{"id":28748,"date":"2012-10-24T15:06:03","date_gmt":"2012-10-24T13:06:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28748"},"modified":"2012-10-24T15:06:03","modified_gmt":"2012-10-24T13:06:03","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-vi-murcia","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28748","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) VI. Murcia."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0VI. Murcia.<\/strong><\/p>\n

Vi kj\u00f8rte hen ad ubrolagte Gader, forbi Byens Spadseregang la glorieta, og Diligencen holdt ved et Huespedes, der mindede om Vertshuset i Orihuela. En ung, skiden Pepita, med friske, hvide Blomster i det sorte, fedtede Haar, tog os uden videre i Haanden og vilde f\u00f8re os til to balconaabne Stuer; det ildr\u00f8de Skj\u00f8rt, det brandgule T\u00f8rkl\u00e6de og den udskaarne, hvide Krave skreg om, hvor lidt rene hendes Hals og Arme vare, hun syntes vis paa sin Deilighed. Haner og H\u00f8ns fl\u00f8i iveiret, naar hun gik over Gaarden, og da hun h\u00f8rte, vi havde valgt os Bop\u00e6l andetsteds i Byen, heldede hun sig op til det skr\u00f8belige, lave R\u00e6kv\u00e6rk foran Gaardens \u00c6selstald og slog med Castagnetter og kastede med \u00d8inene, til vi vare dette Fyrv\u00e6rkeri af Syne.<\/p>\n

En spinkel, gammel Karl forsl\u00e6bte sig n\u00e6sten paa vore Kofferter og Nats\u00e6kke, dem, han havde bundet i en Byldt og l\u00f8b med i Galop, for at han desto hurtigere kunde blive Byrden qvit. Snart naaede vi Cathedralen, og bag den, paa Plaza de San Leandro, traadte vi ind i det os anbefalede Hotel: antigua casa de hospedage de la Cruz. Det var ingen Fonda af f\u00f8rste Rang, men dog det bedste Sted i Murcia for en Fremmed at tage ind. Her var fortr\u00e6ffeligt og utroligt billigt. Vi fik to store Stuer med Balconer ud til Pladsen og Sidegaden. Verten, Don Juan de la Cruz, og hans Hustru, bragte vi Brev, men de To, sagde man os, vare ikke l\u00e6nger i Huset, det bestyredes af Sl\u00e6gtninge, unge, venlige, h\u00f8ist skikkelige Folk. De spurgte, om vi vilde bevertes paa Fransk eller Spansk, vi valgte det Sidste, og fandt os s\u00e6rdeles tilfredse. Vi fik i Overflod stegte Paafugle og Vagtler, magel\u00f8s Frugt og god Viin. For alt Dette, Kost og Huusleilighed, betaltes dagligt sexten Realer, omtrent ni Mark dansk.<\/p>\n

Vi boede netop paa Pladsen bag den pr\u00e6gtige Domkirke, Orgelmusik og Messesang l\u00f8d over til os, men udenfor var eensomt og stille; vi saae nogle Pr\u00e6ster i fuld Ornat skride hen over Pladsen, ledsagede af et Par Chordrenge i r\u00f8de Kjortler med stor Kniplings-Krave. Kirken blev naturligviis det f\u00f8rste Sted, vi her bes\u00f8gte.<\/p>\n

I sin Oprindelse som tyrkisk Moskee maa den hele Bygning have v\u00e6ret af stor Skj\u00f8nhed, nu er den gjennem forskjellige Tidsaldre undergaaet en Deel Forandringer og har lidt ved tilf\u00f8iede Forziringer. Den store Hovedindgang er bleven overl\u00e6sset med Snirkler og Basreliefs; tunge Steenfigurer trykke hele Portalen. Dog uagtet det mauriske Taarn ogsaa har faaet flere af sine hesteskoformede, slanke Vinduer tilmurede og lider af en og anden Paaklining, raader dog i dette den mauriske Stiil. Lave, opadheldende Skraaplaner danne en beqvem Opgang fra Gaden til Klokkerne i H\u00f8iden. Luftigt og frit ringe de der ud over By og Land.<\/p>\n

Hvad der s\u00e6rligt opfyldte og interesserede mig ved Murcia var Zigeunerfolket, her skulde jeg finde det fastgroet, her, ligesom i Granada, beboede de en heel Forstad. Ganske alene burde man just ikke begive sig derud, havde man sagt, Kniven sad temmelig l\u00f8s hos de Folk. I alle Europas Lande, hvor endnu Zigeunerne findes, ere de en omdragende, bandlyst Sl\u00e6gt, saaledes i Ungarn, i England og oppe i Norge, hvor de kjendes som \u201cFantefolket\u201d; kun Spanien synes at blive dem et Hjemland. Uden Cultur, vandrende i Hedenskab, blev Gitanos, en \u00e6gyptisk Horde, dragende om i Landet som et andet Vildt, man lader leve og s\u00f8ge sin F\u00f8de. N\u00e6ste Dag maatte jeg ud i Murcias Forstad, hvor de boede, men jeg vilde ikke, sagde man mig, finde der et Qvarteer, udelukkende for denne Sl\u00e6gt, i de sidste Aaringer boede ogsaa christne Familier der, og enkelte Gitanosf\u00f8dte havde sat sig ned inde i selve Byen; Gitanos og Spaniere giftede sig med hverandre; Udviklingen skred frem paa Romantikens Bekostning.<\/p>\n

Fra den stille Kirkeplads, hvor vi boede, kommer man snart ind i et bef\u00e6rdet Qvarteer, her ligger Alameda, hvor yppige Gr\u00e6depile h\u00e6nge deres bladfulde Grene ned i det udt\u00f8rrede Flodleie; en muret, stor Bro f\u00f8rer over til en Plads, hvor vi fandt Tummel og Tr\u00e6ngsel af Mennesker, maleriskkl\u00e6dte B\u00f8nder sad paa deres udpyntede Muuldyr, Konen eller Kj\u00e6resten havde Plads bag paa Dyret. N\u00f8gne Unger paa to, tre Aar l\u00f8b og brunede sig i Solen, En havde en Appelsinskr\u00e6lling om Halsen, det var hans Udm\u00e6rkelse; Laurb\u00e6rtr\u00e6er og blomstrende Oleander groe her bogstaveligt i Rendestenen, og den havde Vand, det klare Vand, som den offrede til den store Flods udt\u00f8rrede Dybde. Vi vare imidlertid ikke her paa Veien til Zigeuner-Forstaden, h\u00f8rte vi, men findes maatte den og vi fandt den. Kunde jeg tegne, skulde jeg have hjembragt et Billede derfra.<\/p>\n

Ved et lille, r\u00f8rt\u00e6kket Huus, hvor en overst\u00f8vet, blomstrende Oleanderbusk bredte sig, stod en sorthaaret Kn\u00f8s, bruun i Huden, som om han var indgneden med Valn\u00f8dsaft, \u00d8inene gnistrende sorte, Tr\u00e6kkene tydeligt en Gitanos, han sleb en stor R\u00f8verkniv, og blev hjulpen af en lille, n\u00f8ddebruun Pige i brandguult Skj\u00f8rt; hendes ene S\u00e6rke\u00e6rme manglede, men det var en nydelig Barnearm, man saae. Hun dreiede Slibestenen og rakte Tungen ud efter mig, da jeg gik forbi.<\/p>\n

Gjennem den lange Hovedgade Calle del caballeros var Hjemveien kortest; Solen br\u00e6ndte, saa at man selv fik Udseende af en Gitano. Der laae ikke langt fra Kirken en Bygning, som vi antoge for en Caf\u00e9, indrettet med den Elegance, vi havde seet i Barcelona. Her var luftige Haller, Steens\u00f8iler bar Taget, et stort Seil var sp\u00e6ndt ud over Haven, hvor der mellem Blomsterbede og Springvand vare stillede B\u00e6nke og smaa Borde, paa hvilke laae B\u00f8ger og Aviser. Collin og jeg gik herind, forlangte Forfriskninger, Opvarteren smilede og sagde, at vi vare i Localet for et sluttet Selskab, Byens Casino, men tilf\u00f8iede, at vi kunde blive, nyde hvad vi vilde, l\u00e6se Aviserne, vi vare jo Fremmede og det var nok, kun maatte han f\u00f8rst melde det hos en af Directeurerne, og vi erholdt strax med spansk H\u00f8flighed Tilladelsen, der spurgtes ikke om vore Navne, kun om Landet, vi vare fra.<\/p>\n

Her var skyggefuldt, men ikke en Luftning, Varmen raadede; man skulde i den solhede Dag holde sig stille, ikke ideligt v\u00e6re paa Vandring, men Bissel\u00e6deret sad os i Skoene; det skulde man f\u00f8rst slide paa ved Aften, paa den h\u00f8itliggende Alameda, hvorfra man seer over Floden og Campagnen ud til Bjergene; de bestraaledes ved Solnedgang saa at de gl\u00f8dede, men kun et \u00d8ieblik, Skj\u00e6ret slukkedes, og nu sprang Stjernerne frem, som om de havde ventet paa Signalet. Castagnetter klang fra et Huus, men ikke som man h\u00f8rer det i Norden; der klinge de, som raslede man med Tr\u00e6skaaler, her slaae de en Accord, udst\u00f8de en Klang, der i det st\u00e6rke Taktslag svulmer i Fylde; de h\u00e6vde deres Plads som selvst\u00e6ndige Instrumenter, de udslynge deres Melodi, det er en heel Digtning, to Hjerters hemmelige og dog h\u00f8ittalende Bekjendelser. Vi kjende i Norden ikke Castagnetternes Magt og h\u00f8ie Byrd.<\/p>\n

Granattr\u00e6, Citrontr\u00e6, \u2013 ja slige H\u00f8ibaarne,<\/p>\n

De vare til Castagnetterne Rod,
\nOg disse fik Klang af det Tr\u00e6, de blev skaarne,
\nOg Klang af den Varme, der er i vort Blod;
\nFra Blodet i Hjertet heelt ud i hver Finger
\nDet str\u00f8mmer, hvert Pulseslag h\u00f8res deri;
\nFra Castagnetten saa m\u00e6gtigt det klinger;
\nForstaaer Du det F\u00f8lelsens Fyrv\u00e6rkeri?
\nForstaaer Du de Ord, de i Klangen udst\u00f8de,
\nDe sige, hvad Hjertet Dig siger, min Ven:
\n\u201cGranattr\u00e6ets Blomst maa blusse og gl\u00f8de,
\nCitrontr\u00e6, jeg t\u00e6nder Dig, br\u00e6nd saa igjen!
\nVi favnes, vi blusse, livsalige M\u00f8de,
\nOg saa \u2013 Du er Aske og jeg faren hen!\u201d<\/p>\n

Ja, det klang fra Castagnetterne, og Castagnetternes Klang blev i Spanien min f\u00f8rste Sang.<\/p>\n

Fra den smalle Gade kom hen over Pladsen en Procession, den eneste, jeg saae under hele mit Ophold her i Landet; Lysene br\u00e6ndte med lang Tane, B\u00f8n og Psalmesang blandede sig, jeg forstod ikke Ordene, men t\u00e6nkte paa den gamle spanske Psalme af Prudentius*,<\/p>\n

* \u201cMed Sorgen og Klagen hold Maade\u201d.<\/p>\n

som vi have i vor danske Psalmebog. Det var en ung Piges Begravelse, Geistlige med Kors og Fane, hver Enkelt i Toget fulgte med et t\u00e6ndt, langt smalt Voxlys, Chordrenge svingede R\u00f8gelsekar. H\u00f8it paa formummede M\u00e6nds Skuldre bares paa s\u00f8lvbroderet T\u00e6ppe den aabne Liigkiste; en ung Pige laae der, som et deiligt Voxbilled, med Blomster henover sig og Guds klare Stjernehimmel aller\u00f8verst; det var, som om hun sov, som om hun under Sang og Velsignelse skulde bringes til sit Sovekammer. Fra alle Tilskuere paa Balconerne og af alle M\u00f8dende fik den D\u00f8de en Hilsen, hun, som i sin Hvile var et Skridt n\u00e6rmere de Forudgangne, end alle vi Levende ere det. Jeg fulgte Processionen om forbi Kirken og saae fra min Balcon endnu de sidste Lyspunkter af den forsvinde.<\/p>\n

Aftenen var saa stille, saa stjerneklar; pludseligt l\u00f8d igjen Castagnetter, unge Hjerter m\u00f8dtes eller l\u00e6ngtes efter at m\u00f8des. Nu klingrede, ringlede og raslede det, en tung Rumlen h\u00f8rtes, det var Diligencen, trukken af tolv Muuldyr, beh\u00e6ngte med Bj\u00e6lder og Messingstads; de foer afsted, Lygten foran Mayoralen skinnede hen over de jagende Muuldyr, og saa var det igjen stille paa Pladsen og i Gaderne, ogsaa Guitar og Castagnetter taug, her var en Fred og Ro paa Jorden og i Himlen, Stjernerne deroppe vare saa store og klare, Luften saa let og dog saa varm, deilig at leve og aande i.<\/p>\n

Hvorl\u00e6nge vilde vel endnu vort Ophold blive i Murcia? Ja det vilde det f\u00f8rste Dampskib, der gik fra Cartagena til Malaga, afgj\u00f8re; otte Dage vilde vi vente paa det, men ikke l\u00e6nger, saa maatte vi Veien tilbage igjen til Alicante, hvorfra Skibenes Afreise er regelm\u00e6ssig.<\/p>\n

En af vore Venner i Murcia telegrapherede for os til Cartagena, og Telegrammet, som kom, meldte, at et Dampskib til Malaga var ivente, og snarest, altsaa n\u00e6ste Dag, maatte vi de sex Timers Kj\u00f8rsel til Cartagena.<\/p>\n

Klokken Ti om Formiddagen afgik Diligencen fra samme Huespedes, hvor vi for fire Dage siden stege af. Den skidne Pepita stod igjen i sit ildr\u00f8de Skj\u00f8rt og med det brandgule T\u00f8rkl\u00e6de, en frisk Blomst i det fedtede Haar. Diligencen, vi skulde ind i, syntes at bestaae af to Tr\u00e6boder, man havde hamret sammen; Collin og jeg kom med en gammel Geistlig i den forreste Bod; Skodderne mellem os og den bageste Boutik bleve strax slaaede ned, saa at vi stadigt havde frisk Luftdrag i Nakken og sex Personer til Baglast. Der var en skr\u00e6kkelig coquet, affecteert Tjenestepige, Munden l\u00f8b paa hende som paa en Peberqv\u00e6rn; der var en \u00e6ldre Madame, fed og dvask, et Stykke sovende Flesk; yderst i Hj\u00f8rnet sad en til det Utrolige i Kl\u00e6derne lappet Person; det var en Gjetningssag at finde ud, hvilken Klud i Kjole og i Buxer der h\u00f8rte til fra Kl\u00e6dningens Oprindelse. Der var endnu tre Personer, hvoraf den Ene h\u00f8rte til de mere velkl\u00e6dte, han havde Kalvekryds og glimrende Brystnaal, men hans Linned var i den Grad snavset, at dersom han hver Dag saae saaledes ud, maatte han bestemt leie Skident\u00f8i hos en eller anden Vaskerkone. Tobaksr\u00f8g og L\u00f8glugt var Atmosph\u00e6ren i Vognen; jeg m\u00e6rkede den allerede, da jeg satte Foden paa Hjulet for at stige op; jeg maatte vende mig, for at faae en mindre blandet Mundfuld Luft. Jeg saae op mod Altanen paa det n\u00e6rmeste Huus, der stod en Deel Fruentimmer og tilvinkede deres Venner og Veninder Lev vel; allerforrest stod et yndigt, lille Barn, en Pige paa to Aar; jeg nikkede til hende, og hun blev saa forlegen, at hun i sin Uskyldighed tog sin lille S\u00e6rk op over Hovedet. Siig mig saa, at de unge Spanierinder ikke ere bluf\u00e6rdige!<\/p>\n

Nu rumlede vi afsted gjennem Tr\u00e6ngsel af Mennesker, ud af Byen, ind i en skyggefuld Allee med Haver, Viinmarker og Morb\u00e6rlunde, bort fra det varme Murcia.<\/p>\n

VII. Cartagena.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Time kj\u00f8rte vi endnu i den frugtbare Campagne, men saa var den Herlighed forbi, Landskabet blev stenet, t\u00f8rt og udbr\u00e6ndt; en st\u00e6rk, gjennemtr\u00e6ngende Vind bl\u00e6ste fra Havet; rundtom var \u00f8de, kjedeligt og mennesketomt. Foran en eensom Bygning, ved Veien, holdt vi, og man falb\u00f8d os lunkent Regnvand, der blev blandet med stram, daarlig Anisette. Klokken Fire om Eftermiddagen naaede vi Cartagena, og gjennem snevre, m\u00f8rke Gader Fonda Francesa, det os s\u00e6rdeles anbefalede Hotel. Lange, sorte Gange, med snevre, steile Trapper, havde vi at betr\u00e6de, skummelt og m\u00f8rkt saae her ud; h\u00f8ie, f\u00e6ngselsagtige Kamre; Vinduerne, alle med Jernst\u00e6nger, sad saa h\u00f8it oppe, at man maatte krybe op paa Bordet for at see ud eller rettere see ind til Gjenboen af hans aabne Balcond\u00f8r, denne var altid i n\u00e6r Ber\u00f8relse med de modsatte Vinduer. Et saadant V\u00e6relse fik Collin, jeg fik et med Altand\u00f8r og en lille Glasrude i den tykke Muur. Her var aldeles ikke hyggeligt, uden man vil kalde det hyggeligt, at man strax boer som i Familie, lever med Gjenboens uden dog at v\u00e6re i deres Stue, der er en Gaderevne imellem, men den er overkommelig. Et Skridt i Luften og man er i Familien. Gardinet derovre havde man trukket tilside, Solen skinnede jo ikke, uden fra den unge Se\u00f1oras \u00d8ine, og det vilde v\u00e6re Uret af mig at lukke dette Solskin ude fra mit V\u00e6relse.<\/p>\n

I Afrikanerbyen,
\ni Cartagena jeg boer,
\nI den smalle, snevre Gade,
\nsaa snever, Du knap det troer;
\nJeg naaer med Haanden Balconen
\nderovre hos Gjenbomo\u2019er,
\nHvor den deilige Datter sidder
\ni Ungdommens Skj\u00f8nhedsflor,
\nSaa fyldig, kraftig og ildfuld;
\ndet lange, kulsorte Haar
\nNu Moderen l\u00f8ser af Fletning;
\ndet ned til F\u00f8dderne naaer.<\/p>\n

Og Skuldren er som Antikens,
\nog \u00d8inene som et Lyn;
\nDet er n\u00e6sten ikke muligt
\nat udholde dette Syn.
\nFra Afrika br\u00e6nder Luften,
\nog Blodet er Ild som den; –
\nNu vil jeg slukke Lampen
\nog hvert et Ord med den.<\/p>\n

Tidlig paa Morgenstunden, Klokken var neppe Fire, bankede det paa min D\u00f8r; en Karl meldte, at Dampskibet, der gik til Malaga, var indtruffet og seilede tidlig paa Formiddagen, det kom mig noget overraskende; jeg var tr\u00e6t af Kj\u00f8rselen og havde endnu ikke seet mig om i Cartagena. Karlen lod falde nogle Ord om, at imorgen eller Dagen derpaa kom endnu et Skib, der gik til Malaga , og da jeg h\u00f8rte den Mulighed, lod jeg det staae til med at blive.<\/p>\n

Vor danske Consul, Spanieren Bartolomeo Spotturno, modtog mig med megen Venlighed og overdrog sin unge S\u00f8n, som er russisk Viceconsul, opdragen i Tydskland og taler godt det tydske Sprog, at v\u00e6re mig og min Reisef\u00e6lle til Tjeneste, og han var det i elskv\u00e6rdig Grad, vi kunde ikke \u00f8nske os en bedre F\u00f8rer, Ingen, der med st\u00f8rre Livlighed og Kjendskab kunde vise os om.<\/p>\n

Gjennem Puerta del Mar kom vi til Havnen, der er af stor Udstr\u00e6kning og forbausende Dybde, en Klippe\u00f8 d\u00e6kker den for Vinden, Forterne Fuerte de Navidad og Castillo de Santa Barbara beskytte den mod en Fjende. En mere vild, udbr\u00e6ndt Natur, end her, har jeg intetsteds seet, ingen Tr\u00e6er, ingen Buske, ikke engang den solvoxende Cactus var at \u00f8ine. Klipperne n\u00e6r ved og langt borte have en Farve som r\u00f8dguul T\u00f8rveaske. I Bjergene findes S\u00f8lvminer, og i Dalene voxer saa rigeligt Esparto-Gr\u00e6sset, at Byen deraf har faaet sit Tilnavn Spartaria. Naar om et Par Aar Jernbanen er fuldf\u00f8rt fra Madrid til Cartagena, vil unegtelig Havnen her blive den meest bes\u00f8gte af alle spanske Havne. Fulgt af en ung S\u00f8officeer, en Sl\u00e6gtning til vor Consul, satte vi i en Baad over til Arsenalet, saae der de uhyre Skibsv\u00e6rfter og den storartede Dokke, et svimmeldybt Klippebassin; overalt arbeidede Galeislaver. For \u00d8ieblikket syntes al Travlhed her at bev\u00e6ge sig i Anledning af Dronningens forventede Bes\u00f8g. I flere Stuer arbeidedes paa at udsk\u00e6re og bemale Skjolde, Transparenter og andre Sager til Udziring; foran Arsenalet blev anlagt en konstig Have, der blev bragt Jord, Planter og Buske derhen.<\/p>\n

Cartagena ligger lavt, kun en enkelt Gade klattrer lidt op ad Klippekysten; Skuet herfra ud over Bugt og Hav er overordenlig malerisk. Jeg gik alene denne Vei, h\u00f8iere og h\u00f8iere op; der m\u00f8dte jeg en Bonde paa sit Muuldyr med to fyldte, tunge S\u00e6kke foran sig, den ene var gaaet itu; der dryssede ud af den en okkerr\u00f8d Masse; han maatte beplastre Posen med en gammel Las og et Par Naale; det var den r\u00f8de Almagrojord, han bragte; den graves ved en Landsby her t\u00e6t ved, forklarede han mig, og bruges til at blandes i Snuustobakken. Endnu et Stykke gik jeg og kom til et vinduel\u00f8st lille Huus; al Lysning derinde fik det gjennem den aabne D\u00f8r; udenfor den sad en ung, nydelig Pige og syede paa sit ildr\u00f8de Skj\u00f8rt; det var stor Syning, derfor havde hun taget Skj\u00f8rtet af og holdt det paa Skj\u00f8det; t\u00e6t ved hende stod en lille Dreng i sin stumpede Skjorte, han l\u00e6nede sig til D\u00f8rkarmen og slog Castagnetter, dog det var ikke den rette Klang. Jeg gik forbi, men maatte samme Vei tilbage; store Regndraaber faldt, der kom en Skylle, jeg tyede ind i det vinduel\u00f8se Huus til den lille Dreng med Castagnetterne og til den unge Deilighed. Hun talte til mig, som om jeg h\u00f8rte hjemme i Cartagena, som om vi oftere havde seet hinanden, og var dog i sit V\u00e6sen saa qvindelig, saa nydelig, bestemt et forbyttet Grevebarn; hun gjorde et Kast med Nakken, som eiede hun hele Cartagena og stod kl\u00e6dt i Silke og Guld, og saa havde hun dog kun et r\u00f8dt Skj\u00f8rt. Hun viste den lille Dreng hvorledes han skulde slaae med Castagnetterne, og paatog sig derhos en Alvor, der var morsom. Regnen holdt altfor tidlig op, og kun Regnen gav mig Ret til at blive, men jeg h\u00f8rte l\u00e6nge endnu hendes Castagnetslag; de ligesom besvaredes nede hvor Gaden begyndte, ogsaa der klang Castagnetter, og da jeg kom op i min Stue klang de fra Gjenboens Huus.<\/p>\n

Der vare smukke D\u00f8ttre, der kom unge Soldater i Bes\u00f8g; de kastede deres Tr\u00f8ier, Castagnetterne udslyngede Rhythmer og Melodi, slog Forziringer, Triller og Trimulanter, det var sand Konstf\u00e6rdighed! Dandsen begyndte, de loe, de sang, der blev klimpret paa Guitar, den solvarme Dag slog over i stjerneklar Aften, men Luften var hed, man havde en Fornemmelse af at blive ildnet op til Spanier. Jeg sad paa Balconen og saae over paa den lykkelige Ungdom.<\/p>\n

De dandse med Castagnetter,
\ndet er den hele Musik;
\nDe see hinanden i \u00d8iet,
\ndet er en berusende Drik.<\/p>\n

De hvirvle sig som M\u00e6nader,
\nalt i den strengeste Takt;
\nO hvilken uendelig Skj\u00f8nhed
\ner dog i et Menneske lagt!<\/p>\n

En Nellike og en Granatblomst!
\ni Dandsen de leve og groe.
\nI, som bleve Konstens Udkaarne,
\nbeseir i Dandsen de To.<\/p>\n

De saae hinanden ind i \u00d8inene, de l\u00e6ste deres Fremtid i Stjernerne; den lykkelige Ungdom! de saae ind i Himlen, jeg saae op i den, ud i det lysende Uendelige. De kyssede hinanden derovre og lod mig see paa det, og den \u00e6rv\u00e6rdige, \u00e6ldre Dame, med den sorte Mantille, saae paa det, hun var bestemt Moderen, og da hun saae paa det, saa var Kysset Forlovelse. Hvor deiligt at v\u00e6re livsglad og ung, gaae op i Flamme! den br\u00e6ndte derovre, den var n\u00e6r ved at t\u00e6nde i Gjenbohuset, \u2013 man maatte ud paa Altanen.<\/p>\n

Hvor Himlen har Stjerner! jeg kjender jo hver,
\nDe hjemlige Venner, hvor funkle de her!
\nDe sende en Luftning saa frisk og saa mild,
\nEn L\u00e6dskedrik i den br\u00e6ndende Ild,
\nEt Vindpust over det gl\u00f8dende Sand,
\nDet er som et Kys fra det danske Land!<\/p>\n

S\u00f8ndag afgaaer intet Dampskib fra nogen spansk Havn; L\u00f8verdagaften vidste vi altsaa, at nu var her idetmindste een heel Dag at blive; Collin vilde anvende denne til et Bes\u00f8g i S\u00f8lvminerne. Anderledes flink end jeg til at gaae lange og besv\u00e6rlige Veie, fik han saaledes tilfods langt mere at see af Byernes Omegn, end jeg kunde det. Fra Barcelona, Valencia og Murcias Bjerge hjembragte han Samlinger for sin Videnskab og fortalte mangt et godmodigt Tr\u00e6k hos den spanske Bonde. F\u00f8r han naaede S\u00f8lvminerne str\u00f8mmede Regnen ned; jeg tilbragte den meeste Del af Dagen med at l\u00e6se Aviser i Circulo Cartagenero, Byens Klub, hvor vi vare blevne indf\u00f8rte af den unge Spotturno. De smukke Stuer omfattede en marmorlagt Gaard, der er den egenlige H\u00f8isal herinde med Himlen til Loft; under det Loft hang idag de tunge Regnskyer, der udt\u00f8mte deres Rigdom, saa Vandet fl\u00f8d over Marmorgulvet, og der maatte l\u00e6gges D\u00e6mninger af Saugspaaner mellem S\u00f8iler\u00e6kken foran de aabne Stuer, at de ikke ogsaa skulde s\u00e6ttes under Vand.<\/p>\n

Regnen spiller i\u00f8vrigt en ikke ringe Rolle i Cartagena; paa en af de h\u00f8ie Bjergsletter ovenover Byen samler Regnvandet sig til en heel S\u00f8, og str\u00f8mmer den over, da gaaer det ud over Cartagena . En anden ond Gjest er her den saakaldte Mistral, en kold og haard Vind, den skulde vi ogsaa kjende. Der kom voldsomme Vindkast, og under disse Efterretning om, at efter Midnat vilde Skruedampskibet Non plus ultra indtr\u00e6ffe og medtage Passagerer til Malaga.<\/p>\n

Vi skulde med, og det bl\u00e6ste en Storm, den kunde l\u00e6gge sig til imorgen, men ogsaa rase et Par Dage, det var forn\u00f8ieligt at t\u00e6nke paa. Vinden susede hen over Cartagena og ind i de lange Gader, Spalter kun mellem Husene; det klang i Luften som jamrende Klagetoner. Verdi har i sin Opera \u201cRigoletto\u201d, i sidste Acts Effectscener efterlignet med Menneskestemmer disse Vindens Klagelyd. S\u00f8en maatte v\u00e6re i et voldsomt Opr\u00f8r, og derud skulde vi, jeg blev som kogt ved at t\u00e6nke derpaa.<\/p>\n

Stormen tog til, men ud skulde vi og vilde vi! der kom Angest og Alvor, \u2013 der kom igjen Ro, men ikke i Luft og Hav, der susede det, men i mig sang det:<\/p>\n

Hvor flyver min Tanke imorgen den Dag?
\nDen evigt leve jo vilde;
\nMit Legeme bliver et Sjunket Vrag
\nMen Draaben fra Evigheds Kilde,
\nMit Jordliv? Som Blinket det brat henfoer!<\/p>\n

Min Tanke har k\u00e6mpet en Kamp saa stor,
\nI den var Vor Herre tilstede.
\n– \u2013 Min Barnetroes hellige \u201cFadervor\u201d,
\nV\u00e6r du mig mit Hvilesteds Kl\u00e6de!
\nJeg lukker mit \u00d8ie til evig Ro,
\nHvad eller til Klarhed i Gud og Tro.<\/p>\n

Det var den sidste Nat i Cartagena, Hasdrubals By, og i den dr\u00f8mte jeg, at jeg gik paa den dybe Havbund; s\u00e6lsomme Planter, i en Fylde og Kraft som Elches Palmetr\u00e6er, slyngede sig henover mig; jeg saae kostbare Perler, ingen af dem havde dog Glands som de \u00d8ine, jeg havde seet i det spanske Land; henover mig rullede Havet med Orgelklang, med Psalmesang. Jeg var Havdybets Fange og l\u00e6ngtes efter Livet deroppe i Solglands.<\/p>\n

Da jeg i Morgenstunden vaagnede op, var det deiligt Veir, Stormen faren hen, hver Sky borte, ikke en Vind r\u00f8rte sig, Havnen var speilblank og Havet, saa langt vi kunde see, blikstille. Skruedampskibet Non plus ultra laae med vaiende Flag. Vi gik ombord og n\u00f8de i flere Timer Skuet af Cartagena og dets kratern\u00f8gne Fjelde, f\u00f8rst henimod Klokken To toge vi Fart ud i rum S\u00f8.<\/p>\n

Det var et efter de givne Beskrivelser \u00e6gte spansk, skident Fart\u00f8i, vi vare komne paa. D\u00e6kket var opfyldt med en M\u00e6ngde Passagerer fra anden Plads; her var snavsede Unger, der nok tilh\u00f8rte een Familie; de tumlede sig som eneraadende hen over hele D\u00e6kket; For\u00e6ldrene bredte Sengekl\u00e6der ud til Familiens Hvile og Beqvemmelighed. Collin og jeg vare de eneste Reisende i f\u00f8rste Kahyt; denne var lav, snever og med h\u00f8ist smudsige Sophapuder; jeg maatte, for at hvile der til Natten, tage fra min Koffert et Stykke reent Linned og sv\u00f8be om Hovedpuden, den var for fedtet at ber\u00f8re uden Overtr\u00e6k. Styrmanden og vistnok Maskinmesteren, ligesom de kom fra deres Virksomhed, toge Plads ved Middagsbordet, men det var godmodige, beskedne Mennesker, og Styrmanden kjendte ikke blot den Stad Hamborg, men endogsaa Kj\u00f8benhavn, saa nordlig havde han v\u00e6ret. Oppe paa D\u00e6kket br\u00e6ndte Solen, vi havde intet Solseil; S\u00f8en var rolig; meer og meer blev den blank og stille, ganske en Mods\u00e6tning af hvad jeg i den stormfulde Nat i Cartagena havde udmalet mig. Havet sov, min Frygt for det sov ogsaa ind, men vaagnede, da M\u00f8rket kom og jeg laae i Kahytten, hvor Lampen var gaaet ud, da Ingen passede den; Skruen paa Skibet gjorde en forf\u00e6rdelig Larm; der var Noget i Maskineriet som idelig st\u00f8dte, som om det arbeidede paa at slaae Hul i Skroget. Det var hvert \u00d8ieblik, som st\u00f8dte vi imod eller skrabede hen over Klippegrund; jeg kunde ikke forstaae det, ikke forklare mig det og ravede i M\u00f8rke op paa det m\u00f8rke D\u00e6k, hvor ikke et Menneske uden Manden ved Roret var at opdage, D\u00e6kspassagererne laae skjult under S\u00e6kke og uldne T\u00e6pper. Jeg saae over R\u00e6lingen ned i det dybe Vand; store, forunderlige Fiske lysnede der i deres Bev\u00e6gelser.<\/p>\n

Jeg steg igjen ned i Mulm og M\u00f8rke, m\u00f8dte paa Trappen Capitainen, den Flinkeste af dem Allesammen, gemytlig og h\u00f8flig; han fik igjen Lampen t\u00e6ndt, men for mig var det umuligt at sove. Skruen og Stemplerne, eller hvad det var, st\u00f8dte ideligt, saa at jeg tilsidst bildte mig ind, at vi l\u00f8b for n\u00e6r Land og at det aldrig kunde gaae godt. Jeg klavrede igjen op. Skibet gik som en D\u00f8dsseiler, uden levende Mandskab at see.<\/p>\n

Endelig lysnede det i Horizonten, Himmel og Hav bleve viinfarvede, Delphiner sprang fra Vandspeilet, sloge deres Kolbytter i den friske Luft, boltrede og flokkede sig om Fart\u00f8iet, som om de ventede deres Arion. Capitainen lod Skibet gaae kun med halv Kraft, vi kom ellers for tidlig til Malaga, sagde han, Sundheds-Comitteen sov altid l\u00e6nge, og f\u00f8r den havde v\u00e6ret ombord fik vi ikke Lov at komme i Land, Noget, man maatte v\u00e6nne sig til i spanske Havne. Vi styrede om Fyrtaarnet ind i Havnen, og foran os laae Malaga med sine hvide Huse, sin m\u00e6gtige Domkirke og sit h\u00f8itliggende Gibralfaro, Maurernes engang st\u00e6rke F\u00e6stning.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0VI. Murcia. Vi kj\u00f8rte hen ad ubrolagte Gader, forbi Byens Spadseregang la glorieta, og Diligencen holdt ved et Huespedes, der mindede om Vertshuset i Orihuela. En ung, skiden Pepita, med friske, hvide Blomster i det sorte, fedtede Haar, tog os uden videre i Haanden og vilde f\u00f8re os til to balconaabne … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) VI. Murcia.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":22,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28748","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28748"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28748\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}