke Cypresser og blomstrende Buske give Afvexling; her voxe h\u00f8ie H\u00e6kker med store, klokkeformede Blomster, der n\u00e6sten ligne hvide Calla, de groe rundt om i Haverne og benyttes af Damerne til Bal; den f\u00f8rste Time beholde de deres oprindelige Farve, ud paa Natten blive de lilla og i Morgenstunden ere de r\u00f8de. Snart vare vi paa Alameda, der ved Plantninger af Tr\u00e6er, Buske og Blomster er h\u00f8ist indbydende; her lufter den friske S\u00f8vind, herfra seer man ud over den med Baade og Skibe opfyldte udstrakte Bugt til Algeciras og de n\u00f8gne, stenede Bjerge, hvormed Europa slipper.<\/p>\n

Vi m\u00f8dte en Deel Spadserende, is\u00e6r Damer og B\u00f8rn, de fleste lyshaarede af blond, engelsk Udseende. Min unge Franskmand, et varmt, let bev\u00e6geligt Gemyt, blev strax betagen ved Synet af en Blondine, uagtet hans Hjerte ellers, som han sagde, slog kun for de sort\u00f8iede Spanierinder. Man skulde af hans Tale rigtignok troe, at han var uimodstaaelig, som de Skj\u00f8nne, han fortalte om. Hvor var han ung, flammende og meddelelig! men tillige ogsaa h\u00f8ist elskv\u00e6rdig godmodig, saa at hans gamle Tante, der altid, som han sagde, forkj\u00e6lede ham, nok havde en Slags Aarsag til at kalde alle hans Svagheder Ridderlighed. Han vidste at fort\u00e6lle om \u201cspanske Piger\u201d; jeg troede ikke det Halve.<\/p>\n

Sydboen har saa megen Livlighed, Noget saa barnligt og uberegnet, at mange Fremmede tilvisse opfatte Qvinderne i disse Lande ganske urigtig. Man b\u00f8r ikke, i den Henseende, troe Alt, hvad hvert lystigt Blod fort\u00e6ller, ikke troe Alt, hvad der skrives og trykkes.<\/p>\n

Man siger, at i Spanien Qvinden
\nHar krigerisk Mandsmod og Aand;
\nMan siger, at Spanierinden
\nHar en Dolk ved sit Str\u00f8mpebaand;
\nMan siger, \u2013 man siger saa Meget;
\nTro ikke hver snaksom Tourist:
\nEt Barnesind, let og bev\u00e6get,
\nHar Spanierinden forvist,
\nDer er en Sladdren, en Latter,
\nDu seirende h\u00e6ver din Haand, –
\nJa, da har Spaniens Datter
\nEn Dolk ved sit Str\u00f8mpebaand.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0X. Fra Granada til Gibraltar. Tirsdag Aften den een og tyvende October forlode vi Granada. Oberst Larramendi og Visby, vore to trofaste Venner i Maurernes gamle Stad, vare paa Pletten; mine smaa Venner, Larramendis B\u00f8rn, ligesaa for at raabe: \u201cadios! Vaya usted con Dios!\u201d Diligencen var et Slags Omnibus, med S\u00e6der … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) X. Fra Granada til Gibraltar.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":24,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28752","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28752","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28752"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28752\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28752"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}