{"id":28750,"date":"2012-10-24T15:07:41","date_gmt":"2012-10-24T13:07:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28750"},"modified":"2012-10-24T15:07:41","modified_gmt":"2012-10-24T13:07:41","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-viii-malaga","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28750","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) VIII. Malaga."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0VIII. Malaga.<\/strong><\/p>\n

Vi l\u00e6ngtes efter at komme i Land. Solen br\u00e6ndte voldsomt; tykt laae Kulst\u00f8vet fra Skorstenen hen over Skibets D\u00e6k, R\u00e6ling og B\u00e6nke, her var ikke hyggeligt at v\u00e6re. Rundt om saae vi Folk og Varer lands\u00e6ttes og bringes ombord; Rorkarle og skjortelasede Drenge laae med Baade for at f\u00f8re os i Land, de vinkede, raabte, klemte sig fast til Skibet, men ingen Baad fra Sundheds-Comiteen var at see, og saa maatte vi blive. Havnen var opfyldt med Handelsskibe, og mellem disse en M\u00e6ngde danske, ikke f\u00e6rre end fire og tyve var her, h\u00f8rte jeg siden. Det hvide Kors i den r\u00f8de Dug vaiede, en Hilsen fra Hjemmet, en Forudforkyndelse af hvor hjemligt vi skulde faae det her i Malaga.<\/p>\n

En af Passagererne, en Fabrikbestyrer fra Almaden, tog sig af os da vi endelig stege i Land og f\u00f8rte os til Fonda del Oriente, et velindrettet Hotel, hvor der taltes Spansk, Fransk og Tydsk; den ene Opvarter, en ung Berliner, var is\u00e6r omhyggelig for os, han betragtede os som Landsm\u00e6nd.<\/p>\n

Vor Balcon vendte ud til Alameda med dens gr\u00f8nne Tr\u00e6er, Springvand og mange Spadserende; der gik barbenede Beduiner i deres hvide Burnus, afrikanske J\u00f8der i lange, brogede Kaftaner, Spanierinder i den kl\u00e6delige sorte Mantille, Madamer i broget farvede Shawler, unge, elegante Herrer tilfods og tilhest, B\u00f8nder og Lastdragere; her var Livlighed og Bev\u00e6gelse. Solseilet skyggede over vor Balcon; her sad vi og saae ud over Vrimlen, ned ad Alameda, heelt ud over Havnen og Havet. Opvarteren bragte os engelsk Ale, en himmelsk L\u00e6dskedrik, efter at vi i flere Uger kun havde faaet hede Vine og lunkent Vand med Anisette. Her syntes man at kunne trives. Solen gik ned, Aftenen livede op. Jeg sad med Papirscigaren, som Spanieren ruller sig den. Det f\u00f8rste Drag er altid Smag af Papir; det andet, ja, saa ryger man! Stumpen af Cigaren kaster man hen for at faae en ny Papirscigar, eller en udm\u00e6rket, virkelig Cigar. I Konstens Verden, disse Digtere og Digterinder, Sangere og Sangerinder, hvor snart bliver man ikke ogsaa kjed af dem, naar de kun er Papir. V\u00e6k med Stumpen! der kommer en Havanna! Hosianna! L\u00e6r mig Papirscigar, at jeg i min Virken kan som Du lade v\u00e6re at dr\u00f8mme om Navn og Efterm\u00e6le! l\u00e6r mig at vide, jeg skal kastes hen, mit Liv var kun en R\u00f8g, uden Betydning for de Andre. Den Stemning kom, \u2013 og den gik igjen med Cigaren. Lygterne t\u00e6ndtes f\u00f8r endnu Daglyset var slukt, Stjernerne t\u00e6ndtes, Folkem\u00e6ngden tog til dernede, de Spadserende gik under Tr\u00e6erne paa den j\u00e6vne Jord, Kj\u00f8rende og Ridende joge afsted paa Gadebrol\u00e6gningen. Et Musikcorps spillede af Norma; Tanken blev Sang i den smukke, sydlige Aften.<\/p>\n

Der under Tr\u00e6erne nede
\npaa Alameda de gaae;
\nGaslamperne br\u00e6nde festligt,
\nog Nyet staaer h\u00f8it i det Blaa.<\/p>\n

Man m\u00e6rker ikke en Luftning,
\nei Havet har Aandedrag,
\nOg Skyerne staae i Luften
\nsom et udhugget Marmortag.<\/p>\n

Mig bringer Synet af Skyer
\nigjen til den nordiske Strand,
\nOg Havet er Landeveien
\nhjem til mit F\u00e6dreland.<\/p>\n

Jeg maatte ned paa Alameda, ned i Tr\u00e6ngselen; smukke Qvinder med m\u00f8rke, ildfulde \u00d8ine vare her at see, de bev\u00e6gede med en egen Ynde den sorte, pailletbesatte Vifte, og tilvisse Sandhed er der i det gamle spanske Vers:<\/p>\n

una muger malague\u00f1a
\ntiene en sus ojos un sol,
\nen su sonrisa la aurora
\ny un para\u00efso en su amor.<\/p>\n

Nu var det forstaaet med levende Illustration. Folk saae allesammen ud som om de vare i godt Humeur, som om Livet kun viste den solbelyste Side, man havde Indtrykket af Gl\u00e6de og Livsfriskhed. Malaga, deilige By, her bliver jeg hjemme! jublede jeg.<\/p>\n

Ingen kjender mig, Ingen kjender jeg,
\nSom i en ny Sl\u00e6gt vandrer jeg om;
\nEn af Syvsoverne, synes jeg, er jeg her,
\nStedet og Folket, Alt er mig nyt.
\nO hvilken Deilighed! jeg ret som Straaet vil
\nDrive paa Str\u00f8mmen ned, dreie mig rundt;
\nGid at jeg turde kun, Straaet t\u00f8r gj\u00f8re det,
\nKysse hver Blomst paa den svulmende Str\u00f8m!<\/p>\n

Jeg fik det med Varme! det er ogsaa overordenligt varmt i Malaga. Og hvad er det ogsaa for en Jordbund, man her gaaer paa. Hvem tilh\u00f8rer den? Fra Havet steg Venus Anadyomene, Havbunden her er hendes M\u00f8drenearv; her har den l\u00f8ftet sig fra Havet. Hele den lange Gade t\u00e6t ved, hvor det danske Flag vaier fra Consulens Huus, Str\u00e6kningen med Pakhusene og de gr\u00f8nmalede Fuglebure \u00f8verst paa det flade Tag, er et Jordsmon, vundet fra Havet, Venus Anadyomenes Eiendom. I Maurernes Tid rullede S\u00f8en her hen over Sandet mod Malagas st\u00e6rke Mure. Af disse staae endnu en Rest ud mod Alameda; den hesteskoformede Bue, som danner Porten, siger os strax i hvilken Tid og Sl\u00e6gt den byggedes, og at her var en af Indgangene til Byen. Ikke langt borte, i den bugtede, snevre Gade staae endnu et Par gamle, mauriske Huse, med hvidkalket Muur, men Kalken har l\u00f8snet sig, Uj\u00e6vnheder komme frem, og disse ere marmorhuggede S\u00f8iler. Inde i den lille Gaard sees endnu st\u00f8rre Marmorpragt; Meget er overkalket, klodsede Tilbygninger ere opf\u00f8rte, som var der lagt an paa at forstyrre Indtrykket af den oprindelige Skj\u00f8nhed. Hvo boede her i gammel Tid? Ingen veed det. For \u00d8ieblikket er her Oplag og Udsalgssted af Isenkramvarer. I Boutiken kneise endnu slanke Marmors\u00f8iler med konstige Forziringer under det rigt udskaarne Tr\u00e6loft; steile Steentrapper og snevre Gange forbinde en M\u00e6ngde V\u00e6relser, hvert af dem har Pr\u00e6get af hiin l\u00e6ngst forsvundne Tid. Loftet h\u00e6ver sig i en Kuppel, \u201cen overskaaren Orange\u201d kaldte de det, og pranger med Forgyldning eller med Indl\u00e6gning af forskjellige Tr\u00e6arter. Det er, som om den henfarne Tid endnu dr\u00f8mte herinde; men hvad den dr\u00f8mmer er for os kun en Gjetning. Man gaaer med langsomme Skridt gjennem disse Stuer, man standser, kan ikke rive sig l\u00f8s, man har en Fornemmelse, som naar man ved Marskandiserens Bod, mellem alskens Sager, opdager et gammelt Portrait, paafaldende ved det Charakteristiske deri eller ved dets Skj\u00f8nhed, og man veed, det er mange mange Tider siden denne Skikkelse gik levende og blomstrende hen over Jorden. Hendes Liv og Vilkaar kjende vi ikke; et Perlebaand, Stoffet i Kl\u00e6dningen eller dennes Farve og Snit giver Raaderum for Tankerne; saaledes ogsaa her i disse zirligt byggede Stuer, med de lette, sv\u00e6vende Vinduer, de phantastiske h\u00e6vede Lofter, vil man kjende Livet som fordum r\u00f8rte sig her. Maaskee konsterfarne H\u00e6nder arbeidede herinde og skabte Mesterv\u00e6rker, dem, vi paa eet eller andet Sted have seet og beundret; maaskee lyste engang her de skj\u00f8nneste \u00d8ine i Malaga, eller en Digter har boet her, og ved den klingende Luth f\u00f8rste Gang sjunget de Viser, der endnu klinge paa Folkets Tunge; maaskee var Brag af Vaaben den kj\u00e6reste Musik for ham, som engang kaldte dette Huus sit under Omijadernes Chalifat.<\/p>\n

Rigere og mere antydende Eierens Stand og Stilling staaer n\u00e6r herved en anden Bygning; vel er dens aabne S\u00f8ilegang ud til Gaarden muret til, men Colonnerne med deres Buer tr\u00e6de tydeligt frem; de smukke, aabne mauriske Vindueskarme ere bevarede; rigtignok staae Stuer og Sale overfyldte med Kasser og alt t\u00e6nkeligt Skramleri, men alt Dette kan dog ikke betage Skuet af den gamle Herlighed; de pr\u00e6gtigt udskaarne, forgyldte Lofter synes os endnu kun Aaringer gamle; frisk tr\u00e6der Forziringen paa V\u00e6ggen frem. I en af Stuerne saae vi midt i Gulvet Marmorkummen med dens udt\u00f8rrede Jernr\u00f8r, hvorfra fordum Vandstraalen pladskede og bragte K\u00f8ling. Udenfor i den af de h\u00f8ie Mure indesluttede Have risler endnu Vandet i lange, huggede Marmorrender, Venushaar voxe med svulmende Fylde frem i Revner og Spr\u00e6kker; en m\u00e6gtig Palme l\u00f8fter sin saftige Bladeskjerm h\u00f8it over et heelt Skovkrat af Orangetr\u00e6er og Rosenbuske; saa deiligt er det Hele og dog Alt i Forfald, overladt til sig selv. Eengang blev denne Have hygget og pleiet; hvor deiligt da, efter den ildfulde Dag, at gaae her i den stjerneklare Aften, eller i det lyse Maaneskin! Vandstraalerne sprang mellem de duftende Tr\u00e6er; mangen en livsalig Stund er maaskee levet her, maaskee ogsaa Angestens, da de Christne laae udenfor Murene, og Mangel og N\u00f8d raadede herinde; Gibralfaro, F\u00e6stningen deroppe, vilde holde ud til sidste Mand.<\/p>\n

Det forekom mig, paa min Vandring her, som det varme Solskin var et Trolddomssl\u00f8r, lagt hen over den gamle Gaard og Have, hvorved Alt laae sovet ind; dog naar Sl\u00f8ret h\u00e6vedes vilde ogsaa Trolddommen h\u00e6ves, Vandstraalerne pladske i Marmorkummen, Tr\u00e6er og Blomster friskere og friere indtage deres Plads, mauriske M\u00e6nd og Qvinder reise sig fra deres D\u00f8dss\u00f8vn, til Liv og Virken.<\/p>\n

Paa Gaden, hvor jeg traadte ud, klang Castagnetter; i Husets Skygge sad en ung, smuk Gitana og solgte Kastanier. Der kom B\u00f8nder med store Kurve fulde af Figen og Dadler; tunge, saftfulde Drueklaser laae ovenpaa hverandre, de brunr\u00f8de Viinblade pyntede saa smukt. Fra de hensovende gamle Minder kom man herud i den levende, bev\u00e6gede Tid; det var en Forn\u00f8ielse at drive omkring hvorhen Benene vilde b\u00e6re En. Altid viste sig noget Nyt, det ene Billede af Sydens Liv vexlede med det andet.<\/p>\n

Paa en af Pladserne, omgiven af Caf\u00e9er og Handelsboutiker, staaer en smuk, qvindelig Figur, der holder i Haanden en Fakkel; hver Aften br\u00e6nder paa den et lille Blus, det er, som saae man den forstenede Troldqvinde, Circe, fra den henfarne Tid, endnu med blussende Livskraft vaage og vente paa, at det D\u00f8de skal reise sig, og det vil det, i Digtningens Verden, naar dets Digter engang kommer; det vil blive vakt som Alhambra blev det, da Washington Irving kom der.<\/p>\n

Gjennem krinkelkrogede Gader naaer man herfra Malagas m\u00e6gtige Domkirke, den staaer som et marmorhugget Fjeld, beherskende ved sin Storhed den hele By; seet fra Havnen er den is\u00e6r af imponerende Virkning. Her kommer man igjen ud paa Alameda; f\u00f8lger man da denne heelt op til Guadalmedina-Floden, da er man i den Deel af Malaga hvor Folkelivet meest r\u00f8rer sig, og det ikke blot oppe paa Pladsen, men nede i selve Flodleiet. Dette var i denne Aarstid aldeles uden Vand, og derfor nu i sin udt\u00f8rrede Tilstand forvandlet til Markedsplads. Heste og Esler stode dernede, bundne i Kobler; Gryder og Potter kogte over den blussende Ild; Diske og Borde vare opstillede; det var til at tegne! Kommer imidlertid et Skybrud, et voldsomt Regnskyl i Bjergene, da pludselig fyldes Flodleiet, Vandet str\u00f8mmer med voldsom Kraft mod Havet, rivende Alt med sig, der er ingen Tid til Flugt; man fortalte, at saaledes i dette Foraar Oxerne foran en Vogn druknede og bleve med den revne afsted, idet de ikke betids nok naaede den n\u00e6re Bred. For \u00d8ieblikket saae Flodleiet ud som om her i Aaringer ikke var falden Regn.<\/p>\n

Det er et eiendommeligt Skue.<\/p>\n

Flodleiet ligger udt\u00f8rret
\nog bruges som Landevei;
\nDer er Marked og Handel, Disken
\nen Steen kun og Andet ei.
\nDer s\u00e6lges Traad, stegte Snegle,
\nVand, Jernkram, Cactussens Frugt;
\nRundt om de udbr\u00e6ndte Bjerge
\ndanne en Ramme smukt.
\nB\u00f8nder, bev\u00e6bned\u2019 med B\u00f8sser,
\nog hver i B\u00e6ltet en Kniv,
\nRide de vildkaade Muuldyr;
\nDer er en F\u00e6rdsel, et Liv.<\/p>\n

Pludseligt Bjergegnen skr\u00e6kkes,
\no hvilket Skybrud af Regn!
\nAlt i et Nu staaer forvandlet,
\nFjeldstr\u00f8mmen bryder hvert Hegn;
\nAlle flygte, Flodleiet
\nrummer ikke sin Flod,
\nSvulmende m\u00f8llevands-voldsom,
\nraa, kaad i Overmod;
\nCactus og Palmer den river
\nmed sig i vildkaade Hast,
\nDog ikke min Erindring,
\nden holder Billedet fast.<\/p>\n

Collin og jeg kj\u00f8rte omtrent en Miilsvei op ad det vandl\u00f8se Flodleie; en af Malagas rige Kj\u00f8bm\u00e6nd, Hr. Delius, til hvem jeg var anbefalet, havde indbudet os til denne Tour, han vilde f\u00f8re os til sin Villa og dens herlige Have; et uigjennemtr\u00e6ngeligt Hegn af favnh\u00f8ie Cactus, i uoverseelig M\u00e6ngde op ad Bjergsiderne, omgjerdede den. Haven l\u00f8ftede sig terrasseformig, med en Rigdom og Afvexling af Tr\u00e6er; her var deilig Skygge under Oranger og Bananer. Store Pebertr\u00e6er med rosenfarvede, tall\u00f8se B\u00e6r, som en Haandfuld Perlesnore, heldede, liig Gr\u00e6depile, deres Grene ned i det klare, gr\u00f8nlige Vand i Bassinerne. Her stode h\u00f8ie, mandstykke Palmetr\u00e6er og sjeldne Graner, ogsaa palmeagtige, saa aristokratiskf\u00f8dte i deres Art, at de i Granernes Rige kunde tale med om Blodet, det vil sige om Saften. Her var en Duft af Citrontr\u00e6er, af h\u00f8ie, blomstrende Geranieh\u00e6kker; Passionsblomster hang i en Fylde, som de duftende Kaprifolier hjemme paa Bondens Gjerde; her prangede i Solskinnet forunderlige lilieformede Blomster, jeg syntes at kjende dem fra de Arabesk-Slyngninger af Guld og S\u00f8lv, jeg har seet i gamle Legende-B\u00f8ger. Den meest kostbare Plante herinde, sagde man mig, var det gr\u00f8nne Gr\u00e6s; et Par store Plainer strakte sig saa friske, saa vel vedligeholdte, det saae ud som hvert Straa var pudset og vasket. Luften viftede frisk, n\u00e6sten for k\u00f8lig for os, der kom fra den dybe, hede Dal og nu tilfods vare gaaede op til Havens \u00f8verste Terrasse. Malaga laae foran os; den m\u00e6gtige Domkirke viste sig som en Ark paa et forstenet, skumhvidt Hav.<\/p>\n

Paa Hjemveien bes\u00f8gte vi en anden Villa, der var forladt af dens Eier; han havde \u00f8delagt sig ved at speculere i Vand, det vil sige, han havde anvendt hele sin Formue paa at lade opf\u00f8re i sin Have uhyre Steenbassiner til at opsamle alt Regnvandet i Bjergene og give dette videre til Forbrug. Haven var vildgroet, Vandet stod gr\u00f8nligt og stille i de dybe Cisterner, som om det var sig bevidst sin Betydning, og dog ikke drikkeligt. Collin fangede her en Tarantel, en \u00e6kel, ottebenet Edderkop. Krybdyr vrimlede her af, men ikke en Fugl sang; Solen br\u00e6ndte voldsomt, og v\u00e6rre endnu br\u00e6ndte den, da vi kj\u00f8rte ned i den t\u00f8rre, stenede Flodseng; vi vare ved at forsm\u00e6gte af T\u00f8rst. Det var en Vederqv\u00e6gelse at faae en Cactus-Frugt, Chumbos, som den kaldtes; jeg lovede, til Tak for dens L\u00e6dskedrik, at jeg vilde besynge den, der i Blomst og Frugt b\u00e6rer Spaniens Farver.<\/p>\n

Ja Guult og R\u00f8dt er Spaniens Farver,
\nDe straale ildfuldt fra Flag og Faner,
\nOg Cactusblomsten dem samlet har,
\nEn Smeltning i det hede Solkys.
\nDu Solens Blomst, Du Spaniens Symbol,
\nDu blev, da Maurerne man bortjog;
\nJordbunden holdt Du, groer til et Vildnis,
\nMed Flammeblomst og L\u00e6dskedrik.
\nDig frelste ikke de tusind Dolke,
\nDer pible frem fra dine Blade,
\nPaa Disken kom Du, blev solgt for Spotpriis,
\nDu Solblomst-Frugt med Spaniens Farver!<\/p>\n

I ingen af Spaniens Byer har jeg f\u00f8lt mig saa glad, saa hyggeligt hjemme som i Malaga; Folkelivet, Naturen, det aabne Hav, hver is\u00e6r saa rig og uundv\u00e6rlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskv\u00e6rdige Mennesker. Vort Udenrigs-Ministerium havde forundt mig en aaben Skrivelse til alle danske Consuler, saa anbefalende og h\u00e6drende, at jeg turde vente mig den bedste Modtagelse, men intetsteds var den mere hjertelig, end i Malaga, hos den unge, danske Consul Scholtz; hans Hjem var saa lykkeligt, saa velgj\u00f8rende at bes\u00f8ge; hans Kone, svensk af F\u00f8dsel, en Veninde af Jenny Lind, var saa hjertensgod, saa livsfrisk; et Stykke nordisk Huuslighed syntes ved hende henplantet her ved Middelhavets Kyst. B\u00f8rnene, leende og lystige, sluttede sig strax til mig, den \u00e6ldste Datter, Trinidad, et Pigebarn paa halvfemte Aar, m\u00e6rkelig udviklet for sin Alder, udtalte strax ved Middagsbordet, i hvilken Gunst jeg stod hos hende. \u201cPapa! a mi me gusta mucho Andersen, yo lo quiero mucho!\u201d Hos Scholtz\u2019s Familie og Banquieren Prie\u00df, ligesom hos min opm\u00e6rksomme Ven Hr. Delius, fornam jeg saamegen Deeltagelse, at jeg n\u00e6sten syntes at jeg ikke var i et fremmed Land. I Fonda del Oriente traf jeg sammen med en M\u00e6ngde Tydskere, ugifte og bosiddende her i Malaga , velvillige Mennesker, hvem det var en Forn\u00f8ielse at omgaaes, ikke et Ord Politik taltes, man var fri for al dens Rivning. Vor s\u00e6dvanlige Tale dreiede sig om Byens M\u00e6rkv\u00e6rdigheder, mauriske Minder, Literaturen, Tyref\u00e6gtning og Operaen. Endnu nogen Tid laae en Deel af de mange danske Skibe her i Havnen, et Par af Capitainerne bes\u00f8gte mig; ikke blot Landsm\u00e6ndene og de Personer, der stode i Forbindelse med mit danske Hjem, men hver Spanier, jeg l\u00e6rte at kjende, var opm\u00e6rksom og velvillig, Festdags-Humeur lyste frem. I det Solskin og i Syd-Spaniens rige Natur bliver Hjertet forynget; Kulde snerper sammen, Varmen udvider og fylder, de trykkende Baand l\u00f8sne sig, Tankerne faae Flugt, man er sig selv, t\u00f8r v\u00e6re sig selv, hindres ikke af tusinde fade, indpodede Hensyn; man er glad i Guds deilige Verden, hver Tanke, selv om den omklamrer med sine R\u00f8dder det Jordiske, l\u00f8fter da ind i Himlen til Gud. Det er ikke Aarene udenfra, der skrive vor Alder, det er Sindet indenfra, der med Livets Klokkeslag melder hvor gammel man er. Medeas Trylledrik gav Foryngelse, Reiselivets V\u00e6ld har Noget af den samme Kraft. Hvor livsaligt at kunne henrives og v\u00e6re glad i al den Herlighed og Velsignelse, Gud har skabt. Det st\u00e6rke Udbrud af denne F\u00f8lelse er i Syden aldrig latterlig, kys den friske Rose, den uskyldige Barnemund, siig din Tanke med de naturlige Ord, der misforstaaes det ikke; Barnesindet hos os, saavel den Deel af Engelen, som den af Dj\u00e6velen, tr\u00e6der lige utilsl\u00f8ret frem.<\/p>\n

I Selskab med de nye Venner, eller alene med sig selv, fremmed midt i Folkevrimlen, altid fik Humeurets Sol Lov til at skinne, forynge, gj\u00f8re glad, fylde Tanken med Gl\u00e6de og Sang. Hvor var det deiligt mod Aften at gaae fra Havnen langs den aabne Strand, S\u00f8en rullede h\u00f8it op paa Sandet og str\u00f8ede der de meest forskjellige Gjenstande, Skeletter af Fisk, Stykker af Vrag, Laser og Frugtskaller; Fiskerne droge deres Baade gjennem Br\u00e6ndingen op paa Land; der paa Bjelkekanten sad gamle, solbr\u00e6ndte Karle og r\u00f8ge deres Cigar, halvn\u00f8gne Unger pladskede i Vandet, Musiken fra Alameda klang til os, lokkede og kaldte ind i Vrimlen, og der var Skj\u00f8nhed at see, saa m\u00e6rkelig mange Deiligheder. Her vare andalusiske \u00d8ine, og Smilet sad om Munden; der var Trolddom i hver.<\/p>\n

\u201cEstrella de mi vida! hvor hun var deilig.\u201d<\/p>\n

Hvo skal jeg troe?
\n\u00d8inene to?
\nLyve ei disse?
\nLokkende kj\u00e6k
\nEr om Munden et Tr\u00e6k,
\nDet mig daarer tilvisse!<\/p>\n

Men de \u00d8ine,
\nDisse L\u00f8gne,
\nDette kj\u00e6kke Smiil om Munden,
\nDet er Satan dog i Grunden,
\nHan mig har i hendes H\u00e6nder,
\nOg jeg br\u00e6nder!<\/p>\n

Hvor er mit Pas! hvor er min Musa!
\nForsvar mig
\nMod Spaniens Medusa!
\nInqvisitionen har mig.<\/p>\n

Dog Inqvisitionen er jo nu afskaffet i Spanien, saa Meget er afskaffet og Mere vil der blive afskaffet, men ikke andalusiske \u00d8ine, det var ogsaa en Verdenssynd. Det var, som at slukke Stjernerne, og de funkle i Spanien, paa Himlen og under de langhaarede, fine \u00d8ienlaage, ikke blot bag de kniplingsbesatte, sorte Silke-Mantiller, men hos det fattige Barn, den smukke Zigeunerske, vi saae s\u00e6lge Kastanier, ja hvem der havde hende i et Billed, eie hende selv var for stort et Forlangende.<\/p>\n

Ved Husets Muur stod en H\u00e6k af Geranier,
\nDer sad hun paa Trappens Marmorsteen,
\nSaa ung, saa deilig, hun solgte Kastanier,
\nSad med Blomst i Haaret og med bare Been.
\nHun saae med to Livsens \u00d8ine paa En,
\nVar man ei en Iismand, strax blev man en Spanier.<\/p>\n

Memnonst\u00f8tten, den kolde Steen i Sand\u00f8rkenen, faaer Klang, naar Solstraalerne skinne paa den, Digteren har et heelt Fyrv\u00e6rkeri af Sange i sig; Blus fra Nord, Blus fra Syd, lad dem lyse, lad dem klinge! Lad os ikke blive snerpede i vor sunde F\u00f8lelse!<\/p>\n

Som en Lotus paa den stille S\u00f8
\nEr i Norden Qvinden;
\nFra den dybe Havbund Skj\u00f8nheds Fr\u00f8
\nGroer og s\u00e6tter Blomst trods Nordenvinden.
\nHer i Syd bag Pyren\u00e6ertinden
\nGroer Granatblomst, der paa Trolddoms Viis
\nPludselig er Frugt fra Paradiis,
\nGl\u00f8dende, et Flammev\u00e6ld fra Inden.
\nLotusblomst, hvor er Du frisk og skj\u00e6r,
\nTro i Hjertet, Tanker bygge der;
\nSpaniens Ildblomst, Trolddom eier Du,
\nBarnet bliver Jomfru i et Nu,
\nLivet er et Kys, et s\u00f8dt Forsvinden.
\nBr\u00e6nd Du mig til Aske, lad mig d\u00f8e;
\nLotusblomst paa Nordens dybe S\u00f8,
\nBed en B\u00f8n for mig \u2013 hos Spanierinden.<\/p>\n

Ja, saaledes synger bestemt hver ung, sund Poet, naar han kommer til Spanien, og jeg vil n\u00e6sten troe, de gamle Poeter med, thi det er reent pinegalt at troe, at med visse Aar er Poeten udbr\u00e6ndt, nei, han er som sin Tip-tippertip-tippetip-Oldefader, den eviggl\u00f8dende, jublende Apollo, der kj\u00f8rer Solvognen.<\/p>\n

I Norden, i Kakkelovns-Krogen,
\nGroe Eventyr deiligt i Bogen,
\nMen ovre bag Pyren\u00e6ernes Muur,
\nDer voxe de vildt i den hele Natur,
\nOg er Du selv ung, ret Flamme og Fyr,
\nSaa br\u00e6nder du op i et Eventyr!<\/p>\n

Det er meget varmt! vi maae ud i den friske Luftning, kj\u00f8re langs Stranden. Vi kj\u00f8re til Kirkegaarden. Det er et deiligt Sted, den protestantiske Kirkegaard ved Malaga.<\/p>\n

Hjemme i de nordlige Lande fort\u00e6lles om dybe, m\u00f8rke Inds\u00f8er, der forunderligt drage Menneskene til sig og hvor den Melancholske tilsidst rives hen af en usynlig Magt og kaster sig i det lokkende Dyb; en Deel af denne forunderlige Tiltr\u00e6kningskraft havde for mig Malagas protestantiske Kirkegaard; jeg kunde her forstaae, at en spleensyg Engl\u00e6nder tog Livet af sig for at begraves paa dette Sted; imidlertid er jeg, Gud skee Lov, ikke spleensyg og f\u00f8ler stor Lyst til at see endnu Mere af denne velsignede, skj\u00f8nne Jord; jeg tog ikke Livet af mig, jeg gik i et Stykke Paradiis, den deiligste Have. Her stode Myrteh\u00e6kker i Blomster til tusinde Brudekrandse; h\u00f8ie Geraniebuske omhegnede Mindetavler med Indskrift paa Dansk, Norsk kan det ogsaa kaldes, forsaavidt det var Indskrift over en Nordmand; her var Engelsk, Tydsk og Hollandsk at l\u00e6se. Passionsblomster slyngede deres Ranker over mange Gravstene, Pebertr\u00e6erne s\u00e6nkede deres gr\u00e6depiilsh\u00e6ngende Grene ned over Hvilestedet. Her stod en enkelt Palme, der et Gummitr\u00e6, og midt i det Gr\u00f8nne et venligt, lille Huus, pompejiansk malet; herinde var Forfriskninger at faae; smukke B\u00f8rn, med straalende Livsens \u00d8ine, legede der. Den hele Have omsluttedes af en vildgroet Cactus-Indhegning, hen over hvilken man saae nedenfor det udstrakte, rullende Hav; jeg troede ved den nedgaaende Sols Straaler at \u00f8ine den afrikanske Kyst.<\/p>\n

Nedenfor Kirkegaarden slynger Veien sig ind mellem Bjergene; rundt om groe Cacteer og Agaver; Alt er forunderligt vildt, eensomt og \u00f8de; Veien f\u00f8rer forbi et Kloster, som engang Isabella den Catholske bes\u00f8gte og for\u00e6rede et udskaaret, helligt Billede. Pr\u00e6sterne og Folket veed at fort\u00e6lle om dets Mirakler. Det var, som om Natten boede derinde, fra intet Vindue skinnede Lyset ud i den tusm\u00f8rke Aften; som forladt af alle Levende laae den store Bygning her i tankev\u00e6kkende Eensomhed; det var derfor overraskende, ved pludselig at dreie ind paa Granada-Veien, at see t\u00e6t foran sig det levende Malaga, belyst af tusinde Gasflammer, l\u00f8fte sig op mod den blaagr\u00f8nne, gjennemsigtige Aftenhimmel.<\/p>\n

I Klostre, i Byer og hos de enkelte Private paa Hovedrouten, hvor Dronningen ventedes, var stor Travlhed. Alt fra vor Ankomst til Malaga havde vi der seet store Forberedelser til Festligheden. Domkirken var udenpaa allerede smykket med mange tusinde Lamper; de hang med Olie i, og endnu var der Uger til f\u00f8r Hendes Majest\u00e6t vilde indtr\u00e6ffe, men man frygtede ikke for Regn, i hele fem Maaneder var ikke en Draabe falden, Luften vilde endnu l\u00e6nge vedblive at v\u00e6re klar og skyfri. Paa Alameda lavede man konstige, smaa Springvand, h\u00f8it i Tr\u00e6ernes Toppe hang de ledende Blikr\u00f8r. Triumphbuer reistes, og ved Landingsstedet i Havnen stod allerede, af L\u00e6gter og L\u00e6rred, med broget Malning, en luftig, sv\u00e6vende maurisk Halle; Mure, Balustrader og Taarne, Altsammen af L\u00e6rred og Pap, Theaterdecorationer i det klare Solskin, laae henkastede eller vare allerede opstillede.<\/p>\n

Malagas Autoriteter skulde modtage Dronningen en Miilsvei udenfor Byen, netop paa det smukke Landsted, som tilh\u00f8rte min opm\u00e6rksomme Ven, Hr. Delius\u2019s For\u00e6ldre. Han f\u00f8rte mig til denne rige Eiendom, der med sin pragtfulde Blomsterhave vender ud mod Hovedlandeveien fra Almeria. Her var en deilig Udsigt til Bjergene og hen over de rige Viinmarker og det udstrakte Hav. Smag og Rigdom udfoldede sig i Huus og Have.<\/p>\n

Den gamle Hr. Delius er Blumist og havde i det kostelige Anl\u00e6g kun tropiske V\u00e6xter, en Planterigdom, som jeg hjemme i Norden kun har seet Pr\u00f8ver paa i de meest pralende Drivhuse. En af D\u00f8ttrene bragte mig en Bouquet, saa farverig, saa gl\u00f8dende r\u00f8d og guul, Spaniens Farver, de lyste som seete i Solglands og Transparent. Udenfor Haven, paa de skraanende Bakker, som Solen gjennemildner og hvor aldrig Nattedug falder, blive Muskateldruerne t\u00f8rrede til Rosiner; de laae t\u00e6t str\u00f8ede op ad H\u00f8iderne, tild\u00e6kkede om Natten med store R\u00f8rmaatter; allerede vare de i Gj\u00e6ring og for \u00d8ieblikket usunde at nyde. Efter Solnedgang luftede fra Stranden en kold, gjennemtr\u00e6ngende Vind, som jeg endnu ikke havde fornummet her i Spanien; piilsnart joge vi afsted i den lette Vogn. Fyrtaarnet skinnede, Luften skinnede, festligt var her hver Aften, og til Fest i Granada stundede det for os, der skulde vi v\u00e6re paa den Tid Dronningen kom der.<\/p>\n

Herom var allerede skrevet til vor Landsmand Hr. Visby, en S\u00f8n af Pr\u00e6sten i Storeheddinge; men han raadede fra for \u00d8ieblikket at komme, eftersom Priserne der vare i Anledning af Dronningens Bes\u00f8g opskruede til det Utrolige; det Samme antog jeg de ogsaa vilde blive i Malaga, naar Hendes Majest\u00e6t indtraf her; Alhambra var et af Reisens Glandspunkter, det kunde ikke opgives; Festlighederne ved Dronningens N\u00e6rv\u00e6relse vilde gj\u00f8re os vort Ophold endnu mere interessant, Consul Scholtz telegrapherede derfor vort Komme.<\/p>\n

Diligencen fra Malaga til Madrid gaaer over Granada og h\u00f8rer til de dyreste i Europa; men man maa ogsaa bet\u00e6nke hvad denne Befordring koster Eieren; ti til tolv Muuldyr sp\u00e6ndes for Vognen, og omtrent hver tredie Miil holdes et lignende Antal til Forsp\u00e6nd; det gaaer afsted i flyvende Fart, ikke med vor langsommelige Diligencekj\u00f8rsel. Allerede fem Dage f\u00f8r Afreisen, maatte Collin og jeg tegne os, for at erholde Pladse, saa stor var for \u00d8ieblikket de Reisendes M\u00e6ngde til Granada. Afreisen er Klokken Syv om Aftenen, men paa den Dag vi toge afsted, blev kj\u00f8rt en Time senere paa Grund af en stor Tyref\u00e6gtning her i Malaga, en af de blodigste jeg saae i Spanien, den gjorde et rystende, uforglemmeligt Indtryk paa mig.<\/p>\n

Det var, som om den hele Stad str\u00f8mmede til Plaza de Toros, da vi om Eftermiddagen vandrede derhen. Damer i deres sorte Silkekl\u00e6dning og Mantille sv\u00e6vede paa de fine, nydelige F\u00f8dder gjennem Gaderne, der ere for smalle til at Vogne kunde kj\u00f8re her; Madamer og Piger, med brogetfarvede Silkeshawler, skyndte sig afsted; pyntede B\u00f8nderkarle, i Fl\u00f8iels Tr\u00f8ie og Beenkl\u00e6der, konstigtsyede L\u00e6dergamacher om Benene, bredskygget Hat paa Hovedet, kom flanerende med deres Cigar, og f\u00f8rte sig, saa at man skulde troe, det var den unge, fornemme Verden, der gik i Costume til Carneval. Udenfor Tyrepladsen holdt ridende Militair med dragne Sabler, Hestene vare urolige, vrinskede og gjorde Caprioler; Limonadehandlere, Frugts\u00e6lgere, pjaltede Drivere og Tiggere for\u00f8gede Tr\u00e6ngselen; Solen br\u00e6ndte paa de hvide Mure.<\/p>\n

Endelig vare vi inde i Amphitheatret og fik der heldigviis en Plads i Skyggen; de Tusinder, som sad i Solskinnet, k\u00e6mpede mod det med Vifter og Solskjerm. Tyrekampens Ordning og Fremgang var som vi havde seet det i Barcelona, men her fik vi det i hele sin Raahed og Afskyelighed.<\/p>\n

Tolv Tyre, den ene efter den anden, skulde anfalde de stakkels halvblendede Heste. Den f\u00f8rste Tyr st\u00f8dte strax sine spidse Horn ind i Bugen paa Hesten, rev den op, saa Indvoldene v\u00e6ltede ud; nogle Karle stoppede igjen Tarmene ind; Dyret udholdt endnu et Angreb, humpede nogle Minuter om og bogstaveligt gik og tabte paa Arenaen afrevne favnlange Stykker af sine Tarme. Den n\u00e6ste Hest gik det ikke bedre, den fik Tyrens ene Horn ind i Bagdelen, saa Blodet spr\u00f8itede hen over R\u00e6kv\u00e6rket; kun et Par Skridt gik den og sank da sammen. En tredie Hest blev med sin Rytter kastet h\u00f8it iveiret; med N\u00f8d og neppe fik Bandarilleros Rytteren frelst, Hesten blev sl\u00e6bt og fl\u00e6nget af den rasende Tyr; det Syn var n\u00e6sten ikke til at udholde, Vandet sprang mig ud af Fingerspidserne. Hest ved Hest laae som Aadsel paa Arenaen, og da f\u00f8rst, efter at Tyren, under Publicums Jubel, havde modtaget D\u00f8dsst\u00f8det af Espada, kom Koblet af Heste, og medens den vildtlarmende Musik gjenl\u00f8d, sl\u00e6btes de dr\u00e6bte Dyr ud af Kamppladsen. En endnu ikke d\u00f8d Hest saae jeg l\u00f8fte i Farten sit Hoved med de klapprende T\u00e6nder, Hovedet sank igjen, det var opr\u00f8rende piinligt, ikke til at udholde; jeg var n\u00e6r ved at faae Ondt; men allerede at forlade Tyrekampen, den, jeg egenlig nu for f\u00f8rste og maaskee for sidste Gang fik at see, kunde jeg heller ikke, der laae noget Interessant og Lokkende i den Smidighed og Kraft, det sikkre \u00d8ie og den Beh\u00e6ndighed, hvormed Banderilleros og Espada tumlede sig paa Arenaen; det var som en indstuderet Leg, som en Dands paa Scenen. En enkelt Gang blev gjort et Spring h\u00f8it over Tyren, idet denne i sin Vildhed styrtede frem. Alle Banderilleros vare unge, velskabte Mennesker, pr\u00e6gtigt kl\u00e6dte i Silke og Guld. Tidt havde de deres N\u00f8d med at frelse den hj\u00e6lpel\u00f8se, udstoppede Picador, der laae under Hesten, som styrtede, idet Tyren med sine Horn ved f\u00f8rste Sammenst\u00f8d l\u00f8ftede den h\u00f8it fra Jorden; den laae endnu ikke d\u00f8d, men dog saaledes saaret, at den, medens Blodet tappede ud af den, faldt igjen, idet man vilde lede den fra Kamppladsen. En fjerde Tyr saae jeg dryppende af Blod s\u00e6tte over R\u00e6kv\u00e6rket ind til de staaende Tilskuere, der da i st\u00f8rste Hast maatte svinge sig ind paa Arenaen og igjen ud derfra, da Tyren gjennem den aabne Port kom tilbage. Den fik et Par keitede Kaardest\u00f8d af Espada, Blodet str\u00f8mmede den ud af Munden, Publicum peb; Espada havde allerede af den f\u00f8rste Tyr faaet et Stik i L\u00e6ggen, den bl\u00f8dte, hovnede og fik ham til at hinke, det taaltes ikke; et vittigt Hoved rev en Krykke fra en v\u00e6rkbrudden Tilskuer og kastede den haanende ned til den hinkende Espada, der, da en ny Kamp begyndte, ikke l\u00e6nger blev taalt, men under Hylen og Piben maatte forlade Arenaen.<\/p>\n

En anden s\u00e6rdeles yndet Espada, ved Navn Bocanegra, blev hilset med Jubel; han forstod ogsaa med eet St\u00f8d at f\u00e6lde Tyren, den sank til Jorden og laae som en Klud. Tyrens \u00d8re skar han af og kastede til Publicum, der jublede og smed ned til ham igjen Alt hvad der var at kaste, Hatte, Vifter og Cigarfoderaler.<\/p>\n

Den n\u00e6ste Tyr, som blev indladt, fl\u00e6ngede i f\u00f8rste Sammenst\u00f8d en af Hestene; det saae farligt ud for Picadoren, der laae under den. Tyren stillede sig til et nyt Angreb, men Bocanegra greb den om Halen, saa voldsomt fast holdt han, at den blev staaende ligesom i Forbauselse, dreiede Hovedet, saae paa ham og satte saa afsted til den modsatte Side af Arenaen, og Picadoren og hans Hest bleve igjen reiste.<\/p>\n

En Snees Heste og fem Tyre vare dr\u00e6bte, endnu skulde syv k\u00e6mpe, men jeg havde idag seet Nok, var saa opfyldt og betagen deraf, at jeg forlod Arenaen, hvor Kampen senere blev endnu mere blodig og interessant, som man sagde, og fortsattes indtil tolv Tyre vare dr\u00e6bte.<\/p>\n

Det er en raa, afskyelig Folkeforlystelse! det Samme h\u00f8rte jeg udtale af flere Spaniere; de sagde, at den ikke i mange Aar vilde holde sig, og at i den sidste Tid var indgiven Ans\u00f8gning til Cortes om Afskaffelsen af disse Kampe.<\/p>\n

Diligencen afgik f\u00f8rst Klokken Syv. Consul Scholtz med sin Kone og lille Datter, Trinidad, stode ved Vognen, vi skulde afsted med; Hr. Delius bragte mig endnu i det sidste \u00d8ieblik Anbefalingsbreve til Venner i Granada. Klokken blev halv Otte f\u00f8r vi kj\u00f8rte; ti Muuldyr med klingende Bj\u00e6lder fore i Galop med os henad Alameda, ned i det udt\u00f8rrede Flodleie, hen forbi de lave, hvidkalkede Huse, hvor Lysene blinkede ud af de aabne D\u00f8re.<\/p>\n

\u201cLev vel, Malaga! jeg hilser Dig igjen, min Kj\u00e6rlighed!\u201d<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0VIII. Malaga. Vi l\u00e6ngtes efter at komme i Land. Solen br\u00e6ndte voldsomt; tykt laae Kulst\u00f8vet fra Skorstenen hen over Skibets D\u00e6k, R\u00e6ling og B\u00e6nke, her var ikke hyggeligt at v\u00e6re. Rundt om saae vi Folk og Varer lands\u00e6ttes og bringes ombord; Rorkarle og skjortelasede Drenge laae med Baade for at f\u00f8re … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) VIII. Malaga.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":23,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28750","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28750","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28750"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28750\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28750"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}